Sammenhæng, et (Høysg.AG.19. Ew.(1914).II.320.V.164. Ing.EF.XIII.208. Kierk.VII.156. Hørup.II.322. Suenson.B.II. 73.III.460. jf. MO. Saaby.⁷ Feilb.) ell. (nu uden for bet. 1 især) en (allr. Moth.H162). [ˈsam(ə)nˌhæɳ'] Høysg.AG.30.54. (sj. Sammenhang. LTid.1750.62). flt. (l. br., jf.: “uden pl.” MO. D&H.) -e (JLange.Breve. 120. JVJens.EE.65.85. Rubow.BB.270) ell. (sjældnere) d. s. (JLange.II.160. EdvLehm. (Pol.⁵/₆1921.8.sp.4). AxDam.FO.49). (ænyd. d. s. (DGrammat.III.238); vbs. til hænge (8.6) sammen (ell. sammenhænge); til dels efter ty. zusammenhang; jf. Samhæng) 1) (nu især fagl.) i egl. bet.: det at to ell. flere legemer hænger sammen, indgaar en (uopløselig) forbindelse, holdes sammen; ogs. om det forhold, at et hele ikke (let) lader sig opløse, hænger sammen, har fasthed; i videre anv., om den sammenholdende kraft, bindemidlet, ell. delenes evne til at holde sammen. Moth.H162. AWHauch.(1799).25. De talrige Høje . . bestaae foroven af et gulagtigt Sand, som har et vist Sammenhæng, men ikke i Længden modstaaer Luftens og Vandets Indvirkning. Bille.Italien.I.183. Indhængningen af den heftede Bog i den færdige Perm giver altid en vaklende Sammenhæng, og i dette svage Punkt ligger Hovedforskellen paa den indbundne Bog og den i en løs Perm indhængte Bog. BibliotH.³I. 497. Næsten alle de danske Kalksten er overordentlig rene, men Sammenhænget er hos nogle saa ringe, at Brændingen volder Vanskelighed. Suenson.B.III.460. efter præp. i: Den egentlige Hovedbygning staaer ved en Støttegang i Sammenhæng med Sidebygningerne. VSO.   † konkr.: forbindelsesstykke; sammenføjning. (raadyret) lægges paa Ryggen; og naar Laasen, som er Sammenhænget imellem Bagkøllerne, først er opskaaren, ridses Skindet langs ned over Hakken. CMüller.Koge-Bog.(1785).4. 2) (jf. bet. 3 samt hænge sp. 1079⁴⁵) overf., om nøje indbyrdes forbindelse, sammenhørighed.    2.1) som betegnelse for, at enkelte dele (forhold) er saaledes forbundne, at der opstaar en helhed, at enkelte foreteelser er nøje sammenhørende, svarer til hinanden (som aarsag til virkning, grund til følge; jf. Aarsagssammenhæng); ogs. om helhed (forhold ell. foreteelse), der beror paa, bestaar af inderligt forbundne enheder. (sagen) hafde i visse Maader Sammenhæng med den Neder-Saxiske Kredses Roe og Velstand. Slange. ChrIV.976. i Aandeverdenen (skal der) herske et eensdannet Sammenhæng, en ligedannet, systematisk Eenhed og Fuldkommenhed. Kielsen.A.III. Saasnart . . et Menneske samler sig til en forstandigere Betragtning af Livet, da søger han at forvisse sig om et Sammenhæng i Alt. Kierk.III.301. der (er i sproget) intet rationelt Sammenhæng . . mellem Tingen og Navnet. Krom. TS.⁴156.   om forbindelse ml. personer; ogs. mere konkr., om kredse, der udgøres af sammenhørende personer. Kierk.II.77. ved sin Sammenhæng med Rousseau (kunde Schiller) synes lettere tilgjængelig for Franskmændene end Goethe. Brandes.RS.89. Han saa sin Tilværelse i de almindeligt menneskelige Sammenhænge og undrede sig mest . . over denne ulykkelige Gliden udenfor, denne tiltagende Samkvemsløshed. JVJens.EE.65. jf.: (humanisterne) løser sig ud af By-, Borger-, Lavs-Sammenhængene. VVed. RF.207.    2.2) m. særlig tanke paa uafbrudt rækkefølge, fortsættelse: kontinuitet. Det er . . Beslutningens Betydning for det menneskelige Liv, at den vil give det Sammenhæng, en jævn og rolig Gang. Kierk.V.138. (fejgheden har) faaet forhindret, at Beslutningen ikke i dybere Forstand bringer Sammenhæng i Livet. smst.140. jf.: bundne fra Fødsel, fra Opdragelse, gennem alle Omgivelser til en Fortids- og Nutidssammenhæng, man var Led af. VVed.(DagNyh. ¹¹/₃1913.1.sp.3). urgamle Kultursammenhænge. De forhist.Tider iEuropa.I.(1927).317. (udviklingslæren bygger paa) Natursammenhænge man har erkendt. JVJens.(Pol. ²⁵/₁1934.11.sp.4).   historisk sammenhæng, kontinuitet i en række af begivenheder; uafbrudt udvikling. Kierk.I.335. (Topsøe) er ikke en af det moderne Gennembruds Mænd. Han er den historiske Sammenhængs Mand. VilhAnd.VT.20.    2.3) spec. om ords, tankers forbindelse, som betegnelse for uafbrudt række af tanker, logisk, rigtig forbindelse af ord, udtryk (“traad”); ogs. om den grammatiske forbindelse, hvori et ord, udtryk har sin plads (kontekst). *Et Vers, som, uden Sammenheng, | Er ilde sammenflikket, | Hvor Bladet er med Ord i Fleng, | For Riimets skyld, beklikket. Reenb.II.3. en Comoedie, som bestaaer af 5. Acter, og har en god Sammenhæng. Overs. afHolbLevned.177. glose- eller ỏrdbø̀ger, hvor ingen sammenhæng er at slutte meningen eller den rætte læsning af. Høysg.2Pr.10. jeg har næsten aldrig kunnet fatte Sammenhængen i nogen Præken. Hauch.III.26. Hvilken underlig Magt har ikke et enkelt Ord, naar det saaledes ikke føier sig ind i en Tales og Sætnings Sammenhæng, saa man kun agter paa det i Forbigaaende, men naar det uden sproglig Forbindelse stirrer paa Een med Gaadens Incitament. Kierk.VI.248. et Sted, der er revet ud af sin Sammenhæng. S&B. jf.: *kun du (dvs.: frelseren) i mine Tanker | Er den dybe Sammenhæng. Grundtv.SS.I.455.   (nu næppe br.) kort, sammenhængende fremstilling. En kort Sammenheng af Jobs Bog Capitel efter Capitel. LTid.1726.684. *Hvad jeg har drømt – omstændelig at give dig | af hvad der hænger sammen ei, en Sammenhæng, | Staaer ei selv i Valfaders Magt. Oehl.III.167.    2.4) (undertiden m. overgang til bet. 3) i forb. som i sammenhæng, som udtr. for, at noget betragtes, fremstilles som (del af) et hele, ved betragtning, fremstilling placeres i det rette forhold, i den naturlige rækkefølge, orden. jeg (anfører) deres egne Ord i Sammenhæng. LTid.1750.164. Du maa vise mig Stedet i Sammenhæng, saa skal jeg nok forklare dig det. Hrz.X.54. bringe i (logisk eller grammatisk) Sammenhæng. S&B. ikke kunne sige to Ord i Sammenhæng. smst. en Fremstilling af romersk-italiensk Kunst . . set i store Sammenhænge. Tilsk.1922.II.43. Hvad der i vor Sammenhæng (dvs.: paa det punkt, som vedkommer os) har størst Interesse, var imidlertid at selve Yderporten ændredes. HistM Kbh.3R.II.220. 3) (jf. bet. 2 samt hænge sp. 1079⁶³) som betegnelse for, hvorledes noget forholder sig, er beskaffent; forhold; beskaffenhed; nu især om en begivenheds, en sags forløb, udvikling ell. nærmere omstændigheder. (ofte m. gen. ell. (især tidligere) af). Kunde jeg kun faae fat paa dend Knægt, og høre hvordan sammenhengen er. Det er jo noget splitter galt Tøi. Holb.HP.II.2. saa længe man ikke kan indsee Tingenes hele Sammenhæng, kan man ei dømme herom. Tullin.III.58. *Jeg Sagens Sammenhæng nu fatter. Bagges.Ungd.II.57. Ved nærmere at udspørge hende begreb (hun) den hele Sammenhæng. Gylb.(1849).IX.132. Der ser man for sine Øjne den rene, klare Sammenhæng. Venstre vil Provisorierne. Hørup.II.319. ofte i forb. som den rette sammenhæng: da Rolf fik Sagens rette Sammenhæng at vide, sagde han ham at være dræbt med Rette. Suhm.Hist.I.347. Hun var nu dog særdeles nysgjerrig efter at udfinde den rette Sammenhæng i deres Forhold. Ing.EF.I.224. (folk) kender den rette Sammenhæng. JesperEw.PF.158.   (nu sj.) i forb. m. med. Sammenhængen med dette Gods (dvs.: Møgeltønder) og Mageskifte giøres vel fornøden her at optegne. Slange.ChrIV. 156. Med denne Pige har det et sørgeligt Sammenhæng. Hun har været given til 7 Mænd. Kierk.III.149. en pavelig Nuncius var . . kommen til Kjøbenhavn for at undersøge Sammenhængen med disse Biskoppers Død. CPalM.O.407.