Rød-hed, en. (glda. røtheet (3Mos.14.37(GldaBib.)); nu l. br. i alm. spr., jf.: “begynder at tabe sig.” Levin.) det at være rød; det at have en rød farve. Moth.R170. Man gløder disse Stene indtil Rødhed. vAph.Chym.III.420. (kødet bliver lige) gennemstegt (saaledes at Kødstykket i sin Midte endnu lige har bevaret et Skær af Rødhed). VortHj.II1.93.   om legems- ell. (især) hudfarve. Heeden og Rødheden i Øynene . . gaaer bort. WeisbachsCuur. (overs.1755).61. der er megen Hævelse og Rødhed i de syge Dele (af ansigtet). Cit.1872. (HCAnd.BC.IV.214). (nu næppe br.) om ansigtsrødme: vAph.(1772).III. *Rødhed ubevidst sig over Kinden strakte. PHFrim.(Poet Saml.I.7).