Snebber, en. [ˈsnæu'ər] (ogs. skrevet Snev(v)er, Snæbber, Snæv(v)er. – sj. Snævre. AndNx.MJ.I.15). (til snebre; sml. I-II. Knebber; jf. u. I. Sneppe; dial.) dels om højrøstet tale (af mange mennesker), (lang) snak; ogs. om vedvarende gøen olgn.; dels om munden som taleorgan; snakketøj. Hun har fået snevveren på gang. Krist. Ordspr.610. Af og til begyndte hun paa en lang Snevver om en “stenrig Mand”. KMich. PG.110. naar vi fire sidder paa en Bænk, ja, du vilde saamænd knap og nap tro, at vi var konfirmeret, saadan gaar Snevren. sa.H. 224. Feilb.III.445.

snæver, adj. [ˈsnæ^?vər, ˈsnæu'(ə)r] jf. Jesp.MFon.²116. (tidligere ogs. (skrevet) snever (saaledes fx. VSO. MO.), snevr, snævr mfl. Holb.NF.I.70. sa.Kh.556. Tychon.Vers. 340. MCBruun.Oprørs-Snuuserne.(1795).9). best. f. og flt. snævre [ˈsnæurə] gradbøjn. (komp.:) snævrere, (superl.:) snævrest ell. (nu næppe br.) snæverst (JBaden.Gram. 103. jf. Høysg.AG.56). (glda. snæwer (Suso.37), snæfuer (Mand.179; jf. flt. snefre. smst.73), sv. snäv (fsv. ogs. snäver), dial. ogs. i bet. “hurtig, rask”, no. snever (no. dial. ogs. snæv), oldn. snæfr (gen. snæfrs), snæver, rask; sideformer er jy. snøw(e)r, no. dial. snøv(r), karrig, smaattærende, smækker ofl., oldn. snœfr, hurtig, flink, samt muligvis da. dial. snau, rask (se u. snovsk); muligvis besl. m. ord som knøv, snøg; jf. III. ang, II. eng samt I. Snævre, III. snævre, Snævring) som ikke tillader ell. har en ønsket ell. nødvendig bevægelses-, handlings-, tanke-, følelsesfrihed; indskrænket. (om forhold til ord som smal (2), trang, se bet. 1.3, 2.6 samt PEMüll.³497f. MO. Hjortø.OS.105; jf. ogs. l. 36f. og sp. 1255^{15. 48ff.} ndf.; sml. ogs. II. eng). 1) med overvejende tanke paa rumlige forhold.    1.1) om mellemrum, aabning, passage, vej, farvand: som lige netop (ell. knapt) er bred ell. vid nok til, at man (henh.: noget) kan passere derigennem; smal (2.1-2); trang; tidligere ogs.: ufremkommelig. Da stod Herrens Engel paa en snever sti (1871: i en Huulvei), hos viingaardene; hvor der var steen-gierde paa begge sider. 4Mos.22. 24 (Chr.VI). han (begav) sig med sine tropper ind udi Dalen, hvilket landskab er vanskeligt at komme til, fuld af skove og snevre veye. Holb.DNB.242. *Dybt Sneen da de snevre Ruder dækker. Lund.ED.157. et snævert sund. AOlr.DH.II.300. Denne Gade har . . faaet Navnet Pistolstræde, formodenlig fordi den i den vestre Ende er smallere eller rettere sagt snevrere end i den østre Ende. BornhHaandvEr.104. gaden er ham for snæver, se Gade 3.1.   i videre anv., navnlig i forb. som den snævre port, sti, vej olgn. (især efter Matth.7.14. Luc.13.24; jf. III. bred sp. 1127¹⁶, smal 2.1 slutn.), om vanskeligheder, trængsler (som møder den, der vil efterfølge Jesus, leve fromt (asketisk) ell. fornuftigt). *Hvor skulde du din Lunkenhed fordømme, | Og lede om den rette snevre Port. Brors.114. *Den snevre Vey er bred nok til Guds Rige. smst.166. Mennesket . . vil slet ikke lade sig indknibe til jevn Gang paa Pligtlærens snevre Sti. Grundtv.Udv.I. 164.   (l. br.) uden tanke paa passage ell. farbarhed: som har forholdsvis ringe udstrækning i bredden i forhold til længden; smal. snefr . . land imellem to vande. Moth.S568. de Orientalske Folk ere ved store Hav og vitløftige Lande derfra (dvs.: fra Italien) skilte . . De Illyriske Lande derimod ere snevre, og derfore giøre ikkun lidet Skillerum mellem Germanien og Italien. Holb.Herod.332. Dalen trækker sig her snevrere sammen. VSO. jf.: (hun havde) en lille snæver Skilning til den ene Side ovenpaa Hovedet. JVJens.RF.59.    1.2) (jf. smal 2.3) om rum, lokalitet: hvor der er daarlig plads (til at opholde sig ell. bevæge sig); ofte m. bibet. af, at forholdene er ubehagelige, usunde ell. (jf. bet. 2) hemmende for handlekraft, aandelig udvikling osv.; spec. (jf. bet. 1.1) om beholder olgn.: smal (2.2) i halsen, i aabningen. (i køkkenet) er der store Kiedeler, som oven til ere noget snevre og med Laag bedeckede og indmuurede. Pflug.DP. 409. denne Pave, som heele Verden syntes at være for snævr og trang, havde kort derefter Møye ved at forsvare sig udi Rom selv. Holb.Kh.556. *“Her er for snevert, her er for trangt,” | Han aabner den Brædeluge. Oehl.Helge.(1814).49. *Ved Foden (dvs.: af Ewalds grav) smalle Stræde, snevre By. sa. Digte.III.(1823).336. Han blev holdt i snevert Fængsel. MO. *Eensom og mørk og snæver er vor Bolig. Hostr.SpT.I.1. (han) blev nødt til at bygge, da han fik det for snevert hos sig med alle sine mange Børn. VVed.BB.67. I vort snævre lille Land er der ikke Albuerum til saa vældige Ting (dvs.: saa store forbrydelser). ORung.SM.175.   (højtid.) om kiste, grav olgn. Han er et Dødens Bud – han taler om det mørke og snævre Huus. Blich.(1920).I.129. *I svøbe en Flig af Dannebrog | Omkring min snevre Køie. Winth.IV.21. Holst.Sørgetale ²⁸/₁1840.5.   (nu l. br.; jf.: “urigtigt?”. Levin.) om en flade; spec. om skrivepapir olgn., der ikke kan rumme saa meget skrift som ønskeligt. *her (dvs.: i et brev) du hører første Gang fra mig . . | Det snævre Blad! hvor lidt, hvor lidt det rummer! Rahb.PoetF.II. 13. Grundtv.B.II.31.   (m. overgang til bet. 1.1 og 1.3) om del af legemet (jf. snæverbrystet). snævert bækken, (jf. Bækkenforsnævring; med.) bækken (hos kvinder), der er utilstrækkeligt udviklet og derfor kan volde fødselsvanskeligheder. LeopMeyer.FP. 64. i videre (uegl.) anv.: *Det Kjerligheden er, den himmelske, | Som Støvets snevre Bryst kan aldrig rumme! Bredahl.I.53. †  snæver om hjertet, beklemt om hjertet. (ved det første frieri) bliver man (dvs.: den unge pige) saa snever om Hiertet, det bliver mørkt for ens Øine, og saa suuser og bruser det i Hovedet! Skuesp.VII.112.   i modsætnings-forb. m. bred, vid (jf. PEMüll.³ 497). Gud giver frost ved sin aande; saa at det brede vand bliver snevert (1871: snevres ind). Job.37.10 (Chr.VI). Ogsaa dig leder han ud af Trængselens Strube til det vide Rum, hvor der ikke er snevert. Job.36.16 (1931 afvig.).    1.3) (jf. II. eng 2) om hylster, indfatning, klædedragt olgn.: som (om)-slutter tæt (uden at lade frit mellemrum); som sidder stramt (og derved hemmer bevægelsesfriheden, virker generende) (tidligere undertiden (mods. trang) om hvad der passer akkurat, nøje, se PEMüll.³497. MO. jf.: (skoen) sad . . saa næt og snæver om hendes Fod, at Alle saae, at den var syet dertil. MWinther.Da.Folkeeventyr.(1823).53; derimod: “Kjolen er for snever naar den generer eller misklæder, for trang naar jeg ikke kan faae den paa.” Levin.). nu ere Klæderne . . halve, nu fulde, nu snevre, nu viide. Hersl.VorFrelseresUdgang.(1732).24. Man tager ikke gierne snevre Sko paa, naar man har lang Vei at gaae og liden Tid. ChrBorup.PM.329. det er fælt i Dandsen (paa scenen), Tøiet er saa snævert og uanstændigt, ligesom de havde ingen Ting paa. HCAnd.SS.III.146. (hans) kraftige Ben i de snævre Bukser. HansPovls.HF.162. de snævre skørter(s tid) ┆ jf.: *For snever (er) Kronens Ring for denne Pande, | Der alt sig smykket har med Dødens Krands. PalM. TreD.183.   som adv. (ell. i forb. m. vbs.). en Hylse, der passer snævert om Stativtappen. MeddRytt.101. Snæver Tilpasning af (heste-)Skoen. Grunth.Besl.51.   (l. br.) om snærende baand, lænker olgn.; billedl.: Nationaliteten (er) en Paamindelse . .: at Mennesket . . skal binde sig selv med endnu snevrere Baand. HNClaus.N.6.    1.4) (i billedl. udtr. undertiden m. overgang til bet. 2) om grænse, omkreds, indhegning: som forløber ell. er beliggende i (forholdsvis) ringe afstand fra, har en kort radius i forhold til et centrum, og som derfor omspænder et begrænset omraade, giver ringe plads ell. spillerum; ogs. om omraade, plads inden for en saadan grænse. Mestedeels vare Staterne af en snever Omkreds. Schytte.IR.V.7. (udgaven) maatte desværre ikke overstige det alt for snævre Omfang af 12 Ark. Lieb.O.35. i selve den snævreste Egn om Søborg har Margrethe-Sagnene levet trofast. Aarb.1934.237. de mange og snevrere Kurver. JernbaneT.¹⁵/₉1938.8.sp.4. jf.: hvor snever er ei Grændsen mellem Liv og Død. Monrad.Afskedsprædiken.(1854).6. billedl.: I have ikke snever Plads i os (Chr. VI: ere ikke beknyttede i os), men Eders Hierte er snevert (Chr.VI: I ere beknyttede i eders hierter; 1907: der er snæver Plads i eders Hjerter). 2Cor.6.12.   (nu l. br.) om mur, skranker osv. (som omgiver noget). *Naar Øiet standser paa snevre Muur | da længes man efter den vide Natur. Oehl. Digte.(1803).222. *Hver Forandring glæder Fangen | Inden Fængslets snævre Mure. Heib.Dv.116. jf.: *Gud! du . . aabned naadigt Støvets snevre Skranke, | Og gjorde fri den lænkebundne Aand (dvs.: ved døden). Winth.I.30.     1.5) (jf. smal 2.4; uden for udtr. en snæver vending (se Vending) nu især sport. ell. fagl.) om bevægelse (omkring en akse ell. i en vis afstand fra noget) ell. om tilsvarende forløb, stilling, anbringelse: som foregaar inden for det mindst mulige rum, forløber med den kortest mulige radius, finder sted i den mindst mulige afstand fra noget andet. jeg leder dig paa de rette stier: At, naar du gaaer, din gang ikke skal blive snever (1871: trang). Ords. 4.12 (Chr.VI). Efter nogle forgjæves Rundarer (dvs.: efter en ræv, der løber rundt om en vaage), vilde Graabeen ogsaa gjøre sine Circler snævrere. Blich.(1920).XVI.217. (paraden) udføres med et kort, tørt Slag, der gjøres saa snevert som muligt. IdrætsB.II. 692. jf.: Han (dvs.: en bokser) leverer udmærket “snævert” Arbejde. BerlTid.²⁸/₃1921.M. 9.sp.3. sml. bet. 4: *mangen Jomfru' Vel saa pæn | Sit snefre trin forglemte | Og Viste noch at bruge been | da Døeden hende Klemte. Cit.ca.1708.(GkS2407.455).   spec. (landbr.) m. h. t. hestens fodskifte ell. benstilling. Snevert er (hestens fodskifte), naar Forbenene eller Bagbenene føres tæt forbi hinanden. Viborg.HY.120. den rene skrævende og den rene snævre Stilling (dvs.: skæve benstillinger hos ung hest). Grunth.Besl.107. jf.: en snævertgaaende Hest. UfF.   (fon.; jf. smal 2.4 slutn.) om lyd: som udtales med ringe afstand mellem de paagældende organer (jf. bet. 1.1); nær (1.3); lukket (IV.6); høj (II.4.1). Brøndum-Nielsen.GG. I.385. 2) (jf. II. eng 4.1) om ramme, omraade, sfære af ikke-rumlig karakter, der rummer, begrænser, omslutter et indhold, ell. inden for hvilken noget er beliggende, forløber, udfolder sig osv.    2.1) (l. br.) om tidsrum: hvis grænser opad og nedad i tiden ligger nær ved hinanden (og ikke tillader nogen lang udvikling af begivenhedernes forløb). Kandidaten (skulde) have grundigt Kendskab til to af ham valgte snævre Perioder. Johs Steenstr.MinVirksomhed.(1934).12. det er usandsynligt, at begivenhederne kan have udviklet sig inden for saa snævert et tidsrum ┆    som adv. Køreplanen er for snævert afsat med sine Holdetider (dvs.: der er afsat for korte tidsrum). JernbaneT.¹⁵/₆1935.1.sp.4.    2.2)  om begreb, betydning, ell. om begrebsbestemmelse, definition: som har et forholdsvis ringe omfang (men rummer et forholdsvis stort antal indholdsbestemmelser). En Definition kan ligesaavel som en Kiole være for snever, naar begge omfatte mindre, end hvad de skulde. PEMüll.³497. Mange ord kunne have en videre og snævrere mærkelse. HjælpeO. Brunetières Bestemmelse af Genren er for snæver. BilleskovJ.H.I.169.   i forb. som i snævrere (snævreste) betydning, forstand (Schand.TF.II.242), mening (Vilh And.Litt.IV.809), i mindre (mindst) omfattende, speciellere, egentligere betydning; i strengere (strengeste) forstand (jf. Forstand 3 slutn.). Den medfødte Forestillingsart udgjør i en vidtløftig Forstand Geniet . . En højere Grad af Forestillingskraft kaldes i en snevrere Betydning Genie. Hallager.15. Sit humanistiske Præg i snævrere Betydning af Ordet faar Opdragelsen ved den store Plads, der tildeles Sprogstudierne. OFriis.Litt.222.    2.3) om interesse-, kundskabs-, forskningsomraade ell. virkekreds (jf. MO.) olgn.: stærkt begrænset; meget speciel; ogs. om grænserne for et saadant omraade. Mange ere blevne enige om at sætte altid snevrere Skranker for den menneskelige Kundskab om de oversandselige Ting. Mynst.Betr.I.41. hans videnskabelige arbejder ligger alle inden for det samme snævre omraade ┆   spec. i forb. snæver horisont ell. synskreds, indskrænket aandelig synskreds. Sjelens Blik søger ud over Hverdagslivets snevre Synskreds. HNClaus.Leil.48. VVed.BB.74.   som adv. hendes politiske Horisont synes at have været overordentlig snævert begrænset. Ekstrabl.¹⁹/₈1919.3.sp.3. hvor jordbundne . . vi end er, saa er vort Livs Grænser ikke snævert afstukne naar vi ikke selv vil det. Chr Reventlow. Breve fra Skærsilden.(1924).43.    2.4) (jf. smal 2.4) om “kreds”, gruppe af emner, genstande ell. (navnlig) personer: som kun omfatter (nogle faa af) de nærmeststaaende, særligt udvalgte ell. indviede; ogs. (m. overgang til bet. 3): som er særligt nøje forbundet ell. sammenknyttet. giv mig da ogsaa Kraft og Velsignelse til at vække den samme Ærefrygt omkring mig, i mit Huus og i den hele, videre eller snevrere, Kreds, hvori jeg skal virke. Mynst.Betr.II.233. to stridende Sprogstammer, hvoraf den bredere taler . . Dansk, medens en snævrere Kres . . Nationens Dannede, strider drabeligt for at indføre et nyt Sprog i Landet, det saakaldte vitterlige Vaas. Hørup.III.279. Hitler . . vil afholde snævrere Kabinetsraad. Pol.²⁹/₂1938.2.sp.5.   (jf. nøje sp. 280⁴⁶; sj.) i forb. m. personbetegnelse. vore elskværdige snævrere Rejsekammerater. Borchsen.(Studenterbogen.(1896). 74).   som adv. ell. i forb. m. vbs. det er nødvendigt at gøre et snævert Udvalg mellem de Navne, der skal omtales. AarbTurist.1931. 111.    2.5) (jf. snæver-hjertet, -sind, -syn osv.) om opfattelse (“hjerne”) ell. følemaade (“hjerte”): som kun kan omspænde et begrænset omraade af de mest nærliggende emner; som savner dybde, udsyn, modtagelighed, bevægelighed; ogs. om karakter, person, som er præget af en saadan tænke- ell. følemaade. *Din Brød-Sorg, | Dit alt for nærige, dit snevre Hierte . . | Det er min Siel en Gift. Ew.(1914).III.208. *Saa snævr en Hjerne og saa ondt et Hjerte | Er ej paa heele Jorden til. MCBruun.Oprørs-Snuuserne. (1795).9. den ligegyldige Ufølsomhed, der tilhører de snevre Siele. Balle.Bib.I.181. Grov som en Bonde, ufin, men aldrig smaalig, snever, men ikke indskrænket. Brandes.X. 367. snævre Fordomme. BerlTid.⁷/₁1940.M.2. sp.1.   (l. br.) i forb. m. nærmere bestemmelse. Mit Hjerte er ikke snævert for Taknemmelighed. HCAnd.Breve.II.599.     2.6) (jf. smal 3.2; nu næppe br.) om levevilkaar, økonomiske omstændigheder osv.: trang; trykkende; hemmende (jf.: Figurl. siger man baade: at leve i snevre og i trange Kaar; men det sidste Udtryk er stærkere. MO.). blot mine snevre Omstændigheder har hindret mig deri (dvs.: at forsøge paa at skrive et epos). Ew.(1914).IV.365. 3) (jf. II. eng 4.2) m. h. t. berøring, forbindelse, sammenhæng, overensstemmelse: som ikke (ell. i ringe grad) tillader (henholdsvis: er underkastet) adskillelse, løshed, usikkerhed ell. svingninger, variationer, unøjagtighed; nøje (III.1); fast; intim. Kanada (ønskede) at komme i et snævrere, paa gensidige Begunstigelser bygget Handelsforhold til England. Tilsk.1898. 845. Man kan ikke undgaa at se den snævre overensstemmelse mellem disse to fragmenter og et ejendommeligt udkast i Kierkegaards journal 1836–37. FBrandt.SK.354. et snævrere Samarbejde. JernbaneT.¹/₁₁1938. 1.sp.1.   som adv. Holberg holder sig . . ikke snævert til det Erasmus'ske Paradoks. HBrix.AP.V.183. 4) (sa. bet. i ænyd., no. dial. (HStrøm. Søndmør.I.(1762).518); vel til en bet. “knap”, “karrig”, der foreligger i no. dial.; jf. ogs. bet. 1.5, 2.5 og 2.6) † (om (ung) kvinde:) som spiser lidet ell. i ganske smaa mundfulde, med snerpet mund, ell. som lader sig nøde til at spise (Rostgaard.Lex.S198c. vAph.(1759)); i videre anv. (undertiden vanskeligt at skelne fra bet. 5): hvis manerer og tale vidner om (overdreven) anstændighed, velopdragenhed; pæn (II.1.1); snerpet; sippet. Moth.S568. *I snefre Ducker dog ey meget vamle blifver, | Naar Eders Skiøde-Hund Jer Næsis Luft forgifver. Lucopp.TB.B3^v. *Du taler stolt til Herre-Stand, | Og pænt hos snævre Fruer. JFriis. 90. *Hør du snevre Silke-Pige | Nepper, nydelig og nett, | Som for Pænhed knap kand sige | F for P. og krumt for ret. Phønixb. TC.I.Nr.11.8. snever af sig. VSO.IV.N97. 5) (sa. bet. i ænyd.; jf. no. dial. snæv(r), snævleg, snøv(r), smækker, smidig, sv. dial. snäv, oldn. snæfr, isl. snæfur, rask, hurtig; vel til bet. 1(5), m. lignende bet.-udvikling som snøg, knøv (og snovsk); ofte vanskeligt at adskille fra bet. 4; nu næppe br.) rask; kvik; køn. *Tit smuk er Tøsen, snever og snøk, | Men ond og listig isinde. JHSmidth. Mundheld.(1840).82.1.5 med de lækreste snævre kombinationer .. splittede (fodboldspillerne fra AB) Skovshoveds forsvar for alle vinde. Pol.29/9 1958.12.sp.5.   2.6 om levevilkår. Var det lidt snævert med gysserne, gik man til Borgergades dampkøkken og fik 2 retter “kraftig” mad for 35 øre. Smeden.(1952).86.   

Snæv(v)er, en. se Snebber.

snæver-, i ssgr. til snæver (jf. dog Snævergilde), navnlig til snæver 1.3 og (især ) 2.5.