Skrubbel, en. flt. skrubler. (fra ty. schrubbel (schrobbel), til schrubbeln, se skruble; nu næppe br.) indretning til den første, grove kartning af ulden i klædefabrikker. OeconJourn.1758.195. Abildg&Viborg.F.69.   hertil bl. a. Skrubbel-mester (Melange- eller Skrubel-Mestere (i en klædefabrik). OeconJourn.1758.197).

skruble, v. -ede. vbs. -ing (s. d.). (ænyd. schruble, gnubbe (DSkæmtev.I.113); til dels fra ty. schrubbeln (schrobbeln), afl. af schrubben, se IV. skrubbe; jf. Skrubbel samt skuble; nu næppe br.) om den første, grove kartning af ulden, især i klædefabrikker; skrubbe (IV.2.2). Skrublerne faaer den (dvs.: ulden) at skal skruble. OeconJourn.1758.193. jf.: Saa snart Ulden er skrublet færdig, legges den paa Skruble-Kammeret i dertil giorte Kister.smst.198.

Skrubler, en. (til skruble; nu næppe br.) arbejder i klædefabrik, der er beskæftiget ved skrubling. OeconJourn. 1758.193. nogen arbeider saa som skroubler, kradser, spoler, spinder. Cit.1705.(Kbh Dipl.VII.751).