I. Knebber, en. [ˈkn̥æu'ər] (ogs. skrevet Kneber, Knev(v)er, Knæb(b)er, Knæv(v)er mfl. † Knebbert. Moth.¹K229. VSO.). flt. (i bet. 2; l. br.) -e. (ænyd. knebber i bet. 1; til knebre; jf. II. Knebber, I. Kneppe) 1) † redskab, hvormed der kan frembringes en skraldende lyd; skralde. Moth.K195. Gram.Nucleus.216. VSO. 2) (dagl.) om munden som taleorgan; især i forb. som bruge knebberen, lade knebberen gaa, løbe, som udtr. for (højrøstet, indholdsløs) snak, sladder, vrøvl (jf. I. Knebel 3). lade Knævren saa høyt løbe, at de, som overgive sig til de sødeste Følelser, Musiken opvækker, blive betagne al Følelse og Hørelse. Cit.1771.(Gadeordb.¹). (papegøjen) forstaaer (ikke) noget af alt det, den lader Knæbren løbe med. Rahb.Tilsk.1795. 603. *Hold Kæien i, din Skabhals der! | Hør, hvor han bruger Knevren! Holst. IV.93. Det Vrøvlehoved af en Præst plejede jo ellers at lade Knebberen gaa som en Kjæp i et Hjul. Schand.GA.303. *De talte, de snakked, hver Knever gik. Drachm.UD.68. Koner og Piger samledes igen i Klynger foran Husdørene, og Knevren gik, saa det kunde høres over hele Gaden. Pont.SM.31. jf. Feilb.II.232. Brenderup.§53. OrdbS.(sjæll.). (sml. II. Knebber 1, knebre 2; spøg.:) lad ikke Knebbren gaae saa meget (dvs.: om storkeunger), det tager paa Brystet.HCAnd.VI.359.   der sidder en farlig (slem. VSO.) knebber paa ham (dvs.: han kan bruge munden, sludre ell. skælde ud). VSO.(jy.). Levin. (sjæll.). Feilb.II.232.   holde knebberen olgn., tie stille; holde mund. Holt knebberen til. Moth.K195. *“Ti og tøm blot Deres Bolle!” | – “Med Plaseer! . . | Jeg bestemt skal Knævren holde.” Oversk.Com. III.185. stoppe ens knebber, knebberen paa en (dvs.: faa til at tie) ┆ Gadeordb.²

II. Knebber, en ell. et (Feilb. JMJensen. Vendelbomål.(1897-1902).39). [ˈkn̥æu'ər] (ogs. skrevet Knæber, Knæv(v)er). uden flt. (vbs. til knebre; jf. I. Knebber) 1) (især dial.) om storkens knebren. Feilb.II.232. 2) (dagl.) højrøstet tale af mange mennesker; sludder; snak. rundt omkring bliver der Knæver og Snak. Hebo.MD.77. Må jeg så bede om Hammer, råber det gennem Knævret af en Dame. smst. 56. de sad og holdt en (ell. et) farlig knebber ┆ Feilb.II.232.

I. Knæv(v)er, se I-II. Knebber.

II. knæv(v)er, adj. se knøv.