I. Slag, et. [sla^?ɋ, slaɋ] slâg. Høysg.AG. 37. slàg. smst.36.138; dagl. (især vulg.) ell. dial., navnlig i bet. 8.2, 14.3 og 15.5: [slau] jf. skrivemaader som Slav (se fx. u. bet. 1.4, 6.2, 9.3, 10.2, 14.3 og 15.2 og 5) og (især tidligere) Slau (Slag eller Slau. Moth.S463), Slaug (Holb.NF.I.30. KomGrønneg.I.114. LTid. 1734.431.1736.47. i bet. 11.2: Benævnelse paa forsk. Dele af Skib.(1848).91f.); best. f. -et [ˈsla^?ɋət, l. br. ˈslaɋ'ət, dagl. (især vulg.) ell. dial. ˈslau'ət] flt. d. s. ell. (nu næppe br.) -e (i bet. 5.2: MilConv.VII.468. jf. u. Feltslag samt An-, Ned-, Om-, Op-, Over-, Raadslag) ell. (nu kun dial.) -er (i bet. 8.4: BerlTid.⁵/₇1925. Sønd.3.sp.3 (jy.). i bet. 10.2, 11.1 og 12.3: Feilb.III.359.360. † i bet. 5.2: LTid.1741.738. jf. Opslag). (glda. slag(h) og slaw (Mand.180. Brandt.RD.I.119. i bet. 5.2: Rimkr.), æda. slagh i bet. 1.1, oldn. slag, jf. fsv. (gutnisk) slegr, oldn. slagr, eng. slay (sley), vævekam, ty. schlag samt got. slahs; vbs. til III. slaa; jf. Slags, I-II. Slagt, I. Slej, Sleje; i bet. 8-9 og 11 til dels sammenfaldet m. andre (besl.) ord, sml. ogs. I. Slagge) 1) (jf. III. slaa 1 og 11) om bevægelse, hvormed man tilsigter at ramme noget.    1.1) hurtig og i reglen kraftig bevægelse, hvorved man søger at lade sin haand ell. et dermed ført redskab ramme noget; især: hug, puf, stød mod noget, undertiden dog om lettere berøring (jf. PEMüll.³431); ogs. (jf. bet. 2.1) om bevægelse af redskab, der hugges mod, slaar paa noget; undertiden m. særlig tanke paa den ved sammenstødet opstaaede lyd (knald, brag). Moth.S463. haarde Slag paa Døren. Biehl.Cerv.LF.I.212. med et Slag af en Kølle (tog han) ham af Dage. Wand. Mindesm.I.59. *De Hamre nedfalde, | Og Slagene gjalde | I gnistefuld Damp. Grundtv. Kvædl.44. for et Slag . . af Geerts tunge Sværd tumlede han af Sadlen. Ing.PO.II. 309. han følte et let Slag paa sin Skulder, og Dr. W. stod ved hans Side. Hauch.IV.123. *fra Laden lyder Slag af Pleiler. Hrz.D.II. 245. *Øxen klang | Med skarpe Slag ved Roden. Holst.G.75. en Tændsats (i en fænghætte) kan eksplodere ved et Slag af Hanen eller Slagstiften (i geværet). Sal.²IX.223. Hun hæver Ildrageren til Slag. LindskovHans.NH. 218. (lufthammeren) giver et saakaldt klæbende Slag, d. v. s. at Hammerhovedet efter Slaget hviler et Øjeblik – dog ganske kortvarigt – paa Emnet, inden det løftes til Vejrs igen. Bildsøe.Smedebogen.(1928).72.    (jf. bet. 14-15) i faste forb., talem. olgn. dødt, fladt slag, se II. død (sp. 21¹⁰), flad 1.2. et slag i bordet olgn., (jf. slaa i bordet u. I. Bord 2) især som tegn paa vrede, ophidselse, iver (fx. under ordstrid, ved kortspil). Haanden falder til Slag i Træbordet. FrHeide. Midtsjælland.(1919).198. Kortenspil og Slag i Bordet. TomKrist.(Tilsk.1939.II. 395). jf.: jeg har altid troet at kunne høre en vis dæmpet Tone i Drachmanns Ting, der talte om Længsel efter og Slægtskab med en “Aand”, der ikke var af vor Verden, denne Verden. Derfor de stærke Slag i Bordet fordi han blandt Andre ogsaa skulde overbevise sig selv. JPJac.(Brandes.Br.II. 297). et slag i luften, se Luft 6.1. det første slag olgn. Mau.9061ff. spec. (jf. II. falde 2.1 slutn., IV. Hug 1) i forb. falde ved første slag, (l. br.) falde straks, øjeblikkelig. MO. S&B. faa et slag af en vejrmølle, se Vejrmølle.    1.2) om haard, kraftig berøring med haand ell. redskab (stok, ris olgn.), hvorved der tilsigtes revselse, afstraffelse; hug (IV.2); ofte i flt.: klø; prygl. (navnlig i forb. som faa, give slag). dersom Nogen giver dig et Slag paa dit høire Kindbeen (1907: din højre Kind), vend ham det andet ogsaa til. Matth.5.39. Af Jøderne har jeg fem Gange faaet fyrretyve Slag mindre eet. 2Cor.11.24. Chilian gir ham et dygtig Slag for Rumpen med den fladde Haand. Holb. Ul.IV.11. græsselige Stød og Slag . . nedregner over de ulyksaliges Hoveder og . . Lemmer. PAHeib.R.I.62. *Saarende Slag og Spark forfulgte mig Stakkel (dvs.: en tyvagtig hund) paa Flugten. Hauch.SD.I.41. Nu slaar hun til ham, tænkte jeg, for hun hævede sine Arme. Men de faldt ikke til Slag, de lagde sig . . om Andreas' Hals. Pol.⁴/₁₂1938.Sønd. 19.sp.4. et slag paa øret, se Øre.   (jur., emb., m. h. t. da. forhold foræld.) m. nærmere bestemmelse af strafferedskabet ell. straffens art. Slag af Stok eller Tamp. KancSkr.⁴/₁ 1820. 14 slag katt. Kollerød.91 (jf. Kat 8). Hylling.HJ.61 (se u. Rotting 2.2).   i forb. som hug og slag. een hver, som voldeligen overfaldis med Slag, Hug, eller Sting. DL. 6–12–1. Hug og Slag uden Saar, eller nogen Slags Blodsudgydelse, og som man pleier at kalde tørre Hug. Nørreg.Privatr. IV.202. hun . . lod Munkene . . true med Hug og Slag, hvis de ikke efterkom hendes Villie. Molb.EPl.45. Lov¹⁰/₂1866.§200.    i sammenligning ell. billedl. En bagvaskers ord ere som slag (1871: lyde som Skjemt), og de fare ned i inderste bug. Ords.18.8 (Chr. VI). Han gik da hen . . og giorde et Slag paa deres Samvittighed, men udrettede ikke meget. EPont.Men.II.125. Slag af en Svøbe (Chr. VI: et svøbe-slag) gjør Riller, men Slag af Tungen (Chr.VI: et tunge-slag) sønderslaaer Been. Sir.28.19. KMunk.EI.28. et slag i ansigtet, se Ansigt 1.2.    1.3) (jf. III. slaa 1.3 og 20.2; l. br.) om beskadigelse (saar), forvoldt af dyr; om spark af hest: vAph. (1759). S&B.   om bid, hug med tænder ell. kløer. et Vildsvins Slag, Hug med Tænderne. vAph.(1759). Slag . . en Slagfugels. smst. Hugormens “Slag”. Thiele.III.123.    1.4) (dagl.) til bet. 1.1-2, om lejlighed til, mulighed for at slaa paa (ramme, skade) nogen. det brændte i ham efter noget mere – efter at hugge en tung Næve ned i Ansigtet paa dette Rak . . Her var Slav for mange Aars Ærgrelse og Forsmædelse, han manglede blot det lille Paaskud. AndNx.PE.I.176. især i forb. frit slag, se I. fri 4.1.   faa slag til nogen, (nu næppe br., jf.: “Talespr.” Levin.) faa ram til. Moth.S464. den (øvede og velforberedte debattør kan) ansees som . . den der er posteret paa et høit og fordeelagtigt Sted, hvoraf han kand beskadige andre, men andre kand intet Slag faae til ham igien. Holb.MTkr.353. i videre anv.: faa held til. naar man i Tide kan faae Slag til at giøre en god Bankerot . . saa kan man endda blive til en brav Mand. Rahb.Tilsk.1797.655. 2) (jf. III. slaa 20 og 32) om bevægelse i en ell. anden retning (frem og (ell.) tilbage, op og ned) med ell. af en legemsdel, et redskab olgn.; ogs. (jf. bet. 3) om bevægelse, der er forbundet med en lyd.    2.1) i al alm. jeg som først værdigede en og anden en temmelig fortroelig Hilsen; jeg affærdigede dem tilsidst alle under et, ved et gesvindt Slag med Hatten. Ew.(1914).IV.299. i Vesten stege Venedigs bestraalte Taarnspidser, som paa Slaget af en Trolddomsstav, op af Havet. Bagges.Skudd.31. Inspektøren gjorde et Slag med Skulderen. ErlKrist.DH.191. slag med vingerne olgn., se Vinge.   om fodslag ell. (især landbr. ell. dial.) hovslag. *uden for . . | Man hørte Slag af Hoven. Bagges.NblD. 349. man hører kun . . Støvlernes Slag imod den gode Brolægning. Rist.FT.169. en Type (jyske heste) der har en fortrinlig Form og et udmærket “Slag”. BerlTid.¹⁵/₁₀1886.Aft.2.sp. 2. jf. Fir-, Treslag, dvs.: form for uren(t) trav, hvorved der høres fire (jf. Svømmetrav), henholdsvis tre (jf. Mellemgalop) hovslag i st. f. to. Sal.²XXIII.707.   især om regelmæssig, rytmisk bevægelse med ell. af redskab, maskine. Skyttelens raske Slag. VortHj. III,1.67. om aareslag: Falst.Ovid.83. *Lige Slag! | Dvæl ei længe! | Seie Tag. Ew.(1914). III.194. Karlen lagde Aaren ud, gjorde et Par Slag for at vende Baaden. Hrz.FN.47. Drachm.II.390. om pumpeslag: Kielsen.A. 88. Ja, jeg maatte hen til den (dvs.: vandposten) og gjøre to stærke Slag. HCAnd. SS.X.243. om stempelslag: man (kan) lade Stemplet begynde et nyt Slag ved at indføre Damp. SkibsMask.47. Stemplernes Bevægelse (i motoren) inddeles i 4 Takter eller Slag. Motorkør.54. ogs. (fagl.) om udstrækningen af det rum, et stempel gennemløber, slaglængde: Pumperne (paa lokomotivet) havde kort Slag. Rambusch.JE.37. (et automobil) med 94 mm Boring, 182 mm Slag. Pol.⁶/₄1929.9.sp.3.   (jf. bet. 8.1)  i forb. som et slag bak, et slag frem, som ordre til at lade maskinen arbejde bak ell. frem et kort stykke. TeknMarO. Scheller.MarO.   (jf. bet. 3.2 samt Pendul-, Perpendikelslag) om et penduls udsvingninger ell. (i videre anv.) et urs gang (dikken). Pendelen . . beskriver ved sine Slag en Bue. AWHauch.(1799).86. *Uhrets sagte Slag | Gik jævne med den Syges | Dødtunge Aandedrag. Winth.VI.33.    2.2) ♫ m. overgang til bet. 3.1; dels om benyttelse af slaginstrument (navnlig tromme): Høysg.Anh.14. Det første Slag paa Harpen frembragte . . Taushed. Sams.I.107. Naar der slaaes paa en Tromme, faaes da ikke ved hvert Slag den samme Tone? Ørst. III.115. HPanumB.ML.655.   dels om taktslag. Han er allerede nu en dygtig Dirigent. Aarvaagen, sikker, rolig, med et tydeligt Slag uden Fiksfakserier. Pol.¹¹/₃1923.10.sp.4. Den firdelte Takt kræver 4 Slag. HPanumB. ML.690. i videre anv. (nu næppe br., jf. dog dial. følge slag, holde takt, følges ved tærskning. UfF.; sml. ogs. u. bet. 15.2) om selve takten (taktarten). Moth.S463. et halvt Slag . . fierendeel Slag. vAph.(1759). Leth.(1800). slag og takt, om tempo. vAph.(1759). jf.: *min Pen | Er vant til egne Fagter, | Men nødes til, for store Mænd (dvs.: naar jeg digter til store mænd), | At følge Slag og Tacter. Reenb.I.236.    2.3) om voldsom ell. uregelmæssig bevægelse af ting, naturkræfter olgn.; (især ) om bølgeslag, vindstød olgn.: *hører I de tunge Slag | Af Nattestormen paa vort Tag? Oehl.XXIV.270. Brændingens Slag. Hauch. DV.II.39. Lyt efter Vindens Tuden og Regnens Slag. Drachm.LK.70. Sneen føg i tunge Slag over Skibet. Tutein.Fangstmænd.(1928). 76. jf. ndf. sp.279²: Kraftoliens Slag i Søgang. SkibsMask.158.   (jf. bet. 6.3) † om brag, knald ved skud (Moth.S463; sml. Kugleslag) ell. eksplosion olgn. dette Slag, knal eller bragen der af (dvs.: Vesuvs udbrud) (er) hørt ind i Dalmatien. Pflug.DP.225.   om bevægelse af noget løst nedhængende. saa hørte han de hurtige, raslende Slag af en Damekjole langt nede i Gangen. Drachm.VD.206. At bjærge Mærssejl kan gøres paa to Maader: I godt Vejr stikker man først Skøderne op og lader Sejlet løbe; i Kulingsvejr omvendt, da der ellers vil komme for meget Slag i Sejlet. Bardenfl.Søm.I.178. Scheller.MarO.   (især ⚙) m. h. t. (del af) redskab, maskine; dels om støden, skumplen under kørsel: Slag, Stød af en Vogn. vAph.(1759). Sporet vil give ubehagelig Kørsel med Slag ved Stødene (dvs.: i skinnesammenføjningerne).Jernbane T.¹⁵/₇1935.7.sp.1. dels om uheldig, unormal støden i en maskine ell. om den fejl, at en maskindel olgn. “slaar” (III.33), “slører”. Slag i Føderørene. Scheller.MarO. Ved Opstilling af Skablonen begaar mange Formere ofte den Fejl, at de ikke prøver, om Armen eller Spindelen “gaar ret” (d. v. s. fri for “Slag” eller “Slør”), idet den drejes rundt. Jern- ogMetalarbejderen.1927/28.82.    2.4) om hjertets ell. pulsaarernes bevægelser under blodomløbet (jf. Hjerte- 1, Pulsslag); ofte i udtr. for legems- ell. (navnlig) sindstilstand: *Læs (vor bevægelse) i Glædes Taare; | Fornem af Blodets Slag (Ew.(1914).V.334: Blodets muntre Slag) i hver en Aare. Ew. (1914).II.2. *Da blev jeg ræd, med Slag saa selsomt vilde | mit Hierte mod det blanke Pandser slog. Oehl.Digte.(1803).57. *Hans Hjertes Slag var standset | Og Livets Lampe slukt. Winth.HF.314. *Mit Hjertes Varme, Pulsens raske Slag. Hrz.AN.134. Allerede var jeg paa Veje til at vende om. Da – mit Hjærtes Slag standsede (dvs.: mit hjerte stod stille af nervøsitet) – gled en Skikkelse frem bag Drosken . . Det var ham. Nans.JD.61.   i billedl. udtr. *Danmark er vor Moer, | Vor egen dyre Jord! | Sjælen i vor Røst, | Og Slaget i vort Bryst! Rich.SD.10. Berg var Forsvarsmand i hvert Slag af sit Hjærte. EHenrichs. CB.101. to hjerter og eet slag: Halm. ØrkenensSøn.(overs.1843).30. se i øvrigt u. I. Hjerte 1.2. 3) (jf. bet. 2.2 og III. slaa 36) om frembringelse af gentagen, klingende, melodisk lyd.    3.1) om musik, sang. *Henrykket skal jeg høre | De gyldne Harpers Slag. Storm.SD. 220. Grundtv.PS.III.20.   især om forsk. (sang)fugles sang, triller; navnlig om “strofisk” sang hos nattergale, bogfinker ofl. (jf. Hornemann.HF.155. Ved et Slag forstaas en Hovedtone, der er ledsaget af en eller flere Bitoner af mindre Nodeværdi, og som i Højde ligger tæt op til Hovedtonen. Man har Forslag . . Efterslag . . og Dobbeltslag. CJCLauritzen. Fuglenes Sang.(1928).5). Nattergalens søde Slag. PoulPed.F.28. den eensidige . . Smag, som . . fordrer, at Nattergal og Lærke, Irisk og Canariefugl skulle have eet Slag. Rahb.Tilsk.1803.456. *Lærkernes Slag vil jeg høre at dirre. Oehl.Digte. (1803).141. *Naar vor Sang om Danmark frem sig svinger, | toner den saa blødt som Droslens Slag. VEsm.FD. (især jæg.) om andre fugles lyd: (vagtelhannernes) Sang eller som det kaldes Slag bestaaer i tre fløitende Toner, som de hurtigen gjentage efter hinanden. Kielsen.NHM.88. Tiur-Jægeren . . er vant til at gaa efter den parringslystne Hanes Slag. Bogan.I.30. BMøll.DyL.II.227. billedl.: Sangen: “Lyt, Elskede! lyt,” der klinger som det første Slag af Chr. Winthers Strube (Flyv, Fugl, flyv). VilhAnd.Litt.II.744. jf.: Pludselig lægger (hun) Hovedet tilbage og ler i en Række klingende Latterslag. CDangaard.Frisind.(1906).148.    3.2) om lyd, ringen af klokke; især om lyd af kirkeklokke ell. af slagværk i ur (der angiver tiden ved timeslag osv.). *Høit lyder Bedeklokkens Slag | I Aftenskumringen. Lund.ED.19 (jf. Bedeslag). *Fra fjerne Landsbykirke | Man hørte Timens Slag. Winth.X.249. *Stueuhrets Klokke slaaer; | Af hendes Drømme Slaget hende vækker. PalM.IV.14. Den Klokke har et smukt Slag. VSO. Nans.M.139. jf.: *Hvis disse fjerne Tordenbrag | Var Verdens sidste Times Slag . . | O Stund . . | Du skulde være mig velsignet. PalM.TreD.284. fuldt slag, se fuld 3.1. (jf. u. bet. 14.1; sj.:) Det blev i de smaa Slag (alm.: i de smaa timer), inden vi kørte hjemad (efter rusgildet). KBokkenh.U.210.   være forkert (UfF.) ell. gal i slag(et), (især dial.) om ur: slaa forkert. Uret slaar. Det slaar ni Slag. – Ja, den er jo gal i Slag, den er kun syv. Aase Hans.EK.111. Feilb. UfF.   i udtr., der angiver, at et ur er lige ved at slaa (forud for slagene gaar ofte en snurrende lyd). klokken er, stâer pâ slag. Moth.S464. *Klokken staaer paa Slaget | Og slaaer paa Timen Ti. Wadsk. 30. Taffeluret begyndte at snurre til Slag. SMich.S.152. jf.: (hun) stillede . . Vækkeuhret til Slag. Bang.T.25. især i forb. falde i ell. (nu især dial.) til (VSO. MDL. Feilb.) slag. den unge Pige, hvis Hjerte bankede heftigt, hver Gang Uhret faldt til Slag ved den Time, “han” skulde komme. Kierk.X. 210. Stueuhret var faldet i Slag til hel. KLars.PT.11. Det stønnede og hev i Uret, det tog Tilløb, faldt i Slag. AaseHans.S.147. billedl.: Hans Arbejdslyst faldt nøjagtig i Slag Klokken seks om Morgenen, stod mellem tolv og to om Middagen og dikkede videre til Fyraften. Stuck.III.308. vi (staar) i Aar nærmere ved det Tidspunkt, da Klokken skal falde i Slag, som man siger, altsaa nærmere ved Afslutningen af Kommissionens Arbejde. VorStand.1938.314.sp.2. jf. (om person): Der kom nogle indledende Lyde fra S. “Han falder i Slag,” bemærkede Frøken E. hviskende. ERaae.Den andenKind.(1938). 183.   om tidspunkt, i forb. som være (lige) paa slaget, egl. om ur: være (lige) ved at slaa; om tid: være nøjagtig det angivne tidspunkt; ogs. som udtr. for, at det rette tidspunkt, timen er kommet; i videre anv., i udtr. som komme, møde paa slaget, om person: komme lige til tiden; møde præcis. hun maae have mig undskyldt. Jeg har just lovet mig et Sted hen til Klokken 5, og nu er den strax paa Slaget. Prahl.AH.I.13. Hauch.SK. 14 (se præcis 4). *Den Morgen, da han led sin skrækkelige Dom (dvs.: blev halshugget) . . | Traadte Slutteren ind, og sagde: “Kom! | Klokken er nu paa Slaget.” Heib.Poet.X.299. Klokken var fem. Bordet var dækket. De fire Kommunelærerinder mødte paa Slaget. Bang.SG.81. der var nemlig det ved hende (dvs.: en morgenkone), at selv om hun ikke kom præcis, gik hun altid paa Slaget. LBirke. LilleFruJensen.(1914).124. jf.: Læreren indfinder sig paa Kathedret fem Minutter efter Slaget. FrSneed.I.16. m. tilføjet tidsbestemmelse, i forb. som paa slaget ti († paa slaget af ti. KbhAftenp.1784.Nr.42&43.1.sp.1. Bagges.Danf.I.413). *jeg være maa parat | Paa Slaget ni, ja, førend den er slagen. Heib.SS.3. Nytaarsaften, paa Slaget Tolv. HCAnd.SS. VI.78. Kl. 10 paa Slaget. Kierk.VIII.272. Paa Slaget halv ni gik Døren til Spisestuen op. SvLa.HjG.75. 4) (jf. III. slaa 17) i udtr. fra forsk. lege og spil.    4.1) (jf. bet. 1.1) som betegnelse for, at man slaar med haanden (den flade haand) i ell. paa noget; i udtr. som bedstemoder (OrdbS.) ell. mormoder med slag (i), ♠  kortspil (for børn), i hvilket en af (ell. alle deltagerne) ved visse meldinger ell. udspil slaar i bordet. GlSpil.69. Strange.IP.I.193.   slag i næve, se I. Næve 2.   i (ell. om) fangeleg: sidste slag, se II. sidst 3.2.    4.2) i lege, hvor det gælder at slaa til, kaste med, ramme noget. “et terning kast”. Moth.S463. VSO. de Andre . . fulgte Velspillernes (dvs.: keglevirtuosernes) Slag med Interesse. CMøll. F.278. Kricket.1930.25.sp.2. jf. bet. 1.4: Indepartiets Medlemmer (i langbold skal) efter Rækkefølge . . “have Slag” for derefter at “løbe ud”. Gymn.II.35. FrKnu.LB.76. skævt slag, se u. V. skæv 2.1.    4.3) i brætspil; spec. (jf. bet. 5.2) i skak: stille (OrdbS.) ell. sætte (en brik) i slag, anbringe den saaledes, at den kan blive slaaet af en fjendtlig brik. Skak.(1773).27. Larsen. staa i slag, om brik: være stillet i slag. OrdbS.    4.4) om et enkelt spil ell. om en af flere spil bestaaende omgang: parti. Hvad om Du fik ham herover for at . . spille et Slag i Brettet (jf. Bræt 2.2) med Dig om Aftenen? PAHeib. Sk.I.94.   især m. nærmere angivelse af spillets art, i forb. som et slag billard (BerlTid. ²⁹/₆1924.Sønd.5.sp.3), kegler (se I. Kegle 3), klink (Cit.1806.(Reumert.SØ.87). Oehl. Er.I.13), kroket (Hjemmet.¹⁷/₁1933.10.sp.3), skak (sj.: Bl&T.), terninger (GyrLemche. S.II.92. *Manden gik dog til sin Gerning, | munter som til et Slag Terning. Hoffmann. BS.35); navnlig i forb. et slag kort. Cit.ca. 1710.(NkS4°820.91). fordrive Tiden med et Slag Kort. Biehl.Cerv.LF.I.182. (han) spiller et Slag Kort eller et Partie Schach med mig. Hrz.XVI.296. et Slag Kort eller nogle Kabaler.AKohl.MP.III.12. jf.: et Slag Whist, som jeg haaber at faa stillet paa Benene. FritzJürg.(NBøgh.FJ.93). et Slag “Sorteper”. Feilb.BL.244. 5) om drab, kamp.    5.1) (jf. III. slaa (7 og) 8; nu kun m. overgang til bet. 5.2; sml. Droneslag) tilintetgørelse af modstander; (kamp, i hvilken man tilføjer en modstander et) nederlag. Da strede Philisterne, og Israel blev slagen, og de flyede hver til sine Telte, og der skete et saare stort Slag (1931: Nederlaget blev meget stort). 1Sam.4.10. Moth.S 463. det store Slags (Chr.VI: den store slagtnings; 1931: Blodbads) Dag. Es.30.25.    5.2) (jf. III. slaa 30 (slaas)) sammenstød mellem fjender; kamp; strid; især: krigerisk sammenstød mellem to (i slagorden opstillede), større fjendtlige troppeafdelinger, hære (jf. Fægtning 1, Træfning); ogs. (jf. Luft- (2), Søslag): kamp mellem flaader af sø- ell. luftstridskræfter. mit Skiold, som jeg tog fra Kongen af Mesopotamien i det store Slag bey Minchrelien. Holb.Ul.I.6. sa.Mel.V.5 (se IV. Kamp 1 slutn.). *Nu Krigs-Basunen lød og nu begyndte Slag. NordBrun.Jon.166. *Vi skride frem til blodigt Slag | De Fienders Hær imøde. Abrah.(Sander.Odeum.701). *Nu ordner sig til Slag tredobbelt Hær. Blich. (1920).V.153. *der kjæmpes tilsøes et Slag. Hrz.D.I.175. *at genopleve Soldatens Glæder . . | At gaa i Slag – at høre Hornsignalerne og Trommernes Skrald! JVJens.Di.90. Der raser et voldsomt Slag over en Front paa 10 eng. Mil. Pol.¹²/₉1937.1.sp.4. slaget paa reden, se I. Red.    billedl., m. afsvækket bet. (jf. ogs. ndf.); fx. om drengeslagsmaal: Bergs.GF.I.319. om stridighed, diskussion, konkurrence, valg(kamp) (jf. Valgslag) ell. (især spøg.) om anden (vigtig) begivenhed, hvor en ell. flere personer yder en indsats, optræder, “er i ilden”. Idag har det store Slag staaet (i stænderforsamlingen). Cit.ca. 1840.(Hjort.B.II.431). (brylluppet) blev flere Gange udsat og dog hyppig omtalt. “Naar skal det store Slag da staa?” spurgte D. engang. Goldschm.IV.238. *“Hei Vægter! Hvor skal Slaget staae (dvs.: hvor er branden)?” | “Oppe paa Hjørnet af Aabenraa.” ARecke. 112. “hvornaar skal han op til eksamen?” – “Den 23. skal slaget staa!” ┆   i faste forb. holde slag (især arkais.): hand holdt (1871: det kom til) mange slag med dem, og de bleve knusede for hans ansigt, og hand slog dem. 1Makk.57 (Chr.VI). AOlr.DH.II. 203. jf.: At emigrere er at løbe bort før Slaget er holdt. Hauch.VII.24. levere et slag, se levere 2.1. tabe, vinde et slag, se tabe, vinde. mellem slagene (til dels efter titlen paa drama af Bjørnson 1858) brugt billedl., om mellemrum mellem tider, der er præget af aandelige ell. sociale kampe, ell. (især) hvileperiode, pusterum ml. sportskampe, valgkampe ell. andre anstrengelser. JPJac.(Brandes.Br.II.352). (Borchsenius) følte, at han saa at sige var født mellem Slagene. Den nye Tid havde sejret. Tandr.(BerlTid.⁴/₃1925.1.sp.1). Stævnet (blev) aflyst. Vore Svømmestjerner faar saaledes et . . Pusterum ind mellem Slagene. Pol.⁹/₁₁ 1938.8.sp.3. Den danske Arbejderbevægelse er aldrig kommet i Vane med at ligge uvirksom mellem Slagene (dvs.: valgene). Socialdem. ⁴/₄1939.1.sp.4. 6) (jf. III. slaa 9) overf. anv. af bet. 1.1 og 5.1, om hændelse, der rammer, træffer en. (ofte i forb. (som) ramt af et slag).    6.1) (især ) om sørgelig, ulykkelig begivenhed, der rammer en, gør et dybt indtryk paa en; stød; spec. om skæbnens tilskikkelser. Moth.S464. *jeg trodser Døden kiæk, | Dens Slag mig træffe tidlig eller silde. Bagges.NblD.27. *derfor fik Dig Livets Slag ei bøiet. Winth.NyD.40. *Brat af Slaget (dvs.: nederlaget i 1864) rammet . . | Ligger brudt og lammet | Du, vor gamle Mo'er. PalM.VIII.158. Det var et forfærdeligt Slag, at S. havde sagt Pengene op. Tandr.K. 37. et dræbende (IsakDin.FF.24.158), haardt (se haard 4.1), tungt (EllenJørg. HH.151) slag. skæbnens slag, et slag af skæbnen, se Skæbne 1.3-4.    6.2) (gldgs. og dial.) pludselig lammelse af (en del af) nervesystemet; især: apoplektisk tilfælde; slagtilfælde; ogs. om anfald af krampe (jf. Krampeslag), epilepsi ell. om nervøst sammenbrud; undertiden om hjertelammelse, hjerteslag (2). Paa den tiid blev Alcimus plaget (1871: ramt af et Slag) og hans gierninger forhindrede, og hans mund stoppet, og hand fik et slag (1871: blev lammet) og kunde ikke mere tale et ord. 1Makk.9.55 (Chr.VI). Vores Hofmester . . som var meget feed, smeltede Fittet i Livet udj, saa hand døde af et stærk Slag. Æreboe.146. en Morgen . . fandt man (ham) truffen af et Slag, liggende paa Gulvet i sit Værelse. Hauch.IV.389. for at han kunde helbredes for Slag, lod (hans overtroiske forældre) ham drikke en Skaal af de Henrettedes Blod. HCAnd.ML.68. Fire Dage efter fik Frøken von S. et Brev fra Berlin. Pigen stod hos og troede, hendes Naade havde faaet “Slaget” – saa fortrukket blev hendes Ansigt. Bang.SE.59. Panum.546. Feilb. CReimer.NB.526. LAndersen.Folkesagn iOdsHerred.(1918).20. rørt af slag, se III. røre 10.3. apoplektisk slag, apoplektisk anfald, tilfælde. Kierk.XII.99. (han er) død i Berlin af et apoplektisk Slag. Brandes.VII. 575.   m. afsvækket bet., især om stærk forskrækkelse, rystelse. jeg fick ligesom et Slag af Frygt, saa jeg troer icke, jeg forvinder det igien. Holb.Ul.IV.13. Hun var lige ved og faa et Slav, da vi ringede, troede sælfølgelig, a Faderen var bleen mere daalig. B.T.²⁵/₃1934.4.sp.4. (dial.:) En Kæfert hed et Slag, han har faaet et Slag, eller et Slagtilfælde, Slaget har taget ham. AarbAarh. 1939.49.   i flt., om enkelte krampetrækninger ell. tilfælde. Sennetrækninger eller Convulsioner, som Almuen kalder Slag. Tode.ST.I.18. *Medens jeg i Ro og Mag | Rundt omkring i Løvet vanker, | Pludselig med stærke Slag | Skjælver jeg, og Hjertet banker. Heib.Poet.VIII.281. Tredie Dag om Aftenen blev jeg (dvs.: en læge) hentet ved et Iilbud, der bad mig at skynde mig, da hun laae i Slag. NyeHygæa.III.(1824).91.    6.3) om elektrisk udladning; dels (nu l. br.) i forb. elektrisk slag, elektrisk strøm, der rammer, gaar gennem en; elektrisk stød. AWHauch.(1799).581. især billedl. ell. i sammenligninger: Bagges.V.11. Winth.VIII.298 (se III. røre 10.3). Som et electrisk Slag gik det gjennem Salen, da Liszt traadte ind. HCAnd.SS.VII.12. Drachm.T.111 (se u. elektrisk 1.2).   dels (jf. Lynslag; nu næppe br.) om lyn, lynnedslag; ogs. (jf. bet. 2.3; dial.) om tordenbraget. Moth.S463. Slag af Torden. vAph.(1759). *Lynet med eet rædsomt Slag | Den hele Bygning slog i Qvag. Rahb. Synt.82. Ing.RSE.VII.98. *Uveiret drog med stærke Slag forbi. Heib.Poet.III.94. BornhOS. 7) om drejning, snoning, vending.    7.1) (jf. III. slaa 5.2; haandarb.) om den maade, hvorpaa kniplestokkene føres ved knipling; ogs. om traadenes indbyrdes slyngning. Vi kniplede snart alle der omkring ved Møgeltønder, men vi maatte begynde tidlig for at lære “Slaget”. Feilb.BL.117. et Væv af syede Sting eller kniplede Slag. VortHj.III,1.45. De alm. Slag (ved knipling) er Enkelt- ell. Halvslag, Dobbeltslag og Lærredsslag. Sal.²XIV.194.    7.2) (jf. III. slaa 5.3; især ) det at lægge, sno et reb olgn. paa en vis maade; ogs.: krumning, snoning af reb olgn.; ogs. om selve snoningen, maaden, hvorpaa rebet ligger: bugt ell. løkke; spec.: det at fastgøre, lægge et reb om noget: tørn. (ofte i forb. gøre et slag). gøre et slag pâ et rêb. Moth.S464. VSO. Ratlinen er slaaet af Huder. Bugten lægges paa Midten af Ratstammen, hvor den fastskrues; med hver Part tages derpaa 2¹/₂ Slag om Ratstammen. Bardenfl.Søm.I.121. Hjælperebet (ved svømning) er et . . Reb, som Læreren bærer under alle Øvelser fastbundet med den ene Ende omkring Livet og forresten ordnet i Slag, der stikkes op under Livrebet. Gymn.II.191. Scheller.MarO. halvt, helt, dobbelt slag, om de forsk. maader (antal gange), hvorpaa et reb er lagt rundt om noget. Funch.MarO.II.120.   m. h. t. andre ting. Navlestrengen var slynget et Slag om Halsen. PhysBibl.IX.355. Sneglen (i øret) bestaaer af en spiral dannet Canal, som vikler sig omkring en kegledannet Spindel, og giør 2¹/₂ Slag derom. AWHauch.(1799).486. (jf. bet. 12.3) om dannelse af overfald (2.2), overslag: Underst i Mantelsækken lægges en Skjorte, hvorpaa gjøres et Slag ved hver Ende, saaledes at den faaer Mantelsækkens Længde. MR.1824.73. sml. bet. 14.2: Skal Hesten staa med Dækken, bredes det saaledes, at bageste Kant kommer en Haandsbred foran Halen; med forreste Del slaas et Slag tilbage, saa at Dækkenet naar til Lansemærket. Feltart.VII.A.73.   i forb. som slag i tovene, om det forhold, at to tove lægger sig om hinanden, snor sig sammen (jf. Rundslag 2). Skibet (skal bringes) saaledes til at svaje, at der ikke kommer Slag i Tougene, men at der beholdes aabet Klyds. SøkrigsA. (1752).§350. Funch.MarO.II.120.    7.3) (jf. bet. 2.1 og 3 samt III. slaa 32.1 og 34.1) om (hurtig, pludselig) bevægelse i en ell. anden retning; især: drejning; vending; om sidelæns bevægelse, ryk, sæt (af person, hest, vogn): Slag til Siden. Bl&T.   (jæg.). Søg er Befaling til Hunden at slaa ud (Søget kaldes ogsaa Slaget) for at søge Vildt. Vig Møll.HJ.197.   om pludselig bevægelse hos fugle (jf. Slag-falk, -fugl) og fisk. Fiskenes overgivne Slag mod Vandets Overflade. Kierk.I.411.    om omdrejning af genstand. naar (skibsbyggeren) siger, at Træet skal kantres et halvt Slag, mener han dermed, at det skal kantres over saaledes, at det kommer til at hvile paa en af dets skarpe Kanter. Funch.MarO.II.56. spec. (egl. til bet. 7.2, idet hver af styreledningens to parter er lagt et par rundtørn (“slag”) om ratstammen) m. h. t. ror, i forb. som dreje roret et slag, dreje rattet en omdrejning. CollO. Efter Omstændighederne letter man et Slag paa Roret, naar Vinden er henimod agterind. Bardenfl.Søm.II.11. Roret ligger et halvt Slag oppe (nede). Scheller.MarO.   (jf. Slagside 1; især dial.) i videre anv.: hældning. Læsset har et Slag (dvs.: hælder) til venstre. UfF. 8) om bevægelse, der foregaar i lige linie ell. i eet stræk; ogs. om beliggenhed i række.    8.1) (holl. slag, jf. ty. schlag; til bet. 7.3)  om det stykke vej, et fartøj (under krydsning) tilbagelægger mellem to vendinger. (vi) lettede Anker og loverede (dvs.: laverede) et Slag op mod Ærø. JensSør.II.21. Man maae krydse sig op med uendelig mange Slag. IslKyst.67. Han stod et langt Slag ned mod Karantæneholmen. Drachm.VT.151. Scheller.MarO. fralands slag, se fralands.   ofte i forb. gøre et slag, sejle et stykke bidevind mellem to vendinger; ogs.: gøre en vending; i videre anv.: gøre en kort sejlads. Da (galeasen) maatte giøre et Slag, kom vi den . . pludselig (nær). Bagges.L.I.27. Flaaden . . gjorde et Slag ud i Sundet. CBernh. V.278. Gjøre et godt Slag. Harboe.MarO.147. Pol.¹⁷/₆1910.1.sp.2. jf.: Den første Baad skulde ro i Forvejen og først gøre et Slag udefter, og saa langsomt ro ind. JPJac. (1924).II.190.    8.2) (til bet. 8.1; dagl.) mindre spadseretur; kortvarig vending; undertiden (jf. bet. 8.3) m. særlig tanke paa den tid, der medgaar til en saadan tur og (i videre anv.) om kort tidsrum i alm. Det var . . kun mindre Udflugter, der da kunde være Tale om, i Reglen et “Slag” rundt paa Byens Marker. Baud.AaH.69. nu begynder di at komme! sagde Ole, han havde været et Slag ude i Porten og kigget op ad Vejen. Wied.LH.16. (man) drev et Slag ned i . . en Kælderbutik. CHans.S.7. han rejser sig træt af at sidde og gaar et Par Slag op og ned ad Gulvet. VVed.M.87.   ofte i forb. gøre et slag. Stundom gjør Hr. Kaptejnen ogsaa et lille Slag forude (paa dampskibet); der staar Bønderne. Tops.II.311. “hvor skal vi gaa hen?” “Aa, vi kan jo gjøre et Slag ned gjennem Skoven.” Baud.H.375. Magl Pet.F.I.70. jf.: en lille fornøjelig Luftning, der listede rundt oppe paa Bakkekammene, gjorde et Slag ud over Dalen. Bregend.A.7.   (jf. dial. slag, portion (et stort Slag Pandekager, Æbleskiver. UfF.), nt. slag, afmaalt mængde, samt lign. anv. af IV. Puf 4, Stød; sj.) om et lille stykke tid. Minister havde han ogsaa været et lille slag. EdvLehm. (GadsMag.1918/19.324).    8.3) (sj. i rigsspr.) til bet. 8.1-2, om retning, rækkefølge. Dette (dvs.: at lade røgen cirkulere) drev man endog i nogle Ovne saa vidt, at Dampene med samt Røgen, ved at trække dem i horizontal Slag frem og tilbage, formeget bleve afkjølede og følgelig draabbare. Phys Bibl.XXIII.148. det tog ellers, for mig at se, Retningen ud efter Aagaard eller Søgaard, saadan i Lav det Slav. MaglPet.F.I.1.   (jf. slag i slag u. bet. 15.6; i S&B., Larsen. angivet som no.) om rækkefølge i tid. flere Gange i Slag (dvs.: træk). S&B. Det gaar rask i Slag med Mandfolk til Olga (dvs.: den ene (kæreste) følger efter den anden). HuldaLütk. DU.289.    8.4) (vist efter nt. slach, ty. schlag; egl. til III. slaa 7, om strækning, hvorpaa træer (skal) fældes, afgrøde (skal) slaas, mejes; jf. u. IV. Hug 3.1, Hugst 2, I. Skaar) om stykke jord; dels (forst.; foræld.): Forsterne (bliver) inddeelte i Hugster og Slag – Løvtræerne nemlig i Hugster, og Naaletræerne og Krattet i Slag. Funke.(1801).II. 31.   dels (dial., især sdjy.): jordstykke, der er taget ind til dyrkning under eet; afdeling af marken; indtægt (3); tægt. EHHagerup. 81. hver Treottinggaard havde i hvert “Slag” (Tægt) halvanden Ager eller en 6 “Skar” Ager. Feilb.BL.209. IngvBond.UR.I. 144.    8.5) † som maal; spec. (til bet. 3.2) om enhed af ca. 60 alen, anv. af søkortdirektør Jens Sørensen paa hans opmaalinger med “milevognen” (s. d.) (idet en klokke angav, hver gang der var kørt et saadant stykke). JensSør.I.87.II.60. 9) (jf. bet. 10-11) mærke; spor.    9.1) (jf. I. Slagge) mærke, spor efter et slag (I.1.1); i ssgr. som I. Hammer-, Kørnerslag.    9.2) (jf. III. slaa 9.2) om mærke, plet olgn., der er frembragt af sygdom, daarligt vejrlig, fugtighed olgn.; uden for ssgr. som Bark- (2), Jordslag nu kun (især dial.) om lungeslag (2). Levin. dette her slemme, blodrøde “Slag” han havde derop over den ene Kind. Bregend.PG.80. LeckFischer.(Morgenbladet.⁹/₃1930.1.sp.1).    9.3) (egl. til bet. 2.1, om mærke af hestehov, jf. Hovslag 2; sml. ogs. Køreslag 2 og jy. gangslag, fodspor (MDL.509); dial.) spor af færdsel (af mennesker, heste, vogne, slæder); især (jf. bet. 11.1): spor af vognhjul, der danner vej; vejspor. Kudsken (opdagede) Sporet af en Slæde foran os . . Vi kjørte atter i glad Forundring over det stærke Slag. Blich.(1920).XIX.54. MDL. *langt borte fra | i de Foranridendes Slav | drog der sig et bølgende | broget Eftertrav. Rørd.B.136. han (slingrede) på sin lette rundjernede Slæde ud og ind over det glatkørte Slav. sa.LB.70. Feilb. Thorsen.173. jf.: han kører over de store Kornagre, hvor der hverken er Hjulslag eller Sti. Anesen.JG.232.    9.4) i forb. faa slag (af noget), egl., til bet. 1.1, om fornemmelse af, at man støder mod noget; dels  i udtr. faa slag af grunden, faa lodskud af, finde bunden (paa en banke). VSO. Scheller.MarO.   dels (jf. bet. 9.3; jæg.): faa spor, fært (1) af vildt. Saasnart Hunden faaer Slag, maa man følge den, den vil som oftest ikke komme til at staa for Vildtet. Bogan.II.126. 10) (til III. slaa 4.4, men vist efter ty. schlag; egl. vel om mærke af slag, jf. bet. 9.1) præg; art; slags.    10.1) † indslaaet mærke (billede, stempel) paa mønt; præg (1.1). Moth.S463. Leth.(1800). jf.: de to dalere er af et slag. Moth.S464.   billedl. Hvad de franske Ord angaaer, da burde de . . ganske udryddes af Sproget, og give Plads for andre af dansk Slag og Malm. JBaden.Gram.77.    10.2) (dial. (og landbr., slagt.) ell. no.; i rigsspr. fortrængt af Slags) art; sort; slags. (ofte efter præp. af). (jeg) tog . . mig fore, at skrive en Geographie . . effterdi intet af det Slag var paa Dansk tilforn. Holb.Intr. I.4^r. Herudover forsyne vel studerede Fruentimmer sig med Magaziner af adskillige slags Gevær (dvs.: vaaben), for at betiene sig nu af et nu af et andet slag. sa.Heltind.I.198. Bergman . . indskrænker de enkelte Jordarter til sex Slag. Brünnich.M.X. Esp.307. sml. Feilb.(u. slags). jf.: *Jeg svarede herpaa: Hør Mette! Naar I render | Af saadan Tale og slaaer i af samme Slag, | Er jeg forsikred paa, før I jert Femskaft ender | Og Præken ude blir, er det højt op paa Dag. FrHorn.PM.74.   (jf. tilsvarende sv., no. udtr.; sj.) i spørgsmaal som hvad (er det) for slag? hvad (er det) for noget? “Jeg har Noget med til Jer, Bedstefaer. I skal da kunne mærke, vi har været i Byen.” – “Hvad er det for Slag?” – “Det er et Par udenlandske Blade.” EChristians.MV.38. “Hør, Pietrek . . jeg har noget at sige Jer” . . “Hvad for Slag? Her er ingen Pietrek, her staar kun Embedsmanden,” knurrede Fogeden. Rørd.S.175.   art af mennesker, dyr ell. planter; ofte omtr.: race. Findes hos Menneskene størrere (1734: større) Ustadighed og Forandring end hos noget slaug af Besterne. Holb.NF.I.30. han (har ikke) kunnet aftegne Coqvillerne efter de Slægter og Slag som Naturkyndige inddeele dem i. LTid.1759.256. at bringe alle Træer og Buske under deres behørige Arter og Slag. smst.346. VSO. om mennesketype m. henblik paa dens egenskaber (sml. II. Folkeslag): de (har) været Hedninger af bedste Slag. OGuldb.VH.I.923. I hans Sted hyredes da “den Hinge Rakker”. (I de Tider var der næsten i hvert Sogn een bosiddende af dette Slag, og to i somme). Blich.(1920).XXVIII. 113 (jf. Rakkerslag). Ganske simplement udvortes betragtet er jeg i Danmark eneste i mit Slag. Kierk.P.VIII,1.234. De har nu altid været et svært ynglsomt slag i den familje. Pol.²²/₇1937.Sønd.2.sp.3. jf.: i Aaringer kunde (man) færdes blandt et Menneskeslag uden at tænke over dets daglige Tilværelse. NSvends.H.44.   (især slagt. og i kreaturhandler-spr.) om husdyrrace, navnlig m. henblik paa salgs-, arbejdsegenskaber. Hund af godt Slag. vAph.(1759). VSO. (studen) er noget grov af Slag. NHancke.Nord forLimfjorden.(1873).76. ved Valg af Arbejdsheste gælder det . . at “Slaget” er godt, dvs.: at Hesten er svært bygget samt ser ud til at være trivelig, at Benene ere gode, og Bevægelsen tilfredsstillende. LandmB.III. 430. en langbenet Hest af et paafaldende udenlandsk Slav. JVJens.HH.II.3. en Fedetype (af jysk kvæg), som man kaldte “det mere tætte Slag”, og en Malketype. Slagterbogen.(1931).16. jf. Arbejds- (2), Kvægslag samt Faare- (LandmB.II.299. Feilb. IV.170), Heste- (Den moldauiske Hest . . er et let Hesteslag med noget grovt Hoved. VareL.(1807).I.468), Ko- (Feilb.III.360. IV.276), Køre- (om køreheste. FDyrlund. (OrdbS.)), Svine- (BerlTid.¹³/₁1897.M.2. sp.3. LandbO.IV.460), Øgslag (Feilb.III. 1163).   gaa ud af slag olgn., udarte (ogs. om mennesker). Denne Hingst med sin ualmindelige Nedarvningsevne bødede heldigt paa den Tilbøjelighed til “at gaa ud af Slag”, som var stærkt fremtrædende i 60'erne og 70'erne. LandmB.II.164. smst.205. Feilb.III. 360. være af slaget olgn., være af den rigtige slags, udmærket (især om husdyr). Hesten er mager, men den er af Slaget. VSO. EHHagerup.81. Feilb.BL.154. jf.: *store tunge Heste | er Piesens Slav (dvs.: er hvad han foretrækker). KBecker.S.III.38.   (jf. Han-, Hunslag) køn (II.3). LTid.1738. 473 (se u. Hanslag). Feilb.III.361.   kuld af børn. Feilb.III.361 (sdjy.). 11) fordybning; hulning; indsænkning.    11.1) (vel til bet. 9; til dels sammenfaldet m. en tostavelsesform: bornh. slawa, f., ujævnhed i vej (Esp.307.479), sv. dial. slaga, no. dial. slage, m., fordybning; dial.) fordybning, hulning, sænkning, ujævnhed i jordsmon. NMPet.IslFærd.III.81. Annal.1863.214f. Stedn.II.137 (fynsk). de (listede) op igennem de grønne slager øst for renden til et lunt sted. BBudtzMüller. Thyboer.(1922).87.   især: ujævnhed, hul i vej, dybe hjulspor. Moth.S463. formedelst den faldne Sne vare Vejene hel onde og fulde af Slag. Cit.1746.(VorFortid. III.(1919).205). Politievennen.1798/99.206. ViborgSamler.¹⁸/₉1824.4.sp.1. den knagende Vogn . . ramlede ned i ét af de mange Slag og Halder, som disse middelalderlige Hedeveje er saa rige paa. Aakj.VB.125. Feilb. ofte i forb. som huller og slag. (postillonerne) bryde sig hverken om Bakker eller Dale, Huller eller Slag i Veien. Bugge.Reise. (1800).42. Goldschm.III.126. AarbThisted. 1937.384. jf.: *de (dvs.: gamle salmer) er som gamle Veje: | Lidt for lange meget tit, | Liv ej altid kan opveje | Slag og Huller, Omsvøb vidt. Grundtv.SS.V.80.    11.2) (holl. d. s.; maaske egl.: “tomt rum” ell. til bet. 7.3)  især i best. f. (flt.), om den del af lastrummet, som ligger ved skibssiden (og hvor henstuvning derfor er vanskelig); kim(m)ing (II.2). Röding.VII.Anhang.69. Ballasten . . bestaar af Jern, der veie 100 Pd. Trekantede Jern paa 50 Pd. anvendes til Slaugene. Benævnelse paa forsk. Dele af Skib.(1848).91. Kusk Jens.Søm.73. jf.: Slagene . . ofte forstaaes (ogsaa) ved dette Ord de Aabninger, som fremkomme imellem Fadeværket ved dets Henstuvning. Funch.MarO.II.121.    11.3) (ænyd. (best. f.) slagget, slaggene, jf. mnt. schlag (i hertschlag, se Hjerteslag 3), holl. slag, afstand ml. skuldre og lænder paa et dyr; vel til dels til III. slag (jf.: koen er slag bag boven. Feilb.III.359) ell. dannet til Slagside 2; kog. ell. slagt.) lyske paa dyr (hest, ko; jf. Slagfinne u. IV. Finne). OrdbS.(Sjæll.). især om det (forholdsvis tynde og daarlige) stykke paa et (slagtet) kreatur, der ligger mellem ribben og lænder, mellem tyndbryst og klump. de to nyrer, og det fede, som er paa dem, som er oven for slaggene (1871: Lenderne). 3Mos.3.4 (Chr.VI). Moth.S472. Amberg. MO. II.840. (han) imponerede hende med sit Kendskab til Højreb, Nyrestykke, Skank, Forkød, “Slaget” og hvad det nu altsammen hedder. KnudPouls.U.28. Rullepølse. Laves af Okse-, Kalve- eller Lammekød, og mest af Slagene. FrkJ.Kogeb.200. jf. Kalve- (D&H.), Lamme- (FrkJ.Kogeb.200), Okseslag (smst.). 12) (jf. III. slaa 11.3 og slaa ned, op u. III. slaa E) om genstand, (del af) redskab, der kan slaas op ell. ned, udspændes.    12.1) (jf. bet. 12.4 samt I. Slaa 2; dial.) om bevægeligt træstykke; dels om klap paa bord. Feilb. UfF.   dels om (vindues-) skodde. Feilb.    12.2) (jf. Vognslag; nu næppe br.) om lærredstag olgn., der kan spændes over sæderne i en vogn; kaleche; ogs. om (del af kaleche, der kan knappes op og bruges som) vogndør. en, som sad ved Siden i Slaget og sov, drømte at hand faldt ud af Vognen. Seidelin.42. Jeg aabnede Slaget (paa den lukkede vogn). Winth.VIII.22. *ud af Vognens Slag sig Damen helder | Og seer tilbage. PalM.AdamH.II.123. Goldschm.IV. 361.    12.3) om (del af) beklædningsgenstand; dels (nu dial.) om læg, opslag: Moth.S463. en hvid Hætte med rødt Slag og rød Dusk. LTid.1727.529. vAph.(1759). Feilb. jf. Frakkeslag. Aakj.VB.11.   dels (spec. ) om den øverste, ombøjelige del af skaftet paa lange søstøvler (konge-, slagstøvler). OrdbS.   dels om (aftagelig) del af overtøj, der er fastgjort ved skuldrene (jf. Skulderslag 2), og som kan slaas op om halsen og hovedet; ofte om hættelignende del af overtøj; ogs. om lign. tøjstykke som ren pynt. Hendes Majestæts Kappe (var) prydet med . . Slag og Krave af hviideste Hermelin. Hersl.Salv.11. smst.10.13. VSO. Vinden piskede Haaret under den lille Rejsehue og snoede Slaget paa hendes Regnstykke. Schand.UM.285. Stormen tog i det store Slag paa hans blaa Kavaj og blæste det bagfra over Hovedet paa ham. JakKnu.A. 32. han havde en mørkeblaa Chenille paa med mange Slag. GyrLemche.SJ.107. (hun) var i graa Kjole med matte Silkeslag. Bang.L.258. En rød Klædes Kappe . . med dobbelt Slag. Adr.¹⁸/₁1762.sp.16   om klædningsstykke uden ærmer, beregnet til at hænge løst over skuldrene; især om regnslag. laadne Damestøvler om Fødderne, stort blaat Slag over Skuldrene. HCAnd.SS.VII. 71. Frøken K. hægtede sit Slag. Drachm.F. I.13. Slag med Hætte (til Uniform). Scheller. MarO. jf.: Kuskens regnblanke Gummihat og Gummislag. Jørg.LT.75.    12.4) (fra ty. schlag; egl. om bevægeligt siddebræt ell. om fælde til fugle, jf.: “En felde pâ et due hûß, at fange fremmede duer med.” Moth.S463; sml. Fugle- (2), Jageslag samt II. Bislag) siddebræt, flyvebræt paa dueslag (vAph. (1759). VSO. D&H.) ell. (nu kun): aflukke, indrettet til opholdssted for duer, dueslag (1). jeg skulde skaffe dem Slag paa min Faders Loft. Rahb.Fort.I.455. *Paa Pinde under Tagskjæg | Sad Duer ved deres Slag. Winth.HF. 117. Duerne flyver ud og ind af Slaget. Bogan.II.46. BøvP.I.558.   billedl. Aarestr. SS.V.216. vi Mandfolk er alligevel ikke saa dumme, som I Kvinder tror, og det er Dueriken, der skal værne Slaget, naar Høgen slaar ned. Rosenkrantz.RH.242. jf. Dueslag 2: Hotel “Kong Carl” (har) ret sjældent . . liggende Gæster . . maaske en eller anden lille Skoggerdue, som Maskinmester H. midlertidig har sat i Slag. Brodersen.T.12. 13) (til bet. 1.1) om ting, (del af) redskab, hvormed der kan udføres et slag.    13.1) (jf. Durk-, Dør- 1, Kongeslag; fagl. (ell. dial.)) i egl. bet.; om del af klamajslag: Klamaislaget har Lighed med en stor Bankekølle, Hovedet er dreiet, har en tyk Jernring paa hver Ende og kaldes Slaget. Funch. MarO.II.73. om ramslag (1): “Slaget” paa Damprambukken gled ud fra Pælen. Berl Tid.¹³/₁1897.Aft.2.sp.5.   (dial.) slagel paa plejl. UfF.(sdjy.).    13.2) (jf. Kanon- (2), Knaldslag; ⚔, foræld.) om (del af) sprængladningen i en raket. LTid.1726.249. MilTeknO.249. Den sidste ¹/₅ . . af Hylsteret (paa en raket) kaldes Slaget, og er fyldt med Kornkrud. Funch.MarO.I.89. 14) (jf. bet. 15) i forsk. faste forb.     14.1) i forb. som smaa slag; fx. til bet. 1.1 og 2: Moth.P77. saa hørte han hende med smaa, prøvende Slag pinke paa en Metalgenstand med de lange Negle. Rist.J.34. (han) tog fat paa Stangen nærmest ved Pumpen for at faa smaa Slag. Buchh.FD.91. til bet. 8.1; egl. () om korte kryds; ogs. (jf. bet. 8.2): smaa ture ell. smaa tempi. Jeg seer, at De har gjort Reisen i smaa Slag, og det er vist fuldkomment rigtigt, da de lange Jernbane-Toure ere saa nerveangribende. Coll.(HC And.BC.IV.203). Skibet, som jeg holdt gaaende frem og tilbage med smaa Slag, da jeg nødig vilde gaa tilankers. Drachm.KK.67. jeg tog i Førstningen smaa Slag ud paa Landet og købte hos Bønderne. KLars.UR. 66. se ogs. u. bet. 3.2.   i alm. spr. især (navnlig til bet. 1.1) som opfordring til ikke at tage for voldsomt fat, opføre sig behersket, “tage den med ro”; ofte i forb. som hov, hov! ell. naa, naa! smaa slag! (og m. udvidelser som (de) store koster penge ell. (især dial.) og mange af dem (Feilb.), kom snart igen (smst. Krist.Ordspr.306.608)). Schweizeren . . “Hej, vil I væk! Hvad er det for Spektakel udenfor Prinsessens Have?” . . “Smaa Slag!” Drachm.FÆ.80. Naa – naa! Smaa Slag! . . Nu gaar De i Deres Iver for vidt. Pont.LP. VII.49. “Så! Nu bryder jeg Brødet!” “Hov, hov! Små Slag! . . Jeg skal da vel først have vasket mine Hænder.” TomKrist.LA.111.   i modsætn. hertil (l. br.): store slag. gøre de store Slag (med pumpen). Buchh.FD.71. jf.: Historikerne vinder Land ind; tit gaar det smaat, tit gaar det i store Slag. GBang. EK.II.366.    14.2) i forb. som slaa et slag, navnlig med forestilling om kraft, styrke: slaa til; til bet. 1.1: slaae tre Slag med Hammeren. MO. *En Snedker maa lime og lirke sig frem, | . . Men Grovsmeden ta'er sin Hammer og sla'r | Et Slag, som er mere gesvindig. Drachm.V.198. det slog tre rappe Slag mod Døren. Bang.L.32. jf. ndf. sp. 292⁴⁷: Som Dreng var det min største Lyst at vise min Muskelkraft og slaa et Slag i Dejgen. GyrLemche.S.IV.55.   til bet. 1.2 og 5, som udtr. for prygl, afstraffelse ell. (især bibl.) nederlag, kamp. Man skal slaae ham fyrretyve Slag (1931: 40 Slag maa han lade ham faa). 5Mos.25.3. Da vendte kong Joram tilbage, til at lade læge sig i Iisreel, af de slag (1871: Saar), som de Syrer sloge ham. 2Kg.8.29 (Chr.VI). *Mens Franken læste Nat og Dag | Med Platos Bog i Hænder, | De Danske sloge djærve Slag | Iblandt de grimme Vender. PMøll.(1855).I.71. slaa med et stort slag olgn., (bibl.) revse; besejre. Herren forskrækkede dem for Israels Ansigt, saa han slog dem med et svart Slag (1931: tilføjede dem et stort Nederlag) ved Gibeon. Jos.10.10. han slog blandt Mændene i Beth-Semes, fordi de saae i Herrens Ark . . da sørgede Folket, fordi Herren havde slaget blandt Folket med et stort Slag (1931: slaaet saa mange af dem ihjel). 1Sam.6.19. *slaaer han (dvs.: gud) end med stærke Slag, | Saa er han dog min Fader. Hauch.SD.II.13.   til bet. 2. Snart hørte vi Skruen slaae et Par Slag, Maskinen var igang. VKorfitsen. GM.100. Hun slog de sidste tre slag (dvs.: med vandposten) og gik ned med sin spand. Hjortø.Kr.124. Bidevind kan Sejlet hænge i Timevis med Kuling uden at slaa et eneste Slag. KuskJens.Søm.175. om hjertet, pulsen: mit Hjerte, der i saa mange Aar har slaaet saavel Glædens som Smertens Slag. Winth. VIII.149. Pulsen . . bør slaa ca. 70 Slag i Minuttet. Apot.(1938).47.   til bet. 3, om frembringelse af lyd, toner. *En enkelt Solsort . . | Slog nu sit første Slag til Morgenrødens Ære. Faye.LitArb.I.41. især om klokke, ur: Uhret slog sex klare Slag. Winth.VIII. 176. AaseHans.EK.111. jf.: *din Klokke slaaer | I Dag sit sidste Slag. Brors.109.   til bet. 4; især (nu dial.): spille et parti (kegler, kort osv.). slâe et slag forkering, dam, keiler. Moth.S464. slaa et Slav Kort. CReimer.NB.397. i videre anv.: sla et Slav Grin a (dvs.: holde sjov). Hedebo.77.   til bet. 7.3 og 8.1-2; dels: gøre en drejning; dels (): gøre et kryds; dels (dagl.): gaa en lille tur, vending. Baaden, som for Modvindens og Bølgernes skyld, har maattet slaae et Slag, tæt forbi det omtalte Næs. Ew.(1914).III. 195. Han slog et Slag til Siden hen mod Rektor og Overlæreren. Schand.AE.272. han (vendte), slog et stort Slag udenom Kroen, sprang over Aaen. Drachm.PV.108. Vi havde Vinden lige i Stævnen og slog af og til et Slag op under Norge. FrOpffer.BV.62. skal vi ikke sammen slaa et Slag ned ad Gaden? KMunk.Vedersø–Jerusalem.(1934).55.   i overf. anv., som udtr. for, at man tager kraftigt fat, ikke sparer sig. jeg omgikkes med den store Plan at slaae det afgjørende Slag (dvs.: at fri) her paa Vognen. VKorfitsen. F.160. slaa store slag, (især dial.) tage voldsomt fat; ogs.: prale; brovte. Feilb. jf.: en god Ko var den for en Smaamandsfamilie som hans; den slog aldrig de store Slag men gav til Gengæld Mælk hele Aaret rundt. And Nx.DM.I.182. slaa et slag for noget, kæmpe for noget; lægge sig i selen, gaa i brechen for noget. Dog havde der endnu været Tid til at slaa et Slag for Kronen. CPalM.O.456. Eilschov havde slaaet et vældigt Slag for Romanen og indrømmet den Plads som Kunstværk. Stangerup.R.64. slaa et slag for fædrelandet, se Fædreland. – spec. (til dels til bet. 4; dagl.): gaa paa, deltage i svir, sold; slaa til søren. VSO. (han kom) en Dag ud og tog ham i hans Hule . . saa skulde de slaa et Slag sammen. Tops.II.478. Jeg vil drikke min sidste Øre op! I Aften slaar jeg et Slag! Budde.Historier.(1892).231. K. slaar nogle vældige Slag, naar ikke hans Kone kan holde ham lidt i Ørerne. Tidens Kvinder.²⁹/₇1930.22.   (jf. bet. 15.6; nu sj.) i forb. som slaa slag i slag, slaa gentagne gange; slaa ustandseligt, meget hurtigt. Nattergallen slâer slag i slag. Moth.S449. *Han heysede det røde Flag, | Og slog paa Fienden Slag i Slag. Ew.(1914).III.187. *(de) sloge med Hammeren Slag i Slag. Oehl.XXIX.135. jf.: *mørke Himle brøle, | Og Slag i Slag paa alle Sider slaaer. Ew.(1914).II.14.    14.3) i forb. som ikke et slag, (vel til bet. 1.1; dagl.) som udtr. for, at man ikke vil udføre mere arbejde, ikke vil røre sig mere, ikke vil gaa et skridt længere; ogs. som et stærkt nægtende udtr. i al alm.: ikke det mindste; ikke spor. Krist.Ordspr.297. JVJens.M.IV.98. vi arbejder vore elleve Timer og ikke et Slav længer. AndNx.FL.151. (i skolen) lærte jeg sgu ikke noget – naa, jeg bestilte heller aldrig et Slav. Soya.Parasitterne.(1929).70. jeg (kunde) ikke se et Slag. Pol.²³/₅1934.10. sp.2. De gamle har ikke været et Slag bedre. LindskovHans.Perronen.(1937).234. 15) (jf. bet. 14) i særlige forb. m. præp.    15.1) (dagl.) i udtr. for, at et slag (især i bet. 1 og 4) ell. (i videre anv.) et arbejde udføres uden den sædvanlige rutine ell. sikkerhed; i forb. som komme, være ude af slag (mods. tilsvarende forb. u. bet. 15.2). tennisspilleren blev nervøs og kom ud af slag ┆  (l. br.) i videre anv.: ikke være sig selv; være umedgørlig. NisPet.EB.131.   ♠ gaa fra slag olgn., i rambus gøre sig skyldig i en fejl, hvorved man fortaber retten til at fortsætte, før turen næste gang kommer til en. Da han . . sad med sin Vens Enke ved den sædvanlige Rambus, fik han Resten af Historien. “Fra Slag!” raabte Etatsraadinden. “Først paa Sidebunken!” Kancelliraaden gik den Aften fra Slag hvert Øjeblik. Tolderl.FraSyd ogNord.(1876).165. Rambusen. Det første Parti slæbte man sig igjennem med “Fejltræk” og med “fra Slag”. smst.181.    15.2) (jf. bet. 15.5-6) i forb. i slag(et)   (især til bet. 1.1 og 4.1, som betegnelse for, at ens slag lykkes; ogs. m. tilknytning til bet. 2.1 og 2, om den, der kommer i rigtig takt, i trit med andre; sml. falde i slag u. bet. 3.2 og dial. falde i slag, komme i gang. Kværnd.; dagl.) i forb. som komme, være i slag(et), faa det rigtige tag paa noget; komme rigtig i gang; komme, være i “stødet”, “skuddet” (se I. Skud 7.2). Da (bokseren) endelig var rigtig i Slaget, var det for sent til at vinde. B.T. ²⁷/₉1920.10.sp.4. (gærdespilleren) kunde ikke komme rigtigt i Slag. Kricket.1930.25.sp.1. (jf. flg. gruppe; sj.:) Siden vi er i Slag (dvs.: i gang) med de større Forretninger, har jeg et Forslag til Dem! ORung.PS.214. i videre anv.: have held med sig; have succes; høre til de førende, ledende, omtalte. det gælder om at faa noget ud af sine chancer, mens man er ung og er i slaget ┆ som manuduktør er han i slaget for tiden ┆   komme i slag med en, (vel til bet. 2.1-2 og egl.: komme i takt, trit med; jf. dog slaa følge (u. II. Følge 1) og Følgeslag; jarg. ell. dial.) komme i forbindelse, i følge med; blive fortrolig med; faa omgang med. De var kommen i slag med nogle kammerater og holdt jul paa en gaard en milsvej borte. AnkerLars.MM.191. Det var altid farligt at komme i Slag med et Pigebarns Familie. LeckFischer.KM.170. jf.: slagtøs . . en pige der er i slag med karlene. Feilb.III.362.   (vel til bet. 1.1; vistnok ogs. delvis til bet. 10.2, om beskaffenhed, slags; sml. (dial.) udtr. som: Der var noget af det rette store Slav over hende i disse Dage. AndNx.MJ.I.84. Hvis man kom lidt op i Slawet (dvs.: blev i godt humør), og Omgangssnapsene begyndte at virke. Hedebo.61; dagl.) i forb. m. adj., egl. i udtr. for at slaa ell. virke, arbejde paa en vis maade. *de stakkede Sværd, | Der er matte i Slaget og døde i Bidet. JPJac.DU. 150. i videre anv., i udtr. for at have en optræden, et væsen af en vis art. Den danske Emilie er kraftigere i Slaget end den engelske Pamela. VilhAnd.Litt.II.591. især i forb. raa i slaget. den self-made, højt kultiverede Socialdemokrat med en bevidst Rejsning, gode Klæder, men endnu lidt “raa i Slaget”. BerlTid.²¹/₃1920.M.4.sp.4. Den skidtvigtige Satan, hvorfor skal han være saa raa i Slaget. LindskovHans.NH.254. rask i slaget, rask til at udføre noget; rask i væsen; ogs. (lidt nedsæt.): lidt for rask. (samsingeren) er “raskere i Slavet” end Jyden; men hans Sprogs tunge Kærne er bestandig jydsk. Achton Friis.DØ.II.60. “Hvis jeg var et Par Aar ældre, vilde jeg giftes med det samme” . . “I er sku raske i Slaget, I unge!” MartinAHans.NO.234. stor i slaget, noget stor paa det. Kun naar Kunden var urimelig, kunde Mester (dvs.: slagtermesteren) maaske være lidt “stor i Slaget”, men ellers var han gemytlig og ligetil. NatTid.¹/₅1926.M.2.sp.4. Han pralede, stor i Slaget. Brodersen.L.76. jf.: han var, skønt sagtmodig, ikke lille i Slaget. JørgenNiels.VU.106.    15.3) i forb. med (sj. ved. PalM.AdamH.I.298. Kierk.I.201) eet slag, egl. til bet. 1-2: Moth.S464. saa hug han med eet Slag begge Vingerne af den døde Svane. HCAnd.(1919).I.89. især (jf. ty. mit einem schlag, fr. tout d'un coup) overf., som udtr. for, at der pludselig foretages ell. sker noget afgørende, noget, der ændrer situationen, ell. at noget udføres paa een gang, indtræder pludseligt: i en haandevending; med eet. Nu vilde han med et eneste Slag sikkre sig for Blodhævn i Fremtiden. Molb. DH.II.220. (den) angelsaxiske Erobring af England (kan) ingenlunde . . være foregaaet pludselig, næsten med eet Slag. Wors.SO.71. Du (bliver) med eet Slag den rigeste Mand . . i hele Nordeuropa. IsakDin.FF.215. (nu l. br.:) som med ét Slag gaar det nu løs paa Latter, Samtale, Spaseren. Drachm.VT.237. Bang.Udv.353. i forb. m. nægtelse: Det er dog ikke skeet med et eneste Slag, men successivt. Kierk.IV.260. Virkningerne af det store Arbejde . . viste sig ganske indlysende ikke med et Slag. DanmHavebr.10.    15.4) i forb. til slags; dels † til bet. 5.2: i kamp; i fægtning. føre ryteriet til slags. Moth.S464. Siden kom (Peder Skram) til Slags med 9 Lybske Skibe, som hand bemæstrede sig allesammen. EPont.(KSelskSkr.II.123).   dels (maaske til bet. 1.1 og 2.2, jf. komme i slag u. bet. 15.2, bornh. han er ikke til at komme til slags med, han er umedgørlig (BornhOS.), nt. he kummt dar ni mit to slag(s), han kan ikke komme i gang ell. til rette med det (Mensing.Wb.IV.519); sml. ogs. ty. () schlags i forb. som schlags werden, schlags liegend, (komme til at) ligge rigtig)  i forb. gaa (KLars.Soldatspr.42) ell. komme til slags, komme i orden med noget; især: gaa, komme til ro; falde til hvile. FrOpffer.BV.130. vi (dampede) med “Slesvig” opad Nevaen . . til Nicolajevitsch Broen, hvor vi fortøjede . . Efter at vi vare kommet vel til Slags, fik vi (fri). Cit.ca.1890.(Tilsk.1926.I.35).    15.5) i forb. som der er slag i den; egl. til bet. 2.1, m. h. t. genstand (navnlig: pisk, stok), som er god at slaa med, har god slagkraft. han kan være vis paa, at skiønt jeg har kun smaae Hænder, falder der dog et tungt Slag i dem. Wibe.DeNysgierrigeMandfolk.(1783).63. Kierk.X.115. Buchh.Kornmod.(1930).34.   især (dagl., jarg.) overf., som udtr. for at noget virker fyndigt, slaaende, stærkt, ell. som udtryk for livlig bevægelse, fart, energi, livslyst; fut; liv; ofte om lystighed, gemytlighed. den logiskrhetoriske Skoledannelse (kommer) dog jævnlig tilsyne i den ydre Stiil, ved et vist Slag i Udtrykket foruden ved Snirklerne. MHamm. FK.38. *Du skriver Viser, der er rigtig Slag i. Schand.UD.38. Nu har jeg slaaet mig paa Assurance, Livs- og Ulykkestilfælde – det er det eneste, der er Slag i for Tiden. Esm.III.61. Hvad skulde han blive . . det skulde være noget raskt noget med meget Slag i. AndNx.PE.II.6. det faldt ingen af dem ind at tage hende med ud. Der var for lidt Slav i hende syntes de. sa.DM.IV.51. pige med slag i olgn., (jf. Slagpige) pige, der er fuld af livsmod, livslyst, ikke bange for at slaa sig løs. jf. (spøg., m. hentydning til det u. bet. 4.1 nævnte udtr.): (skuespillerinden spiller) en Bedstemoder med Slag i. BerlTid. ²³/₁₁1938.M.11.sp.2. slag i frikadellen, i gaden, se Frikadelle 1, Gade 3.1. (sjældnere:) Je' vilde være mæ', hvor der var Slav i Bolledejen. RobLHans.EP.188. om et Aars Tid kommer jeg hjem, og saa skal der blive Slag i Hytten. Cit.1891.(Hove. En mærkeligSkæbne.(1925).49).    15.6) gentaget, i forb. som slag i slag, som udtr. for, at der slaas uafbrudt, at begivenheder følger i stadig (og hurtig) rækkefølge. (om slaa slag i slag se bet. 14.2). Moth.S463. *Med Slag i Slag han uophørlig banker | Den armes . . Krop. Bagges.ComF.128. til bet. 2: Mit Hierte banker Slag i Slag. Jacobi.(Skuesp. VII.33). *Høje, vilde Bølger, Slag i Slag, | Styrte paa mig ned. Gutfeld.20. til bet. 6.3: *Det . . lyner Slag i Slag, | Det hele Land forskrækkes. Storm.SD.193. *det tordner | Med Storm og Lynild Slag i Slag. Winth.V. 140. jf.: *Fjærn Torden. Lutter korte Brag. | Luften og Vandet ryster – | Kanonskud er det, Slag i Slag, | ej langt fra Danmarks Kyster. Rørd.GK.185. især (jf. i slag u. bet. 8.3) overf., om række af (vekslende) begivenheder. (ofte i forb. gaa slag i slag; sml. gaa skrub i skrub u. II. Skrub 1 slutn.). *der er uophørlig, Nat og Dag, | Kun Nød og Jammer, Slag i Slag, | Paa Færde. Bagges.V.189. Nu var Conversationen i fuld Gang; det gik Slag i Slag. Blich.(1920).X.166. Kongen havde øjensynlig fattet ganske særlig Yndest for ham . . Slag i Slag gik det nu med kongelige Naadesbevisninger. TroelsL.VIII.138. Numrene paa Scenen kom Slag i Slag. Erl Krist.DH.180.   slag om slag, se IV. om 4.3 slutn.   slag paa slag, det ene hug, stød osv. efter det andet. *(han) tugted' | Hans Avindsmand med Slag paa Slag. Rahb.Synt. 94. “Nu skal du (dvs.: et barn) faa noget at hyle for.” Derpaa var der fulgt Slag paa Slag. BerlTid.³⁰/₉1938.Aft.3.sp.2. til bet. 6.3: *Med Slag paa Slag . . Verdens Lynild slaaer. Rein.126. Slag paa Slag rullede Tordenen. HCAnd.(1919).I.223.1.1 slag på tasken, se Taske 1 S.   5.2 billedl. Man er enedes om at filme et bestemt afsnit på 15 minutter, og hele optagelsen skal altså foregå inden for dette tidsrum .. Ved sådanne optagelser tager instruktøren selv med ud for at lede slagets gang. JFrLawaetz.Fjernsyn.(1951).28.   14.1 der er frit slag, enhver kan gøre hvad han vil. NDO. I Sverige maa man .. selv sørge for anskaffelsen af sine (nummer) plader, og der er temmelig frit slag. Pol.8/10 1958.16.sp.6.   

Slags, en ell. (nu noget sjældnere i rigsspr. og nu næppe i best. f.) et (jf. VSO. MO. Levin.Gr.I.54. Saaby.⁷ samt Esp.307. UnivBl.I.380. Brenderup.§79. Flemløse.120). [slags] Høysg.AG.7.35. flt. d. s. ell. (dagl., spøg.) -er (AKohl.MP.I.45.94. Svedstrup. Fortællinger.(1929).21).   ofte retter Slags sig i tal (nu dog sj. de slags) og (især i noget gldgs. spr. og dial.) i køn efter artsbetegnelsen, hvortil det er knyttet; jf. Levin.Gr.II.76. Dania.III.124. LollGr.42. BornhOS.; som eksempler kan anføres: alle slags fugle. Ez.39.17(Chr.VI). *de slags Supper. FrHorn. PM.19. alt Slags (1909: al Slags) Ondt. Katek.§104. jeg har antaget det for at være en Slags Spaabog . . min Ven E. T. har senere gjort mig opmærksom paa, om det ikke skulde være Text til et Slags Spil. VilhThoms.Afh.III.323. Har du glemt, at jeg ogsaa er et Menneske – et Slags Menneske i alt Fald – en Slags Kunstner. ERode.BÆ.85.   undertiden (navnlig i ældre tid og især i bet. 1 (og 3)) sammenskrevet m. foreg. adj. ell. pron.; fx.: *Jeg . . | Andreslags Ting maae bekymre mig om. Bagges.Ungd. II.127. italienske Sange, Sonetter og andenslags Digte. NMøll.VLitt.II.405. De staae i enslags Forbindelse med hinanden. VSO.I. 648. mangeslags Møbler. FrPoulsen.MH.II. 12. Sammeslags.vAph.(1759). se endvidere al(le)-, flere-, mange-, nogenslags u. bet. 3. (ænyd. slags, slaus (i forb. som adskillige, anden, tvende slags. Kalk.III.871.V.944), sv., no. d. s., jf. isl. tvenns slags, nt. allerlei slages, ty. schlages (i forb. som leute dieses, eines, gleiches slages, nu: von diesem schlag osv.); egl. gen. af I. Slag 10.2, anv. beskrivende i forb. som alle, mange slags (jf. FalkT.Synt.50); fortrænger II. Haande   navnlig i talespr.) som udtr. for, at noget ell. nogen er af en vis (ofte: nærmere angivet) beskaffenhed ell. natur: gruppe af individer, ting, som har væsentlige egenskaber tilfælles; klasse; sort; tidligere ofte om underafdeling af slægt, art (5.1), ell. om race. 1) i forb. m. flg., direkte tilknyttet subst., substantivisk led (se ogs. bet. 3).    1.1) i egl. bet. (nu især nærmere bestemt ved num. ell. pron. den, adj. som adskillig, enkelt, forskellig; om faste forb. som al, flere, mange, nogen, samme slags se bet. 3). de nedbrøde de altere, som vare bygte af det andet slags folk (1871: de fremmede Folk). 2Makk.10.2(Chr.VI). Mand binder en Bog ind udi 10 slags Bind. Holb. Bars.II.6. Bavianer ere et slags store Abekatter. Graah.PT.I.153. Ethvert Slags Træ skal have den Grund, som det elsker. Schytte.IR. II.287. det værste Slags Coquetter. Gylb.IV. 194. Konjunktiv bruges i enkelte Slags Bisætninger.Dahlerup.SprH.27. forskellige Slags Tungetale (1819: adskillige Tungemaal). 1Cor.12.10(1907). de tre Slags særligt Offer, Almuen skal . . udrede. HBrix.DD.26.   som bestemmelse ved Maade. Der ere 3 Slags Maader, som man betiener sig af at canonisere Mennesker paa. Holb.Ep.IV.8. paa en slags maade, (jf. bet. 1.2; nu næppe br.) paa en vis ell. paa en ell. anden maade. de tro . . at de afdødes Siele paa en slags Maade skulle advare de levende. Kraft.VF.362. Fleischer.B.178. R. havde ogsaa paa en Slags Maade spillet ham et Puds. NyerupRahb.IV. 51.   i sjældnere forb. m. num.; især tusind slags. Naturen . . udbreder sine tusindslags Frembringelser. Mynst.Præd.II.107. Jorden ligger for os, fyldt med tusindslags Gaver. sa.CV.7.    1.2) i ubest. f., som udtr. for, at noget er at henregne til, minder om ell. kan sammenlignes med, er noget i retning af det, det flg. subst. betegner; ofte nedsæt., som betegnelse for utilstrækkelighed, tarvelighed, lav værdi. Fra Ringen distingveres Kimen, som er et Slags Klokke-Spill. Holb.Ep.II.82. Hun havde merket . . en Slags Forlægenhed hos Propheten (Elisa) naar han kom i hendes Huus. NordBrun.TT.10. et Slags Sky har holdt Oprørerne tilbage fra at nærme sig Kongens Person. Molb.DH.II.123. *Hun er – jeg veed ei ret, hvordan – | I Slægt med mig og Mine . . | Hun er et Slags Cousine. Heib.Poet.VIII.232. *Til et pigesødt: Godmorgen! har jeg brummet et Slags Svar. SigfrPed.NSV.30. jf. saadan 4: det var da saadan en Slags nymodens Kloak. Kirk. NT.34. (gengangeren:) *Jeg elsker dig, som en Slags Fader. Bagges.Gieng.42. jeg var med som en slags fredsmægler ┆  2) i selvstændig anv. (ofte efter præp. af).     2.1) i al alm. Klæder af to Slags, vævet tilsammen (1931: Klæder, der er vævet af to Slags Garn). 3Mos.19.19. dette Slags (dvs.: onde aander) farer ikke ud uden ved Bøn og Faste. Matth.17.21. *Odin gav os Kræfter | Af høistforskielligt Slags (Oehl. ND.247: *Odin gav os | Særskilte Kræfter; hver maa bruges). Oehl.(1831).I.18. en Egn, hvis Skiønhed er af det alvorlige Slags. Molb.UV.128. Karlens Skraa var af den tykke Slags. Elkjær.HF.5. jf.: *De bragte Føring strax | Af Æg og Melk og Smør og Høns | Og andre gode Slags. Winth.HF.109.   om underordnet begreb ell. kategori (species; jf. Digt-, Over-, Skriftslags); tidligere undertiden i zool, bot. spr. (jf. HjælpeO.), nu især (gart.) om sorter, varieteter af frugter ell. (især dial.) om racer, stammer af dyr. du skal ikke lade dit Kvæg parre sig med et af et andet Slags (Chr.VI: med andet slags; 1931: lade to Slags Kvæg parre sig med hinanden). 3Mos.19.19. (forfatterne har) skildret enhver . . Gienstand udi lige saa forskiellige Slags, som Naturen beopagter i sine Verker, hvor utallige Stykker høre til et Slags, og utallige Slags til een Art. SorøSaml. I.46. Æbler og Pærer (kan), uagtet at Kiernerne ere tagne af de allerbedste Slags, slaae tilbage til deres gamle og vilde Art. Fleischer.HB.290. i Norditalien saae jeg ikke mindre end to (skorpioner). De vare af den gule Slags, der ikke ansees som synderlig farlig. Hauch.MfU.168. vil (man) overlade valget til mig, skal jeg efter evne gøre det bedst mulige udvalg . . og tilbyder således efter mit valg af slags: Æbler (osv.). Prisfortegnelse.1884.(OrdbS.). jf. Faare- (Prosch. Faarets ogSvinetsAvl ogPleie.³(1883).22), Heste- (den spanske Hest (maatte) dele sin Betydning med Nordevropas, og især Nordsølandenes, svære Hesteslags. MøllH.III.90. LandmB.II.157. sml. Hesteslag u. I. Slag 10.2), Træ- (Ved finere Træarbejder kræves det ofte, at tynde Plader af kostbart Træ . . skal dække en ringere Træslags. Haandgern.308. de to Forestillinger: Træ og Urt . . har vi sondret . . ud i mange Træslags og Urtarter. VVed.G.174), Uldslags (Prosch. Faarets og Svinets Avl og Pleie.(1863).67). – (sj.) m. h. t. mineraler olgn.: Suhm.II.61. jf.: Sydende, smeltende Stenmasser . . har væltet (havbundens) Lag omkring, omdannet dem til ny Stenslags ved Hedens Magt. NCRom.Læsebog.III.(1887).300. D&H.II. 339.   (jf. Folkeslags 2) om (gruppe, type af) mennesker m. h. t. deres aandspræg, anlæg, opdragelse ell. familieforhold, samfundsstilling. (især i forb. m. karakteriserende (navnlig: rosende) adj.). tre slags (1871: tre Slags Mennesker) hadede min siel . . en fattig, som er hoffærdig, og en riig, som er en løgner, og en gammel hoer-karl. Sir.25.2(Chr.VI). *du er en Ven af det ærlige Slags. Oehl.(1831). IX,1.51. en forløben Konstberiderske af det fornemme Slags. Ing.EF.VI.23. *Min Moster var en simpel Enke, | Ret af det ægte, gamle Slags. Winth.V.6. Hans Fader er en Ægtemand og Huusfader af første Slags. Cit.1832. (Hjort.B.II.309). dè to Slagser af Mennesker . . de puurt unge . . eller de meget adstadige. AKohl.MP.I.94. Talen viser ham som en udpræget Polyhistor af Tidens sædvanlige Slags. CSPet.Litt.882. jf.: hun havde . . mærket, at Ørvarodds Sind og Hu var af et eget Slags. Oehl.XXXII.84. af den rigtige slags olgn. (jf. rigtig 4.2): Provsten er . . en Mand af det rette Slags. HFEw.JF.I. 326. iron.: nu gik det som en Sladder gennem hele Byen, at Rasmus var en af den rigtige Slags, at han selv havde været from, men var faldet fra. Lauesen.MF.208.    2.2) efter poss. pron. (gen. af personligt pron.) som betegnelse for en vis arts specielle egenskaber, omraade, handlemaade m. m. Mennesker af dit Slags opdrager man ikke; thi de opdrage sig selv. Hauch.IV.57. folk af Deres (min, hans, hendes) slags (dvs.: folk som Dem osv.) ┆   især efter sin, sit. Gud gjorde vilde Dyr paa Jorden efter sit Slags (1931: efter deres Arter), og Fæ efter sit Slags (1931: Kvæget efter dets Arter). 1Mos.1.25. glenten, og skaden med sit slags (1871: deres Arter). 3Mos.11.14(Chr.VI). Hver Plante har sit eget Slags af Insekt. Suhm.II.68. navnlig i forb. af (EWolff.(1779). LokomotivT.1938.193.sp.1) ell. (oftest) i sin (sit) slags, (jf. III. sin 4.4) i sin art; paa sit omraade; paa sin vis. (undertiden i sætn. m. subj. i flt. uden kongruens ml. dette og det poss. pron.). et Mesterstykke af det Latterlige i sit Slags. SorøSaml.I.72. Han er duelig i sit Slags. vAph.(1772).III. (kisterne er) i sit Slags noget fuldkomment. Molb.Dagb.130. PMøll.II.45 (se u. egen 3). Pigen hed Thyra og Hunden Karo, og efter Hans's Beskrivelse maa de have været lige storartede, hver i sit Slags. Skovrøy.Fort.139. De to danske Kogebøger er i sin Slags de ældste bevarede i Europa. OFriis.Litt.77. ene (Bl&T.) ell. eneste (se eneste 1.5) ell. (nu oftest) den eneste i sit slags, om noget enestaaende. vi skal blive det eeneste Par i sit Slags. Wand.(Skuesp.IV.15). denne Pige er den Eneste i sit Slags. Kierk.I.173.    2.3) (dagl.) i best. f.; ofte m. prægnant bet., om den noksom bekendte art, klasse; dels m. rosende bet.: den gode, rette, rigtige art; dels m. nedsæt. bet.: den uheldige, slemme art. *(jeg) Tilstaaer, at der mellem Slagset (dvs.: menneskene) findes Mangt et høyst fortreffeligt Gemyt . . | Men selv mellem disse og Gud Fader, | Tænker jeg mig dog et Pokkers Spring. TBruun.VI. 353. et trykt Hallestempel med Datum paaklistres Varene, med Angivelse af Slagset og Stykkernes Antal. Blich.(1920).XXII.159. (jeg er) klar over, hvad De indeholder, og paa hvad Maade, Slagsen som Dem skal behandles. Howalt.DB.72. H. er en konsul af den rigtige slags. Englænderne har en gentleman til konsul . . Danmark har . . ingenting, hverken konsul eller minister. Nej, H. er slagsen. KDahlerup.Mandfolk. (1934).182. i flt.: Nu véd jeg . . at Champagne snart hedder Mumm og snart Heidsick og snart noget helt andet igen. Jeg véd ovenikøbet, hvilken af Slagsene jeg bedst kan lide. Nans.JD.162.   navnlig i forb. af slagsen (jf. af arten u. Art 5.1). Jeg er selv Pige, og veed hvad der skal til (dvs.: hvordan man skal behandle mænd). Hun er ogsaa af Slagset. TBruun. Kierlighed paa Prøve.(1781). 28. *“Han havde skaaret sig med Saxen!” | Det var et Selvmord sgu af Slaxen. Rantzau. D.Nr.41. Han var altsaa en Sværmer lige til Benpiberne, en Dansker af Slagsen. JVJens.EE.74. dette franske Lystspil . . er et endog ualmindelig pauvert Eksemplar af Slagsen. Pol.²⁸/₃1920.10.sp.1. en dame af slagsen, se Dame 3. 3) i særlige forb. m. pron., adj. olgn. (om sin, sit slags se bet. 2.2).    3.1) al slags (ogs., især ved subst. i flt.: alle slags. – alt slags; sj. ved subst. i flt.: altslags fornøielige . . Billeder. SophMüll.VO.578)   svarende til bet. 1: al(le) mulige; forskellig(e); alle haande (1). Man finder . . Feyl hos Folk af alle slags Stand. Holb.Plut.II.4. skarpe Love (blev) givne mod al Slags Spaaen og Hexen. Engelst.Qvindekj.104. al Slags Daarligheder, al Slags Vantro, al Slags Synd erholder andre . . Navne. Mynst.Præd.II.139. hun formaaede sin Mand til at tage Deel i alleslags Forlystelser. Gylb.Novel.II.60. han optoges af alle Slags Mystik. VilhAnd.Litt.II.225. alle Slags Fisk. CSPet.Litt.761. Købmænd og Krigere og al Slags farende Folk. OFriis.Litt.35. al slags lige, se III. Lige 2. al(t) slags vejr, se Vejr. alle haande slags (nationer olgn.), se II. al 4.4. al(le) mulig(e) slags: Tode.VI.91 (se mulig 1.2). Skotøjsfabriker, Tekstilfabriker, alle mulige Slags Fabriker. Ekstrabl.²³/₆1939.1.sp.2.   i selvstændig anv.; dels: enhver, hvilken som helst, forskellig art. Vi see . . en stor Mængde Folk af alle Slags at holde sig til (Jesus). Vogelius.Præd.9. Der var . . mange tusind andre dyr af alle tænkelige slagser.Svedstrup. Fortællinger.(1929).21. dels (nu l. br.) i mere ubest. bet: alt muligt; hvad som helst; alle haande (2). Moth.S473. vAph.(1772). III. Der er noget af Alleslags i denne Ret Mad. VSO.I.144. Et Hæfte med Alleslags er iøvrigt færdigt og vil udkomme om en Uges Tid eller to. PVJac.Breve.223. der seilede Alleslags hen over den, Pinde, Straa, Stumper af Aviser. HCAnd.(1919).II.148. Hvad snakker han og Smed Johansen om, naar de er sammen? – Aa – om alle Slags. Schand.TF.I.100.    3.2) den (det, de) slags; dels, svarende til bet. 1: saadan; slig; undertiden let nedsæt., om noget, man ikke bryder sig om, foragter. Jeg hevner mig paa det slags folk (1871: deres Slægt), som er af Ægypten. Jud.6.5(Chr.VI). Jeg vil give hende Opskrift paa de slags Drik og Spiser, hun skal holde sig fra. Holb.Bars.III.6. det (sa. Vgs.(1731)II.6: den) slags Drick (dvs.: kaffe). sa.Vgs.III.1. Arthur hørte til de Slags Mennesker, hvis Natur vanskelig bliver dem selv klar. Hauch.IV.130. *nu er det vistnok femte Gang, | Du kommer mig med den Slags slemme Vaas. JakKnu.Va.94.   dels svarende til bet. 2; ofte nedsæt., om noget ligegyldigt, værdiløst, foragteligt. Hun er icke af de slags, der dølge deres Kiærlighed. JR Paulli.N.63. (han) var et Menneske af det Slags, som ikke findes hver Dag. Allevegne gives der gjerrige, misundelige, haardhjertede, hadefulde; men . . sjælden nogen, der i een Person forener alle disse Egenskaber. (han) var en saadan Sjældenhed. Blich. (1920).XXVII.50. Man tror ogsaa gerne, at man selv har meget mindre Forstand paa den Slags (dvs.: behandling af spædbørn). Johs Wulff.T.13. m. prægnant bet. (jf. u. bet. 2.3): I. fandt sig ikke i den slags. Freuchen.R.106. især i forb. være af den slags, have en saadan (daarlig) karakter ell. moral; være saa slem, ufin olgn. Chievitz.FG.3. Naa, du er af den Slags! GJørg.GF.28. og (eller) den slags, og (eller) mere af samme ell. lignende art; og (eller) lignende; og saadan(t). Illusioner og den Slags, dem har jeg sgu ikke mange af. JPJac.II.194. Vær nu ikke ganske forrykt og tro, at De har flere Hjerner og den Slags! Buchh.UH.49. Hun var meget trofast og den Slags, men hun var ingen Begavelse. LeckFischer.KM.143. naar man rigtig er ked af noget eller fryser eller den Slags. BerlTid.⁸/₁₀1939.Sønd.16.sp.1.    3.3) een, eet slags, (jf. een haande u. II. Haande) een (bestemt) art, sort; een og samme (art, sort). *En Doctor, og Soldat, som begge dræbe, slagte, | De ere et slags Folk, jeg ingen Forskiel seer. Holb.Paars.168. *Hans svage Syn kun eet Slags Ynde fatter. Blich.(1920).V.131. JLocher.Aargang1929.(1930).100. talem.: eet slags klædebon og lov skikker sig ej paa alle steder, se Klædebon. jf. Haande sp. 594⁵¹: Man kand blive keed af een slags Mad, man kand blive kied af een slags Kone. Holb. LSk.III.6.    3.4) flere slags, (jf. flere haande u. II. Haande) mere end een art, sort; adskillige arter, sorter. Der ere flere Slags Æbler. VSO. MO. Flere Slags Assimilationer. Sal.² XXII.730.   (sj.) forskellige (arter). Af flereslags Retter kan man snart spise for meget. VSO.II.97.    3.5) ved spørgende pron., især i forb. hvad slags. hvordan slags Folck er de Trojaner. Holb.Ul.II.2. provsten spurgte ham, om han vidste, hvad slags provster der var til. Krist.Ordspr.412. Hvorledes oprejses de døde? hvad Slags Legeme (1819: hvordant et Legeme) komme de med? 1Cor.15.35 (1907). Ø-Listen i . . Kong Valdemars Jordebog nævner . . ved hver Ø, hvad Slags Vildt, der var paa Øen. AGarboe.Agersø. (1938).33. jf. bet. 2: vi veed nu Alle, af hvad Slags Veronica er. Hauch.III.289.   (jf. hvad haande u. II. Haande) i forb. m. pron. m. sammenfattende bet. Hvo som far med oplagt Raad til anden Mands Huus, eller Gaard . . eller Eje, eller hvad Slags (dvs.: hvilken som helst) Bolig det er. DL.6–9–1. (dial.:) Nogle mente, det var Tæresyge (han var død af) – andre holdt fast ved, at det kuns var Herrens Vilje. Doktoren havde sagt: Tyfus. Men ded ku jo betyde hver Slavs (dvs.: hvad det skulde være). Gravl.EB.74.    3.6) ingen slags, (jf. ingen haande u. II. Haande) ingen som helst. Paa ingenslags Maade. vAph.(1764). Ingenslags Middel er saa stærkt.sa.(1772).III.324. ingen Slags Sygdom er mere almindelig end denne. HMatthiess. DK.34.    3.7) mange slags (sj. i ent. mangen (en) slags. *Saa mangen en Slags Dands i Verden her vil læres. Saml Danske Vers.III. 239), (jf. mange haande u. II. Haande) nu især i anv. svarende til bet. 1; ved subst. i flt. ell. ved subst. i ent. m. koll. bet.: mange forskellige arter, sorter; mangfoldig(e). Der ere i Verden, lad os sige, saa og saa mangeslags (Chr. VI: mange slags; 1907: mange Slags) Sprog. 1Cor.14.10. Andre bragte . . mangeslags Legetøi og Blomster. Molb.Ev.468. de af mange Slags Mandskab sammensatte (hjælpetropper). VilhAnd.Litt.IV.522.   ved subst. i ent. m. abstr. bet. Evangelierne fortælle os ofte om mangeslags Gienvordighed og Kummer. Mynst. Præd.II.267. smst.211.252. nu navnlig (især dial.) i forb. som sige saa mange slags tak, sige mange tak. De skal have mange Slags Tak for saadan Deres udviiste ugemeene . . artighed. Cit.ca.1770.(OrdbS.). Jeg siger så mange Slags Tak. NThThoms.UF. 45. Gravl.E.23.   (nu l. br.) m. foransat bestemmelsesord. han vilde . . tilbagegive alle de mange Slags hellige Kar. 2Makk.9.16. Guds mangeslags (Chr.VI: adskillige; 1907: mangfoldige) Naade. 1Pet.4.10. Guds mangeslags Gaver.[PC]Zahle.EtatsraadindeBruun.(1853). 15.   (nu sj.) som præd. Jordarterne ere mange Slags. Suhm.II.59. *Guds Engle er saa mange Slags | Som Dage i et Aar. Grundtv. SS.III.438. Vildfarelsen er mangeslags, den trænger selv ind i Helligdommen. Mynst. Præd.II.75. Guds Raad ere mangeslags. smst.152.   i selvstændig anv., især efter præp. af. Muligheder af mange Slags. Vilh And.Litt.III.528. (sj.) om samling, blanding af mange forskellige ting: Moth.S473. vAph. (1772).III.423. jf.: Mennesket er af Natur en Altingæder (Omnivorus) eller en Mangeslagsæder (Polyphagus). Tode.ST.(1799/ 1800).229.   (sj.) som adv.: paa mange maader; paa forskellig vis. vAph.(1772).III. 423. jf.: Mangeslags Tienere bruger han, mangeslags dannede han Menneskenes Hierter. Mynst.Præd.II.158.   (jf. mange haande u. II. Haande; sj.:) da overvældedes han . . med Arbeider af mangehaande Slags. Mall.HG.39.    3.8) nogen slags, dels (jf. nogen A; nu dial.): en eller anden; en. Forordn.(Kvartudg.)²²/₁₀1701.IX.§2. Har du noget slags kniv, du kunde ville laane mig? BornhOS. nogen slags lige, se III. Lige 2.   dels (jf. nogen B): nogen som helst. Falst. (Falsteriana.61). i sine Arbeidstimer vilde han ikke gierne forstyrres ved nogenslags Samtale. Mynst.Saml.XXIV. Broncealderens Folk har utvivlsomt ikke kendt til nogen Slags Bogstavskrift. Dahlerup.SprH.4. uden nogen Slags Motivering. CSPet.Litt.959. *Se, Skriv'rens Kone kan ikke | paa nogen Slags Maade faa Smaa. KBecker.S.III.61.    3.9) samme slags. Sammeslags Varer. vAph. (1764).   i selvstændig anv., især efter præp. af. Moth.S473. Folk af samme Slags. S&B. tre æsker patroner af samme slags som hans. Freuchen.R.75.2.1 af en slags (jf. bet. 1.2). Jeg er heller ingen Kusk længer. Jeg skulde se at blive til noget af en Slags. Elkjær.NT.144. Sønnen er journalist af en slags. OleSarvig.Stenrosen.(1955).13.   

Slags-, i ssgr. 1) [ˈslaɋs-] (ogs. Slag-, se Slagskæmpe). (jf. Slaas-) til I. Slag 5(2), i betegnelser for (deltagere i) strid; se Slagsbroder, -kæmpe, -maal. 2) (sj.) til Slags (2); se Slagsbestemmelse.