Sam-hør, et. [-ˌhø^?r] (vbs. til -høre ell. høre sammen; jf. Sammenhør; hos sprogrensere) det at høre sammen med, være samhørig med. De schweiziske Kantoner udløstes af deres hidtilværende . . Samhør med Riget. Fridericia. 17 & 18Aarh.I.55. Ensomhedsfølelsen griber En (ved Mols' øde strand), men samtidig Samhøret med de Slægter, som gennem ni Aartusinder har bygget disse Kyster. HVClaus.DL.32.

sam-høre, v. [-ˌhø^?rə] vbs. jf. -hør. (l. br.) høre sammen; sammenhøre; vist kun som vbs. samt i præs. part. sproglig og politisk samhøren. Jesp.M.1. Grønb.LN.218. en begyndende Fornemmelse (hos Rask) af et samhørende Norden, Skandinavismens Baggrund. Fra RasktilWimmer.(1937).10.