I. Skarp (VSO. D&H. Glahder.Retskr.) ell. Skarpe (Moth.S253. vAph.(1772). III. UfF.(Sjæll.,Loll.)), en. (i bet. 2 ogs. Skarp, et. Harboe.MarO. Funch.MarO.II. 117). [sgɐr̥b, ˈsgɐr̥𝑏ə] næsten kun brugt i best. f.; flt. (i bet. 2; l. br.) -er (Larsen). (ænyd. skarpe; substantivisk anv. af (ubest. og best. f. af) III. skarp; jf. II. Skarp, Skærpe) 1) (fagl. ell. dial.) den skarpe, skærende kant paa knivsblad, økse, sværd osv.; æg. Moth. S253. Paa Ordet “Dæk!” bringes Sidegeværet . . saaledes frem ad til høire, at Skarpen af Klingen vender op ad. MR.1832.5. *sende et Kampskrig ud over Nord, | der kan ramme som Sværdet med Skarpen. Kaalund.267. Slibningen kogte videre, mens Jørgens aarvaagne Øjne fulgte Skarpens Rand. NJeppesen.HH.59. FagOSnedk. Esp.298. UfF. (Sjæll.,Loll.). jf. Kniv sp. 857^36ff..: kniv må ikke ligge med skarpen opad. Feilb.II.220. UfF. (Sjæll.). vende skarpen til, kæmpe med skarpe vaaben; kæmpe for alvor. (han) førte sine Karle drabelig . . og vendte stedse Skarpen til. HFEw.SF.316. saasom det tyktes dem skammeligt at smøre Haser . . vendte de Skarpen til og sloges med os. Baud. KK.26.   ogs. om smalsiden, kanten af lineal, aare, haand olgn. (han trækker) aldrig Aaren op, han fører den i Vandet fremad med Skarpen. Bogan.II.23. Poul førte Skarpen af sin højre Haand over Halsen. Baud.AB.295. (han huggede) den desperate sømand et hug over håndleddet med skarpen af en lineal. Svedstrup.EG.I.85.   billedl. (Kierkegaard) havde det mægtige strømmende Foredrag, mens Pascal tog Tingen paa Spidsen eller med Skarpen. Rubow.(Tilsk.1929.II.181). give en skarpen, (dial.) give en omgang; skælde dygtig ud. Esp.298. 2)  om de partier af et skibsskrog, hvor bunden bliver smallere og løber sammen med køl og stævn i forenden og bagenden af skibet. Harboe.MarO. I Forskarpen (dvs.: af en færge) staar Styremaskinen til Forroret, men den tog ingen Skade; derimod overdængedes Skarpen med Bolte og Jern- og Træstumper. NatTid.²¹/₁₁ 1924.M.6.sp.1.

II. Skarp, et. [sgɐr̥b] flt. d. s. (Sal.² XVIII.970) ell. (l. br.) -er (DagNyh.¹⁹/₉ 1892.3.sp.6). (til III. skarp 2.2; jf. ty. das scharf) ⚔ projektil; kugle; dels brugt koll., dels om det enkelte projektil. Krudets og Skarpets Langning og Uddeeling (under kamp). SøkrigsA.(1752).§391. Canonen forsynes med Krud, Skarp og Forladninger. Cit.1771.(SøkrigsA.²Ppp2^v). “Skarpet”, Kuglerne, var taget ud af Kanonerne. VKorfitsen. TO.II.77. Skarpet (til geværet) er af Bly omgivet med en tyk Nikkelkappe; det er glat, cylindrisk med afrundet Forpart og Udhuling bagtil. Gymn.II.144. dobbelt skarp, se dobbelt 2.1.   m. overgang til III. skarp 2.2 (skyde med skarpt). Capiteinen . . skød et Skud skarp over vort Skib hen. JensSør. II.35. da de vare opkomne paa slottet, blev løsznet med skarp 36 metall 24  ^ger stycker. JJuel.16. Ved Battaillon Samlingen skal en Skive opsettes, hvorefter (rekrutterne) skal skyde med Skarp. Forordn.(Kvartudg.)⁴/₂1733. §10. *Han kalder sit Mandskab: “Gutter, I seer, | Han (dvs.: en fregat) spørger med Skarp, det er Fjendebud.” Recke.T.10. Scheller.MarO. Feilb. (u. skarp).

III. skarp, adj. [sgɐr̥b] Høysg.Anh.19. intk. og adv. -t ell. (dial. og undertiden dagl.) d. s. (et skarp Land. Pflug.DP.759. Slaget var skarp. CPRothe.MQ.II.456. skarp Skib. SøLex.(1808). som adv.: Moth.S251. Kraft. (KSelskSkr.VI.116). POWalløe.Dagb.117. jf. Kort.161f. Flemløse.138)   poet. (arkais.), egl. akk. m. ent. skarpen (Oehl.XXIV.157. Blich.(1920).VI.277. Winth.III.205). (glda. d. s. (i bet. 1: Brandt.RD.I.262), æda. skarp(ær) (i bet.: mager, indfalden (om person(s ansigt)). AM. Harp.Kr.82.159), run. skarpR (som tilnavn), oldn. skarpr, eng. sharp, ty. scharf; besl. m. oldn. skorpinn, indskrumpet, og m. Skorpe, endvidere m. skrumpe og VI. harpe; sml. skærpe   bet. 1 er nu hovedbet. (til at betegne denne bet. synes hvas at have været det opr. ord i nord.)) 1) som har (dele, partikler olgn. med) kanter ell. spidser olgn., der kan skære, stikke, saare.    1.1) om redskab til at bide, skære, stikke, hugge med osv.: som (har en del, der) er saaledes tildannet, tilslebet, at det (let) kan trænge (bide, skære, stikke osv.) gennem overfladen af noget; hvas (1); (nu l. br.) som har en fin, stikkende spids, od: spids. de havde skarpe File. 1Sam.13.21. der hialp hverken Skiold eller Brynie, hverken Hielm eller Kreft (dvs.: brystharnisk) imod dette mit skarpe Sværd. Ew.(1914).I.366. *vor Bonde . . omvelter | Med skarpe Plov den rigdomsvangre Jord. Pram.I.IX. Sylen, Naalen, Lancetten er ikke længere skarp. VSO. *For skarpe Leer sank de gule Ax. Ploug.VV.I.140. *Jeg er Ulven. Jeg har skarpe Tænder. | Og jeg søger mig et Lam i Nat. HSeedorf.DD.64.   skarpe vaaben († skarpt gevær. Holb. DH.I.239), (jf. bet. 2; l. br.) skarpslebne vaaben; ogs.: blanke (3) vaaben. Levin. Larsen. ogs. i udtr. som kæmpe med skarpe vaaben, ofte: kæmpe for alvor, paa livet løs. Sal.²XX. 153. jf.: (hun) havde et skarpt Vaaben hos sig – det, at ville tale lige ud. DagNyh.²⁹/₈ 1913.4.sp.4.   om instrumenter til kirurgisk brug olgn. *De Læger komme med skarpen Tang, | Den Kirsebærmund var dem alt for trang. Oehl.XIV.31. *Vi (læger) bruge skarpe Instrumenter. smst.II.136. Lancetten er ikke længere skarp. VSO. (anat.) i særlige forb.: skarp finger, lille krummet knivsblad, der ved en metalring kan fæstes til kirurgens finger. KirurgInstr.41. skarp hage, instrument m. spidse, tynde hager, hvorved saarrande olgn. holdes ude fra hinanden. OrdbS. skarp ske, skeformet instrument med skarpe rande, brugt til udskrabninger; skarpske. KirurgInstr.41.   (fagl.) i udtr. for at skærpe, brodde hest olgn. Skoe en Hest skarpt. vAph.(1764). Skærpningen kan udføres (ved) skarpe Hager. Grunth.Besl.84. jf. skarpskoet: Saa maatte Fanden og hans Moder hjem for at faa Geden skarp skot, saa hun kunde komme over Bjærget. SvGrundtv.FÆ.I.43.   billedl. ell. i sammenligninger (jf. knivskarp). han gjorde min Mund som et skarpt Sværd. Es.49.2. *Tiden æder med skarpen Tand, | Saa lidet monne hun levne. Oehl.XXIV.157 (jf. Mau. 10217).   det skarpe, (nu l. br.) æggen; skarpen (se I. Skarp 1). Høysg.Anh.19.   skarp kniv kan let faa skaar olgn., se II. Skaar 2 (og I. skaaret 1.2).    1.2) om andre ting: forsynet med kanter ell. (nu l. br.) spidser, der kan saare, skære, stikke; hvas (2). Da tog Zippora en skarp Steen og afskar sin Søns Forhud. 2Mos.4.25. stridt og skarpt Græs. Argus.1771.Nr.26.4. *De skarpe Tiørnebuske | Fortrænge mindste Sti. Oehl.XXIV. 136. Der voksede skarpt Græs og brogede Blomster. Madelung.EH.10. Katten har en skarp Tunge. D&H. jf. bet. 1.3: (de skibbrudne) bleve knuste mod de skarpe, fremragende Skjær. Hauch.V.121.   (fagl.) om sand: som bestaar af grove, kantede korn. Gnudtzm.Husb.196. Suenson.B.III.310.400.    1.3) (l. br. i alm. spr.) besat med kantede ell. spidse dele, partikler, ell. fuld af ujævnheder olgn. Moth.S251. Han har en Hud, saa skarp, som et Rivejern. VSO.   om vej, havbund olgn.: opfyldt af ell. belagt med kantede sten, groft grus olgn.; om vej ogs. (nu l. br.): ujævn; knudret. Mine Børn, vante til gode Dage, vandrede paa skarpe (Buhl: ujævne) Veie. Bar.4.26. (Flinterenden er) tillige ubeqvem til at ankre paa, formedelst den skarpe Grund, som efter Navnet af dette Dyb skal bestaae af Flintesteene. Thaar.KS. 215. jeg forstaar nok, De skaaner de Gule, inden de bliver vante til de forbandede skarpe Veje her. Schand.BS.46. “skarpe” Veje fulde af dybe Huller og løse Skærver. HKaarsb.(Pol.¹⁴/₇1920.8.sp.2). 2) (især ⚔) videre anv. af bet. 1, m. h. t. (brug af) vaaben ell. projektiler, der kan saare, dræbe.    2.1) om fægtning, hugning olgn.: som sker under anvendelse af blanke, skarptslebne vaaben, idet disse føres paa rette maade olgn. (mods. hvad tilfældet er under øvelses-, skinkamp, hvor der bruges stumpe vaaben, vaaben med paasat dup, ell. hvor vaabnene føres saaledes, at modstanderen ikke saares; sml. vende skarpen til u. I. Skarp 1). At Hugget giøres skarpt, kiendes derpaa, at Klingen, i det den giennemskiærer Luften, foraarsager en pibende Lyd. Falder Hugget fladt, saa er Lyden mere huul. MR.1832.12. (da de) modtoge ham med flere Stenkast, gav han sine Dragoner Ordre til at hugge skarpt. Chr A Hoffmann. Erindringer fra 1864. (1892).11. skarp eksekution, (nu næppe br.) henrettelse ved halshugning (jf. Skarpretter). MR.1799.982.    2.2) (vel til bet. 2.1) m. h. t. skud, skydning.   i forb. skarp patron, patron, der er forsynet med projektil (kugle). skarpt skud, skud med saadanne patroner ell. med anvendelse af virkelige projektiler, fuld ladning. (mods. blind, løs patron, blindt, løst skud, se u. blind 10.2, II. løs 2.4). hvis nogen paa hans Begiering og Advarsel ei vil lade sig visitere . . maa han dem dertil tvinge med skarpe Skud. Mandat²⁶/₂1720.§11. Stub.107. Man holder sig for overbeviist om, at skarpe Kanonskud formaae at adsprede en Skypompe. Ørst.VIII.54. skarp Ladning. VSO. *giv ham kun Pardon – | Men skulde den Person | Bedrage Dig – saa send ham blot en skarp Patron! ARecke.19. Skyderegl. 29. hver Musketer havde faaet udleveret skarp Ammunition til 24 Skud. Rockstroh. Hær.II.100.   i forb. som lade skarpt, se V. lade 3. skyde skarpt († skarp), (jf. u. II. Skarp). (fjenden) skød skarp paa os. Cit.1807.(HistMKbh.I.119). MilTeknO.258. Rockstroh.Hær.III.88. skyde med skarpt olgn. Moth.S251. Neppe havde den engelske Capitain hørt Svaret, før han strax lod skyde med skarpt efter det danske Vimpel. Mall. SgH.318. ofte i billedl. anv.: de smukke Nonner . . begyndte saaledes at fyre med Skarpt, fra deres Øines Batterier, at vi følte os ganske overvundne. Oehl.Øen.(1824).IV.176. Der skydes med skarpt i Folketinget. Hr. P. har paany sagt Industrien sin Mening, og Hr. K. er i Færd med at sige Regeringen sin. Berl Tid.²⁰/₁₀1921.Aft.5.sp.2.   skarp skytte, se bet. 6.4. 3) som begrænses af ell. danner lige, i vinkler sammenløbende linier; som danner ell. løber ud i en vinkel, top, et hjørne, der er forholdsvis spids(t); uafrundet; ogs.: som beskriver ell. danner en brat bue, gør et brat sving olgn.; (nu l. br.) stejl; brat; (næsten) lodret. uden for samme (ø) ligger endeel Klipper, som er høye og løber skarp til. Mincke. Søemands Haand-Bog.(1756).33. Biergbrinken er her meget skarp. VSO. (økser) med tynd eller skarpt tilhugget Nakke. SophMüll.Danmarks Oldsager. Stenalderen.(1888).16. Højder, der gaa ret skarpt ned mod en Mose. JohsSteenstr.IS.38.   (nu sj.) om holdning: stram; strunk. *Han (dvs.: en rytter) sidder skarpt i Sadlen, med Næven paa sit Laar. Winth.VI.206. spec. (⚔, foræld.) om greb paa vaaben, hvorved vaabnet trækkes saa tæt til kroppen som muligt (jf. skarptskuldret). I denne Stilling vil Geværet staae ganske lodret, eller som man siger, være skarpt skuldret. Gymn.(1828).80. Ved denne Tiltale (dvs.: fra kongen) rettede Sjællænderen sig yderligere, trak sit Gevær endnu skarpere an. AZimmermann.Erindringer.(1867).88.   om legemsdel(s linier, konturer): som ikke er afrundet, rund, buttet olgn. (hvad der ofte ell. normalt er tilfældet), men tegner sig i lige linier, spidse vinkler, bratte konturer olgn.; spids; markeret; ogs.: som har mistet sit huld; indfalden. en Mand paa omtrent 50 Aar, med skarpe Lineamenter og et alvorligt romerskt Physiognomie. FrSneed.I.299. Hun har et skarpt Ansigt. VSO. den syges skarpe Kinder. D&H. de lange brune Kinder og den skarpe Mund. Gravl.EP.14. sml.: Kvie . . lidt skarp eller kantet af Bygning. PolitiE. ²²/₆1922.3. jf. skarpskaaren: skarpt skaaret Ansigt. Bl&T. skarp manke, (vet.) om det forhold, at manken er høj og skulderen lang og skraa baade i retning forfra bagtil og i retning ovenfra nedad, indenfra udad. MR. 1832.110. Sal.²XVI.545. skarp næse. Næsen var skarp, men fin. JPJac.I.56. D&H. en skarp profil. (hun) havde en skarp Profil. NBøgh.ChrWinther.II.(1900).243. billedl. (jf. ogs. bet. 4.3): Den følgende (forfatter) Gruppe (har) en skarpere og tørrere Profil. Brandes. IV.189. denne Skuespiller (dvs.: Heinrich George) viste igaar sin skarpe Profil, fast, klar, teknisk overlegen. BerlTid.²⁷/₁₁1920.M.5.sp.3. skarp ryg (jf. skarprygget). |*Jert Øg har jo en Ryg, skarp som en Kniv. Søtoft.T.206. der var ikke lille Forskel paa, hvordan deres (dvs.: hestenes) Gang var, og hvor skarp deres Ryg var. JySaml.4R.V.208.   om kant, hjørne olgn. (undertiden m. overgang til bet. 1.2) ell. om sammensat linie, kryds, kurve olgn. meget skarpe Kurver. DSB.Banebygn.39. jf.: Benklæder med skarpt pressede Læg. Søiberg. KK.II.9. skarpe klammer, skarp parentes, se I. Klamme 2, Parentes 2. skarpt hjørne. VSO. Et skarpt Gadehiørne. MO. Jakkesæt . . enradet, skarpe Hjørner. Politi E.Kosterbl.⁷/₇1922.1.sp.2. det skarpe hjørne brugt billedl., se Hjørne 1.6. skarp kant. Han stødte sig paa den skarpe Kant af Bordet. VSO. D&H. skarpe kanter brugt billedl., se u. I. Kant 2.   om drejning fra en retning til en anden. pludselig lod hun Ulrikka (dvs.: en hest) gjøre skarpt omkring. Gjel.R.137. Hestens Bevægelse vedbliver at være mere eller mindre ynkelig, navnlig i skarpe Vendinger. Grunth.Besl.142. skarpt Sving. Bl&T. skarp, skarpere, allerskarpeste baskning, se II. bakse 1.  Skarpt braset (dvs.: meget skærpet). Harboe.MarO. Seile skarpt-bidevind dvs.: seile Vinden saa nær som muligt med skærpede Seil. VSO.    om skib: hvis bygning er spids, kileformet i bunden (jf. I. Skarp 2). SøLex.(1808). faa Øieblikke efter ilede den skarpe Skonnert, let som en Maage, henover Delawareflodens Bølger. AxelFelix.Langtfra Danmark.II.(1853).97. saadanne Skibe, der ere skarpe i Bunden. Bardenfl.Søm.II.94. skarp Bov. Scheller.MarO. jf. skarpbygget: Skarpt bygget. Harboe.MarO. 4) som fremtræder tydeligt afgrænset; som klart lader sig udskille fra, er let at skelne fra andet (omgivende, samtidigt virkende osv.).    4.1) om synsbillede: som fremtræder med tydelige omrids, tydeligt afgrænset mod baggrund, omgivelser, ell. saaledes at enkelthederne er tydelige; om omrids, (grænse)linie: som træder tydeligt frem ell. er trukket tydeligt, kraftigt op; tidligere ogs. om tegnet linie: som er trukket (stærkt) op (og ikke blot antydet, punkteret). dernest drages 2de Liner fra den given Punct, den eene blind (dvs.: punkteret) til a og den anden skarp til b, som giør en Triangel. Sylvius.Geom.54. Figurerne vare skarpt tegnede. VSO. Farver, der for vort Øje synes skarpt adskilte, som f. Eks. Rødt og Grønt, (vil) paa Billedet (dvs.: fotografier) . . falde sammen. Haandv.34. skarpe Skygger. smst.33. Iaften var Himmelen gul med dybblaa Flager i fire skarpt afgrænsede Lag ovenover hinanden. Buchh.UH.20. et meget lille, skarpt Billedfelt (i et fotografisk objektiv). Sal.²VIII.594. billedl.: (den fremmede skuespiller var) voldsom og skarpere i Konturen, end vi herhjemme er vante til at se. BerlTid.²⁷/₁₁1920. M.5.sp.3.    4.2) om lyd: som lyder kort, knapt og stærkt, tydeligt; gennemtrængende; distinkt. S&B. *Som en Bølge sig lukker | over os Aftenens Fred . . | Tys – Menneskestemmer lyde | ængstelig skarpt og klart. Schand.SD.89. (barnet) havde vækket hende om Natten med et kort, skarpt Skrig. Gyr Lemche.S.IV.221. han hørte Skud . . den skarpe Lyd af røgfrit Krudt der lyder som Piskesmæld. JVJens.RF.138. Klokketoner . . gaar skarpt igennem den øvrige Trafiklarm. Socialdem.⁵/₇1938.3.sp.2. (jf. bet. 7) om stemme: denne høje, skarpe Røst. Drachm.F.I. 470. Søiberg.KK.I.129.   om udtale af sproglyd, spec. (foræld., jf. Rask.Retskr.49f.) om udtale af stavelse, der er stødløs og har kort vokal (jf. Skarp-tone, -tonet). af Fornødenhed maa F saavelsom N, P, og T, have en skarp og hastig Lyd i vort Danske Sprogg. PSchulz.DS.16. sette et Tegn (en Accent) over Vocalen . . hvor Lyden er haard og skarp. smst.54. MO. Tonehold kaldes den mere drægende og trækkende, eller den mere skarpe og fremstødte Udtale af en Stavelse eller Selvlyd. Levin.Gr.I.27. et skarpt betonet el. accentueret Ord. D&H.    4.3) som i al alm. er let ell. tydelig at opfatte, (be)mærke, konstatere; som lægger sig tydelig for dagen, springer i øjnene; tydelig; udpræget; om (skel, grænse ved) distinktioner, graduationer olgn.: som nøjagtig kan fastlægges, bestemmes, iagttages. De fleste sige Atheisterie; men jeg er af deres Tanker, som troe, at der i en skarp Forstand ingen Atheist i Lærdom (Atheus Theoreticus) er muelig. Eilsch.Phil Brev.138. Jo skarpere man i Skrivningen kan angive Ordenes Etymologie og syntaktiske Sammenhæng, desto mere vinder Stilen i Correcthed og Tydelighed. SBloch.Da.Retskrivningslære.(1805).51. Adelen . . begyndte skarpere at afsondre sig og hæve sig frem over de frie Bønder. Molb.DH.II.421. Grænsen mellem disse to Begreber er aldrig bleven trukket skarpt. CLange.S.5. (Sibbern) skelner . . skarpt mellem Stat og Folk. Høffd. DF.113. paa Fresken Sejren over Saracenerne . . er Cardinalerne G. og B. synlige, den sidste med skarp Portrætlighed. Brandes.MB.79. den ubestemmelige Smerte i hans Bryst blev skarpere og mere stedbundet. Madelung.F. 129. Smeltepunktet, der ikke er skarpt, skal ligge mellem 55° og 70°. PharmDan.(1933). 37.   (undertiden m. overgang til bet. 6.2) om standpunkt, modsætningsforhold olgn. (diskussionen) truede med at stille de to politiske Partier endnu skarpere overfor hinanden. Wied.BS.55. gøre skarp Front mod et . . Parti. Pont.FL.235. Visens skarpe Partistandpunkt for Kongemagten. OFriis.Litt.105. 5) som sanser ell. opfatter tydeligt, klart.    5.1) om sanse-redskab ell. -virksomhed: som virker, fungerer fortrinligt, usvækket, nøjagtigt, præcist. om end Sandserne ere nok saa klare og skarpe, da vise de os dog kun Overfladen. Mynst.Betr.I.129. Naturmenneskets skarpe Sands for sandselige Forskjelligheder og store Gaver til at efterligne. Rasm Niels.G.II.31.   især om synsvirksomhed ell. hørelse. (fuglene) see meget skarpere . . end de fireføddede Dyr. LSmith.DN.68. de have skarpe Ører i den Familie, de hørte hvert Ord. HCAnd.(1919).II.368. *ja vist skal af Øjne der skarpe til | at træde et Synaaleøje! Kaalund.43. *Saa skarpt hører jeg som den sky Schakal, | saa skarpt ser jeg som den sultne Grib. Stuck.SD.65. en skarp hørelse, se Hørelse 2. jf. bet. 5.2: Høysgaard har et skarpere Øre for stumme Bogstaver end sine Forgængere. Bertels.Høysgaard. (1926).117.    5.2) uegl. anv. af bet. 5.1, om iagttagelsesevne, opfattelsesevne, forstand, intelligens, tænkeevne: levende; vaagen; opmærksom; som trænger ind til sagens kerne, tænker klart, følgerigtigt, gennemskuer noget olgn.; gennemtrængende (3.2). skarpt sînd (dvs.: forstand). Moth.S254. Rahbeks Aand var ikke dyb, hans Phantasie ikke flammende, hans Forstand ikke skarp. Oehl.Er.IV.62. *Til Folk og Forhold skarpt jeg lagde Mærke. PalM.AdamH.I.82. troer De paa den Historie? . . Den har han ogsaa fortalt os, men vi seer skarpere. Hostr.SpT.III.22. En skarp Hukommelse, Dømmekraft. MO. En skarp Intelligens. BiogrL.²VI.98. have et skarpt blik for noget (jf. Skarpblik), se u. II. Blik 3.3. et skarpt hoved: Schand.O.II.186. Mary er et skarpt Hoved, hun ser ofte klart, hvor jeg famler i Blinde. Rønberg.GK.204.    5.3) om person: dygtig til at iagttage, gennemskue noget; klarsynet; skarpsynet; ogs.: intelligent. *Rom maa mig ey i Rang med Roms Poëter sette, | Ney, jeg blant Vilde er en skarp og artig Mand. Falst.Ovid.112. Heller ikke havde hun nogen Sinde udtalt sin stille og glansløse Formening, at Kvinder, naar alt kom til alt, var en Smule betydeligere, finere, skarpere end Mænd. JørgenNiels.DH.71. i alm. spr. kun i forb. som en skarp iagttager. Schand.BS.281. Bl&T. 6) om (den, der udfører) en handling ell. bevægelse: præget af stor grundighed, nøjagtighed, færdighed, dygtighed ell. anspændelse, kraft; skrap.    6.1) om handling i al alm.: som udføres med stor grundighed, nøjagtighed, paapasselighed, energi olgn. *Slaaer paa | Harpe-Strænge | Skarp og længe. Brors. 254. (paa grusgangen) maa der fejes skarpt een Gang om Ugen. Kjærbøll.FB.49. Selv ved en skarp Harvning faar man langtfra altid Has paa det. JELange.VildePlanter.(1922).19. jf. bet. 5.1: *Han lytted skarpt; men Klangen var forstummet. Boye.PS.IV.132.   i alm. spr. kun (undertiden m. overgang til bet. 7) om nøje, undersøgende betragtning ell. opsyn, inspektion, bevogtning olgn. Kongene (vil) mage det, at der blifver skarb tilsiun med den Optugtelse og Undervisning, som mand er dem skyldig. Dumetius.III.57. Argus vil . . see sin Foged skarp paa Fingrene. Argus. 1771.Nr.22.2. holde skarpt Udkig. MO. Saaledes staaer Sagerne og Man har os skarpt i Øie. Cit.1861.(Grundtv.B.II.621). vi var alle Mand . . paa ekstra skarp Udkik efter mistænkelige Personer. Duelund.N.137.   (jf. u. bet. 6.2 og 7.2; nu næppe br.:) de Kongelige Betiente skulde befales herom paa det skarpeste at inqvirere. Stampe.II.455. den mindste Klage over en fornærmelig Behandling . . skal paa det skarpeste ansees. Reskr.(MR.) ¹⁷/₉1767.    6.2) (m. overgang til bet. 7) som (ud)føres med kraft, voldsomhed; haard; heftig; voldsom; næsten kun om kamp, krig, nu især uegl., om ordstrid, politiske, sociale stridigheder, konkurrence olgn. (Catilina) holdt et skarpt Felt-Slag med Antonio. Holb.Intr.I.93. Efter Klok. 12. komme de andre Skibe . . og da gik Striden saa meget skarpere an. Slange.ChrIV.1238. Jørgen Slentz, i Kampen ligesaa tapper, som tilforn overmodig, holdt sig mandigt, hvor Striden var skarpest. Molb.DK.121. *Det kan jeg lide, at den simple Mand | Ei tørster, naar der drikkes skarpt paa Borgen. Ing.D.II.271. I det Slag, der nu blev holdt, gik det skarpt til. Hrz.D.IV.241. Den opblomstrende engelske Klædeindustri paaførte det femtende Aarhundrede igennem den nederlandske en stedse skarpere Konkurrence. VerdenGD.III. 71. (nu næppe br.:) Der blef skudt paa det heftigste og skarpeste fra begge Parter. Slange.ChrIV.1238. Krigen var paa det skarpeste. Gram.(KSelskSkr.IV.58).    6.3) m. h. t. bevægelse, især løb, ridt: som foregaar hurtigt og energisk, vedholdende. *Fra den østre Danmarks side, | Kom de Skaanske skarp, | Sælandsfaren her vil slide, | Ingen var saa knap. LKok.(PSyv.Viser.(1695).585). de roede skarpt til. Reiser.IV.468. Naar vi rider skarpt det meste af Natten, vil mine tre Pigebørn kunne sætte Davregrøden for os ved Solopgang. Drachm.KW.25. Saa kom Massen i Bevægelse, og Politiet fulgte i skarp Marsj midt ad Gaden. AndNx.PE.III.281. Baaden krænger stærkt og suser skarpt af Sted. Jørg.JF.II.91.   især i forb. som forfølge skarpt, skarp forfølgelse. Moth. S254. Svend (maatte) tage Flugten . . skarpt forfulgt af Kong Magnus. Molb.DH.I.456. D&H. skarpt trav: ride en skarp Trav. MO.II.1239. Da hørte Aage pludselig Lyden af en Vogn, som i skarp Trav kom raslende bag ved ham. Bergs.FM.49. det nærmeste Politikammer (er) langt borte, og selv i skarpt Trav kunde det først naas efter en halv Times Forløb. Brandes.X.132. en Vogn kom kørende i skarpt Trav gennem Gaden. JPJac.II.295. Hestgarden farer i skarpt Trav henad Byens toppede Brolægning. Th Graae.GamleMinder.(1917).39. (spøg.:) der blev spillet en Nationalmelodi i skarpt Trav. MLorentzen.Søndag midt i Ugen.(1930). 13. boller i skarpt trav, (spøg.) boller i skarp sovs (se u. Sovs).    6.4) om handlingens ell. bevægelsens udøver.   til bet. 6.1, i forb. skarp skytte, (jf. bet. 2.2; nu næppe br.) d. s. s. Skarpskytte. (billedl.:) “En ret Politicus i sandhed.” – “Mand burde vel saa være, naar mand hafde at giøre med skarpe skytter (dvs.: kloge, snedige personer).” Reenb.Æ.89. Moth.S251.   til bet. 6.2, i forb. som skarp konkurrent.   til bet. 6.3. En skarp Fodgænger. MO.  skarp Seiler. SøLex.(1808). MO. D&H. 7) haardt angribende, bidsk, paagaaende ell. streng, ueftergivende, haard; hvas; skrap. (om forb. saa skarp som en ragekniv, se u. Ragekniv).    7.1) om levende væsen   (især jæg.) om hund: ivrig efter at angribe rovvildt; bidsk. Pol.⁹/₈1913.8. Frem.⁶/₄1927.omslag.3.   om person: streng, haard i sin behandling af ell. i sine fordringer til andre. dend skarpe Lovgivere Draco, hvis Lover indeholdt, at paa den allerringeste Synd, som ikkun at stiæle et Æble, skulle følge Livs-Straf. Holb.Intr.I.10. det slags Folk ere skarpe Huus-Fædre. sa.Paars.115. nu især (jf. bet. 7.3): som bruger haarde, hvasse, bidende ord. Han er meget skarp i sin Tale. VSO. den hos os skarpeste Bekriger af den udannede Litteratur. OFriis.Litt.222.    7.2) om behandling af andre, især om tugt, straf olgn. ell. dom, paabud olgn.: præget af strenghed, haardhed, ueftergivenhed. der gaaer en skarp Dom over dem, som ere Overherrer. Visd.6.6. aldrig var Homerus i skarpere Skole, end under Aristarchi Hænder. Reenb. I.206. Hun (gav) mig En skarp Tugtning med Riis. RasmWinth.S.58. *Hun (dvs.: matronen) bruger Snuus, hun spørger Nyt, | Og aver skarpt den Unge. Winth.I.22. Han maatte underkaste sig en skarp Prøve. VSO. Der er et skarpt Forbud herimod. smst. den skarpe Kjøbmandsaand, der raadede i Firmaet. CNyrop.HCEngelsen.(1914).65. jf.: jo kærere barn, jo skarpere ris, se II. Ris 4.3.   nu især i forb. skarpt forhør ell. (tidligere) skarp eksamination (Reskr.(MR.) ²⁹/₁₀1772. Reskr.⁶/₁₂1837), egl.: forhør, hvorunder der anvendtes forsk. tvangsmidler; nu kun (jf. bet. 7.3): forhør, hvor en person underkastes mange og nærgaaende spørgsmaal, udspørges myndigt og strengt olgn. Moth.S254. Nu blev der holdt skarpt Forhør, og vi maatte gaae til Bekjendelse. Hauch.MfU.276. billedl.: Iagttagelserne skal, naar de har gennemgaaet Tankens skarpe Forhør, kunne aflægge fuldstændig Bekendelse om, hvad de i Grunden indeholder. Høffd.LT.79.   paa det skarpeste olgn., (nu næppe br.) meget haardt, strengt. Cit.1705.(KbhDipl.V.793). Holb.DH.II.546.   skarpt imod skarpt, (nu sj.) haardt imod haardt (se u. haard 3.2). S&B. (jf. bet. 1.1:) *“Bæstet faldt mig an med skarpe Tænder.” | Da kiendte Dommeren, saasnart han hørte det: | “Skarpt imod skarpt, den Tømmersvend (dvs.: som havde kløvet hundens hoved med en økse) har Ret.” Wess.82. sml.: Skarpt imod skarpt, sagde tømmermanden, han vendte øgsebladet mod hundens tænder. Krist.Ordspr.447.    7.3) om udtalelse, tale: som befaler, formaner, tilretteviser ell. angriber, kritiserer paa en eftertrykkelig, ubønhørlig, hvas, bidende (og ofte samtidig kort, fyndig) maade; ogs. om persons hele maade at tale ell. skrive paa: som bruger hvasse, haarde, bidende ord. De Folck, som criticerer skarpest, ere undertiden de største Dosmere. Holb. UHH.Prol.3sc. En ypperlig, men skarp Prædiken. Luxd.Dagb.I.215. et Bref, fyldet med mange skarpe Expressioner. RasmWinth.S.79. Molieres skarpe og skaanselløse Angreb paa det farlige Cleresie i “Tartuffe”. Hrz.XIV.353. Hun solgte Brød, førte Bøger og tog mod skarpe Skænd. Buchh.Su.I.27. den engelske Regering har sendt Rusland en skarp Note. NatTid.⁶/₁₀1920.Aft.1.sp.3. en skarp pen, dels om skrivemaade, skribentvirksomhed; dels meton. (jf. bet. 7.1) om skribent. Hand har en skarp pen. Moth.P52. Han var Folkebladets Musikanmelder og blev anset for at være, hvad man kalder en skarp Pen. Tandr. K.31. (redaktøren) førte en skarp og spids Pen. HPHanss.T.III.10. skarp tunge: *det var Mester Ole Vind | Alt med den skarpe Tunge. Grundtv.PS.III.235. *mit Navn fortæres ei | Af skarpe Tunger, som med skarpe Sværd | Vi snart skal gjøre tause. Søtoft.T. 127. jf. u. Ragekniv: Somme Folk har en Tunge, saa skarp, som en Ragekniv. Grundtv. Da.Ordsprog.(1845).nr.2371. 8) hvis fysiske virkning er (ligesom) bidende, skærende, ætsende, ell. som indvirker stærkt (især: ubehageligt) paa en.    8.1) m. h. t. paavirkning af bestemte sanser   om lyspaavirkning: som virker stærkt, næsten blændende paa øjet, er meget grel. *I hendes Aasyn maled sig | Det grusomste Had . . | I Øiet funkled Ilden | Saa skarp som et Lyn. Winth.HF.93. Alle grønne Toner myldrede mellem hinanden paa Blomsterbordet lige fra de blødeste mørkegrønne til det skarpeste Gulgrønt JPJac.II.292. Det er stærk Blæst og skarpt Solskin. Jørg.OF.33.   som paavirker (irriterer) smags-, lugteorganerne paa en stærk, bidende ell. kradsende maade; som bider i næsen, paa tungen olgn. (frugten er) ey aldelis saa skarp som den Ostindiske Pebber. Pflug.DP.1114. *Var ei Ædiken skarp, og Olien sød? Riber.II.51. Tag en fed og dejlig Chesterost eller anden fed og skarp Ost. ERode.JM.20. den skarpe Lugt af Tobakken. Søiberg.KK.II.182. jf.: Længslen . . var skærende skarp som Salt i en aaben Vunde. JPJac.I.144. skarpe sager, (jf. u. bet. 8.2) se u. Sag 5.2. skarp sovs, se Sovs.    8.2) især om vædske, lægemiddel olgn.: som har en ætsende, bidende, kradsende virkning, ell. som virker stærkt, skrapt; (med., foræld.) om legemsvædske, afsondringer olgn.: som er forurenet, forgiftet, indeholder stoffer, der irriterer ell. forgifter, fremkalder sygdom (if. den ældre sygdomslære); om saar olgn.: som udskiller pus ell. andre urenheder. skarpt flod (jf. Skarpflaad). Moth.S254. et Legeme, hvis Vædsker ere blevne skarpe. Tode.ST.I.14. skarpe Draaber og Salver. Apot.(1791).407. Indeholder (kypen) for megen Kalk, er Kypen skarp. OpfB.¹VI.519. Skarpe Midler hører til samme farmakologiske Gruppe som de blæretrækkende og hudpirrende. LandbO. IV.220. jf. u. bet. 8.1: “skarpe Sager”, Potaske og læsket Kalk. Den gl.By.1927.49. om lud: *Det blev en Plet, | Som ingen skarp, med Aske blandet Lud | Udtvætte kan. Oehl.IV.23. der skal skarp lud til skurvede (ell. skabede) hoveder, se I. Lud 2. jf.: der vil skarp løv til grov synd, se I. Løv 1.   skarp hanefod,   (nu næppe br.) tiggerranunkel, Ranunculus sceleratus L. (som indeholder en ætsende saft, der kan frembringe saar paa huden; tidligere anv. af tiggere til at skaffe sig et medynkvækkende udseende). JTusch.195.    8.3) om indvirkning af vejrlig, naturkræfter, klima paa levende væsner: som bider, svier i, irriterer huden, luftvejene; bidende; hvas; barsk; ogs.: voldsom; stærk; haard; meget ubehagelig. jeg er saa bange, at du blir forkølet paa Vejen, saasom Luften er skarp her i Sielland. Holb.11J.V.9. der var indfalden en meget skarp Frost. Gram. (KSelskSkr.III. 312). det sneede og frøs skarp. POWalløe. Dagb.117. *Hu, hu! hvor Du bider, Du skarpe Vind. Kaalund.235. Det var klart og skarpt Vejr. JVJens.NH.217. Om Morgenen naar hun skulde klæde sig paa, laa Tøjet halv dækket af skarp Sne, der var føget ind gennem den utætte Dør. AndNx.DM.III.86. det skarpe Klima herude ved det nære Vesterhav. RibeAmt.1925.325. 9) (nu især dial.) om egn, jordbund: ufrugtbar, mager (p. gr. af tilstedeværelsen af sten, sand olgn. i ell. nær jordoverfladen; jf. bet. 1.3). de ældste af den samme stad skal føre qvien ned til en skarp dal. 5Mos.21.4 (Chr.VI). Schweitz . . har giort skarpe og tørre Bierge . . til frugtbare Jorder. OeconT. VI.93. *I, som Jyllands skarpe Ager pløje. Ploug.II.149. Der stod det syge Korn paa Agrene, Havre af en Fingers Længde . . Ude paa de skarpe Jorder ved Fjorden blev der næsten ingenting. JVJens.HF.131. Feilb. jf.: Græsningen til Gaarden er meget skarp (dvs.: vegetationen er ikke frodig). VSO.

Skarp-, i ssgr. 1) ⚔ af II. Skarp, fx. Skarp-henter (s. d.), -langning (Scheller. MarO.), -trækker (s. d.). 2) (i forb. m. adjektivisk sidsteled ogs. (vekslende m. tilsvarende usammensat forb.) skarpt-. se u. skarp-bygget, -gænget, -kantet, -skaaren, -skuende, -sleben, -smagende, -tegnet). af III. skarp (hvor ikke andet angives); fx. (foruden de ndf. medtagne) ssgr. af mere tilfældig forekomst som skarp-følende, -hørende, -næset, -randet, -stirrende, -tænkende.

III. skarpe, v. -ede. (ænyd., glda. d. s.; afl. af III. skarp; jf. skærpe; nu kun dial.) 1) gøre skarp (III.1) ved tilslibning, tilfiling osv.; skærpe; hvæsse. Med Strygespaannen hvetter og skarper Hakkelse-skiereren sin Skiereknif. Sort.Poet.77. Moth.S253. Feilb. UfF.(Turø, Ærø).   brodde (III.1). FrGrundtv.LK.108. UfF. (Loll.). 2) (sml. Skarpblænding) gøre (jorden) skarp (III.9); udmagre; udpine. Moth.S253. Hveden skarper Jorden, saa at paa de følgende Halme tabes mere, end der vindes ved Hveden. Høegh.AJ.79. UfF.(Sjæll.).