Sveer, pl. [ˈsve^?ər] (ogs. m. (f)sv. form Svear (NMPet.Spr.II.101. Ottosen.VH.I. 47) ell. (efter den oldn. form; sj.) Svier (Blich.(1920).XX.194. Rosenb.I.415)). (glda., run. (gen. flt.) suia (Brøndum-Nielsen.GG.I. 285. DRun.sp.718), sv. svear (fsv. ogs. sviar), oldn. svíar, jf. got. suehans, mlat. sueones (i gen. ogs. sueorum); om oprindelsen se APhS.XVI. 290; jf. Svea, Sveder 1, III. svensk, Svensker, Sverige; hist., poet.) medlemmer af den folkestamme, der ved den historiske tids begyndelse var bosat i det nordlige Sverige (de egentlige svenske provinser); undertiden ogs. (poet.) i al alm.: svenskere. *Medens Fjerde Christian var Konge, | Da krigede Svier og Daner | Alt efter de forrige Vaner. Blich.(1920).XXIII. 30. Sagnene om Daner, Gøter, og Sveer, i det angelsaksiske digt om den gøtske helt Beowulf. EJessen. Undersøgelser til nord. oldhistorie.(1862).47. AOlr.DH.II.308.