Sammen-hør, et. [4.3] [-ˌhø^?r] (jf. Samhør; især hos sprogrensere) til -høre ell. høre (10.8) sammen: det at være sammenhørende; ogs.: hvad der bestaar af sammenhørende dele. *I, som mildt om Spirer hygge | lunt i Skolebo, | I skal mellem Slægter bygge | Sammenhørets Bro! AntAnd.Fyen.(1901).48. Trosbekendelsens Sammenhør med Daaben. OskAnd.(KirkehistSaml.6R.I.145).   (jf. Sammenhæng 2.3) m. h. t. sprogligt udtryk; spec. (gram., l. br.) om sætningsperiode. Man finder her (dvs.: i en bog fra 1551) i êt Sammenhør både o, a og aa for å ganske iflæng. Rask.Retskr.164. smst.326. Lund.Oldn.Ordføiningslære.(1862). 271.461.