skyde, v. [ˈsgy·ðə] ((†) skiude. Dumetius.III.80. jf. Dahlerup.SprH.68. Kort.50f.). præs. -er [ˈsgy^?ðər, dagl. ogs. ˈsgyð'ər] (jf. Jesp.Fon.510. skýder. Høysg.AG.94); præt. skød [sgø^?ð] (smst.) ell. (kbh. (gldgs.), vulg. ell. dial.) skod [sgo^?ð, sgoð'] (Oehl.PSkr. I.178. Blich.(1920).X.21. Bredahl.III.20. Schand.Helga.(1900).31. Esm.I.145. Staun. P.60.121. jf. Rask.Retskr.18(kbh.). Heib.Pros. VIII.414 (“Hos Folk af de simple Classer . . Jeg skjod.”) Dania.III.60. Dahlerup.SprH. 112 samt Esp.§183. Thorsen.92. Brenderup. §189,5. Feilb.) ell. † skud (Kraft.(KSelskSkr. VI.237)); part. skudt [sgud] (Høysg.AG.94) ell. (gldgs., vulg. ell. dial.) [sgod] (jf. Thorsen.92. LollGr.70 samt PSchulz.DS.81. Saaby. (Aarb.1872.212). Kort.43. Feilb.) ell. †  skydet (jf. u. be-, indskyde) ell. (nu dial.) skydt (Joh.13.2(Chr.VI). Gravl.N.31) ell. (nu dial.) skødt (Cit.ca.1700.(GkS2407.452). LTid.1727.566. Reiser.III.420. jf. UnivBl.I. 394(nordsjæll.). Feilb.). vbs. -ning (s. d.) ell. (nu næppe br.) -else (Cit.1749.(Vider.I.88)), jf. Skydende, Skyderi. (glda. skiude, skyde, æda. skiutæ (skyutæ, skiytæ; part. skutit, skutæt og skot), oldn. skjóta, eng. shoot, ty. schiessen; vist egl.: komme (ell. sætte) i rask bevægelse; bet. 7-9 er nu hovedbet.; jf. beskytte, I-II. Skodde, VI. skodde, I. Sku, I. Skud, III. skudde, I. Skude, II. skutte, I. Skyds, skydse, Skydsel, III. Skyt, I-II. Skytte, III. skytte) A. i alm., trans. anv. 1) bevæge, føre noget (langs med en overflade) i en ell. anden retning ved at udøve et pres, et tryk paa det, navnlig med haanden ell. (en del af) legemet; puffe, skubbe (frem ell. tilbage, op ell. ned); nu især m. h. t. (del af) mekanisme, redskab, der kan glide langs noget, køre olgn.    1.1) i egl. bet.; som regel m. obj. og i forb. m. præp.-led ell. adv., der angiver retning. (om særlige forb. m. adv. se bet. E). skyde . . spieldet. Moth. S392. Laterner (med) Brende-Speyle, som lod sig skyde hid og did, for at faae den rette (belysning). LTid.1725.616. skyde Væver-Spolen igiennem. vAph.(1759). *Nu skyder Bonden Slaa for Port og Lade. Hauch. MS.105. *Mødig . . | Skyder med Ryggen bred | Fiskeren Baaden paa Landet. Holst. D.II.102. saa skød hun langsomt Skoene af sine Fødder. Bang.T.255. (ranger-)Signal Nr. 32 (“Tilbage”) tilkendegiver, at Lokomotivet skal skyde (dvs.: skubbe vognene). DSB.Sign.III.69. skyde skjold for, se Skjold 1.3. skyde en skodde (et skud. Huusholdn.(1799).I.11) for ell. fra døren olgn., se I. Skodde 1 og 2.2. skyde paa (ell. fra) kølle, (bryg.) anbringe malt paa (ell. fjerne det fra) køllen. OrdbS. skydende falle (Larsen.) ell. fallelaas (efter ty. schiessende falle) se Fallelaas.   (jf. Skudtørv; nu dial.) befordre paa trillebør olgn. skyde . . med hiulbâr. Moth.S395. Feilb.   (især dial.) m. h. t. person. skyde en overende. Moth.S396. Der faldt noget, sagde manden, han skød hans kone om på gulvet. Krist.Ordspr.638. den ene skød den anden i Muddergrøften. Gravl.EP.111. jf.: (drengen) skød Armene gennem Livstykket og knappede det sammen. Søiberg.KK.II.122.   i forbindelser m. mer ell. mindre overf. bet. det lykkedes (Worsaae) at dele hver af de tre af Thomsen opstillede Aldere i to eller flere Tidsrum og at skyde dem længere tilbage i Tiden. VilhAnd.Litt.IV.9. Naar Kraft skal danne sig en Forklaring paa, hvorledes det første menneskelige Sprog er opstaaet, skyder han . . den bibelske Forklaring i Baggrunden. Lollesgaard.Sprogfilosoferen.(1925). 32. skyde noget paa den lange bænk, i langdrag, skyde nogen til (en) side, se Bænk 1.1, Langdrag 1.2, I. Side 7.1.    1.2) i særlige præp.-forb. m. uegl. bet., der angiver, hvem noget gives, meddeles, paalægges olgn.   i forb. m. i; dels (dial.) nedsæt. m. h. t. mad (og drikke). du kan godt give Marie lidt af det, du ellers skyder i alle dine Katte. ErlKrist.S.25. (kafégæsten) lugtede til Kagen for at vise, at han var én, man ikke kunde skyde hvad som helst i. sa.Ler.(1930). 169. skyde i sig (dvs.: spise graadigt, æde). Moth.S395. Feilb. dels m. h. t. hvad man paadutter, giver en skylden, ansvaret for: ald dend Urigtighed, hand har brugt mig, som et Instrument, til at debitere . . skydes i hans egen Barm, og vil ankomme paa hans Kappe og Ansvar. ExtrRel.²¹/₁₂1722.3. især i forb. skyde en noget i skoene, se I. Sko 2.3. dels (jf. Huskud samt u. bet. 7.1; relig.) m. h. t. hvad man lærer, indgiver en: dievelen havde nu skydt (1819: indskudt) i Judas . . Ischariotes hierte, at hand skulde forraade (Jesus). Joh.13.2(Chr.VI). *det Ord, hvormed du skød | Liv og Lys i vore Sjæle. Grundtv.SS.IV.2. især i forb. skyde en noget i hu (se I. Hu 1.2) ell. sinde: *Hans (dvs.: guds) Venner de (dvs.: englene) bringe god Besked, | Og skyde dem Raad i Sinde. smst. III.107. RasmHans.M.I.17. jf. bet. 15.1: Det var en god og kjærlig Hjerterørelse, der skjød ham i Sinde, at han skulde blive sin Moders Forsørger. Thyreg.Fra afsidesEgne.I. (1877).265. HBegtr.FrborgHøjskole.(1920).6.   i forb. m. paa; især (navnlig i forb. skyde skylden paa) m. h. t. ansvar, skyld: Det gaar saa gierne til, naar en har bedrevet en Misgierning, søger dend at skyde den paa en anden. Holb.HP.III.8. Løgn som bestaar i at skyde Skylden paa andre. LTid.1734.77. Høysg.S.71. VSO. jf. bet. 23.2: skiønt Menneskene unægteligen ere Herrer over deres egne Gierninger, saa søge de dog altid at skyde Skylden fra sig paa andre. Ruge.FT. 142.   (nu næppe br.) i forb. m. til; især m. h. t. tilskud: give som bidrag. (bønderne maa) skyde det meste til hines (dvs.: soldaternes) Besoldning. OeconJourn.1758.318. han skulde skaffe de 6000 Gylden og skyde dem til det, jeg selv havde. Oversk.II.338.    1.3) uden obj., i forb. m. præp. (ell. adv.) til angivelse af den ell. det, der skubbes. Gamle Aftægtsfolk kan blive lystige . . naar lidt Alkohol skyder bag. JVJens.HF.66. skyde efter det hældende læs, se efter 1.3.   (især dial.) i forb. m. paa. Høysg.S.58. (barnepigen) skød paa Vognen. KLars.SF.9. Feilb. (sj.) om skodning med aarer: Jeg sad med Ansigtet mod Land, skydende paa Aarerne, for saaledes at kunne iagttage Kysten. CAHoffmann. ErindringerfraKrigen1864.(1892).269.   (især dial.) i forb. m. til: skubbe, puffe til. VSO. Han skiød til ham, saa at han faldt om. MO. S&B. Feilb. CReimer.NB.799. skyde til vognen, der hælder olgn., se Vogn.    1.4) i videre anv., m. henblik paa hvad der dannes, opstaar ved, at noget skubbes, trykkes (op); navnlig om muldvarp: danne skud, tue ved at skubbe jorden i vejret. hist skyder Muldvarpen . . sig en ny Tue ved Siden af den gamle. Bredahl.IV.76. Bødt.218. (en) Muldvarp . . i Færd med at skyde et “Skud”. Brehm.DL.³III,1.55.   især (navnlig landbr. og gart.) abs. Hans Næse er saa fin, at han kan gaa over Grønsværet og følge Muldvarpen nede i Jorden til det Sted hvor den skyder. JVJens.Br.13. Boas.Forstzool. 121. 2) bevæge, flytte noget uden skub, puf, ved et kast, v. hj. af et redskab olgn.; især: fjerne, flytte noget bort fra et sted.    2.1) (l. br. i alm. spr.) i egl. bet.; fx. (, nu sj.) m. h. t. ballast: udlosse. vAph.(1759). Funch.Mar O.II.120. D&H.   (landbr. og dial.) m. h. t. korn: kaste; røre. UfF.   (fisk. og dial.) m. h. t. fiskekrog, -line: sætte ud. MDL. Feilb.   (jf. Muldskyder; dial.) m. h. t. muldvarpeskud olgn.: udjævne. UfF.    2.2) (nu dial.) overf.: jage en bort fra et sted, en plads i en (for)samling olgn.; bortvise; udstøde. skyde . . ên fra râdet. Moth.S394.   nu især m. h. t. kvæg: udskyde; vrage. skyde . . øksen (dvs.: øksne). Moth.S392. 34 Hollænderi-Kiør, naar de efter 8 Aar skydes, kand i mindste sælges Stykket for 6 Rdlr. OecMag. III.236. Skudstude – det vil sige: dem af Foderstudene som Kjøberen skyder dvs.: vrager. Blich.(1920).XXII.101. VSO.(jy.). Feilb. jf. Blich.(1920).XXIX.46. 3) (jf. Skudsmaal; jur., foræld.) til bet. 1, i udtr., der egl. betegner, at man appellerer, overlader noget til en anden; dels (jf. bet. 1.2) uden obj., i forb. m. paa: paaberaabe sig. (hvis) rette Arving udebliver i femten Aar, i hvad Forfald hand kand skyde paa. DL. 5–2–11. Dersom nogen af Parterne skyder paa andre Vidnisbyrd og Bevisning, end hand da tilstæde haver, da (skal) nævnis, hvad Vidnisbyrd hand paaskyder. smst.1–13–14. skyde . . pâ vidner. Moth.S396. skyde paa hjemmel, se Hjemmel 1. i videre anv.: Betjenterne (bliver) vel ansatte til Opsigt med visse Qvarteerer, og inddeelte til visse ugentlige Forretninger, men heraf følger ingenlunde, at nogen maae vægre sig ved at forrette, hvad befales, eller skyde paa Tour (dvs.: paastaa, at de har tur, skyde sig ind under, at de har tjeneste). Instructionf.Politie- Betjenterne1800.§5.   i forb. m. til. *Med modige Taarer, stride, | Jeg mætter mig Nat og Dag, | Min Herre! du maa dog vide, | Til dig har jeg skudt min Sag. Grundtv.SS.I. 288. skyde en til vidne, fremføre som, tage til vidne. Holb.Stu.II.9. vAph.(1759). VilhAnd.Horats.I.20. 4) anbringe noget i en vis stilling; bringe ell. lægge noget i en vis orden.    4.1) (især fagl.) ændre en tings stilling, især saaledes at den kommer paa sin bestemte plads, i en tilstræbt tilstand. skyde stængerne olgn.,  bringe stængerne paa plads; sætte omhov. Fisker. SøO. Scheller.MarO.   (jf. nedskyde 1.1, opskyde 2; især ) m. h. t. tovværk, kæde olgn.: føre, skubbe et sted hen; ogs.: give los paa. Moth.S392. Den, som Tougene ere anbetroede, skal besørge Anker- og Cabel-Tougene . . saaledes skudte og lagde, som det af Officiererne anordnes. SøkrigsA.(1752). §451. Kædekasserne . . i hvilke Ankerkæderne skydes. KuskJens.Søm.75. (fisk. og dial.) m. h. t. garn: fæste til “tellen”. MDL. Feilb. UfF. Efter at de enkelte Garn ere føjede sammen, “skydes de til Tjellerne”. JySaml.VIII.169.   skyde tømmen olgn. (jf. ty. (dem pferd) die zügel schiessen lassen; nu næppe br.) give efter paa tømmen; holde hesten løst i tøjlen; give hesten tøjlen. MilTeknO. jf.: hun, der ellers viser sig streng nok mod Andre, lader denne Datter saa uforsvarligen skyde Tøilen (dvs.: lader hende gøre, hvad hun vil). Hauch.VZ.55.   (jf. u. bet. 5.1; nu næppe br.) m. h. t. vandstrøm: rette mod et vandhjul. MilTeknO.   (nu næppe br.) m. nærmere angivelse af den figur, der fremkommer. *En Aae . . kom der forbi at rinde, | Som stræbte blandt det Gruus sin krumme Vej at finde; | I mangen Bugt det skiød sit flydende Krystal, | Og giorde sig en Kreds omkring den smukke Dal. Helt.Poet.21. *I ingen engelsk Slange (dvs.: bugtning) | Den (dvs.: haven) skyder sin Bosquet. Oehl.XIX.151. m. resultats-obj.: Skyde Bugter. VSO. MO.    4.2) m. h. t. (dele af) legemet. Hornhinden hos Fuglene bestaaer af adskillige concentriske Ringe, der ved Muskler, som gaae tværs over dem, kunne skydes nærmere eller længere fra hinanden. Kielsen.NHM.17. (han) skjød Øjenbrynene til Vejrs. JakKnu.A.147. især i forb. som skyde bryst, (l. br.) bryste sig. Hand skyder bryst og gør bringe som en kroppe due. Moth.S393. JVJens.TL.38. skyde ryg (ryggen i vejret), se Ryg 2.1. jf. (i ordspil m. bet. 8 og 15.1): Kan du skyde? – Ja, ryg (og gjenvej). Krist.Ordspr.546. UfF. skyde skuldre, se I. Skulder 2.5.   m. resultatsobj. skyde rynker i panden (dvs.: rynke panden). Moth.S395. MO. skyde dæl, pukkel, se III. Dæl 1, Pukkel 3.   (især dial.) i udtr. for legemsøvelser, navnlig for kolbøtter. skyde buk (JCLange.B.55. sml. Buk sp. 87^52ff.), hovedbuk (se Hovedbuk), (nu kun dial.:) hovedløg (Grundtv.DV.IV. 51. smyge Hjul, vende Mølle og skyde Hovedløg. sa.Smaaskr.165. SvGrundtv.Till. OrdbS.; sjæll.), kobolt (se II. Kobolt), kolbøtte (Esp.196), krage (se I. Krage).    4.3) ændre en tilstand; navnlig: bringe i en vis orden; især (bogtr.) m. h. t. sats: skille linierne ved smaa skydelinier; sætte mindre kompres (II). MO. (u. Skydelinier). Forordet sættes hyppigt . . med en én grad større skrift end den til teksten benyttede, og skydes stærkere end denne. Selmar.²159. navnlig i perf. part., i forb. som skudt sats. en celeber Rovmorder, der honoreres med skudt corpus og fede Overskrifter. CEw. SU.168. Skudt Skrift eller skudt Sats. Sal. XVI.165. jf.: en meget lang Artikel, der handler om Kongeparret, og som af Hensyn til det ophøjede Emne er trykt med Skudt. Pol.²⁴/₁₁1906.3.sp.5.   skyde en bog igennem med hvidt papir olgn., (nu næppe br.) gennemskyde (2). Moth.S395.   (nu kun dial.) give noget en beklædning, udfyldning ell. overdækning. skyde en brønd med tymmer. Moth.B433. ordspr.: det er for silde at skyde kilden, naar barnet er druknet, se I. Kilde 2. især i forb. m. adv.: skyde (en brønd) efter, se bet. 20.3. skyde igen, se igen 2.3. 5) skille sig af med; kaste (III.5); udskille.    5.1) i egl. bet. Slangen skød (1907: spyede) af sin Mund efter Qvinden Vand, som en Strøm. Aab.12.15. skyde pust, (nu næppe br.) lade en hest staa stille, for at den kan puste ud. MilTeknO.   nu især (jf. bet. 2.1) m. h. t. vædske, der kastes tilbage fra en (fedtet) overflade; navnlig i forb. skyde vand(et), (jf. vandsky(d)ende) holde vand ude; være vandtæt. klædet skyder vand. Moth.S392. de havde tildækket sig med Oxe-Huderne, som skøde Forgiften. Schousbølle. Saxo.252. Stakkene blive . . opstakkede udi mueligste Runding og Spidse, saa de kan skyde Regn. JPPrahl.AC.62. *de trinde Lemmer som Olie Draaben skød, | Mens Vandet over Skuldrene fra Haaret nedflød. Oehl. XXX.129. Skindet (paa bæveren) er bedækket med . . glindsende, uldbløde Haar, der skyde Fugtighed. Molb.LB.71. (vandstærens) Fjer (er) istand til at skyde Vandet. Frem. DN.403. Feilb. FrGrundtv.LK.20. SjællBond. 109.   skyde is(en), (nu l. br.) faa is til at forsvinde, tø (langsomt); optø (isen). Huusholdn.(1799).I.260 (se u. Is 1.1 slutn.). Larsen. Søen skyder Isen. D&H.   (landbr. og dial.) i udtr. fra pløjning. Vil Muldfjælen ikke slippe (dvs.: jorden), siger man: “Den vil ikke skyde.” Slipper den godt, “flier” den Jorden godt; “skyder” godt. FynskHjemstavn.1939.78. jf. bet. 2.1: Jorden skyder Ploven, vil ikke tage imod Ploven. MO.II.448.   skyde spaan, se Spaan.    5.2) m. h. t. haarlag, hud, beklædning: kaste; miste; fælde (II.1.2); ogs.: skifte. hiorten skyder (alm.: kaster) sine takker . . krebsen sine skel (sin Skal. MO.). Moth.S392. skyde Bælgen (Skallen). Amberg. hans Køer, som efter at have skudt deres lodne Haarlag var skinnende blanke. Lunde.F.58. Feilb. Fynsk Hjemstavn.1939.88.   især i forb. som skyde ham, se I. Ham 1.1 (og 3-4). jf.: (Luther) skiød . . Munkehammen og udgav den første Tydske Psalmebog. Grundtv.HV.III. 252. *Fønix skyder | Sin Ormeham. sa.PS. VI.312. skyde hud, se Hud 2. skyde skind, se Skind 2.1. skyde skyhaarene, se u. Skyhaar.    5.3) (jf. bet. 5.4) frembringe (som følge af en naturlig, organisk udvikling); afsondre; udskille. skyde bobler. Moth. S392. Deigen skyder Blærer. DiætLex.II.239. især (navnlig dial.) om mælk, i forb. skyde fløde, sætte fløde. AarbKbhAmt.1911.34. UfF.   (fisk.) om fisk: gyde (rogn). En gammel Gedde er . . god at spise til alle Tider, undtagen medens den skyder sin Ravn. Werfel.Fiskerb.24. Aborren, Horken og Ulkene skyde hele Rognsækkens Indhold paa een Gang som en sammenhængende Klump. Fiskeriudv.(1874).Bilag.VI.47. CollO.   (nu ikke i rigsspr.) m. h. t. tilvækst. Ringene paa Hornene vise kuns hvormange Kalve Koen har faaet, da den skyder en Ring for hver. SAFjelstrup.Jordebrug.(1820- 21).279.    5.4) (jf. bet. 5.3 og 16) om plante: frembringe nye plantedele; lade vokse frem, op; sætte. Knoppe finge Tiid til at skyde Blomster. Holb.Ep.III.8. enhver Stængel skyder ikke engang et Ax. OeconJourn. 1758.513. *denne min Stav, som ei Løv meer skyder og Qviste. Bagges.NblD.80. *Der maa Regn, før Skoven skyder Løv. Hrz.D.II.89. Buxbomhækkerne . . havde den Gang kun skudt faa og tarvelige Blade. Schand.Fort. 417. skyde frø, (jf. u. bet. 16.1) udvikle, sætte frø. ForstO. skyde (friske, nye) skud olgn. vAph.Nath.VI.304. D&H.II.258. skyde grene, knop(per), rod (rødder), skaft ofl., se I. Gren 1 osv.   i billedl. udtr. ell. sammenligninger. *jeg (ser) Korsets døde Træ | Skyde Krone for mit Øie. Boye.AD.II. 61. *Aandens Frø skjød stærke Skud | udi den lune Kasse (dvs.: Regensen). Hostr.G.51. (den gammeldags hustru skulde) skyde ham (dvs.: ægtemanden) nye og sunde Skud paa hans Familietræ. ThitJens.(BerlTid.⁵/₈1934.Sønd.7. sp.3).    5.5) (m. overgang til bet. 6) i uegl. anv., m. h. t. udstraalinger olgn.: give fra sig; udsende. *Den luttret Luft sin Ambra skiød | Naar Zephyr sine Vinger rørte. Tullin. Maj.A3^r. m. h. t. lys(straaler): *Solen . . skød langs Jorden hen sin dugged' Glands. JSneed.II.120. Solen . . skyder sine Straaler tværs igennem (vinduerne). Galsch.SR.42.   m. h. t. blik. *Skyd Elsk-Gudinde fra din Dyd-omhænged Trone | Eet naadigt Straale-Blik oppaa mit Hoved need. PoulPed.DP.5. *(Thor) skiød | Sit Blik fortvivlet giennem de nedhængende, | Indtrukne Bryn. Oehl. III.208. *Han Øiet tidt over Axel skød (dvs.: skottede over skulderen). smst.XXX.95.   nu især m. subj., der betegner øjnene, blikket. *Øinene skjød, halvaabne, halvlukt, | Saa kjælent som listigt, en sittrende Lue. Aarestr.SS.V.214. en sextenaars Knøs med . . Øjne, der skød Gnister af Raseri. Schand. TF.I.227. hans øjne skød ild, se I. Ild 6.3. skyde lyn, om øjnene: udsende vrede blikke; lyne. *Hendes Kærest var en Slagter . . | Men jeg sejlede ham agter, | Skøndt hans Blikke de skød Lyn. [FBauditz.]Hansen.(1896).31. S&B.I.603. B.T.¹⁴/₅ 1933.4.sp.2. 6) (til bet. 2; jf. bet. 5 og 7; uden for dial. næsten kun arkais.) kaste noget i en vis retning med haandkraft i den hensigt at ramme et maal; udslynge; spec. m. h. t. kastevaaben: slynge (efter en anden). Moth.S392. *“Han skiød Rorpinden af sin Haand?” | – “Og traf din Søn mod Hovedskallen, saa | Hans Tinding brast.” Oehl.III.104 Da Mændene havde skudt deres Spyd, drog de Sværdene. GSchütte.OK.64. skyde en hvid pind efter olgn., se II. hvid 3.   (jf. u. bet. 7.2) uden obj., i forb. m. præp.-led; navnlig i forb. skyde med sten. der skal falde hagel fulde med vrede, fra en, som skyder med steen (1871: fra den steenslyngende Vrede). Visd. 5.23(Chr.VI). *Han godt kunde skyde | Med Kaste-Spyde. Grundtv.Saxo.II.170. *De Vindver og Dørre over ham smed, | Med Stolper og Stene de skod: | Saa fik de omsider den Stærke ned (dvs.: fik slaaet ham til jorden), | Og bunde ham Haand og Fod. Blich.(1920).X.21. UfF.   om kast i forsk. lege. skyde (dvs.: træffe) en med en bold. Feilb. skyde med sne (dvs.: kaste, slaas med snebolde). UfF. skyde kegler, se I. Kegle 3. skyde skudsten, se Skudsten. 7) (jf. bet. 6) drive, slynge noget gennem luften med fart og kraft v. hj. af et mekanisk redskab, som regel for at ramme et maal; udslynge et projektil (pil, kugle osv.) v. hj. af et kaste- ell. skydevaaben; nu især: fremdrive et projektil (navnlig: kugle) med et skydevaaben, der lades med en fremdrivende ladning (krudt); affyre (en kugle) med gevær, kanon osv.    7.1) m. h. t. projektil. Drengen løb, og han skød en Piil (1931: Medens Drengen løb, skød han Pilen af). 1Sam.20.36. Han skyder ham Pilen i Brystet. Oehl.IV.98. skyde en Kugle efter et Skib. VSO. skyde (en) en kugle for panden, gennem hovedet, se I. Kugle 2.   (jf. I. Pil 1.2) billedl., spec. i udtr. for højere magters indgriben, optræden. *Synd og Død og alle Pile, | Som at Satan skyde kan. Kingo.186. (satirikeren) skød Sprogets lette Pile mod sine Ofre. BilleskovJ.H.I.53. især (jf. bet. 10.4) m. h. t. elskovsgudens pile: Holb.Ul.IV. 6 (se u. I. Pil 1.2). (Amor) skjød endogsaa en Piil paa gamle Bedstemoder, men det er længe siden, det er gaaet over. HCAnd. (1919).I.75. m. h. t. trolddom: skyde gand (i en. Moth.S392) (efter no. skjota gand, se Norskhist.Tidsskr.IV.(1877).183ff. MM.1921. 38ff.; jf. ogs. elle-, hylde-, jordskudt samt bet. 10.4) se Gan(d).   (jf. u. bet. 6 og 7.2) uden obj., i forb. m. med, der dels styrer betegnelsen for projektilet, dels for skydevaabnet ell. ladningen. (barbarerne) skiøde med deres Buer. Holb.Herod.230. han agtede det (dvs.: skuddet) ikke mere, end om jeg havde skudt paa ham med en Hyldebøsse. Blich. (1920).X.63. hurtigt skøde de først med Stykkerne . . derefter med Pile. smst.XV.49. skyde med Kugle, med Skraa, med Hagel. MO. Det tilraades (i Kongespejlet) at øve sig i at kaste og skyde tilmaals med Spyd og Bue saavelsom med Stavslynge, Haandslynge og med Vaabensteen. Aarb.1867.68. skyde med Revolver efter Automattyve. Duelund.N.121. jf.: paa Fjenderne skøde de (himmelske) med Piil og Lyn. 2Makk.10.30. jf. bet. 10.2: *Hans Øine skjøde atter | Med den skarpeste Piil. Winth.HF.266. skyde med løst (krudt), med skarp(t) olgn., se II. løs 2.4, II. Skarp, III. skarp 2.2. talem.: skyde med guldkugler, guldlod, se Guld-kugle, -lod 1.    7.2) (jf. bet. 7.1 slutn.) uden obj.: affyre et skud; bruge et skydevaaben. (ofte i forb. m. præp.-led ell. adv. (se bet. E), der angiver maalet, jf. u. I. Maal 1.1). Ingen maa jage, skyde, fiske . . paa de Stæder, hvor hand sig ikke Lod og Deel til Grunden kiender. DL.5–10–25. (de) gaar i god ordning med flyvende Faner, Skyden og Trommen over Torvet. Pflug. DP.1082. skyde i Flækken (dvs.: ramme i pletten; jf. I. Flæk 1). vAph.(1759). *See Jægeren sigter og skyder, | Ved ham sig ej Dyrene fryder. Abc.11. *for i Havn at komme ind | efter Lods han skyder. PAHeib. US.610. skyde efter Reisningen.SøLex.(1808). der skal have været svære Optøjer . . og Soldaterne skal have skudt. Pont.Sk.40. Chalupperne (kom) temmelig tæt til Havnedæmningen, førend Kommandoordet “Skyd” – man siger ikke mere Fyr! – lød ned over Havnen. Dagbl.¹⁶/₉1906.2.sp.2. Kom frem, eller jeg skyder! Duelund.N.114.   om kapskydning. den smukkeste (præmie) kaldes Kranstallerkenen, hvorom skydes først. Cit.1750. (HistMKbh.III.142). *Lad ham (dvs.: den fremmede bueskytte) kun komme! Jeg skal skyde med ham. Oehl.III.63.   i udtr. for daarligt, tilfældigt sigte. skyde i blinde. Moth. S394. skyde bum, fejl, se II. bum 2.2, III. fejl 1. skyde forbi maalet (alm.: skyde forbi, se bet. 22.1). MO. Scheller.MarO. 227. skyde ved siden af (centrum, skiven, maalet), se I. Side 8.2. i billedl. udtr.: hun skulde have taget Skytten paa Lundegaard . . men hun skød ovenover ham den Gang; og man har jo kun een Pil paa Buestrængen. Dagbl.¹⁰/₇1889.2.sp.5. *Jeg (dvs.: satirikeren) stundum navne og Personer tit opdigter, | Men skyder udi Fleng, i sær paa ingen sigter. Holb.Skiemt.D2^v. sa.LSk.V.2. i talem., se IV. mede 1, IV. sigte 2.   i særlige forb. m. adv. skyde links, se links 1.2. skyde løs, (jf. ndf.; nu l. br.) affyre et skydevaaben; brænde, fyre løs. Moth.S392. Slange.ChrIV. 286 (se u. II. løs 3.5). kun hver tredie Mand (skulde) skyde løs, og de, som ikke havde skødt, skulde holde sig rede til den anden Salve. Robinson.I.449. m. overgang til bet. 7.1 slutn.: skyde blindt, (nu l. br.) afgive skud med blinde (II.10.2) patroner ell. med løst krudt. Blich.(1920).XVII.72. MilTeknO. D&H. skyde løst, skarpt, se II. løs 2.4, III. skarp 2.2.     i særlige forb. m. præp. skyde for hund (CollO.), for ugle olgn., (jf. Skydeugle; jæg.) se IV. for 2.3 slutn. skyde over bænk, se Bænk 4.2. skyde paa nogen ell. noget: 2Sam.II.24. Det er en Daarlighed, at skyde paa et Spøgelse, thi Kuglen farer da altid tilbage paa den, som affyrer Bøssen. Thiele.III.177. Mordattentat! Skudt paa Ministeren! Pont.Sk.93. denne By omringede Slyngekasterne og skød paa den (1871: sloge den). 2Kg.3.25(1931). jf.: Hand er Capabel at skyde paa (dvs.: kan ramme) en Toskilling. Holb.HP.I.4. talem.: skyd ikke paa pianisten, se Pianist. jf. (om kritik, bebrejdelser): Det er jo i de sidste Aar blevet Skik og Brug at skyde paa Skolen, hver Gang Børnene ikke kan, hvad man mener, de bør kunne. Pol.²⁵/₉1928.5.sp.5. Utilfredse Medlemmer har Gang paa Gang skudt paa Hovedbestyrelsen. LokomotivT.1938.288.sp.1. billedl.: Gud skal skyde paa (Chr.VI: kaste saadant over) ham (dvs.: den gudløse) og ikke spare. Job.27.22. se ogs. u. bet. 10.1. spec. (skol.): gætte paa. jeg skød paa Cæsar; men det var Augustus ┆ skyde til, dels m. h. t. maal: Grundtv.PS.IX.168. *aldrig vi (dvs.: mesterskytter) skyde til sligt et Bræt – | En Skive saa bred som en Port. Blich. (1920).X.37. ingen Jæger kan skyde til en Hare i Sædet (dvs.: naar den sidder stille). Fleuron.J.46. skyde til skive olgn., se I. Skive 3.1. skyde til fuglen, papegøjen, se Fugl 4.1, Papegøje 3.1. dels (især jæg.) m. h. t. formaalet: skyde til gryden, posen, se Gryde 1, I. Pose 2.1.    7.3) om skydevaaben: fungere, virke (paa en vis maade); ogs.: have en vis rækkevidde. byßen skyder vel. Moth.S392. Kanon, der skyder langt. vAph.(1759). snævre Løb skyde bedst med smaae Hagel. Blich. (1920).XVI.185. En Bøsse bør gives den Ladning, den vil have for at skyde godt. VigMøll.HJ.63. Med Navnet Kanoner betegner man Artilleriskyts med lange Rør, der skyder i lige Baner. TøjhusmuseetsBilledbog.I.(1937).[6]. jf. bet. 8.2: den (dvs.: bøssen) skyder hverken Hjort eller Hare mere; den er forgjort. Blich.(1920).X.62. skyde links, se links 1.1.   (nu sj.) upers. Moth.S392. Det skyder stærkt (dvs.: der er stærk kanontorden). Oehl.Bidr.I.410. *Hør, fra Kronborg hvor det skyder. Heib.Poet.VII.187. VSO. 8) (til bet. 7) m. h. t. et maal: affyre et skud mod.    8.1) m. nærmere angivelse af maalet: rette skydevaabenet mod; ogs.: ramme. en Mand spændte Buen paa Lykke og Fromme og skød (1931: skød en Pil af paa Lykke og Fromme, ramte) Israels Konge imellem Remmene og Pantseret. 1Kg.22.34. slaae, skyde, stikke, een efter Hovedet, Brystet, Benene. VSO.I.669. *Jeg skiød din Fader tværs igiennem Hiertet. Oehl.IV.121. skyde for panden, paa pelsen, se II. Pande 1.2, Pels 4.1.   (især ⚔) beskyde (1). Kaperen i Søen, der søger en Priser . . skyder ham først forom, siden agterom, førend han skyder den paa Boven, alt for han vil, at den skal stryge Sejl for ham. Cit.1702.(KirkehistSaml.3R.VI.285). skyde forind, agterind. SøLex.(1808). Scheller.MarO. skyde langskibs, se langskibs.    8.2) nedlægge, fælde med et skydevaaben; især: ramme saaledes, at den (det) beskudte dør; dræbe med skud. Paa Fællet maa ingen . . jage, fange, eller skyde, Hiorte, Hinder, Dyr, Raadyr fra den første Martii til den første Augusti. DL.5–10–33. *Med Bøssen har jeg mange skudt i Kamp. Oehl. (1831).VIII,2.29. (krybskytten) skyder et Stykke Dyr engang imellem. Blich.(1920). X.56. Jeg agtede at udforske og bestige Bukit alam (dvs.: et bjerg), skydende Tigre til højre og venstre undervejs. JVJens.Sk.26. jf. u. bet. 7.1: *Viig lille Snottede! som skyder Folk med Pile. Wess.32.   talem., ordspr. den krig man ej kommer i, bliver man ej skudt i, se I. Krig 1.2. skyde gøgen, papegøjen olgn., se Gøg 1 slutn., Papegøje 3.1. “nærved” skyder ingen hare olgn., se Hare 2.3 (og I. nær 5.3). skyde spurve med kanoner olgn., se II. Kanon 1. jf.: Der er en overstrømmende Spot i Deres (dvs.: Kiellands) Bog. Men den bruges til at skyde Spurve med. Skyd Rovdyr. De har vel nogle i Norge endnu, Bjørne maa De da have. Brandes.Br.IV.256. skyd hesten, saa har du manden, (jf. Mand sp. 884^22ff.; l. br.) en rytter uden hest er værgeløs. Mau.9012.   henrette, undlive ved skydning. han skal . . stenes eller skydes (1931: skydes ned). 2Mos.19.13. *Saa blev han (dvs.: en hund) mager – knap kunde han gaae – | Saa syg – og saa blev han skudt! Winth.IV.101. skyde en Mand (som Straf). Scheller.MarO. talem. (sj.): (han) havde Delirium, Folk grinte (over hans kørselsuheld) og sagde, at den skydes (alm.: drukner) ej, som hænges skal. JVJens.HF.138. i trusler: den Tosse, der har opfundet at arbejde . . han sku skydes. Gravl.T.181. (vulg.) i udvidet form: han skal skydes med Lort, for Krudt er for godt! Dania.III.114. du skulde s'gu skydes med lunken Abesnot. LindskovHans.NH.34.   (vistnok efter eng. (amerikansk) shoot; især avis-spr.) saare med skud. de Skudte fra idag jamrer i Hospitalerne. JVJens.H. 253. Skudt sin Broder . . Det kan endnu ikke siges, om den Tilskadekomne vil overleve Ulykken. Socialdem.⁴/₁₁1924.1.sp.2.    8.3) (jf. bet. 9) m. nærmere bestemmelse af skuddets virkninger; i forb. m. præp.-led: skyde Masterne overbord. SøLex.(1808). samtlige Forter . . blev skudt i Grus af det svære Artilleri. Sal.²XV.792. Banegaarde og Tog skydes i Brand. VorStand.1939.296.sp.1. skyde i grund, i sænk, se I. Grund 3.1, Sænk. skyde (vildt) til skade, til skamme, til skovs, se IV. Skade 3.2, Skam 3.3, I. Skov 2. billedl.: Hvor lang Tid troer De der behøves for at skyde et Hjerte i Brand? PalM.IL.II. 750. i forb. m. af (sjældnere fra), der angiver, at noget fjernes, løsrives ved et skud: *Det mored mig at giøre Hakon bange . . | Og derfor skiød jeg Fiæren af din Hielm. Oehl. III.62. Tell skiød Æblet af sin Søns Hoved. VSO. (jf. bet. E; sj.) m. efterstillet præp.: *Benet var ynkelig skudt ham fra. Hrz.D. II.119. Rokkedrejerens Søn blev skudt Hovedet af. JPJac.(1924).I.117. talem.: (nærved og) næsten skyder ingen mand af hesten, se næsten 1.   jf. bet. 9.2 slutn.: Før 1760 fik den ny Fuglekonge, lige efter at være bleven skudt til Fuglekonge nede paa Skydepladsen, paahængt Sølvordenskæden. Langeland-Mathiesen. Det kgl. Skydeselskab.I. (1934).244. smst.278.   (nu navnlig arkais. ell. spøg.) i forb. m. adv. ell. præd. (flyvemaskinen er) skudt itu. Pol.¹⁵/₁₂1939.2.sp.2. især i udtr. som skyde død, ihjel (sml. dødskudt, ihjelskyde). *Hand bliver strax med Baand og Jern om Halsen bunden, | Hvis ikke, skydes hand ihiel paa samme Sted. Falst.Ovid.85. vAph.(1759). Balle.Bib. I.178(se u. ihjel 1). Skyder man den (dvs.: urfuglen) ved Opflugten steendød, slaaer den en Kulbøtte til Jorden. Blich.(1920).XVI.151. Rist.LM.129. han . . skød en ung Bonde ihjel. VilhAnd.Litt.IV.669.    8.4) (fagl.) sprænge noget med en krudtladning; ofte i forb. som skyde (en) sten. Bredahl.(Hjemme og ude. 1884/85.73.sp.1). MilTeknO. 6 à 8 Mand have . . været beskiæftigede med at opbryde, skyde eller kløve Steen. FLunn.CDLunn. (1884).80. Feilb. AarbLollF.1937.43. jf.: en Mand (blev) budt 100 Kr. for at skyde den (dvs.: en stenblok). Han naaede at faa boret 10 Borehuller i den, men fik kun skudt et Par Skjalder (dvs.: splinter) paa et Par Tusind Pund af den. HimmerlKjær.1934.348.   m. h. t. stykke af træstamme. skyde Klodser. Aarb Frborg.1918.18. 9) bet. 7 brugt m. obj., som betegner selve skuddet og dets virkninger.    9.1) m. indholds-obj. skyde . . salve. Moth.S392 (jf. u. Salme 2.6). *Nu skyder Palnatoke Mesterskud. Oehl.IV. 24. skyde det glatte Lag. Fisker.SøO. (jf. ovf. l. 10 og ndf. l. 22) m. Skud som obj.: Døer en Flag-Capitaine, da . . skydes 13 Skud. SøkrigsA.(1752).§911. Vi skjød et Par Skud efter den (dvs.: en isbjørn), men rammede den ikke. Hauch.VII.479. HistMKbh.VI.193. (jf. skyde i flæng u. bet. 7.2) billedl., om satire: *Jeg skyder andre Skudd, jeg gaar en anden Vey. Holb.Skiemt.D8^v.   m. h. t. skud, der afgives som meddelelse, signal. skyde . . løsen. Moth.S392. skyde Signal (jf. u. Signalskud). VSO. skyde nødskud, se Nødskud. skyde sejr (Sort.HS.H4^r) ell. viktoria, se Viktoria.   i udtr., der angiver, hvorledes et skud træffer. skyde grundskud, se I. Grundskud 1. skyde en bommer, en forbier, en plet, en træffer, se Bommer 3 osv.    9.2) m. resultats-obj.; især m. h. t. aabning, der fremkommer efter en træffer. skyde brek pâ en vold. Moth.S392 (jf. u. I. Bræk 2.1). de skød Hul i hans Dyffels Kavaj. JPJac. (1924).I.117. han skød et hul i skiven. Feilb. skyde breche (i), se Breche. billedl.: det er ikke med de slags Kugler, man skyder Stormhul paa Fruentimrets Hierter. Holb. Vgs.(1731).II.5. med skarpladte Revolvere skød (forbryderen) sig Vej ud af Fængslet. Pol.³/₂1935.14.sp.2.   erhverve, opnaa ved skydning; navnlig i forb. m. til: skaffe en anden en gevinst, præmie ved et skud, der afgives for ham. Siegler.Dansk-tyskOrdbog.(1937).    9.3) m. obj.-præd.: bringe i en vis tilstand ved skydning. det (maa) paases, at (skytten) ikke gør blinde Greb, naar Magasinet er skudt tomt. Skyderegl.14. (jf. bet. 12) refl.: skyde sig lens paa Ammunition. Scheller.MarO. 10) overf. anv. af bet. 7-8, i udtr. for forsk. handlinger, der sammenlignes med, frembyder visse ligheder med skydning.    10.1) (jf. bet. 10.2) sigte mod, (søge at) ramme et ell. andet maal. i passende Afstand sigter (skyttefisken paa insektet) og skyder (dvs.: udspyr sin vandstraale). Brehm.DL.³II,1.129. Jeg skød tre Gange til Pladsen (dvs.: lagde an til landing, forsøgte at lande), inden jeg slap ned. HCJacobsen. Saa flyver vi.(1934).24.   (sport.) i fodbold (hockey olgn. spil): søge at faa bolden i maal ved et spark (slag osv.). AC Meyer.Idr.II,7.39. E. sparkede til en Papæske paa Vejen, som var det en Fodbold, han vilde skyde i Maal. NJeppesen.P.68. (fodboldspilleren) manglede Boldkontrol og skød daarligt. DagNyh.¹⁵/₄1935.14.sp.4. skyde paa maal, se I. Maal 1.2. m. obj.: skyde maal, lave maal; score. Kbh.²⁶/₅1905.2.sp.3. skyde (et) hul i luften, (jf. bet. 9.2 beg.) se I. Hul 4.1.   skyde solen olgn.,  tage solhøjden. Larsen. jf.: Solens Middagshøjde blev erobret eller, som det hedder, skudt. AWilde.FraSø ogLand.(1891).97.    (jf. lynskyde u. Lynskud; fot., især jarg.) tage et fotografi (af). Kl. 8³/₄ startede vi, mens Byens mest smarte Fotograf forfulgte os . . udad Molen og uophørligt skød paa os. AchtonFriis. DØ.I.17.    10.2) (jf. bet. 5.5; dagl.) sende en (forbipasserende) person af det andet køn et blik, som tyder paa erotisk interesse for, lyst til at komme i forbindelse med vedk.; kokettere, kissemisse med øjnene; “øje”. (ofte i forb. m. med). Sikken et Blik! Hun skød jo fandengalemig! Esm.I.159. “Var det Karen? Var den nydelige unge Pige min Datter? – Og jeg skød med hende!” – “Hvad gjorde du?” – “Jeg skød med hende – sendte hende ømme Blikke.” JMagnus.EK.52. de (unge piger) flirter lidt . . de skyder aabenlyst. AaseHans.EK.117.   (sj.) i forb. m. efter. Jeg tør bande på, hun skal nok skyde efter en ny Tommy denne Gang. Rørd.BB. 216.    10.3) (lign. anv. af ty. schiessen; jarg.) tilegne sig, sætte sig i besiddelse af noget, navnlig: paa pludselig, hemmelig, ulovlig maade; “hugge”; nappe; stjæle. Dania.III.55. der stod jeg saa og famleje i di andres Lommer . . Jeg fik fat i et Cigarrør og saa denne Kniv; men jeg kunne godt ha' skudt et Uhr osse. VillHans.NT.43. (jeg har) begaaet simpelt Tyveri af et Bundt Cigarer, jeg skød paa en Disk. ORung.SS.110. jf.: han sparkede mig (dvs.: en forsikringsagent) ud af det og skød selv det hele (dvs.: præmien). Lindskov Hans.Perronen.(1937).145.   i videre anv.: opnaa (et vist resultat); faa (fat i) noget. (drengene) vil aldrig andet end hænge i en Kælderhals og skyde en Smøj (dvs.: tage sug af en cigaret; jf. I. Skud 3.4). Ekstrabl.¹¹/₆1921.2. sp.4. Far slog skrydende om sig til højre og venstre og skød Lykønskninger hos hvem han traf paa. Brodersen.L.26. især: komme i forbindelse med en kvinde, pige; “erobre”. (ofte i forb. skyde en pakke; jf. I. Pakke 3). Er De ude saa sent, Hr. Referenter! De er vel ikke ude for at skyde en lille Pakke? OBock. Forhenværende Mennesker.(1910).9. TomKrist.LA.86. i (bilen) var de kørt en Tur, havde skudt en Pige ved at standse paa Gaden og samle hende op. LindskovHans. NH.207. (sjældnere) om letlevende kvinde: Asta og Ida og jeg ha'de skudt en gammel Pakke, et Kvajfutteral med Nikser. FrSkousbo.ES.131. En Utugtspige kan sige: Jeg skød mig en Luksusherre. OrdbS.   om politiet: anholde; “nappe”. CGjerløv.Synd.(1915).4. især (jf. bet. 10.4) i forb. som blive skudt. KLars.KV.6. et Medlem af Banden var bleven skudt af Politiet. Staun.P.49.   (nu næppe br.) pantsætte. noget, der kunde “skydes” hos en Pantelaaner. FolketsAvis.¹²/₆ 1898.2.sp.2.   ♠ i l'hombre: vende det øverste af talonens resterende kort (det niende kort) efter at have taget kasken (jf. II. Kaske, Skydekaske), navnlig i den forventning, at det skulde være spadille. Spillebog.(1900).41. ogs. i forb. skyde spadille (Dania.III.57) ell. skovrideren (se Skovrider).    10.4) i forb. som være, blive skudt (i en) (egl.: ramt af Amors pile, jf. bet. 7.1 og hjerteskudt 2; ogs. m. tilknytning til forestilling om forhekselse (elleskud), jf. u. bet. 7.1 samt Feilb. I.241 og: *Ellekongen stod bag Grene . . | Godt, at han ei har forledt Dem! | Dog – De bli'er saa let ei skudt. Winth.I.181. Skudt (siges) om et Creatur, som pludselig er blevet lamt; kaldes ogsaa jordskudt, troldskudt. JHSmidth.Ords.136. Han er skudt som Karudsen i Pæretræet (dvs.: han er i forlegenhed; jf. u. Karusse). Mau.II.293 (sjæll.); sml. endvidere jy. skudt, beruset, og anskudt, beruset, forelsket (u. anskyde 1), samt ty. geschossen i sa. bet.   dagl.) være, blive stærkt erotisk optaget (af); være, blive forelsket, forgabet (i). Skuesp.VII.131. *“Øiets kiælne Blik har ogsaa Pile.” | Hakon. “Er Skytten skudt?” Oehl.III.65. jeg elsker Dem, jeg er ret hvad man kalder skudt i Dem. Heib.Poet.VII.293. Han er stærkere skudt, end det er tjenligt for en Lieutenant. Gylb.(1849).VII.23. *denne deilige Glut, | I hvem jeg er dødelig skudt. PalM.VII.289. Hostr.VV.89. *I en lille yndig Glut | Blev jeg engang farlig skudt. Vise hos Strandberg.(Gadeordb.¹306). vi kom . . til at tale om kvinden. En var forlovet, en anden skudt, en tredie følte det nærme sig. Hjortø.DG.10. jf.: en literær Kritiker . . var endogsaa i den Grad skudt i “Fantasterne”, at han i Tide og Utide fik Fantasteriet ind med i sine æsthetiske Undersøgelser. HSchwanenfl.In.481. (sj.) attrib.: *“Gid Amor maa ledsage Dem, min Konge” . . | “O, hav ei Frygt for det, min skudte Prins!” PalM.KH.27. B. refl. 11) svarende til bet. 1-5.    11.1) bevæge sig i en ell. anden retning ved at skubbe, puffe sig; flytte sig, navnlig med et vist besvær; trænge sig. (vingerne er) som Aarerne paa en Baad, hvormed de (dvs.: fuglene) skyde sig fremad. Kielsen.NHM.12. *Alt Solen dybere sig skjød | Og flammed mere gyldenrød. Bødt.186. Signe skød sig frysende mod Hjørnet af Sofaen. AlbDam.B.30.   (dial.) om pludselig opstaaende smerte ell. (jf. u. bet. 1.2) tanke. Almuen i Fyen siger: Det skyder sig i mig dvs.: falder mig ind. VSO. Det havde ligesom skudt sig i hans Ryg (dvs.: idet han havde forløftet sig). Lunde.HG.79. Esp.474. Kværnd.   (nu l. br.) uden forestilling om bevægelse: strække sig. Huden (paa næsehornet er) runken, og skyder sig over hver andre. Pflug.DP.493. den vidtløftige Skovstrækning, der . . skyder sig lige til Kysten. Winth.Nov.35. jf.: *da han (dvs.: Columbus) fandt den frelsende Ø, | forgik hans Drøm. | Der skød sig en Verden imellem ham | og den yderste Strøm. JVJens.Di.22.    11.2) om forandring af tilstand ell. forhold; dels (jf. bet. 2.1; nu især dial.) om masse: forskyde, forskubbe sig. det store Belt har Sandbakker, der aarlig skyde sig. Schytte.Polit.592. Lasten havde skudt sig og bragt (skibet) saaledes paa Siden, at Søen skyllede ind over dets Dæk. LuisBramsen.O.88. Esp.474.   dels (jf. bet. 3; jur., foræld.): henvende sig til, appellere til, indanke sin sag for en øvrighed. (især i forb. skyde sig til ell. fra sit værneting. DL.1–2–3 og 5.). (stævnes nogen) til nogen Ret, som hand vil skyde sig fra. smst.1–2– 27. Jeg (dvs.: Paulus) skyder (1819: indskyder) mig for keyseren. ApG.25.11 (Chr.VI). jf. bet. 11.1: *Stralsund er den Eeniste Tilflugt og Sted, | Til hvilcken Hand (dvs.: fjenden) kunde sig skyde. Sort.HS.H2^r.    11.3) (jf. bet. 5.4; nu dial.) gro; vokse. (ofte i forb. skyde sig i vejret. Moth.S395. Amberg. se ogs. u. II. Pil); om plante(vækst): PhysBibl. XVI.53. UfF.   om person (ell. dyr). Han skyder sig stærkt i Høiden. VSO. FrHamm. Levn.I.61. Feilb. UfF. i forb. m. maals-angivelse: i de 14 Dage, siden jeg saae hende sidst . . troer jeg, hun har skudt sig et halvt Qvarteer. Rahb.Tilsk.1792.754. HCAnd.OT. I.160. 12) til bet. 7-9.    12.1) dræbe sig, begaa selvmord v. hj. af et skydevaaben (navnlig: pistol); ogs. om selvmordsforsøg (Soya.AV. 37). Bagges.III.219. JVJens.Sk.42. Fru U.: “Ja, han hang sig.” Grosserer U.: “Nej, han skod sig.” Cit.1911.(Drachm.BF.16). skyde sig for panden, se II. Pande 1.2.   (jf. bet. 8.3; arkais. ell. spøg.) i forb. m. ihjel. (han) skød sig selv ihjel. Cit.ca.1740.(Jy Saml.II.65). jeg skyder mig ihiel. Jacobi. (Skuesp.VII.17).    12.2) til bet. 9, i forb. som skyde sig ind (se bet. 26.2), skyde sig lens (se bet. 9.3). C. pass. skydes m. reciprok bet. 13) (nu dial.) til bet. 1: puffes; skubbes; slaas. Grundtv.PS.VII.433.   i forb. skydes i strande, om fynsk fastelavnsleg, hvor det under dystløb i baade gjaldt at skubbe hinanden i vandet. PalM.IL.I.140. Skattegraveren.1888.I.208 (fra Bogense). Uhrskov. FynskLandsbyliv.(1932).48f. (fra Kerteminde). 14) til bet. 6-7: kæmpe med kaste-, skydevaaben, dels (efter oldn. skjótask; arkais., sj.) beskyde hinanden; veksle skud. Ragnfred lagde sig . . under Landet, og skiødes med Jarlen en Tid lang. Grundtv. Snorre.I.203. Man havde skudtes enstund. smst.III.176. smst.281.   dels (nu næppe br.): duellere (paa pistoler). *vi (maa) stride | Paa Liv og Død, maae skydes paa Pistoler. Oehl.XV.169. JvBülow.103. De forlanger, jeg skal skydes med Dem; jeg vil det, dersom Deres Ære behøver denne Opreisning. HCAnd.OT.I.51. De have været ude at skydes paa 15 Skridts Afstand. MO. Lad os skydes om denne Kvinde! Drachm. F.I.483. D. intr., svarende til bet. 1-5. 15) især svarende til bet. 1-2, om forandring af stilling ell. tilstand.    15.1) bevæge sig hurtigt; fare; styrte. *milde Straaler skiød fra Heltens Øye. Ew.(1914).I.107. *Seer du den Strøm, som fra Klippen skyder. Winth. III.22. *Lystig han vugger sig, | dristig han dukker sig, | skyder tilbunds som en flygtende Sæl. Rich.I.43. Toget skød af Sted og rappede Vognene med sig. AlbDam.B.252. jf.: *Han hastig om ad Sidegaden skød (dvs.: drejede om i sidegaden). PalM.AdamH.I.78. (dagl. ell. dial.) m. h. t. paaklædning: hun rejser sig . . idet hun skyder (alm.: stikker) i Slæberne. Galsch.SR.254. Feilb.   skyde (god osv.) fart, se Fart 2. skyde over stævn, se Stævn.   (jf. Stjerneskud; dial.) om stjerne (meteor): falde (II.1.1). vAph. (1759). *saa du: | Nattens skønne Stjerner skød? Thuborg.KV.40. UfF.(sdjy.).   om legemlig ell. aandelig fornemmelse. en skydende Smerte. Tode.Gyldenaare.(1802).23. medens den voxer, farer af og til en skydende, jagende . . Smerte gjennem Svulsten. JPBlich. Chir.I.329. især (jf. blod-, rødskudt) i udtr. som: (han saa) paa Afstand en Kjole, som han kendte . . Blodet skød ham til Hjærtet. JVJens.D.4. GyrLemche.S.III.46. det skyder mig i sinde, (jf. u. bet. 1.2; nu næppe br.) det falder mig ind, gaar op for mig. Moth.S395. Saasnart jeg saa hende saa skiød det mig og i Sinde (dvs.: at hun er min datter) og mit Hierte har alt stille siden rørt sig i Livet af mig. KomGrønneg.II.193.   m. angivelse af omraade, der passeres under en bevægelse: gaa en genvej; gaa en kortere vej. Paa Tilbageveien skiøde vi tverts over Marker og Gierder. Bagges.DV.XI.26. CBernh.X.168. Følg nu Veien, I maae aldrig skyde over Markerne. AntNiels.FL.II.147. skyde gensti, genvej, se Gen-sti, -vej. jf. genskyde: der skyder man igen (dvs.: det er en genvej). UfF. m. Vej olgn. som subj.: denne vei skyder gennest til byen. Moth.S 396. VSO.   (l. br.) uegl., om udstrækning. landet skyder i nør. Moth.S395. her (dvs.: i Skagen) skyder langs fra Revet tvært igennem Landet til Højen en Steen-Grund, som den var pikket med smaa Steen. Cit.1763. (AarbVends.1926.305). jf.: Reglerne maa overalt skyde over hinanden . . Men da at ville søge faste Grænser i Archæologien, turde være ganske misforstaaet. SophMüll.VO.694.    15.2) (jf. bet. 11.2; dial.) om masse: glide ud; skride (sammen). nøje maatte der passes paa (ved brøndgravning, ellers) vilde Brønden “skyde”. Feilb.BL.16. Feilb. 16) (jf. bet. 5.4 og 11.3) gro; vokse. (ofte i forb. som skyde i vejret).    16.1) om plante(vækst). vAph.(1759). Erter . . skyde . . for stærk. Fleischer.HB.265. *Græsset pipper op af Jord, | Og Træerne vil skyde. Grundtv.SS.V.11. *Vaarens Blomster skyde gjennem Sneen. Hrz.D.I.35. Bredsted.Pom.I. 242. Det begynder at skyde i Staudebedene. HeeAnd.AH.44. i forb. m. maalsangivelse: *Byggen den skyder en Alen. Aakj.RS.85. skyde i frø, (jf. u. bet. 5.4) gaa, løbe i frø (se II. Frø 1). Moth.S395. Fleischer.HB.51. MO. skyde i knevler, se I. Knevel 1.   billedl. ell. i sammenligninger. *Livstræet skyde af Korsets Rod! Grundtv.SS.I.638. De engelske Liberale . . rekruteres stadig fra neden. Det er et Parti, der altid skyder i Bunden. Hørup.II.15. skyde i vejret som en pil, se II. Pil.    16.2) om person (ell. dyr). Hvor han er skudt iveiret og har lagt sig ud! Hrz.XVI.214. Drengen, Peter, der var skudt farlig i Vejret i den sidste Tid og nu var en rigtig lang Rækel. Schand.Fort.455. CSPet. Litt.636. jf.: Da nu Landet, hvori de boede, var frugtbart og folkerigt, skød de hurtigt i Vejret og blev et blomstrende Folk. FFalkenstjerne.Overs.afHerodot.I.(1897).53. E. i særlige forb. m. adv. (og trykstærk præp., se skyde af sig, fra sig u. bet. 17.3, 23.2); kun de vigtigste anv. er medtaget (om skyde igen, igennem, tilbage, se bet. 1.1, 4.3 og 15.1 slutn., 24.1). 17) skyde af (jf. afskyde).    17.1) til bet. 1-5: fjerne noget ved skub, puf; skubbe af ell. bort. Moth.S397. skyde en Baad af fra Landet. VSO.I.104. nu især (jf. bet. 5.2): skille sig af med noget (ved puf, skub); kaste; smøge af sig. Snogen har skudt sin Ham af. VSO.I.104. H. skød Murerdragten af. NJeppesen.P.67.   (jf. bet. 2.2; dial.) overf.: forkaste; udskyde; tilsidesætte. CReimer.NB.324.    17.2) til bet. 7-8, om anvendelse af skydevaaben olgn.   m. h. t. projektil, skydevaaben: afskyde (1.1); affyre. Leander skyder en Pistol af, hvorpaa den heele Vagt falder paa Jorden. Holb.Hex. II.2. vi havde kun en Kanon tilbage, som kunde skydes af. Drachm.DG.94. en Mand, der skød en Pil af (1871: spændte Buen) paa Lykke og Fromme. 1Kg.22.34(1931). jf. (m. h. t. fyrværkeri olgn.): han fremstillede Knaldluft og skød den af under Krigshyl. JVJens.NH.205. drengene skyder kinesere af paa gaden nytaarsaften ┆   (l. br.) affyre et skud som signal til begyndelse; starte. (løbet) blev skudt af. Pol.⁶/₆1934.6. sp.4. jf.: Mekanikeren havde en gammel (bil) staaende, og den var vanskelig at “skyde af”. BerlTid.⁴/₄1934.Sønd.14.sp.3.   (jf. bet. 8.3) fjerne ell. berøve ved skud. skyde sin Haand af. VSO.I.104. skyde Stænger og Ræer af paa et Skib. smst. skyde papegøjen af, se Papegøje 3.1.   (jf. af B.1.6; sport.) m. h. t. løb: standse ved et skud. Cyclen.²/₃1934.7.sp.3. Da der var kørt 5 Omgange (i et cykelløb), punkterede P., og Løbet blev skudt af. Pol.¹⁸/₅1937.8.sp.3.    17.3) (nu l. br. uden for dial.) i forb. skyde af sig; dels til bet. 1: skubbe af, fra sig; ogs. (jf. bet. 5.2): skille sig af med; smøge af sig. slangen skyder sin hûd af sig. Moth. S393. Hesten skyder af sig (nemlig Hovedtøiet). MO. især overf.: unddrage sig noget; “snyde sig” fra noget. Moth.S393. Hun skulde polere Vinduer, men hun har ikke gjort det . . Hun skyder . . af sig, hvor hun kan komme afsted med det. Egeberg.P.158. UfF.   (jf. bet. 5.3-4) give fra sig; udsende. roden skyder af sig (alm.: skyder). Moth.S 393. i sammenligning ell. billedl.: *naar denne Dame saa | Med Vellyst sig befatter, | Hvorledes kan da nogen spaa | Om hendes Jomfru Datter, | At hun med Tiden bliver en | Lucretia i Dyder? | Et kroget Træ en kroget Green | Jo gjerne af sig skyder. Falst.15. Det blev til at Tog, en Folkevandring (af arbejdere og materiel); saa meget kunde den gamle Herregaard skyde af sig. OlesenLøkk. S.154. 18) † skyde an, (jf. anskyde 2; kem.) til bet. 16: udvikle sig i form af krystaller olgn.; krystallisere; udkrystallisere sig. man opløser Sukkeren, kaager den tyk, og i Varmen lader den skyde an. Lægen.VII.20. under meget ringe Heede staaer (saltsolen) og skyder an til Salt, som falder til Bunds. Rahb.Min.1790.I.322. Tychsen.A.I.25. 19) skyde bort (jf. bortskyde).    19.1) til bet. 1: skubbe bort (fra sig); fjerne ved skub. Moth.S397. *Hun Laaget bort fra Kjedlen skjød, | For Fingren ned at stikke. Bastian.Nr.8.5. C. klappede hans Haar. Men J. skød Haanden bort. Bang.DuF.55. skyde en skodde bort (fra vinduet), se I. Skodde 2.2.   overf.: bortvise; ogs.: opgive; forkaste. det forekommer mig, at De paa den Maade kun skyder Sagen bort fra den rette Domstol, som er Gud og Deres Samvittighed. Hostr.T.195. Hun skød Tanken bort. Aa Dons.S.121.    19.2) til bet. 7-8: fjerne ell. tilintetgøre ved skydning. skyde Fiendens Maste og Stænger bort. VSO.I.468. *Jeg lægger dette Æble paa dit Hoved; | . . din Fader . . | Dig skyder det med Pilen bort. Oehl.IV.21. en Krybskytte skyder Raaen bort fra Raalammet. Pol.¹¹/₁₀1939.3.sp.4.   (nu l. br.) m. h. t. ammunition: forbruge ved skydning. Moth.S397. skyde sit Krudt bort . . til ingen Nytte. VSO. 20) skyde efter.   20.1) (jf. efter 19) til bet. 1.1: skubbe til noget for at hjælpe, fremskynde farten olgn.; skubbe paa. Moth.S397. Wess. 129 (se u. efter 19). han sad og tyggede paa store Mundfulde Kage, skydende efter med Tommelfingren. JVJens.H.32. talem.: naar vognen hælder, skyder alle efter, se Vogn.   uegl. Herren sagde (til Moses): du skal nok faae at see, hvordan Jeg lærer Pharao at skyde efter med begge Hænder, ja . . at drive paa Folket, saa de rømme Landet. Grundtv.HV.I.90 (efter 2Mos.6.1). al tænkelig Medbør skød føjeligt efter. Hørup.III.262. jf.: Min Tilbøielighed trak mig . . til Naturens Studering, og mine slette Omstændigheder skiøde bag efter. Bagges.NK.4.    20.2) (jf. efter 19) † til bet. 1.2; m. h. t. penge: tilskyde. Moth.S393. vAph.(1764).    20.3) (jf. efter 18; nu dial.) til bet. 2.1 og 4.3; m. h. t. aabning, hul: fylde igen; kaste til. Moth.S393. VSO. ordspr.: det er for silde at skyde kilden (ell. brønden. Moth.S393. jf. u. Brønd 2.2) efter, naar barnet er druknet, se I. Kilde 2.   (jf. bet. 15.2) intr.: skride sammen, ud. i vandig Væirligt skyde Graverne og Bænkene (i mergelgrave) efter, der i tørt Væir staae som en Muur. BiblNyttSkr.13. sml. Feilb. 21) skyde for (jf. foreskyde).    21.1) til bet. 1.1: puffe, skubbe noget hen foran noget andet, saa at der dannes et lukke, en spærring. Moth.S397. PMøll.(1855).II.65. Døren (blev) atter slaaet i, og Slaaen skudt for. Wied.Fæd.281.    21.2) † overf.; m. h. t. grund, paaskud: foregive. Moth.S394. 22) skyde forbi.   22.1) til bet. 7-8: affyre et skud, der ikke rammer maalet; skyde en forbier, et forbiskud. Moth.S397. Han havde for første Gang siden sin Konfirmation skudt forbi til Ræv to Gange itræk. Rørd.JE.7.   (jf. bet. 10.1; sport.) i fodbold olgn. spil. HakHolm.FT.31. i flyvning: lægge an til, forsøge landing, men opgive det, fx. p. gr. af for stor højde. HCJacobsen.Saa flyver vi.(1934).24.   billedl.; især: regne galt; forregne sig; ogs.: gætte galt; navnlig i part.: skudt forbi! i afvisende, spottende svar: der tager du fejl! (det er) galt! PalM.Venus. 103. “Han anbefaler hende paa det Bedste! . . Jeg troer, Hr. Ven er ikke langt fra at være skudt allerede?” – “Skudt forbi, Hr. Ven! reent forbi!” Oversk.Com.III.223. LeckFischer.KM.97. jf. bet. 22.2: Grosset af (Herakleitos's) Forklaringer skyder helt forbi. JLHeib.(StSprO.Nr.122.24). m. overgang til bet. 7.2: *efter Frihed hele Verden render | Og dog bestandig skyder den forbi. PalM AdamH.²I.(1849).289.    22.2) intr.; til bet. 15.1: bevæge sig rask forbi ell. uden om noget. En Flagermus skød forbi eller en Ugle. Bang. T.48. Pol.²⁶/₄1937.4.sp.1. 23) skyde fra (jf. fraskyde).    23.1) til bet. 1: puffe, skubbe bort; fjerne ved skub, stød. Moth.S397. Slaaen blev skudt fra. PEBenzon.P.208.   (dial.) m. h. t. person: forskyde; tilsidesætte. (hun) havde altid været med, de vilde ikke skyde hende fra, men hun var fra et sølle Hjem. Gravl.VF.95. UfF.   uden obj. skyd fra agter (dvs.: naar en baad sættes ud)! ┆ jf. fraskyde 1.1: Laarene, hvis Muskler ere i stærk Virksomhed, naar Hesten skyder fra med Baglemmerne. Sal. XVIII.688.    23.2) skyde fra sig, skubbe, støde, kaste noget fra sig. Moth.S394. saasom (han) saae, at den (anden) var raskere paa Beenene, skiød han sit Kaste-Spiud fra sig udi Stads-Porten (som tegn paa, at han først havde taget byen i besiddelse). Holb.NF.I.158.   † frastøde (1.1). det er ikke let at begribe, hvorledes et Corpus kand skyde fra sig og trekke til sig paa engang. Holb.Ep.I.232.   (nu sj.) til bet. 5.1: skille sig af med; ogs.: af-, udsondre. Sydende og varme Bade ere mange, hvor af nogle i Draabe-Tal skyder Vandet fra sig nogle Favne hen. Pflug.DP.42. skyde Fedtet fra sig. Amberg.   (nu næppe br.) til bet. 5.4. øie, kvist eller stengel, som et træ eller urt skyder fra sig. Moth.S399.   nu især overf.: vise noget fra sig; afvise; holde borte fra sig. hvis man hører en (advokat) at skyde Sager fra sig, som han ikke finder at være antagelige, maa man ansee ham som en Heros. Holb.Ep.III.477. Christine maa ikke skyde sin Lykke fra sig. HCAnd. (1919).III.123. en Uro, som jeg bestandig skød fra mig. EChristians.Mødre.(1935).39. uden obj.: unddrage sig ansvar, besvær olgn. Ribbe til sig, det kan de, og skyde fra sig, det kan de osse. Bergstedt.A.201. 24) skyde frem (jf. fremskyde).    24.1) bevæge noget fremad ved at skubbe ell. trykke paa det; fremskyde (1). Moth.S 394. de trak Aleksander, hvem Jøderne skøde frem (1819: stødte frem), ud af Skaren. ApG.19.33(1907). naar Togets . . Lokomotiv . . maa skyde Vognene frem, maa Hastigheden ikke overstige 25 Kilometer i Timen. DSB.Tjen.I.66. en lille Rude, der . . er til at skyde frem og tilbage. Blich. (1920).XVI.92. Væggene (i det japanske hus) var betrukket med Papir og kunde skydes frem og tilbage. TomKrist.Vi.70.   (jf. bet. 4.1) i videre (uegl.) anv. en Offensiv paa Verdunfronten . . kunde man ikke tænke paa, før man havde skudt Champagnefronten frem til Meuse. Sal.²XXIV.804. det nøgne Lyngland, som Rinds Herred skyder frem over Lynderupgaard. HMatthiess.L.37. skyde noget en Dag frem. Bl&T. m. h. t. dele af legemet: hun skød Underlæben frem. Schand. TF.II.186. Man skød Brystet frem. Søiberg. KK.II.110.   refl. LTid.1738.621. *Den (dvs.: slangen) skiød sig frem paa Bugen, | Og sig for Guden laae. Oehl.ND.90. jeg maatte formelig med Møje skyde mig frem mod Vinden. Schand.FrProv.31. uegl.: (hun) holdt inde, som om noget skjød sig frem i hendes Tanker, hun ikke vilde udtale eller dvæle ved. Kofoed-Hansen.DL.60. Hannæsland skyder sig her skraat frem fra Nord mod Sydvest som en aflang Halvø. HMatthiess.L.26.   (jf. bet. 15) intr. denne Kilde skyder frem med saadan Magt at den kaster temmelig store Stene op med Vandet. OecMag.III.105. *Purpurblod | I Kinden skyder frem. PalM. U.244. *Et Tog ved Ankomstsiden | frem for Perronen skød. LCNiels.Va.6. jf. bet. 4.2: Munden skød frem, brutal og skadefro. Bers. G.183. uegl.: Hvor mylrende mange Spørgsmaal skød der ikke frem i ham. Drachm.F.II. 143. Hvor Tappen fra Humlum Sogn skyder frem paa Færgestedet mod Venø. HMatthiess. L.46.    24.2) (jf. bet. 11.3 og 16.1) om planters fremvækst; dels (nu næppe br.) refl.: Moth. S394. *En Rose frem sig skod. Oehl.PSkr.I. 178.   dels intr.: gro, vokse frem. Pluk-Salat sætter ikke Hoveder, men en Mængde Blade, som benyttes, og hvorefter ny skyder frem. HavebrL.³II.325. jf.: Som et Viintræ lod jeg (dvs.: visdommen) yndige Ting skyde frem (Chr.VI: Jeg er som et viin-træ, der skyder yndige knopper). Sir.24.20. 25) skyde hen (jf. henskyde).    25.1) trans.: skubbe, puffe, bevæge noget et sted hen, især: hen til en anden. Moth.S397. Vognen maa skydes hen i Skuret. VSO.II.554. *Med disse Ord greb Kongen til en Rorpind, | Og skiød den hen (dvs.: mod Erland). Oehl.III.104. han skød tokronen hen til ham ┆   uegl. (denne) Tilbøielighed til at skyde det at blive Christen hen til Barndommen. Kierk. VII.524. (jf. bet. 3 og henskyde 3; l. br.) m. h. t. sag: afvise; henlægge. da jeg (fortalte fredsplanen) til en embedsmand i vort udenrigsministerium, skød han det hele hen som velkendt og betydningsløst. Jesp.Levned.169.    25.2) (jf. bet. 11; nu l. br.) refl.: bevæge, skubbe sig et sted hen. vAph. (1759). *Hen ad de frosne Vover | han (dvs.: skøjteløberen) henrykt skyder sig. Oehl.Digte. (1803).211. *den store Snegl, som skyder | Sig sagte hen ad Gangen sort og tyk. PalM. IV.45.   (jf. bet. 3; nu næppe br.) appellere; henskyde sig. skyde sig hen til høieste ret. Moth.S394.    25.3) (jf. bet. 15.1) intr.: bevæge sig hen (til), af sted (mod). *det skiærende Skib skiød | Hen med uhemmelig Iilen igiennem de kløvede Bølger. Bagges. NblD.112. *I Cirkelflugt den blanke Maage | Hen over Havets Flade skjød. Winth.III.102.   uegl. en frygtelig Smerte, der fra Baghovedet skød hen imod Panden. Chir.(1845). I.862. JPJac.II.255. 26) skyde ind (jf. indskyde).    26.1) svarende til bet. 1-5: bringe noget ind et sted ved at skubbe, puffe det; indskyde (1). Moth.S 397. Skyde Brød ind i Ovnen. vAph.(1764). (han) skrev en Bankanvisning og skød den ind paa Bordet. KBirkGrønb.SF.184. skyde registrene ind, se Register 2.1. jf. bet. 5.5: Bag en Glime skød Solen lange Straaler ind gennem Rummet. AndNx.PE.I.72.   m. h. t. levende væsen. skyde . . en ind ad dørren. Moth.S395. især refl.: Just saadan vil en Kat springe op paa Køkkenbordet, tage et lille Stykke Kød og springe ned igen. Saa vil den skyde sig baglæns ind i en Krog. JV Jens.Sk.39. navnlig (nu kun i forb. skyde sig ind under) svarende til bet. 3: appellere (til); underkaste sig (ens afgørelse). (de gejstlige) skiøde sig ind for Paverne, som deres højeste Dommere. Holb.DH.II.162. Jeg skyder mig ind under (1819: indskyder mig for) Kejseren (dvs.: kejserens dom). ApG.25.11 (1907). i videre anv.: undskylde sig (med); paaberaabe sig. AndNx.S.218. stole paa Børnene kan man ikke. De skyder sig ind under, at de skal i Skole og har Besvær nok med at komme i rette Tid. TidensKvinder. ²⁵/₃1930.16.   indføje; indsætte; indskyde (1.4). Skyde ind imellem, som reent Papir. vAph.(1772).III. Cigaretetui . . bestaaende af to Dele til at skyde ind i hinanden. PolitiE.Kosterbl.²/₁₁1922.1.sp.1. en stor, fælles Hovedledning, paa hvilken de enkelte Værkers Hovedledninger skydes ind. BerlTid.¹⁹/₁1933.M.10.sp.1. i videre anv., om tilføjelse, forøgelse: skyde . . en ret (dvs.: ret mad) înd. Moth.S395. et heelt Bibliotheque . . som siden er skudt ind og meleret med de forrige. Gram.Breve.18. i enkelte Aar har (jøderne) skudt ind en Maaned. Sal.²XIII. 388. især m. h. t. bemærkning: indskyde. *Tillader mig, i Parenthes at skyde | Et Par Ord ind. Hrz.AN.233. BilleskovJ.H.I.242. refl.: en lille Sidevei, der syntes hemmeligt at skyde sig ind i Krattet. Winth.IX.27. Ind imellem Idéerne og Mennesket skyder sig Samfundet. OFriis.Litt.12.   (jf. bet. 1.2; l. br., sml. VSO.) m. h. t. bidrag: indskyde (1.5). Moth.S395. skulde Godsejeren gerne ville skyde lidt mere ind, saa skal jeg ikke stille mig stejlt. ErlKrist.Ler.(1930).186.   (jf. u. bet. 1.2, 7.1; nu næppe br.) om aandelig paavirkning: indgive; indskyde (1.6). Moth. S395. omsider skiød Himlen mig det ind, at jeg tog ham i mit Huus. KomGrønneg.II.211.    26.2) til bet. 7-9, om anvendelse af skydevaaben; m. h. t. projektil: sende ind. Kongen af Assyrien . . skal ikke komme ind i (Jerusalem), og ikke skyde (1931: sende) en Piil derind. 2Kg.19.32. Man maa ikke skyde ind imod Klapperne. Blich.(1920).XVI.83.   (jf. ind 2.2 slutn.; l. br.) knuse, sprænge, ødelægge ved skud. skyde en Port ind. VSO.   ⚔ m. h. t. (nye) skydevaaben: indstille til at ramme paa bestemt afstand; prøve ved skydning; indskyde (2.2). skyde et gevær ind ┆ refl.: indstille sig ved, øve sig i skydning mod et bestemt maal. der burde være givet os Lejlighed til at skyde os ind paa Prøjserne. ESkram.HG.16.   (jf. bet. 9.1) meddele ell. fejre begyndelsen, indledningen af noget ved (signal)skud. skyde nytaar ind, se Nytaar 1.    26.3) (jf. bet. 11.1 og 15.1) refl. og intr.: bevæge sig (hurtigt) ind. vAph.(1759). Rovbier . . skyde i Flugten ligesom en Piil ind af Flyvehullet, om de kan komme til. Fleischer.B.691. den sidste af de . . tre høje Søer begynder at skyde ind over Revlen eller Strandbredden. Bardenfl. Søm.I.282.   (jf. u. bet. 15.1; nu næppe br.) om indskydelse (2.1): falde ind. det skø̂d mig înd. Moth.S395.   om udstrækning. Kolding Fiord skyder dybt ind i Landet. Molb. Dagb.163. det karelske Næs, der skyder sig ind mod Leningrad. Pol.¹³/₁₀1939.12.sp.2. 27) skyde ned (jf. nedskyde).    27.1) til bet. 1.5: bringe ned ved at puffe, skubbe; føre, støde ned. Moth.S397. Skyde En ned af Stolen. VSO. Vinduet var til at skyde ned. VorStand.1938.371.sp.2.   (jf. bet. 4.2:) Biskoppen . . skjød de store Øienbryn ned. RasmSør.ML.86.   I denne Cylinder passer nøiagtig, et Stempel eller en Prop . . hvilken magelig kan skydes op og ned. AWHauch. (1799).359. FagOSnedk.170.   (jf. bet. 5.5; sj.) nedsende. *ned | Sin varme Straale Solen skyder. Lund.ED.137.    27.2) til bet. 8: bringe ned, nedlægge, ødelægge ved beskydning. Moth.S397. *Han skjød den stakkels Krage | Ned. Heib.Poet.VII.364. skyde en Mast ned. Scheller.MarO.   m. h. t. person; spec.: henrette, undlive uden pardon, ubarmhjertigt. Lad mig skiude min Fiende need, som en Hund. Dumetius.III.83. vi skød dem (dvs.: fangerne) ned (1871: have nedskudt dem). 4Mos.21.30(1931).    27.3) (jf. bet. 11; nu sj.) refl.: bevæge sig (fare, styrte) ned. (havmanden) skiød . . sig strax ned under Vandet. Borrebye.TF.60. Der saas, hed det sig, i hans Dødsstund en klart skinnende Stjærne over hans Hus; i det Øjeblik, da han drog sit sidste Suk, skød den sig ned mod Øst og sluktes pludseligt. CSPet. Litt.597.   uegl., om udstrækning. en Klippevæg, der skyder sig lodret ned i det umaalelige Dyb. Blich.(1920).XIX.35.    27.4) intr.; især (jf. bet. 15.1): fare, styrte ned; spec. om rovfugl: slaa ned. *den raske Elv ned over Klippen skyder. PHFrim.SK.9. Da Hønsene . . forleden Morgen fik deres sædvanlige Morgenfoder . . skød pludselig en . . Hønsehøg ned paa dem. BornholmsAvis.²³/₁ 1889.2.sp.6. om ogsaa Øienlaagene hastig skjøde op og ned, saa forraadte de dog ellers ingen Sindsbevægelse. Goldschm.SF.402.   uegl., om udstrækning. en Bakke, hvorfra en Sti skød ned i Retning mod Byen. Goldschm.III.80.   (jf. bet. 15.2; nu ikke i rigsspr.) skride ned. jeg maatte sætte Støtter under Hvelvningen, at den ikke skulde endnu eengang skyde ned. Robinson.I.117. 28) skyde op (jf. opskyde; om forb. som skyde op og ned se bet. 27).    28.1) til bet. 1-5: puffe, skubbe op, i vejret; især: faa noget til at løfte sig, stige, ved puf, skub. Moth.S397. (fisken kom) svemmende meget hastig . . efter Baaden, skydende Vandet højere end et Huus op i Vejret. LTid.1733. 398. den grønne Læseskærm (var) skudt op i Panden. KBirkGrønb.SF.168.   (jf. bet. 1.4) om muldvarp. VSO. de friske “Muldvarpeskud”, Dyret her og der skyder op for at bane sig Vej. Brehm.DL.³III,1.53. ogs. (jf. bet. 28.4; især dial.) uden obj. muldvarpen skyder op. Feilb. FrGrundtv.LK.158.   (jf. opskyde 4; sj.) til bet. 2: opsætte; udskyde. denne gamle Mand kunde ikke afgøre hans Skæbne. Den Tanke belejrede ham: gaa, skyde det op, idetmindste gaa til en anden. Bang.HS.283.   (jf. opskyde 2)   til bet. 4.1, m. h. t. tovværk (kæde olgn.): samle, lægge saaledes, at det let kan løbe ud. SøLex.(1808). NMøll.H.77. Varpene er skudte op paa Ruller. Scheller.MarO. skyde et tov op i skiver, se I. Skive 5.9.   (jf. bet. 4.2) m. h. t. dele af legemet. skyde skuldrene op, se I. Skulder 2.5. i udtr., der angiver, at man tager mod til sig, tager sig sammen: skyde hjertet op i livet (se I. Hjerte 1.3), leveren op (se I. Lever 2.1), skyde livet (se Liv 11.6) ell. maven (Moth.S396) op i sig. skyde skidtet op i sig ell. i livet, se I. Skidt 1. jf.: Tredje Dagen skød Gascogneren Frækheden op i sig, stillede sig saadan, at Kongen maatte gaa til Side, hvis han vilde undgaa ham. Schand.IF.184.   (jf. bet. 5.4; nu næppe br.) m. h. t. plantes skud. *Du (dvs.: gud) har jo ladet strøe | Dit Ords det rene Frø . . | Dog skyder Klinten op | Sin purpur-kroned' Top. Kingo.8. den grønne Sæd . . skyder de spæde Skud op af Sneen. Birch.II.9.    28.2) (især ⚔) til bet. 7.1: opbruge (ammunition) ved skydning; opskyde (3). skyde Krudtet, Kuglerne reent op. Amberg. Scheller.MarO.    28.3) (l. br.) refl., til bet. 11. *Skiøn Havmand sig op af Havet skiød. Ew.(1914).III.205. Lampens Aand . . skyder sig op igiennem Gulvet. Oehl.I.121.   i videre anv. strax skiød Blodet sig op i Ansigtet, og . . Taare fløde. Suhm.(SkVid.XII.151). Et Minde skød sig op i Betragtningen. Rosenkrantz.E.22. jf. u. bet. 28.1 samt I. Hjerte 1.3: dit Hjerte har skudt sig op (dvs.: du er blevet overmodig), saa du vil æres. 2Krøn.25.19 (Lindberg).   (jf. bet. 28.4; poet.) om plante. *For Hendes Vindve skyder | En Rosenstok sig op. Winth.Lyr.44. jf.: *Blandt Tidslerne en Rose | Sig hæved frisk og rød, | Op af den fule Mose | En Lilie sig skjød; | Og Rosen var hans Datter | Med Hjertets Lilie reen. Winth.V.226.    28.4) intr.   (især ) til bet. 15.1: bevæge sig rask, hurtig op, fremad. skyde op (dvs.: vinde ind) paa et Skib. SøLex. (1808). (sport.:) I Opløbet skød Sankey (dvs.: en galophest) vældigt op og vandt med 4 Længder. Pol.⁴/₁₀1937.4.sp.5. skyde op i vinden (SøLex.(1808).104. Drachm.VT. 165) ell. i vendingen, om sejlfartøj: beholde sin fart under vending. Harboe.MarO. Bardenfl. Søm.I.189.   uegl., om udstrækning, retning. (landemærket) skyder op mod (1931: støder op til) Jericho og gaaer ud til Jordan. Jos.16.7. Fra Møllen svinger Vejen og skyder brat op over Toppen af Banken. Drachm. DG.48.   (ofte opfattet som billedl. anv. af bet. “gro op”, se sp. 1254¹⁴) hæve sig op; løfte sig i vejret; komme til syne; vise sig. *hvor det Vunder-Verck og Konge-værdig Sæde (dvs.: slottet) | Mood Skyen skyder op. BDiderichsøn. Friderichs-Berg.(1705).A3^r. Blodet skyder hende op i Kinderne – hun ryster af Sindsbevægelse. Drachm.HV.96. Line skød op (dvs.: rejste sig) fra Bænken. ErlKrist.S.87. i sammenligning: de (betragtede) velbekjendte Steder saa . . opmærksomt, som om det var . . et aldrig før kjendt Ejland (dvs.: ø), der lige var skudt op fra Havsens Bund. JPJac. (1924).I.117. Vældige Sværme af Spyfluer er bogstaveligt talt skudt op af Jorden. KnudRasm.G.387. skyde op som paddehatte, se Paddehat 1. om tanke, forestilling, følelse: Grundtv.PS.VIII.276. “Har Du nogen Penge . .?” Modet skød op i Birgitte. Hun sagde: “Jo, dem har jeg nok af.” Schand.BS.182. en varmende Stolthed skyder op i ham. Stuck.FO.91. skidtet skød op i mig, se I. Skidt 1.   til bet. 16: vokse, gro op; spire. Moth.S397. skyde op i Frøe. vAph.(1759). Blomster, som af sig selv skød op under hans Trin. Carst.(SkVid.V.161). syv Ax, tynde og svedne af Østenvind, skøde op (Chr.VI: opkom; 1931: voksede . . frem) efter dem. 1Mos.41.6. billedl.: som Tiden gaaer, skyder Ukrud op, siger man, Anne Lisbeths Dreng skød op, og dog var han sat i Væxten. HCAnd.(1919).III.393. Morgenen bryder frem, Riset blomstrer, Hovmodigheden skyder op (Chr.VI og 1931: grønnes). Ez. 7.10. om person: *Rhitra | Skjød op og blev stor. Winth.HF.42. Bang.Udv.99. 29) skyde over (jf. overskyde).    29.1) skubbe, puffe over (i en anden stilling). Naar Dørfløjen aabnedes, blev Stængebommen skudt ind i Muren i den 2,49 Meter dybe Bomrende i Døraabningens Sydside, mens den, naar Døren lukkedes, blev trukket frem og skudt over i det 18 ctm. dybe Bomhul i Døraabningens Nordside. Nationalmus A.1939.38.   (jf. bet. 1.2) uegl.: (skubbe fra sig og) overflytte (paa en anden). AOlr.DH.I. 234. skyde en meget stor økonomisk Belastning over paa Banerne. JernbaneT.¹⁵/₁₀1938. 1.sp.3. hun skød skylden over paa ham ┆     29.2) (jf. overskyde 2) om anvendelse af skydevaaben; til bet. 7.2: sigte for højt, saa skuddet gaar over maalet. i stærkt solskin skyder man let ovenover ┆ jf. bet. 7.3: geværet skyder over, sigtekornet maa rettes ┆ (jf. bet. 10.1; sport.:) (haandboldspilleren) skød langt over. Pol.¹⁹/₁₁1936. 12.sp.5.   til bet. 8.1: dele, kløve, sprænge ved skud. et Bagbeen (dvs.: paa en hare) er skudt over nedenfor Laaret. Blich.(1920). XVII.39. skyde Masten over. VSO. jeg havde faaet det ene Ben skudt over. IsakDin.FF. 372.    29.3) intr.; til bet. 15.1: bevæge sig hen, ud over noget. Gjærspunset lægges let over, saadan at Skum og de lette Mostdele under Gjæringen af sig selv kan skyde over (dvs.: løbe over, flyde ud). NRasmussenSøkilde.Anvendelse afFrugt.(1887).31. jf. bet. 15.2: Daarlig Stuvning kan medføre ligefrem Fare for Skibets Sikkerhed, hvis Ladningen gaar i Drift og skyder over i den ene Side. Kusk Jens.Søm.284.   (dial.) springe over noget (Feilb.); ogs.: gaa en genvej. UfF. skyde markleds over, se markleds.   (vist til foreg. gruppe, jf. overskyde 1; især dial.) overgaa, overstige et vist maal, en vis grænse; dels: være i overskud. Moth.S397. dels: gaa forbi; gaa over; ogs. i udtr. for forsømmelse. der mâe ingen dàg skyde over, at mand jo gør noget. smst.396. Det skyder vel over dengang dvs.: gaaer vel over, forbi uden Udbrud. VSO. Han kom ikke saa regelmæssigt, det hændte, at han skød en Uge over. OBang. Byen.(1924).102. UfF. 30) skyde paa (jf. paaskyde).    30.1) trans.; især abs., til bet. 1.1: puffe, skubbe til, (bag) paa noget. Signal Nr. 59 (“Skyd paa”) gives ved Togets Afgang af Togmaskinens Lokomotivfører til Underretning for et Skydelokomotiv. DSB.Sign.III.113. foruden det trækkende Lokomotiv (kan toget have) et Lokomotiv, der skyder bagpaa. DSB. Tjen.I.43. billedl.: dygtig Handelsmand var han, og Tiderne bar oppe og skød paa. TroelsL.BS.III.17.    30.2) (jf. bet. 32.3; nu næppe br.) intr., til bet. 15.1 (sp. 1245³⁸): gaa den lige vej til noget; komme til; ramme. “siig mig, hvad Vey jeg skal gaae til Raadstuen?” – “Bliv kun ved . . som I har begyndt, saa skyder I lige paa.” KomGrønneg. III.381. 31) skyde sammen (nu næppe br. tilsammen. Forordn.(Kvartudg.)²⁴/₉1708.II. §2) (jf. sammenskyde).    31.1) samle, presse sammen ved puffen, skubben olgn. Moth. S396. Arbejdsvognene stod skudt sammen i Vognporten. AlbDam.B.268. spec. (bogtr., foræld.) m. h. t. satsform: sammenskyde (2). VSO.   (jf. bet. 4.2) m. h. t. (dele af) legemet. (hun) skød Skuldrene sammen og klemte Armene fast ind til Kroppen. Schand.TF.II. 197. jf. bet. 31.3: man kunde paa Afstand kende Karle og Piger fra hinanden, de sidste var mere blegrøde og skudt sammen i Figuren, med Overflødigheder for og bag. JVJens. CT.107. refl.: Den graa (hest) skød sig sammen i Trækket, dens Hals blev tynd og lang. ErlKrist.S.52.   overf.; især: samle ved bidrag, indskud; bidrage i fællesskab til et formaal; gøre sammenskud. de første Interessenter skiød alt for liden Capital sammen. Holb. Samt.16. Professor Guldberg . . gav mig nogle og 80 Rdlr., som han og hans Venner . . havde skudt sammen. HCAnd.L.57. Karlene havde skudt sammen til Kaffe. JVJens. HF.15. (jf. sammenskyde 4) forene; sammenfatte; refl.: de fleste skrifter af Kierkegaard kan afledes af ideer, der omtales i hans journaler, ofte gennem lange perioder, før de skyder sig sammen til en bog. FBrandt. SK.124.    31.2) (l. br.) til bet. 8: ødelægge, knuse ved beskydning. skyde sønder og sammen. Siegler.Tysk-danskOrdbog. (1937).    31.3) (sj. i rigsspr.) intr.; især til bet. 15.2: trække sig sammen; skrumpe ind; flyde sammen. G. rejste sig og saa ud af Vinduet. Pludselig skød han sammen i stum, aabenmundet Stirren. ErlKrist.S.74. jf.: de spredte Elementer, der i et givet Øjeblik hos (digterne) skød sammen og dannede Digtningens Krystaller. Brandes.VIII. 340. (dial.) om mælk: løbe sammen; blive tyk. Feilb.   om jordmasse: styrte, skride sammen. Brønden skiød sammen. VSO. Feilb. UfF. 32) skyde til (jf. tilskyde).    32.1) svarende til bet. 1-4; til bet. 1.1: puffe, skubbe til noget, saaledes at der dannes en afspærring; lukke med et puf, skub. “De forkjøler Dem bestemt, Frøken Mine!” . . Hr. F. . . skjød Vinduet til paa hendes Ansigt. Ing.LB.I.46. Hun skød hastigt Kjolelivet til og ordnede Mantillens Flænger over Brystet. Drachm. EO.73. AKohl.MP.II.66.   til bet. 1.2: give et bidrag, et tilskud; m. h. t. pengesum: bidrage med. Moth.S397. Der maa endnu skydes flere Penge til. MO. forslaar dette ikke til Dækning af Udgifterne . . maa de kommunale Kasser skyde til. NBang.OU.79. jf.: “O! Mutter, tal dog for mig.” – “Jeg kand icke hielpe jer min Ven.” – “O! min kiære Henrich, skyd dog et got Ord til.” JRPaulli.Kandest.D7^v.   til bet. 1.3; uden obj.: puffe, skubbe (bag) paa. talem.: naar vognen hælder, skyder alle til, se Vogn. overf. (til dels til foreg. gruppe): hjælpe til; ogs.: bidrage. Hrz.III.268. (Svante Sture gjorde) Alt hvad han kunde for at forstyrre Mødet i Kalmar, og . . Hemming Gad skjød til af alle Kræfter. Allen.I.353. Egeberg.M. 172.   (dial.) til bet. 4.3; m. h. t. aabning: lukke til; dække til. han bød sine Tjenere at skyde Graven til igjen. Tob.8.20. talem. (jf. u. Brønd 2.2): det er for silde at skyde Brønden til, naar Barnet er druknet. Thyreg. UdvFort.I.6.    32.2) om anvendelse af skydevaaben; dels (l. br.) d. s. s. skyde løs (se bet. 7.2). *Skyd til, Men Vaer Dig at Du ei af Centro feiler. Cit.1717.(HistMKbh.III.143).   dels (nu sj.) til bet. 8.3, m. h. t. skydevaaben: indskyde. Amberg. i videre anv. (jf. Skydehest) m. h. t. dyr, især hest: vænne til skud. smst.   til bet. 9.2, m. h. t. præmie olgn.: erhverve til en ved skydning. K., den afgaaende Fuglekonge, knæsatte den nye . . K. havde endda skudt ham Gevinsten til.Schand. BS.74.    32.3) (jf. bet. 30.2; dial.) intr., til bet. 15.1 (sp. 1245³⁸), i forb. skyde lige til: gaa den lige vej (tværs over markerne); ogs.: tale lige ud. Feilb. 33) skyde ud (jf. udskyde).    33.1) til bet. 1-5; til bet. 1.1: fjerne ved puf, skub; skubbe ud, bort. Moth.S396. *Ingen Gud, selv Asathor | Var mægtig til at skyde Skibet ud fra Strand | I Havets Dybhed. Oehl.III. 209. *Saa skjød jeg ud min Snække. Rich. I.206. Han skød Fødderne ud over Sengekanten og stod paa Gulvet. Søiberg.KK.II. 122.   m. h. t. noget sammenskudt, sammenfoldet, sammentrukket olgn., der udvides, foldes ud. skyde . . et bôrd ud. Moth.S396. VilhAnd.Litt.IV.809. *Det var Ænder der, som fløi! | Snart de stige, snart de synke, | Flokken skydes ud og ind. Winth.V.151. til bet. 4.2, i forb. som skyde livet ud, se Liv 13.3. (jf. bet. 4.3; bogtr.) ordne kolumnerne, sætte dem paa ret plads; udskyde (til tryk). Arket er skudt ud. Sal.III.266. Selmar.³76.   overf.; dels (jf. bet. 2.1) m. h. t. (tidspunktet for) begivenhed: opsætte; udsætte. han skød denne Begivenhed ud i en fjærn Fremtid. Schand.TF.I.47. han skulde jo tale med hende – han burde gøre det og ikke skyde det ud. KLars.SF.11. dels (jf. bet. 2.2; l. br. i alm. spr.) skubbe bort fra sig; kaste vrag paa; forkaste; ogs.: negligere; tilsidesætte. vAph.(1764). Ved . . at skyde Gud ud af deres egen Tilværelse berøve de sig selv den store Trøst, der ligger i Forvisningen om et alkjærligt Forsyn. Monrad. BV.16. den franske og engelske Klassicisme . . er skudt ud, eller omtrent skudt ud. Rubow.BB.13. Feilb. UfF.    33.2) om anvendelse af skydevaaben; dels til bet. 7.1, m. h. t. projektil: udsende. Bagges.SV.97. (led) de Pile op, som jeg skyder ud (Chr.VI: skyder; 1931: skyder af). 1Sam.20.36. skyde en Torpedo ud. Bl&T. talem.: han støber selv kuglerne og lader en anden skyde dem ud, se I. Kugle 2. komme farende som skudt ud af en kanon olgn., komme med stor fart ell. ganske pludselig. Mau.II.293. (ræven) kom farende som skudt ud af en Kanon, snappede en Gaas ved Vingebenet. SLagerlöf.NielsHolgersensRejse.I.(overs.1906).28.   (jf. bet. 8.3 og 9.2) m. henblik paa skuddets virkninger; især: fjerne, ødelægge ved skud. vAph.(1764). naar han satte en Kridtprik paa en Træstamme, skød Drengen Prikken ud. Tolderl.H.35. (soldaten) fik det ene Øje skudt ud. Pol.³/₁₀1935.7.sp.2.   (jf. bet. 9.1; l. br.) m. h. t. begivenhed: fejre, meddele udgangen, ophøret af noget ved (signal)skud. Nytaarsaften . . *Paa Gaden knalder det Skud paa Skud; | Nu skyde Drengene Aaret ud. [JKrohn.]PetersJul.(1866).VII.v.3.    33.3) refl.; især (jf. sp. 1256⁶⁰): folde, strække sig ud. naar han skød sig helt ud, (var han) meget høj. JacPaludan.UR.34. En Arm skyder sig ud . . en Haand rører ved Kontakten. Soya.AV.34. jf.: skyde sig ud med jôrden (dvs.: løbe af alle kræfter). Moth.S396.    33.4) intr.; til bet. 15.1: bevæge sig (presse sig, fare, styrte) ud. PalM.V.352. *af Kjøknets Skorstenstud | den tykke gule Damp skjød ud. JFibiger. (Diod.)Gr.58. jeg følte mit Hjerte slaa . . følte Blodet skyde ud i mine Hænder. KLars.AH.43. jf.: *Hvad blev af Verden, dersom ogsaa du (dvs.: Aleksander) | Skød ud af Banen som en falden Stjerne. PalM.VI.99.   uegl., om udstrækning. samme Rev skyder 3 Kabellængder tværs ud fra Landet. Cit. 1703.(JensSør.II.37). lave Sandbanker . . skød ud fra Stranden. JPJac.II.339. Scheller.MarO.   (l. br. i alm. spr.) til bet. 15.2: skride ud. den saaledes dannede Spidsbue (vil) ligesom enhver anden Bue . . have Bestræbelse til at skyde ud forneden. Gnudtzm. Husb.85. UfF.   til bet. 16: vokse ud, frem. Bladene skyde ud (1907: frem). Matth. 24.32. naar Eegen eller Birken skyder ud (dvs.: springer ud), saa er det Tid at saae Byg. Fleischer.AK.95. en Fugl, hvis Vinger skøde ud, og som snart skulde flyve op. Goldschm.VIII.22. i Bladhjørnerne (paa tobaksplanten), hvor Bladet skyder ud fra Stokken. JRasmussen.Tobaksavl.(1911).11. 34) skyde væk, (dagl.) m. omtr. sa. bet. som skyde bort (se bet. 19); til bet. 8.2: *Skydestangen, | Hvor blot en Fugl af Træ man skyder væk! Bagges.PV.28. Artilleristerne (var næsten) skudt væk allesammen. Drachm.DG.93.   ogs. d. s. s. skyde løs (se bet. 7.2).7.2 skyde på, gætte på. Man gætter .. ikke galt, naar man skyder paa, at Soyas “30 Aars Henstand” bliver et af Sæsonens Trækplastre. JyllP.16/8 1944.5.sp.3. efter (spadens) primitive udseende at dømme .. maa man have lov til at “skyde paa” vikingetid. AarbAarh.1953.38.    ikke til at skyde igennem, ikke til at rokke. Han (: en forbryder) præsterede et alibi, der .. ikke “var til at skyde igennem”. Pol.29/9 1951.8.sp.4. NyeOrd1955-98.(1999).   10.1 skyde (en scene), (efter eng. shoot, skyde; jf. I. Skud 3.1 S ) optage (en scene) i en film. En Sirene udenfor .. forkynder at alt maa holde sig stille, ogsaa udenfor Ateliererne, saa følsomme er Mikrofonerne, naar der “skydes”. JVJens.FraFristaterne.(1939).40. (filmen) Den Kloge Mand, hvortil der er “skudt” scener paa Roskilde Ting- og Arresthus. BerlTid.4/6 1956.Aft.10.sp.7.   

I. Skud, et ell. (nu ikke i rigsspr.) en (jf. Feilb. samt (i bet. 7.1): Je gik min Skud. Gravl.AB.53). [sguð; gldgs. og prov. (dial.) sgoð ell. (spec. i bet. 3.4; vulg.) sgωð] Høysg. AG.138. jf.: “vrange Udtaler som . . Skud (med) u-Lyd.” FDyrlund.(ForLiteraturogKritik.V.(1847).381). (som gengivelse af vulg. skrevet Skod. BerlTid.²⁶/₆1932.Sønd.16.sp.2. smst. ¹⁴/₈1934.M.6.sp.4. jf. Skoj. SkiveAvis.⁶/₁1927. 3.sp.1. Skøj. LindskovHans.NH.84). best. f. -det [alm. ˈsguð'ət] ell. (l. br., i alm. spr. især i bet. 7.2) [ˈsgu^?ðət] (sml. skriveformen Skudet. vAph.(1764). JBaden.DaL. Larsen. Pol.²⁸/₇1935.5.sp.6); flt. d. s. ell. † -(d)er (i bet. 1: Amberg. i bet. 5.2: store Snee- og Jord-Skuder. Tullin.III.308. sml. flt. skudder u. I. Skodde; jf. u. I. Forskud, Indskud); best. f. -dene [alm. ˈsguð'ənə] (ænyd. glda. skud, skod mfl., æda. skut, skot, kasten, skyden, henskyden, ogs. om afgift, tilskud (jf. Kalk.III.827), oldn. skot, eng. shot, ty. schoss, jf. (m. anden afl.-endelse) oeng. scyte, ty. schuss; egl. vbs. til skyde og sideform til I. Skod (se u. I. Skodde), fra hvilket det (især i dial.) ofte vanskeligt lader sig adskille; jf. I. Sjus, I. Skyds, III. Skyts   om forb. som skyde (et) skud se skyde, navnlig 1.1, 1.4, 5.4, 9.1) A. svarende til trans. anv. af skyde (A, 1-10). 1) til skyde 1(-5), egl. som betegnelse for, at noget skubbes, puffes (fjernes, anbringes i en ny stilling, kastes m. m.); især i flg. anv.:    1.1) (nu næsten kun dial.) om (del af) redskab, der kan (ell. hvormed der kan) skubbes, skydes; navnlig (jf. I. Skodde 1-3): skyder (2.1), slaa ell. (vindues)skodde. Denne liden Nøgel er til Skuddet for Nøgelhullet paa Mellemdørren. JRPaulli.N.30. *Klart giennem Hiertet paa Skuddet | Troede hun Maanen at see. Bagges.Danf.I.392. Hans (stødte) Hexen ind i den varme Ovn, medens Grethe . . slog Skuddet for. MWinther.Da. Folkeeventyr.(1823).6. Frederikshavns Avis. ²³/₅1933.5.sp.3. UfF. jf. Rietz.589(skaansk).   om klap, spjæld, skyder, hvormed noget reguleres. AWHauch.(1799).421. Enhver af disse Gange (dvs.: røgkanaler) maa desuden være forsynet med en Klap eller et Skud. PhysBibl.XVIII.330. De større Haner (dvs.: skyderhaner) . . udføres af Støbejern med Spindel, Skud (alm.: Skodde) og Anlægsflader af Metal. GasVand.18. (møl.) om spærreapparat paa tuden af en kværn; skodde (I.2.1). SprKult.III.77.   (jf. Sengeskud) om (fast) skillerum; navnlig: skot i skib. Fadeværket skal til ydermere Sikkerhed henstuves agter og for ved Skuddene. Cit. 1794.(SøkrigsA.²Tttt3^r). Fisker.SøO.   (jf. I. Skodde 4) stage til bagning; grissel; skydsel. “Skud” og Ildepind og Ovnsrage, som bruges ved Rugbrødsbagningen. Bregend.BU.7.   (omdannelse af I. Sko 4.7 ell. til II. skudde 1 (?); møl., foræld.) apparat, hvorved korn ledes (“skuddes”, rystes) ind i øjet paa en kværn; sko (I.4.7). Moth.S399. jf.: Mêl-skud . . kaldes det hul pâ en kvern, hvôrigennem melet flyder ud. smst.M108.    1.2) (jf. u. skyde 1.2) det at give et bidrag, et tilskud olgn.; næsten kun i ssgr. som Efter(1), For- (I.2), Tilskud   (vel dannet til ssgr. som For- (I.1), Overskud (1.3); jarg.) om efterbetaling ved endelig opgørelse (fx. af jordarbejde olgn.), efter at forskud er trukket fra. Har man Penge til Gode, naar Arbejdet er færdigt, skal man have “Skud”. B.T.²⁶/₁₁ 1931.9.sp.1.   (foræld.) om forsk. afgifter (i middelalderen), jf. Gæsteskud (1) samt: man (indsamlede) aarlig en Kollekt Margrete-Skud. JohsSteenstr. (DanmRigHist.I. 702).    1.3) til skyde 2.1: det at udkaste noget; vist kun i ssgr. som Bund- (1), Lodskud.    1.4) (jf. skyde 2.2; nu dial.) det at udskyde, vrage noget; især m. h. t. kreatur: kassation; udskydning. MDL. VSO. smst. (u. Skudstud). Feilb.BL.I.153.   ogs. konkr.: “det som vrages og skydes”. Moth.S 399. navnlig om udskudte stude (skudstude): Feilb. jf.: studeskud. smst.III.622.    1.5) (jf. skyde 4) i udtr., der angiver, at noget indskydes i, fastgøres til noget andet; dels (væv.) som betegnelse for, at traade indskydes paa tværs af kæden, ell. (navnlig) om de indskudte traade, skudtraadene, islætten. et Stykke hjemmegjort Hvergarn, af . . Silke til Skud, og Tvist til Rendegarn. Berl Tid.⁶/₁₀1854.Till.1.sp.1. VæverB.5. Sterm. Textil.(1937).14.   dels (fisk.) om fastgøring af masker paa fiskegarn (jf. Feilb.); spec.: Maskerne (i et sildegarn) hænge løse paa Føresimen, undtagen hver tredje, som fastgjøres til denne, og paa samme Sted er da Føresimen fastgjort til selve Simen. Afstanden imellem hvert Fastgjøringspunkt kaldes et “Skud”. Drechsel.Saltvfisk.38. UfF. 2) det at kaste, slynge noget, navnlig et vaaben (jf. Haandskud 1 samt u. Fremskud 1) mod et maal; især svarende til skyde 7(-9), om udskydning af projektiler, affyring af skydevaaben.    2.1) i egl. bet.; nu navnlig om affyring af sprængstoffer og især om affyring af et med krudt olgn. ladt skydevaaben (jf. dog Bueskud 2.1, Pileskud 1); ofte om det ved affyringen (af ildvaaben) frembragte knald (sml. Alarm-, Nød-, Salut-, Signalskud). Hand gaf tre skud til løsen. Moth.S 399. *Jeg har alt længe hørt Musik og Skud. Heib.Poet.III.122. Geværet havde han foran sig stillet til Skud. HCAnd.(1919).IV.230. Buerne ere fra 2¹/₂ til 5 Alen lange og holdes enten vandret eller lodret under Skuddet. WMariboe.Skizzer.(1860).21. Nær havde jeg glemt, at ønske Dem et glædeligt Nytaar; men nu minde Skuddene udenfor mine Vinduer mig derom. Brøchner.(Brandes.Br.I.40). gøre en Kanon klar til Skud. Scheller.MarO. i skuddet, idet der skydes; spec. (sport.): idet startskuddet falder; i startøjeblikket. *en Armbrøst, der er altfor strammet, | Brister i Skuddet. CKMolb.Dante.II.215. (kapsejleren fik) en flot Afgang lige i Skudet. Pol. ²⁸/₇1935.5.sp.6. gentaget, i forb. som skud paa skud. *man hver Løverdag snart intet andet hørte | End Skud i Skud. Graah.PT.I. 268. skyde Skud efter Skud. Scheller.MarO. besvare en Salut Skud for Skud. smst. jf. bet. 2.2: *fremtagende Koggret igien . . | Sender han Skud os paa Skud. Bagges.Gieng. Till.13.   i særlige forb. m. verber. affyre (D&H.), afgive et skud (se afgive 1.3), brænde et skud af (se II. brænde 12.2), fyre et skud af (se I. fyre 2.2; jf.: Blev fyret (ved kongebesøget) med Stykkerne 21 Skud. JensSør.II.25). gøre et skud, se gøre 1.3. løse (Heib.Poet.III.215. Trap.⁴II. 47) ell. (navnlig) løsne et skud: Ved Bielkes Ankomst maatte enhver i Hæren løsne et Skud. Wand.Mindesm.I.407. TroelsL.XI.32. jf. bet. 2.2: Til Straf . . løsnede Skovfogden et Skud paa hende. Bredahl.(KbhPost.1833. 938.sp.2). som subj.: der falder et skud olgn., se II. falde 1.3. skuddet gaar (af), se gaa 5.1, 14.2.   staa for skud, egl. (især om (jagt)hest): ikke være bange for skud; være skudvant. Leth.(1800). “Staaer hans Hest for Skud?” “Skyd kun!” Blich. (1920).X.60. ogs. (jf. bet. 2.2): være udsat for beskydning; blive beskudt. Moth.S399. saasnart Bukken staaer godt for Skud, holder Vognen. Bogan.II.87. overf.: ikke lade sig paavirke af ell. være udsat for vanskeligheder, ubehageligheder olgn. Den Karl staaer nok for Skud, om En der har Hiertet paa det rette Sted. VSO. Schand.Fort.111. Prøv hende i Goethe, Lessing, Schiller – og hvad de nu allesammen hedder, – hun skal nok staa for Skud. GyrLemche.NB.193.   (sml. u. bet. 2.4) i forb. som skud i bøssen, som udtr. for, at et gevær skydes af; ogs. (jf. bet. 2.2) om et geværs funktion. Dagen efter affyrede jeg Pistolen (dvs.: en fra prøjserne taget) i Gaarden . . mod en gammel Vognfjæl . . og det viste sig da, at der var udmærket Skud i den. ChrAHoffmann.Erindringer fra 1864.(1892).274. alt imens laa de andre nede ved Dybbøl, hver Dag havde de Sammenstød med Fjenden, hver Dag var der Skud i Bøssen. AarbThisted.1926.125.    2.2) (jf. skyde 8) m. særlig tanke paa maalet, der skydes efter; navnlig i udtr., der angiver, hvorledes der træffes, om der opnaas træffere ell. forbiere; undertiden (jf. bet. 2.4 slutn.) m. biforestilling om selve projektilet. *Det Skud (dvs.: Paris's pileskud mod Akilles) blev dødelig, og ingen Rædning var. KomGrønneg.III. 308. *Nu træffe hver Kugle! nu ramme hvert Skud! Bagges.V.136. Det dræbende Skud var gaaet igennem det ene Øje. Brandes.II.510. Vildt, som ikke dør ved Skuddet, maa hurtigst mulig dræbes. VigMøll.HJ.134. han rettede Skuddet mod sit Hjerte. HBrix.DD. 204. hvor sidder skuddet (dvs.: hvor ramte det)? ┆    et skud for boven,  skarpt skud foran et skib for at standse det. BerlTid. ²⁸/₉1939.M.9.sp.2. ogs. overf., om advarsel.   holde et skud ud olgn., (nu næppe br.) blive udsat for, udholde beskydning; staa for skud. Holde en et skud ud (dvs.: blive beskudt af en). Moth.S399. Udholde første Skud. vAph.(1772).III. MO. (bøsser med løb, der er) ligedanne heelt igjennem, hvilke sætte det bedste Skud. Blich.(1920).XVI.101. smst.186. veksle skud, se veksle.   (l. br.) i udtr. for daarlig skydning, fejlskud. hans (dvs.: en jægers) Hidsighed og Forhippelse tager til . . han bomrer anden og tredie Gang, og kommer reent ud af Skuddet. Blich.(1920). XVI.165. sml. Forbiskud: *Hjorten kunde os jo stange | Naar vort Skud ham gik forbi. Grundtv.PS.I.228. jf.: Er der nogen, der længe har gaaet Skud (alm.: ram) forbi, saa er det denne Grosserer. Bønnelycke.Lt.31. vildt skud, se vild.   (jf. bet. 3) billedl. ell. i sammenligninger; især om bidende, saarende bemærkninger. Kan du fælde mig i Munddyst, gendrive mine Ord med kraftigere Skud fra Aandens Pilekogger? GSchütte. OK.130. Om de (dvs.: nogle skrifter) derimod have bibragt Ørsted det afgørende Skud i Vandlinien . . kan ikke . . fastslaas. FDahl. (GadsMag.1929.511). Peters Blik . . ramte hende som et Skud. MarySkotte.IngerKærgaard.(1927).145.   i udtr., der angiver lejlighed til, mulighed for ell. ret til skydning; ofte, i forb. som faa skud til noget, m. overgang til bet. 2.3. have skud pâ, til noget. Moth.S399. Hvem har det første Skud? . . Hvem er den Udfordrede? Drachm.T.231. eet Sted kunde man . . naa hen til Kanten af Mosen og faae Skud til de Ænder, som reiste ude over de tætte Flæg. Baud.OI.223. (hunden kan) jage Anden op, før man kommer til Skud. Blich.(1920).XVIII.112. Bogan.I.134. frit skud, (jf. I. fri 4.1) som udtr. for, at der ingen hindringer er for skytten. Der var frit Skud til alle Sider. Bogan.II.143. Feltarb.24. spec. if. folketroen: d. s. s. Friskud. Thiele.II.112. JKamp.Da.Folkeminder.(1877).218.    2.3) (jf. bet. 2.2 slutn.) i udtr. for, at man kan naa noget ved skydning; især: et skydevaabens rækkevidde; skudvidde. Leth.(1800). komme inden eller uden for Skud (alm.: skudvidde). D&H. talem.: ude af skud gør gammel krigsmand, se Krigsmand 1. (nu næppe br.:) Under Skuddet . . siges om Afstanden foran en Kanon, hvori Projektilet ei kan ramme, naar man f. Ex. skyder fra Volden. Mil TeknO. især i forb. som komme for skud (dvs.: komme inden for skudvidde), se IV. for 2.8. jf.: Faae for Skud. JBaden.DaL. Stenen havde ligget godt for Skud, men Greven havde alligevel ikke truffet den. CBernh.X. 153. paa skud, dels om vildt: inden for skudvidde; dels om skytte (jæger): med mulighed for at naa, ramme (ved skydning). (jeg) fik nogle af dem (dvs.: de vilde geder) paa Skud. Robinson.I.97. naar jeg er paa Klapjagt, og et Stykke Vildt kommer mig paa Skud. Blich.(1920).VII.13. et Par Krikænder, der uden at have været paa Skud smed sig langt ude. Baud.OI.92. Kommer man paa Skud, maa man vente, til det rette Dyr staaer med Siden til. Bogan.II.20. Overalt er disse Forbedringer (ved patronerne) virkeligt til Skade paa nært Skud, da Vildtet skamskydes. Blich.(1920).XVI.182.   ved angivelser af afstand. Moth.S399. *vi saa langt et Stykke, som tre gode | Skud af en Piil, var vandret. CKMolb.Dante.II. 222. navnlig som 2. led i ssgr., se fx. Bue(2.2), Bøsse- (2), Kugle- (3), Riffelskud.    2.4) om det, der bruges ved, anvendes til skydning; især: ladning (patron; tidligere: krudt og kugle(r), hagl osv.) i ell. til ildvaaben. LTid.1724.126. Mechlenburg.Feldt-Artillerie. (1786).44. Regimentet havde allerede opskudt sine Patroner paa to Skud nær. VSO. (han) trak gamle Skud ud (af geværerne). Rist.ER.121. jf.: en 100 Skuds-Pistol. B.T.²³/₂1939.16.sp.4. sml. u. bet. 2.1: (jeg) havde endnu et Skud i Geværet. Goldschm.II.44. JVJens.RF.141. blindt, gesvindt, løst, skarpt skud, se blind 10.2 osv.   m. nærmere bestemmelse af ladningen ell. dens art. Jeg vidste, at man hade Lov til at sende Folk, der ikke vilde holde sig borte fra ens Enemærker, et Skud Salt bagi. AndNx.FL.12. Politiet (har) indsamlet . . 20,000 Skud Ammunition. Pol.⁹/₁₁1938.1.sp.3. især i forb. som et skud hagl, krudt, se Hagl 2.1, I. Krudt 1.2.   (jf. Mineskud 1, Selvskud 2; fagl.) om sprængladning ell. apparat til sprængning. (bonden) vælter (store sten) op med Stænger, borer i de uhandlelige og sprænger dem med Skud. Bogan.II. 130.   (jf. bet. 2.2; nu næppe br.) om kuglerne, projektilerne, der udskydes ell. (jf. Haandskud 2) udslynges. *Hver var færdig ud at gaae | Mod Sværd og Skud og Lue! Kingo.451. *Ej sank det (dvs.: huset) i Gruset, | Trods gloende Skud. Grundtv.PS.V.181. sml. Brandskud. MilConv.I.635.    2.5) (jf. bet. 4; nu ikke i rigsspr.) hvad der skydes, nedlægges (med eet skud); navnlig om fugle, der skydes med eet haglskud olgn., i forb. som et skud spurve. Moth.S399. en 84  . Granat (kom) ind i Skansen imellem 20 Mand af os som stod lige i en tæt Klynge; alle falt vi til Jorden som et Skud Spurve. Cit.1864. (KLars.UK.445). jf. Skydeugle: der opstod et forskrækkeligt Slagsmaal. Kragerne fløj i Kredse om Uglerne, saa vi fik at se, hvad det vilde sige, for en Ugle at komme mellem “et Skud Krager”. Rasm Hans.M.II.69. 3) svarende til skyde 10, om handlinger og forhold, der svarer til, sammenlignes med brug af skydevaaben.    3.1) til skyde 10.1; især (sport.) om spark i fodbold (slag i hockey olgn.), hvormed bolden søges sat i maal. i samme Øjeblik som “Kuglen” farer i Maal for O.s Skud, fløjter Dommeren til Straffespark, og Maalet er ugyldigt. Kbh.²⁹/₅1905.1. sp.5. der faldt mange Skud paa det jyske Maal. Pol.¹⁰/₉1934.4.sp.4. jordstrygende skud, se jordstrygende. (jf. Skydestøvle samt skud i bøssen u. bet. 2.1 slutn.; jarg.:) (fodboldspilleren) var . . ikke ene om at have Skud i Støvlerne (dvs.: skyde godt). Pol.²⁴/₈1936. 8.sp.2.    (jf. Lynskud; fot.) om fotografering ell. fotografi. BerlTid.²⁴/₆1939.Aft.7.sp.6.    3.2) (jf. skyde 10.2; l. br.) om øjekast. PJuel.LL. 26. *Mat fra hans Hjertes Klippe | Sank hendes Øjnes Skud. Winth.HF.71.    3.3) (jf. bet. 3.4 og 7.1 slutn.; jarg.) til skyde 10.3: det at nappe, rapse, stjæle noget; navnlig om tyveri af forholdsvis uskyldig art: rapseri. de (var) i en Bande gaaet “paa Skud” i Kvarterets Haver. Sønderby. En Kvinde er overflødig.(1936).39. jf.: Drengenes “Æbleskud” (Æbletyverier fra Haverne). Pol.¹/₂ 1939.8.sp.5.    3.4) (vel til bet. 3.3 og egl. om drag, sug paa en cigaret, som man snyder sig til, jf.: de . . sugede et Skud af en Cigaret. HCBranner.Legetøj.(1936).199; vulg.) cigar- ell. (nu især) cigaretstump (som tændes i et ledigt øjeblik (og atter gemmes)); ogs.: cigaret. Pol.⁶/₃1917.5.sp.4. DSt.1918.59. Kasketten sad fast . . og foruden Cigaretten bag Øret dinglede et koldt Skod paa hans Underlæbe. BerlTid.²⁶/₆1932.Sønd.16.sp.2. han (kneb) ilden af cigaretten med to fingre og stak skudet i lommen. Herdal.Bisser. (1933).18. jf.: Lars har fundet et Cigaretskøj i Lommen. LindskovHans.NH.84.    3.5) (jf. skyde 10.4) om noget, der pludselig rammer, kommer over en; dels (l. br.) om forelskelse: jeg har faaet et Skud, som jeg vel næppe forvinder. Hun har gjort det dybeste Indtryk paa mig. Winth.IX.69.   dels (jf. u. skyde 7.1; egl. om ellefolkets “pile”, sml. Elleskud samt Blod-, Hekse-, Jord- (3.2), Maane-, Solskud; nu dial.) om pludselig opstaaende sygdom hos mennesker og dyr; især: hold; hekseskud. (der) gribes med de tre Fingre paa høire Haand langs ned ad Koens Ryg . . under følgende Replike (dvs.: trylleformel): *For Solskud og Olskud (dvs.: elleskud) og Mondskud; | Og alle de Skud, som flyver og faer. Iris.1793.III. 152. Thiele.III.31. Feilb. et Hold eller Skud i Ryggen. Halleby.188. jeg faar jo altid Skud om Foraaret. MartinAHans.NO.129. 4) til bet. 1-2, som betegnelse for bunke, dynge, masse, mængde.    4.1) jorddynge (jf. Jordskud 1.2); især (jf. bet. 1.1; fagl.) om muldvarpeskud. Muldvarpen . . bringer det ikke videre end til et lavt Skud over Jordens Overflade. Heib.Pros.III.155. HC And.SS.XI.81. Haven.¹/₁₀1927.153.sp.1. skyde et skud, se skyde 1.4.    4.2) (til bet. 1.3 ell. til bet. 5.1 i bet. “fisketur”; fisk., dial.) saa mange fisk, som tages paa een gang; dræt; fangst. Et Skud Fisk. MDL. Feilb. “Det var et ordentligt Skud!” raabte Jesper Skagbo. “Der er mere, hvor det kom fra.” ACWestergaard.Fiskerdrengene.(1932).58.    4.3) (jf. et skud spurve u. bet. 2.5 samt skud krudt, maal krudt (u. I. Krudt 1.2); sml. bet. 4.2 samt eng. shot, injektion, ty. schuss (se u. I. Sjus)) som betegnelse for et vist maal; navnlig (især jarg.) om (ringe) mængde vædske (alkohol) ell. (spec.) medicin. (da) jeg netop havde mit Krudthorn i Lommen, gav jeg (den syge) et godt Skud i en lille halv Pægl Brændevin. Pont.UE.²95. Morfin (tilstrækkeligt) til et Par “Skud”, d. v. s. Injektioner. Pol.¹⁹/₁₁1924.10.sp.3.   (jf. IV. Puf 1.2 slutn. og bet. 3.4; sj.) om udpustning af luft. Maskinmesteren (paa undervandsbaaden) aabnede for Luftflaskerne og sendte et vældig Skud Luft ud. BerlTid.¹³/₅1934. Sønd.24.sp.2.   (jf. I. Skude 3 samt jy. puf, portion (sml. IV. Puf 4); dial.) større portion mad; især i forb. et skud grød. (drømme) komme fra en fuld Mave; naar I vil drømme, skal I sætte et godt Skud Meelgrød tillivs før I gaaer i Seng. Blich. (1920).XIV.130. hun ga' mig et helt Skud Pandekager. KLars.KV.52. Feilb. Kværnd. B. svarende til intr. anv. af skyde (skyde D, 15-16). 5) (jf. skyde 15) som betegnelse for bevægelse, fart.    5.1) (vist til dels m. tilknytning til andre bet., jf. (til bet. 1.1; dial.) faa skud, faa lov at køre med (sml. I. Skyds). OrdbS. (sjæll.) samt (til bet. 2, m. tanke paa et projektils fart): *Den stærke Løve selv er rask som Piil i Skud. Helt.Poet.17. Hver Gang en af de andre (cykleryttere) søger at bryde ud, er (førerparret) der som et Skud for at bruge et populært Københavner-Udtryk. BerlTid. ²⁷/₁₂1934.M.4.sp.6. sml. ogs.: *Det (dvs.: ridtet paa Pegasus) gaaer som i et evigt Skud, | Som i en Præk af Biskop Hansen. Bagges. II.212 (om en meget krigerisk prædiken fra 1807, sml. anm. smst. 365).   nu kun dial., jf.: “Talespr.” Levin.) til skyde 15.1, om pludselig, stærk bevægelse, (pludselig) tilsynekomst, op- ell. nedstigning (jf. Blodskud 1, Ildskud 1, Kilde-, Stjerneskud). Af Hydrauliken seer man, at Blodet, som stilstaaende Vand, faaer et stærk Skud til det Sted, hvor det faaer Aabning. Agerbech.FL.52. der er ingen skud (dvs.: ingen fart, intet “skub”) i hans arbejde. Feilb. jf. bet. 7.1: dersom Veiret vil klare, vil han gaae i eet Skud (dvs.: i eet stræk) lige til F. Meisling.MK.32.   (jf. bet. 7.1) om afsluttet tur; især (sml. bet. 4.2; fisk., dial.) fisketur ud paa havet. Feilb.   i udtr. for, at noget kommer over en, at en følelse, tanke pludselig opstaar hos en (jf. Huskud). det gjorde et skud i ham, se gøre sp. 507¹⁸.    5.2) (jf. Fjæld-, Jordskud 1.1 samt bet. 4.1; vist kun no.) til skyde 15.2: skred af løse masser. jf.: de som have seet store Snee- og Jord-Skuder at løsne og udfalde. Tullin. III.308. 6) (jf. skyde 16) i udtr. for vækst.    6.1) (l. br. i alm. spr. og ofte m. overgang til bet. 6.2) som vbs.; især efter præp., navnlig i; om plantevækst: *Jeg sanked i det lyse Hegn | til Krans dig Løv og Gran i Skud. Stuck. II.148. billedl. ell. i sammenligning: *Vor elskte Palmeqvist – vor Fred'rik (dvs.: kronprinsen) byd oprinde | I stærke Skud til Træ – til Efter-Slægtens Lye! Ew.(1914). III.139. *de gamle Stammer (dvs.: slægter) | Lives op til Skud paa ny. Grundtv.PS.V.347. Stemninger slynge sig som frodige Ranker opad alle Hjærtets Fibre . . for hver blomstrende Ranke er der hundred i Skud. JP Jac.(1924).II.94.   (nu især dial.) om menneskers og dyrs vækst. At disse tynde og ømme Dele (dvs.: børns legeme og lemmer) kunne faae deres rette Skud og Væxt, Dannelse og Fasthed, dertil er en Vaersomhed i deres Bevægelser, og Omsorg i at rette deres Feil, nødvendig. Tode.LE.4. der er ingen skud i de karle . . ingen vækst. Feilb. svinet har gjort et godt skud . . er vokset godt. smst.   rank ell. slank i skuddet, (især hos Kierk.) rank af vækst og slank. (en) Lilie, rank i Skuddet. Kierk.X.65. (kvinden er) slank i Skuddet, bestemt tegnet og dog for Øiet svulmende i Skjønhedens Bølgelinier. smst.VI.75. det fine Dyr . . var saa slankt i Skuddet som det høje Græs og de spæde Bøgetræer. VilhAnd.AD.216.    6.2) konkr.; især (navnlig bot.): (en af en knop udviklet) plantestængel med tilhørende blade; ofte: ung, spæd plante; spec. (dagl.) om aflægger (af potteplante). Moth.S399. *Et bøieligt, et smidigt, nysfremspiret Skud, | En bladløs Vaand (dvs.: misteltenen). Oehl.III. 202. Altid havde hun en Qvist eller et Par grønne Skud i Vand. HCAnd.(1919).I.181. Warm.Bot.31. Hyldetræets gamle Grene og helt unge Skud. HansPovls.HF.27. drive (se drive sp. 985³⁸), skyde (se skyde 5.4), sætte (se sætte) nye skud olgn. gejle, vilde skud, se II. gejl 2, vild.   billedl. ell. i sammenligninger. *De ranke Svende kneiste | Som Fyrrens unge Skud. Winth. HF.172. *Der er hans (dvs.: gartnerens) Datter, Havens bedste Skud. PalM.IV.264. man ser hendes ranke Skikkelse forsvinde, smidig i Livet og trind som et ungt Skud af Pilen. JVJens.CT.74. især om efterkommer(e) efter en stamfader olgn.: *Hun efterlodes som et eenligt Skud | Af en i Fortid hædret Slægt. PMøll.(1855).I.88. Et ungt haabefuldt Skud af Communen (dvs.: en ung kommunard). Holst.IV.247. Oedips tragiske Skjæbne, der forgrener sig ud i hans Families enkelte Skud. Kierk.I.133. *Længe var Nordens | herlige Stamme (dvs.: de nordiske folk) | spaltet i trende | sygnende Skud. Ploug.I.3. Det sidste Skud af den oldenborgske Stamme (dvs.: Fr.VII). LEThrane. (bogtitel.1909).   (sj.) i anden anv. Nogle vil slutte sig til Aarene (dvs.: køernes alder) af Ringene og Skudene paa Hornene, thi saa tidt de kalver, skal de faae en nye Ring omkring Hornene. KbhAftenp.1777.sp.271. *bløde Duun bedække, | Lig Blomster smaa i Vaarens første Dage, | Med fine Skud den ellers glatte Hage. Heib.Poet.III.55. 7) bet. 5-6 i faste forb. m. overf. anv.    7.1) i forb. som gaa sit skud (til bet. 5.1; jf. holl. schoot gaan, gaa bort, samt ty. schuss nehmen, løbe bort; nu især dial., jf.: “Talespr.” Levin.) fortsætte sin bevægelse, fortsætte ad den vej, man er begyndt paa; gaa jævnt, roligt frem; ogs.: gaa sin vej; forlade et sted; i billedl. anv., om uforandret, rolig handlemaade, levevis: gaa sin gang. *jeg gaaer mit Skud til Nød | I Tiden frem, men saare slet tilbage. Bagges.I.54. *Da Brylluppet stod, gik den Ridder sit Skud | Til Brudegemakket. smst.V.123. *hed det: Kyskhed, Lov og Dom, | Saa blev vor Felix bange, | Saa hed det: gaa du kun dit Skud! Grundtv.PS.III.236. (vi vil) lade Loke gaae sit gamle Skud, og lade det være hans egen Sag, hvad hans Hensigter er. sa.BrS.224. *Han let og styrket hjemad gik sit Skud. PalM.AdamH.II.151. der gaaer jeg mit skjæve Skud hen ad Tankens Vei. Kierk.V. 70. En faar gaa sit Skud og passe sine Sager. Skjoldb.JJ.113. Gravl.AB.53. i videre anv., om forsvinden, ophør ell. død (UfF.): *Mon din Henrykkelse du vel holdt ud? | Mon ei din hele Samling (dvs.: aandsnærværelse) gik sit Skud? Bagges.II.27. PalM.V.175. – i forb. m. andre bevægelsesverber: *(en fugl, som) ikke flyver, paa mit Raab, sit Skud. Bagges.II.52. Dermed drog Sendebudene deres Skud. Grundtv.Snorre.II.304. Dermed roede Kalv sit Skud. smst.369.   passe paa sit skud (jf. holl. op zijn schot staan, være ved at gaa, komme af sted; maaske ogs. m. tilknytning til bet. 3.3; sj.) afvente en gunstig lejlighed; passe sit snit. *Nu maa jeg (dvs.: en tigger) passe paa mit Skud | Og mærke, hvem der seer barmhjertig ud. PMøll.(1855).I.49.    7.2) i forb. som komme ell. være i skuddet (til bet. 6.1 og egl. om frem-, opvækst; jf. lign. anv. af ty. im schusse; nu ogs. m. tilknytning til bet. 2, jf. udtr. som i slaget, i stødet (u. Slag, Stød); dagl.) faa ell. være i fremgang; faa ell. have heldet, lykken med sig; blive ell. være begunstiget; spec. om ting: være moderne. JBaden.DaL. jeg var virkelig i Skuddet hos Kiønnet. Rahb.Tilsk.1795. 179. Hans Forretninger lykkedes over al Forventning, han var, som man siger, kommen godt i Skuddet. CBernh.XI.95. naturvidenskaberne . . var i skuddet både herhjemme og i det øvrige Evropa. ADJørg. NStens.8. “jeg faar Debut paa det kongelige” . . “saa kommer De nok i Skuddet – naar en anden En kommer i Skidtet.” EBrand.HH.22. han havde frelst en højfyrstelig Herres Liv, da ingen af Landets egne Læger kunde hjælpe, og det bragte ham i Skuddet. HomoS.F.25. (nu næppe br.) m. adj.: Tydskerne (er) ikke mere . . i deres gamle Skud, og andre Udlændinge (er nu) komne i Velten. Rahb.Tilsk.1797.715.   (jf. bet. 7.1; sj.) komme, være i gang. *naar jeg er kommen først i Skud (dvs.: med at deklamere), | Saa standser jeg ei let. Bagges. Danf.II.263. det sygnende Husmandsbrug, der snart igen kom i Skud. Skjoldb.SM.110. jf.: der blev i de toe sidste Aar jeg var (hos privatlæreren) ikke lært det, jeg i et halvt Aar kunde have lært, naar jeg var bleven ved i Skuddet; havde havt flere at kappes med eller havde været ganske eene. LSmith. S.I.6.3.1 om optagelse af scene i en film; ogs. om selve “scenen” (jf. skyde 10.1 S ) Og saa er folk misundelige paa stjerner! .. Megen tid gaar i pauserne imellem “skuddene”. BerlTid.3/3 1957.12.sp.1.   

II. Skodde, en. [ˈsgωðə] (dial. Skode. jf. Feilb. † Skotte, se u. Isskodde. † Skud; i flt.: se Isskodde). flt. -r. (jf. sv. dial. skott, isskruning; vel til skyde; jf. I. Skodde; sml. I. Skolle, Skosse; især  og dial., navnlig i ssg. Isskodde) isflage. Saa maa han da drive afsted paa Skodden, saalænge det varer. Blich.(1920).XXX.62. Renden drev med løse Skodder, der kunde vælte Baaden som ingenting. Elkjær.MH.167.

II. Skud, subst. se u. Isskodde (og II. Skodde).

III. skud, præt. af skyde.

Skud-, i ssgr. (sj. Skuds-. se u. Skudvidde. jf. Skudsmaal). til I. Skud (sml. Skyde-); især (hvor intet andet anføres ndf.; navnlig ⚔ og jæg.) til I. Skud 2 (1); foruden de ndf. anførte kan nævnes (til I. Skud 2): Skud-hastighed, -hurtighed, -nøjagtighed, -prøve, -retning, -række, -stilling, -tæthed, -virkning, -øjeblik.

II. skudde, v. [ˈsguðə] (sj. skrevet skude. Wadsk.149. † (efter ty. schütten) skytte. HesteL.(1703).C3^r). -ede. vbs. -ning (Amberg.). (ænyd. d. s., glda. sammenskuddæ, ryste sammen, utskudæ, ryste ud, fsv. skudda (skydda); fra mnt. schudden, ryste, sa. ord som ty. schütten, hælde, øse (jf. ty. schütteln, ryste); egl. sa. ord som I. skutte (og i nogle tilfælde maaske kun skriveform for dette); sml. skudre, skutre samt I. Skud 1.1 slutn.   uden for den u. bet. 1.1 anførte (bibl., foræld.) talem. nu kun dial.) 1) ryste; især i flg. anv.:    1.1) m. h. t. korn: ryste sammen, saaledes at det fylder mindre. Moth.S402. Rask.FynskeBS.51. Du kan skudde Skjæppen ilidt (dvs.: give godt maal). OrdbS.(Fyn).   især i part. skuddet, om maal: rystet, saa det er godt fyldt; navnlig i forb. som (knuget og) skuddet maade (ell. maal. PAHeib.US.620. Festskr. KrErsl.553), (bibl., foræld.) som udtr. for rigelighed, overflod. giver, saa skal Eder gives; en god, knuget og skuddet, og overflødig Maade (1907: Et godt, knuget, rystet, topfuldt Maal), skulle de give i Eders Skiød. Luc.6.38. *Tak for den knugede, skudede Maade | af din mangfoldige Mildhed og Naade. Wadsk.149. Atter en knuget, skuddet, i overflødig Maade tilmaalt Dag. Bagges.DV. IX.148. Rigtignok var dette kun Repressaille; men man fik dog sin Maade knuget og skuddet tilmaalt igjen. Blich.(1920).XXII. 83. Hendes Syndemaal er fuldt, i knuget og skuddet Maade. Rørd.S.257. jf.: *(embedet) renter | Et knuget, skudded Tusind ind. TBruun.III.344.   (jf. III. skudde 1; møl., foræld.) lede korn ind i en kværn v. hj. af et skud (I.1.1 slutn.), en sko (I.4.7). Moth. S399.    1.2) (efter et dronning Margrete tillagt ordspr. om adelens underkuelse (se Huitfeldt. DenTrediePartChronologiae.(1603).217))   billedl.: ryste (IV.3); rokke; kue. *Det Abild (dvs.: om adelsslægten Abildgaard) vil jeg skudde kjæk. Winth.ND.163 (sml. anm. smst. 240). jf. KrErsl.DM.326. 2) om bevægelse af (en del af) legemet: ryste (IV.2). “ryste kroppen, som heste, hunde og fugle gør.” Moth.S402. skudde sit hoved. smst. Svanen skudder sine Vinger. VSO. F. ligesom skuddede paa sig. KGBrøndst.B.222. refl.: en Spurv . . skudder sig og kryber . . ind i sine Fjer. Jørg.YD.52.   overf., i forb. skudde af sig, m. h. t. pligt, arbejde: unddrage sig. UfF.

III. skudde, v. [ˈsguðə] ell. (i bet. 2 ogs., jarg.) [ˈsgoðə, ˈsgωðə] (jf. skriveformen skodde u. bet. 2). (i bet. 1 oftest skude. [ˈsgu·ðə] Lundb. D&H.). -ede. vbs. -ning (i bet. 1: Hovedtræk afBrødfabrikationensHist. (1914).20). (til I. Skud ell. (i bet. 1) sa. ord som sv. dial. skota, no. dial. skota, skuta (se VI. skodde); sml. ogs. V. skue; hertil vist ogs. jy. skodding (MDL.492), skudding (Feilb.), det, som tilskydes, lod, portion (sml. I. Skud 4.3 slutn., I. Skude 3), og jy. skudning, (fisk.) skud (I.1.5) paa garn (Feilb.)) 1) (jf. I. Skud 1.1 slutn.; bag.) m. h. t. rugbrød: sætte ind i ovnen med en stage. Lundb. Hovedtræk afBrødfabrikationensHist. (1914).19. jf. Feilb. (u. 2. skodde 2).   hertil Skudde-stage (dvs.: grissel; stage. Skude-: Lundb.261. jf. Skuestage). 2) (til I. Skud 3.4; jarg.) m. h. t. cigaret: slukke den, før den er helt røget ud, og gemme stumpen til senere. (de) begyndte at skodde Cigaretterne paa Undersiden af deres Sko. Pol.²⁶/₂ 1939.Sønd.4.sp.2.

III. skude, v. se III. skudde.