Smuds, et ell. (nu næppe br.) en (vAph. (1759). Bagges.L.I.123. PEMüll.Isl.152. jf. VSO. MO.). [smus] ell. (gldgs.) [smos] (ænyd. i ssg. smudtzgarbere, nedsæt. om garver; fra ty. schmutz; besl. m. dial. smudder, skarn, snavs (Moth.S540. jf. (?) bornh. smodder, bragende, knagende lyd af noget, der knuses; knust, “smadret” tilstand. Esp.312. samt † smudderknaske, tygge smaat (Sort. Poet.60)), smudre, tilsøle olgn. (Moth.S540. UfF.), smudrig, snavset, slibrig (Moth.S540. Sort.Poet.106. BDiderichsøn.Friderichs-Berg. (1705).B3^v), mnt. smudden, snavse til, holl. smodderen, meng. smudderen, jf. ogs. meng. smotten, smoteren i lign. bet.; jf. smudse; især  og højere talespr.) om (men som et finere, mindre stødende udtr. end) snavs, skarn, skidt olgn.; nu oftest om mindre partikler ell. lag af snavs, støv olgn., der aflejrer, sætter sig paa, forurener noget. 1) i egl. bet. vAph.(1759). *dine glindsende Klæder . . henligge med Smuds paa. PMøll.ES. I.329. Der er megen Smuds paa Gaden. VSO. I dine Drengeaar sagde Du altid det modbydelige Ord “Møj”, skjønt jeg rettede det til Smuds. Schand.BS.275. Paavisning af Smuds i Mælken indgaar ligeledes som et dagligt Led i Mælkekontrollen. BerlTid.²²/₄ 1924.Aft.4.sp.4. 2) billedl. *naar der synges skal til Guds | Og Verdens Priis, saa er det Elegante | At foretrække for det pure Smuds. Hrz.D.III.160. aflægger alt Smuds (1819: Skidenhed). Jac.1.21(1907). du skulde hæve mig over den Slags Bagvaskelsens Smuds. Howalt.DB.19. jf. Skidt sp. 412^21ff.: ingen rejste sig til Forsvar for hans gode Navn, da det blev draget i Smudset. OFriis.Litt. 234. kaste smuds paa, (jf. tilsvarende udtr. u. I. Skarn 1.1, I. Skidt 2.2) tale nedsættende om (især paa en ærerørig maade); sætte plet paa; besudle. D&H. ThitJens.(Pol. ²⁹/₁1928.5.sp.2). jeg ønsker paa ingen Maade at kaste Smuds paa nogen. Duelund.N.184.

Smuds-, i ssgr. (især  ell. fagl.) af Smuds 1-2; spec. kan anføres en del betegnelser for uheldige, uhæderlige forhold ell. foreteelser, navnlig paa litteraturens ell. journalistikkens omraade, som Smuds-angreb, -digt, -hotel, -journalist(ik), -kampagne, -litteratur (sml. Litteratur 2.2), -organ, -skrift.

smudse, v. [ˈsmusə] ell. (gldgs.) [ˈsmosə] -ede ell. (nu næppe br.) -te (jf. Moth.S541). vbs. (l. br.) -ning (vAph.(1764)). (fra ty. schmutzen, afl. af schmutz, se Smuds; jf. besmudse, smudske;  og højere talespr.) gøre snavset, smudsig; dække, plette, forurene med smuds; nu især i forb. smudse (noget, sig) til (jf. tilsmudse). 1) i egl. bet. Moth.S541. smudse sig. vAph.(1759). Hvor har du saaledes smudset dine Bøger til? VSO. Du maa ikke saaledes smudse dit Tøi, dine Bøger. smst. smudse sine Fingre med Jord. D&H.   m. tings-subj.: afsætte snavs; bevirke, at noget snavses til. Det smudser slemt. VSO. alle forberedende Arbejder . . der giver Affald og smudser til. GasK.4.sp.2. (nu næppe br.) i forb. smudse af, afsætte smuds; smitte af; ogs.: falme. Det Klæde smudser snart af. vAph.(1764). Farven maa være uægte, da den smudser af. VSO. 2) billedl. Søtoft.KH.71. smudse sit Navn ved et Underslæb. D&H.