Klæde-bon, et. [-ˌbωn'] (tidligere ogs. undertiden skrevet -bond: Pflug.DP.198. Oehl.(1841).VIII.99. -baand: Reenb.II.459. jf. Levin.Gr.II.49). best. f. (l. br.) -net (Matth.9.16(Chr.VI³: klædet). PalM.U.404. Valløe.D.46). flt. (l. br.) d. s. (PalM.VIII.135. Hjemmet.1913.863. sp.2). (ænyd., glda. klædebon; af glda. klædeboneth (idet endelsen opfattedes som best. art.), sv. klädebonad, oldn. klæðabúnaðr; smsat. af I. Klæde og glda. bonæt, oldn. bú- naðr, udrustning, afl. af V. bo; jf. -mon; nu kun højtid., jf.: “er paa Veie til at tabe sig.” Levin.Gr.II.61) klædningsstykke ell. klædning, dragt. han efterlod sit Klædebon i hendes Haand, og flyede og gik udenfor. 1Mos. 39.12. Matth.9.16(se u. I. Klæde 1 beg.). Vi befale Eder strængeligen, at I (dvs.: augustinermunkene) paa nye optage Eders Ordens Klædebon efter Augustini Regel. Holb.DH.I.487. Himmelen . . er skabt af Guds Klædebons Lys. sa.JH.II.499. *Han bredte ud sit Klædebon | Og knælede med Smerte. Grundtv.PS.IV.201. *Paa Lysets Kyst han (dvs.: Chr.IV) stander | i Seiersklædebon. Ing.RSE.II.189. (hunden) nærmede sig til Fulton og trak ham i hans Klædebon. Hauch.VI.100. ordspr. (nu næppe br.): Ét Slags Klædebon og Lov skikker sig ej paa alle Steder. Mau.I.629. Holb. MTkr.439.   billedl. (jf. Dragt 3.4, Klædedragt slutn. Klædning 1.4 slutn.). den Plan at udgive Manuskriptet i sit forældede Klædebon, og ved Siden deraf at tilføie den moderne Omskrivning. Hauch.II.3. Hendes første Oversætterarbejde var en Gengivelse af Destouches' “Landsbypoeten” . . der blev antaget af Theatret og i sit danske Klædebon gjorde megen Lykke. Bobé.R.84. (han) iklæder sine religiøse Ideer et romersk Klædebon.MDrachmann Bentzon.Michelagniolo.(1908).76.