Sveer, pl. [ˈsve^?ər] (ogs. m. (f)sv. form Svear (NMPet.Spr.II.101. Ottosen.VH.I. 47) ell. (efter den oldn. form; sj.) Svier (Blich.(1920).XX.194. Rosenb.I.415)). (glda., run. (gen. flt.) suia (Brøndum-Nielsen.GG.I. 285. DRun.sp.718), sv. svear (fsv. ogs. sviar), oldn. svíar, jf. got. suehans, mlat. sueones (i gen. ogs. sueorum); om oprindelsen se APhS.XVI. 290; jf. Svea, Sveder 1, III. svensk, Svensker, Sverige; hist., poet.) medlemmer af den folkestamme, der ved den historiske tids begyndelse var bosat i det nordlige Sverige (de egentlige svenske provinser); undertiden ogs. (poet.) i al alm.: svenskere. *Medens Fjerde Christian var Konge, | Da krigede Svier og Daner | Alt efter de forrige Vaner. Blich.(1920).XXIII. 30. Sagnene om Daner, Gøter, og Sveer, i det angelsaksiske digt om den gøtske helt Beowulf. EJessen. Undersøgelser til nord. oldhistorie.(1862).47. AOlr.DH.II.308.

II. svide ell. (især i bet. 4-6) svie, v. [ˈsvi·ðə] ell. (dagl.; i bet. 4-6 som den alm. form) [ˈsvi·ə] jf. skrivemaaden svige. i bet. 1.2: KomGrønneg.I.135.   præs. -er [ˈsvi^?- ðər, dagl. ˈsvið'ər, ˈsvi^?ər] svider, svier (d. v. s. svỉder, svỉer). Høysg.AG.96.   præt. 1. stærkt bøjet: sved [sve^?ð] (Høysg. AG.96), dagl. ogs. [sveð'] ell. (gldgs., dial.) [sve^?] (jf. Moth.S961); nu kun dial. svej (Sort.Poet.65. jf. Moth.S961 samt Feilb. Brenderup.§189,4). 2. (nu l. br. i rigsspr.) svarende til inf. svie, svagt bøjet: sviede. i bet. 1-2: Visd.19.20 (Chr.VI). ThøgLars. Stjerner ogTid.(1914).98. navnlig i intr. anv.: Molb.HO. Mikkels.Sprogl.217. se endvidere u. bet. 6.2. jf. Høysg.AG.96. VSO. MO. samt UnivBl.I.394. Flemløse.162.   part. 1. stærkt bøjet: svedet [ˈsve·ðət] ell. (dagl., lidt gldgs.) [ˈsve·ət] (jf. skrivemaaden: mit Skieg er . . sveeget af. Biehl.DQ.IV.70); nu især dial. (jy.) oftest som fk.: sveden [ˈsve·ð(ə)n] (jf. sveden (d. v. s. sveden). Høysg.AG.96 samt: svêen. Moth.S961. sml. UnivBl.I.365. Feilb.: efter have: Moth.S961. Høysg.AG. 96. Hjort.KritLit.II.VI. Feilb.; i rigsspr. navnlig som adj., se sveden). 2. svagt bøjet; dels (nu l. br.) sviet (i bet. 1-2: Smørialis's Digtervandringer.(1823).34. Manufact.(1872). 125. Wied.Silh.93. navnlig i intr. anv.: Molb.HO. Mikkels.Sprogl.217. jf. Høysg.AG. 96. Saaby.⁷ samt UnivBl.I.394. Esp.342. Feilb.); dels (nu dial.) svidt (FrGrundtv. LK.80. Strange.IP.I.86. jf. u. afsvide samt Dania.IX.40. Brenderup.§189,4).   vbs. -ning, skrevet Svi(e)ning ell. (oftest) Svidning (VSO. især i bet. 1.2, fx. m. h. t. pæle: Suenson.B.II.72; m. h. t. tøj, garn: Manufact. (1872).235 (Sviening). Sterm.Textil.(1937). 69; m. h. t. svin: RegulativNr.218²³/₇1934. §3,1. i bet. 3.2, om kulsvidning: Svining. AarbTurist.1942.153. undertiden (sj.) Svedning, fx. i bet. 1.2, m. h. t. tøj: OpfB.¹VI.429. i bet. 2.1, om afbrænding af skov: FortNut. XIII.92) ell. (nu sj.) -else (Svielse. til bet. 1-2: (Kalk.IV.224). Moth.S962; til bet. 6.1: det, at noget svier til en. *Idag er en Dag til at drikke sig fuld . . | Laugs-Mester Gilde – og Kirke-Indvielse: | imorgen gi'r det en artig Svielse. Drachm.DD.162), jf. Svid, Svidende, Svideri. (ænyd. svi(d)e, glda. swide (og swige. PLaale.nr.681. Brandt.RD.II.286. jf. Brøndum-Nielsen.GG.II.339), æda. (præt.) sweeth i bet. 6.2 (Arkiv.XII.371), sv. svida (sved), intr., no. svi, oldn. svíða (sveið) i bet. 2.1 og 4, svíða (sviddi) i bet. 6; i aflydsforhold til bornh. svē (svedde), i bet. 1-2 og 5, sv. sveda, trans., no. dial. svida; i da. rigsspr. er det stærke og svage verbum næsten faldet helt sammen, og former som sviede, sviet fortrænges mer og mer; i skriftspr. afløses svie efterhaanden af svide; jf. sveden, I. Svie samt I. svejse) A. trans. 1) brænde noget paa overfladen, saaledes at en del af denne fjernes ell. beskadiges, forkulles; ogs.: fjerne en del af en tings overflade ved i kort tid at udsætte den for ild ell. stærk varme.    1.1) i al alm., om (uforsætlig) beskadigelse. svie Lintøj (dvs.: ved strygning). vAph.(1759). Lynstrålen havde “sveden” min hele højre Side. Hjort.KritLit.II.VI. svide Kiolen paa Ovnen. VSO. Deres egne Øjenbryn sviedes i deres Pander. ThøgLars. Stjerner ogTid.(1914).98.    1.2) udsætte for overfladisk behandling med ild; behandle noget med ild, saaledes at det forkulles let paa overfladen, ell. saaledes at en del af overfladen fjernes. Hegnspæle og andre spinkle Pæle svides undertiden i den Ende, der skal nedsættes i Jorden, og beskyttes derved mod Forraadnelse. Suenson.B.II.93. især (jf. kareje, II. senge; ⚚) m. h. t. stoffer, garn olgn.: fjerne fremstaaende haar paa, gøre glat ved kort behandling med ild. Bomuldsgarnet (bliver) sviet, for at borttage den fine Duun. Manufact.(1872).125. Hannover.Tekstil.II. 305.   fjerne haar, børster, dun olgn. ved afbrænding. Undertiden svider man Hesten efter Klipningen eller i Stedet for denne. Sal.X.616. (dial.) m. h. t. kreatur (kalve): afsvide haarlaget for at fjerne utøj. DSt.1937. 188. Feilb. især (kog.) m. h. t. slagtede dyr, navnlig fjerkræ: svie geß. Moth.S961. *her svede de Flæsk (dvs.: afsved børsterne paa svin), hist flaaede de Geder. Wilst.Od.II.v.300. Unge og fede Kapuner plukkes og svides over rask Lueild. FuldstændigKoge- ogSyltebog.(1861).219. StevnsBjev.51.   talem. man skal ej svide alt det, som laaddent er (opr. bet. usikker; jf. PLaale.II.273. DSt. 1937.187; nu næppe br.) man maa ikke være for nøjeregnende, for streng; man bør ikke omtale hver lille fejl. Mau.5263. PJuel.LL.102. Krist.Ordspr.334. 2) foraarsage, at noget fortæres ell. ødelægges af ild; volde ødelæggelse, beskadigelse, smerte olgn. ved paavirkning af ild, stærk varme olgn.    2.1) i egl. bet. Tvert imod sviede (1871: fortærede) luerne ikke de lettelig-forkrænkelige dyrs kiød. Visd.19.20 (Chr.VI). *han svider | En Rønne. Recke.BB.35.   (jf. Svedje; nu især arkæol. og etnogr.) forsætlig afbrænde skov- ell. hedestrækning for at gøre jorden tjenlig til dyrkning. jf. Lyngsvidning samt Svidende.   m. h. t. levende væsen; ofte i udtr. for pinsel, straf. jeg maa myrde ham – brænde ham inde – svie ham i Hulen. Schand.F.81. Det er farligt at slaa kogende Vand ud paa Jorden uden at advare Elverfolket, for svies de, vil de hævne sig. GSchütte.HD.20. refl.: svie sig paa Ilden. VSO.   nu især (kog.) m. h. t. madvarer, navnlig mælkemad og søbemad: brænde; ødelægge ved kogning. Hun har svedet Melken. VSO. Fuldstændig Koge- ogSyltebog.(1861).71. (hun) blev værre og værre til at svide Vællingen. Rørd.LB. 171. (jf. bet. 5) i pass., om madvarer: blive ødelagt ved for stærk kogning. Hun har . . ladet Maden svies. VSO. (ærterne) bringes i Kog og sættes derpaa . . over svag Ild, thi de svides let. Const.Kogeb.⁸(1920).20.    2.2) om paavirkning, der minder om ilds virkning. (de) gave hende et Slør, til at bedekke Ansigtet med, at det ei skulde brændes af Solens Hede og svies af Veiret. Suhm.(Sk Vid.X.45). Hun (skulde) svides ned ad Ryggen med Gopler og Vandmænd. ThorLa. (DagNyh.²⁸/₆1907.1.sp.1). *Branden gløder ind i Nattehimlen | et Skær, som svider Øjnene til Graad. Stuck.D.116.   om stærk sol, tørke ell. kulde: ødelægge plantevækst; faa planter til at visne; brænde; skolde. *Morgenrøden saae (liljen) smile; | Solens Middags-Ild den sved. Thaar.ES.131. Havgusen har . . svedet Løvet sort. JakKnu. LS.98. Overalt i Landet er Gyvelen svedet ned helt til Grunden i den haarde Vinter. BerlTid.¹⁰/₈1940.M.4.sp.5.   billedl.; især om aandelig paavirkning. *Huldsalig som en Engel | Den (dvs.: erindringsbilledet af den afdøde hustru) smiled, men dens Smiil | Sveed skarpere hans Hjerte | End den giftigste Piil. Winth.VII.309. Dèr var det (dvs.: arresten), hun følte det, saa det sved hende. Olesen Løkk.KB.321. 3) opnaa et vist resultat ved at brænde, svide (1).    3.1) frembringe ved at brænde. Saa tog T. en Brand fra Ilden og sved et Kors i Bullens stride Bringehaar. Elkjær. RK.63. især i forb. som svide hul i ell. paa. Feilb. (u. svidedorn).    3.2) udvinde noget v. hj. af ild; især i forb. som svide kul, fremstille trækul. Moth.S961. Junge.90. AarbFrborg.1940.113.   svide brændevin, (jf. Svider 2, Svideri; nu dial.) brænde (II.8.3) brændevin; spec. om tarvelig hjemme- ell. smugbrænden (VSO.). Landhuushold.I. 407. Feilb.   (jf. Svidekoks) ⚙ fremstille koks ved en særlig tørdestillation, hvorved koksene bliver særlig let forbrændelige. KemisktekniskHaandbog.(1938).471. 4) (videre anv. af bet. 2.2; nærmende sig til intr. anv., jf. bet. 6) uden obj., om stærkt lys, hede ell. kulde, vind, ætsende ting olgn.: brænde (II.10.2); ogs.: gøre voldsomt ondt. Det (er) umueligt . . ikke at føle . . Kulden, naar den svier. Holb.MTkr.538. sneen (fyger), vinden svider, og frosten bider gennem alt. Grønb.NordiskeMyter.(1927).81. Røgen sved i Øjnene. ErlKrist.DH.188. m. overgang til bet. 6.2, om saar olgn. (ofte billedl.): LThura.Poet.187. *hans Synde-Saar begynde ret at svie. Clitau.IR.17. VSO.   i udtr., der angiver, at varme, kulde osv. trænger igennem noget. Frostkulden sved gjennem hendes Paaklædning. Thyreg.Udv Fort.I.302. Duften dybt inde i en Skov en Sommerdag, naar Solen svider ned gennem Løvet. PLevin.HG.21.   i billedl. anv.; dels om fornemmelse, følelse: volde indre uro, smerte; dels om modgang, spot olgn.: volde sorg, ærgrelse. Skiælds-Ord . . maa du sige mig saa mange af som du vil, de svier icke i Huden. KomGrønneg.I.176. *Hungeren sved, og hart det kneb (under Kbh.'s belejring 1659). Grundtv.PS.VI.411. Skammen sved i ham. EBertels.MH.55.   (jf. u. bet. 6.1) i forb. svide til en, volde en smerte, sorg, ubehag; især: have ubehagelige følger for en; volde en tab. en Seier, som sveed til Fienden. Grundtv.Saxo.II.184. En ting svider til os, at vi ingen kød har. De derovre.(1912).65. B. intr. 5) (jf. bet. 2.1) blive ødelagt ved for stærk varme; især om madvarer (mælkemad olgn.): brænde paa (1); blive sveden. Const. Kogeb.¹(1902).25. Pas saa godt paa, at Davremælken ikke svier. Bregend.HH.II.150. jf. Hjortø.OS.46.   i anden anv. det var en kostbar Historie, om en Brænding paa 60000 Sten sved paa og ødelagdes. Aarb Sorø.1935.51. 6) (jf. bet. 4) om fornemmelse af brændende, stikkende, skarp smerte.    6.1) upers. (ofte i forb. m. i til angivelse af den legemsdel, hvor man føler smerte). Smør du galden i hans øyne, og naar han finder, det svier (1871: naar han føler Svie), skal hand gnie dem. Tob.11.7 (Chr.VI). *Hun tog en tændt Brand | Og slog mig paa min lille Haand. | Det sveed, | Jeg gned. Thiele.¹II,1. 131. hun maatte jo tage det (dvs.: et skæbnesvangert brev). Men det ligefrem sved i hendes Haand. Rønberg.GK.164. svide til marv og ben, (nu sj.) gøre frygtelig ondt; ogs. billedl.: nage; pine. Moth.S961. han havde mærket Gamle saa, at det sveed til Marv og Been. Grundtv.Snorre.I.145.   i billedl. anv.; dels om ubehagelige forhold, modgang olgn.: svide til en (se bet. 4 slutn.). “Jeg havde . . ingen Penge, da jeg friede til dig, og dog gjorde jeg dig dengang mange smukke Foræringer.” . . “Men siden svier det. Du veed selv, du har havt mange slemme Bryderier (dvs.: med den gæld).” Heib.Poet.VI.384. husk at nedlægge Arbejdet paa et Tidspunkt hvor det svier. JVJens.HH.151. dels (især i forb. m. i) i udtr. for, at noget nager, piner en. “er det mueligt, at De ingen Medynk har med mig?” – “Jo, min Frøken, det svier i mig for hende.” Jacobi.(Skuesp.IV.231). i sit inderste ærgrer Sørensen sig, saa det svier. Soya.HF.9. han (havde ikke) ventet hendes Omsorg. Det sved i hende. Raae.TT. 195.   (jf. u. bet. 4) i forb. det svider til en. Hand har ødt sâ meget fø̂r, at det svier til ham nu. Moth.S961. *Ungdom og Skjønhed . . let | Bedaarer gamle Mænd og unge Drenge, | Og la'er til beggeto det svie længe. PalM.AdamH.I.69. det svier til min lomme ell. til min pung, se I. Lomme 2.2, Pung 1.2.    6.2) m. subj., der betegner legemsdel. da de sviede (1871: der kom Svie i dem), gniede hand sine øyne. Tob.11.12 (Chr.VI). *Hans Ryg var aldrig vandt ved Stokkeprygl at svie. Riber.II.226. Øjnene brændte og sved. MartinAHans.JR.15.   om indre fornemmelse. Tarmene sviede . . af Sult. Æreboe.52. Tarmene sved i ham af Tomhed. AndNx.PE.II.240. som udtr. for, at man er optændt af noget, at noget nager, piner en, ell. (især) at man kommer til at undgælde for noget. Sort.Poet.65. han snoede sig en Svøbe til sin egen Ryg, der vilde komme til at svide for det hele Livet igjennem, hvis han ikke tog sig sammen. EChristians.Hj. 211.    6.3) (sj.) m. person-subj.: komme til at lide svie, smerte; undgælde; straffes. Du skal svide udi Helvede for den Forførelse, du bringer over min Hjord. ErnDalgas.Krøniker ogÆventyr.(1896).45. af (sine opfindelser) havde han mavet sig meget ud (dvs.: vigtet sig), men for det skulde han nu svie! JVJens.TL.183. i foræld. talem. som: hand skal svie, som under pisser (dvs.: lader vandet i sengen; det er rigtigt, at man faar straf for sine daarlige handlinger). Moth.S961 (efter PLaale.nr.469). C. part. i særlige anv. 7) part. svi(d)ende brugt som adj. (og adv.).    7.1) især til bet. 4: som volder skade; som gør ondt; brændende. Moth.S962. det (dvs.: mangel paa vanter) mærkede hun i den sviende Kulde. HCAnd.(1919).II.125. et Ubehag berørte hende som en sviende Ild. Søiberg.KK.II.148.   (jf. bet. 4 slutn. og 6.1 slutn.) i videre (billedl.) anv. Hans Satire er mere vittig, end skarp og sviende. MO. svidende Anger. JørgenNiels.D.152. svi(d)ende smerte, spot, se I. Smerte 1, Spot 1.   som adv. Han var sviende tør i Svælget. MylErich.S.42. sviende kolde Morgener. EBertels.MH.146.    7.2) til bet. 6.2, om legemsdel, hvori man føler svie, smerte. (hun) gemte (efter at have brændt sig) de sviende Hænder i Forklædet. ErlKrist.DH.188. 8) perf. sveden brugt som adj., se sveden. D. i særlige forb. m. adv. 9) svide af (jf. afsvide).    9.1) især svarende til bet. 1-2: fjerne, ødelægge ved at brænde (overfladisk). (han) lukkede ey sine Øyne op; om man end sviede ham Øyenbrynene af. LTid.1745.76. At svie Græstørven af paa Jorden (for at saae i Asken). MO. man (holder) fuglen hen over et blus, så de fine dun svies af. MKrist.(DSt.1937.188).   især m. h. t. hus: brænde af. *Ilden . . sved tretten Huse af. Prahl.ST.I.59. Bergstedt.A.203. svide huset af over hovedet paa en, se Hoved 2.7.   (jf. bet. 4) om stærkt solskin, vind, kulde. Moth.S961. noget (af sædekornet) faldt paa Stengrund . . og det voksede straks op . . Men da Solen kom op, blev det svedet af (1819: forbrændt). Matth.13.6(1907).    9.2) (l. br.) intr.: blive fjernet ell. ødelagt ved ild ell. varme. I stærk og langvarig Hede svider Sæden af. VSO.I.114. “Hvorfor løb De ikke ogsaa derned (dvs.: til branden)?” “Jeg? nej, den Hytte sved nok af mig foruden.” Bornh HaandvEr.64. For at . . hindre Malingen i at svide af, omgiver man Skorstenen . . med en Pladejerns Trøje. SkibsbygnK.116. 10) svide bort ell. (l. br.) væk (Pol.²³/₁₁ 1939.5.sp.3); jf. bortsvide.    10.1) trans.; især til bet. 4, om sollys, kulde, vind. Moth.S961. i Tørtiden svides (græsset) fuldstændig bort. BerlIllTid.⁹/₇1939.10.    10.2) (sj.) intr., til bet. 5. *din Eng skal grønnes | Naar andres svie bort. Zetlitz.NH.25.

I. Svie, en. [ˈsvi·ə] (sj. (skrevet) Svide. Rahb.Tilsk.1794.I.137. jf. (best f.) Solsviden. FrNygaard.K.137). flt. (sj.) -r (Bagges.II. 112). (ænyd. sve(d)e, glda. swydhæ (En klosterbog.(1933).186), swedhæ (Kalk.IV.225), swedha (SjT.39.105), æda. swithæ (Harp.Kr 80), oldn. sviði; til II. svide; i jy. sved, bornh. sve, ænyd. glda. swedhæ, sv. sveda foreligger vistnok en anden afl.; jf. Svedje) 1) (til II. svide 6) fornemmelse af svien efter brandsaar, stærk varme, slag olgn.; smerte, sygelig tilstand efter legemsbeskadigelse; ogs.: smertende fornemmelse i en syg legemsdel. Moth.S961. Slaaer nogen uforsigtig . . saa han lemlæster nogen, da skal han betale den Lemlæstede sin Svie. SøkrigsA.(1752).§546. Tob.11.7 (se u. II. svide 6.1). Røgen fra hans Cigaret slog ham i Øjnene. Han mærkede en Svie. HSeverinsen. D.165.   (især jur.) i forb. som svie og smerte. *de Saarede tog hun sig kjærligt af, | og lindred dem Smerte og Svie. Ploug. II.106. Forulempes Nogen . . af en Hund, (er ejeren) pligtig . . til at udrede Godtgjørelse for Svie og Smerte. LovNr.46¹²/₄ 1889.§8. Svie og Smerte under og efter Barberingen. Pol.²³/₄1939.Sønd.6.sp.1.   talem. efter den søde kløe kommer den sure svie, se Kløe 1. naar hovedet (ell. saaret) er lægt, er svien glemt, se II. læge 2.2.   billedl., om (smertende følelse af) savn, tab. endnu dend Dag i Dag er, finder (Danmark) Svie og Ribler (dvs.: paa grund af krigen), som ikke siden ere blefne lægte. Slange.ChrIV.421. Hun havde længe med en lille Svie i Hjertet fulgt sin gamle Venindes sære Betagelse af Barnet. KBlixen.Vinter-Eventyr.(1942).125. 2) (til II. svide 2.1 og 4; sj.) det at brænde, svide noget; tilføjelse af skade ved at brænde ell. svide. Snart kommer Solsviden og den triste Regntid. FrNygaard.K. 137.   billedl. (Hørups) Tale svang imellem den salteste Svie og høj . . Patos. Aakj. EE.22. Ordenes Magt, Ords Varme og Ords Svie. KnudRasm.SnehyttensSange.(1930).136.

Svider, en. (ogs. Svier. se u. bet. 2; jf. Kulsvier). flt. -e. person, der udfører svidning; især i flg. anv.: 1) (fagl.) til II. svide 1.2: slagteriarbejder, der svider svin. Aarb Frborg.1938.286. 2) til II. svide 3.2: person, der fremstiller noget ved svidning. se Kulsvier.   (nu næppe br.) privatperson, der brænder brændevin. Svier: JPWith.Landmanden ogKjøbstædmanden.(1836).63.

I. Svier, en. se Svider.

II. Svier, pl . se Sveer.