Sød-hed, en.
flt. (sj.) -er. (jf. I. Sødme;
nu l. br., jf.: “Ordet begynder at blive noget sjeldnere (især vel i egentl. Bet.), og at vige for det nyere = Sødme”.
Levin.) det at være sød (II).
til II. sød 1.
2. Dom.9.11 (ChrVI; 1871: Sødme
). *Den
(dvs.: tiden) giør, at Eble-smag en liflig Sødhed faar.
Falst.Ovid.98. (rosiner fra Damaskus) ere meget søde og af herlig Smag . . men de store Spanske overgaae dem dog i Sødhed.
Huusholdn.(1799).III.175. *Miødens vamle Sødhed.
Boye.PS.II.80. VSO. konkr., om sødende stof: der udgik mad af æderen, og der udgik sødhed
(1871: Sødme
) af den stærke.
Dom.14.14 (Chr.VI). † til II. sød 1.
3. Vandets Sødhed.
Pflug.DP.474. til II. sød 3. Musiquen haver tabt dens . . naturlige Sødhed.
Holb.JH.I.258. Jeg blev strax slagen af Røstens Sødhed.
sa.Usynl.I.1. den sagtfærdige Luth, formedelst sin sagte Sødhed, lader sig høre igiennem andre Instrumenter.
Garboe.LH.Dedic.3. til II. sød 4.
1. den rette Motif til deres udenlandske Reyser er . . den Sødhed de finde i at leve udi Frihed.
Holb.Ep.II.422. Det er en Sødhed uden Liige at høre saa behagelige Ord af dens Mund, som man elsker.
KomGrønneg. II.267. Han følte en smertelig Sødhed i . . at overlade sig til sin Sorg.
Gylb.Novel.II. 115. Jeg har aldrig kjendt Frihedens Sødhed førend nu, da jeg er bundet til Dig.
sa.(FruHeib.HG.260). *Hun følte Hjertet banke | Ved Sangens Trolddomsmagt; | Det var en ukjendt Sødhed.
Winth.HF.31. (sj.) i flt.: Hvad Sødheder kunne vi smage i Livet, naar vi alletider skulle tænke paa Døden?
Basth.GT.158. Forliig efter lidt Ufred har sine Sødheder.
Tode.V.11. jf. hvilen er sød
(u. I. Hvile 1.
1): kiærlig trøster Han os under Kampens Hede med Seirens Glands og
Hvilens Sødhed! Grundtv.Udv.IV.437. PalM.V.419. jf. hævnen er sød
(u. Hævn 1.
1): *
Hævnens Sødhed. Rein.111. til II. sød 4.
1, m. h. t. ord, tale, skriftlig fremstilling. (salmernes) Liflighed og Sødhed.
Thielo.M.6. Talens Sødhed.
VSO. (sj.) konkr., om kompliment, artighed. (han) nød ret disse Sødheder, som man nyder den væmmeligste Medicin.
Gylb.VI.162. til II. sød 4.
3 (og 6
). *Sig hendes Sødhed væved | I mangen Tankes Gang.
Winth.ND.119. Fennimores Sødhed havde betvunget ham.
JPJac. II.171. skulde du faa et Anfald af Arrigskab – hvad gør det, naar du har saa mange Anfald af Sødhed.
KnudAnd.HH.101. til II. sød 5.
1 og 6. en Vens Sødhed
(1931 afvig.) glæder ved hans Sjæls Raad.
Ords.27.9. jf.: *Jeg maa see og smage | Din sødhed alle Dage.
Kingo.SS.IV.230.