Pyramide, en. [pyrɐˈmi·ðə] († m. gr. form. Pyramis. Pflug.DP.1151. † Pyramid. JJuel.406. Sylvius.Geom.21.97. Reiser.II. 261. † Piramie. Cit.1716.(Thott4°1524.417). – dial. (i bet. 3.5) Pirremi, Perremi, Permi. Cit.1756.(AarbLollF.1927.Hjemst.41). Feilb. II.833. Dania.IX.28. Esp.462. CReimer. NB.34. Permin. LAndersen. Folkeliv i Ods Herred.(1919).33. OrdbS.(sjæll.). jf. Meyer.⁸ 1068. Pyramin. OrdbS.(sjæll.)). flt. -r. (ænyd. d. s.; af gr. pyramís (gen. -ídos); jf. pyramidal(sk)) 1) (massivt) bygningsværk af sten med firkantet grundflade og trekantede. skraanende sider, der mødes i en spids; spec. (og opr.) om ægyptiske (grav)monumenter af denne art. Holb.JH.I.95. *Tiden matter Alt, den sløifer selv | Hist Pyramiderne paa Nilens Sletter. Oehl.IV.145. PalM.(1909).I.471 (jf. smst.555). smst.III. 309. FolkHist.I.56.   (foræld.) om (mer ell. mindre pyramideformet) monument rejst til minde om en person ell. en begivenhed. Hvad vilde da Don Gusmann de Colibrados sige, der depenserede allene en Tønde Guld paa trende Pyramiders Oprettelse? Holb. DR.II.4 (jf. Holb. Comoedierne ved Roos.III. (1924).494). TroelsL.HF.V.94.   billedl. *I Haabets Sted . . | Staaer nu for os, som Livets Monument, | Resignationens faste Pyramide. PalM.(1909).II.482. især (foræld.): æreminde i form af prædiken, vers over en død. Danske Pyramider over . . Grefinde Birgitte Scheel. PCappel.(bogtitel. 1700). Een U-Dødelige, æres og Amindelses Pyramide. Cit.1708.(NkS4°820b.292).   (jf. bet. 3) i sammenligning. imod Sønden bliver (Sydamerika) meere spitz, og faar der en Skikkelse som et Hierte eller Pyramis. Pflug.DP.1151. derimod voxe de mindre (cedertræer), som Pyramider.LTid.1722. Nr.5.6. om bjerg(top): de 2de Bierge, som i Søen fortone sig som runde Pyramider. IslKyst.67. jf.: man (taler) undertiden om en Bjærgkegle eller en Bjærgpyramide. Steensby.Geogr.126. 2) (mat.) legeme, hvis grundflade er en polygon, og hvis trekantede sideflader løber sammen i en spids. Sylvius. Geom.21. Sal.²XIX.740.   afstumpet pyramide, d. s. s. Pyramidestub. Bl&T. omvendt († omkert. vAph.(1759)) pyramide, pyramide, hvis top vender nedad. Bl&T. regulær (Sal.²XIX.740), skæv (Bl&T.) pyramide, pyramide med toppunkt liggende i, henholdsvis: uden for en linie vinkelret paa grundfladens centrum. 3) hvad der har form af en pyramide ell. kegle; ogs. i videre anv., om hvad der tilspidses (opefter) ell. har trekantet form.    3.1) om (del af et) bygningsværk (taarn, spir olgn.); nu især (jf. Pyramidetag) om pyramideformet tag. Moth.P186. Bergen . . fører i Vaabnet 7 Kugler over hvilke staar en Pyramyde eller et Spids Taarn. Borrebye.TF.527. jf.: et lille enligtliggende Hus af raa Sten og med en Tagpyramide af Halm. JVJens.HF.35.    3.2) (især gart.) om træer (sjældnere andre planter). Pyramideaster, der i Væxten danner en smuk Pyramide. FJCJensen.Da.Havebog.⁴(1864).425. De almindelige Former, hvori det ædle Pæretræ dyrkes. Pyramide, Pæretræets naturlige Form. Bredsted.Pom.I.14. jf.: Gran-Pyramider. HaveD.(1762).184. Frederiksberg Hauge . . med sine klippede Hækker, Løvhytter og Taxpyramider. Oehl.XV.14. Ing. VS.II.185.    3.3) om (lille) pyramideformet ting ell. figur; fx. til havepynt: smaa Pyramider af Porcellains-Leer . . Pyramiden giøres enten rund eller firkantig. HaveD.(1762).42. jf.: Et Brædt med fem forskiellige Patent-Lister og syv par Pyramider. Bogtr.(1781).23.   (med.) om den midterste, borende del af en trepan. Chir.(1845).II.19. ABornemann.Operationsøvelser.(1897).155.   (herald.) om heraldisk figur (opstaaende spids). PBGrandjean.Heraldik.(1919).83.    3.4) opstabling, opstilling af ting, der har form som en pyramide, tilspidses opefter. En 3kantet Pyramid med Kugler opstablet, hvis Side af Basis er 12 Kugler, hvad er dens Indhold? Sylvius.Geom.97. Spaaner af Egebark, som Garverne have brugt, og som de siden træde sammen i . . Rammer til en Skikkelse af afkortede Pyramider. Huusholdn. (1799).I.23. Meyer.⁸   (jf. Geværpyramide 2) om sammenstilling af geværer i pyramideform. (især i forb. staa i pyramide). Hist henne var der opkjørt en Artilleripark, og her stode Geværer i pyntelige Pyramider. Holst.III.31. Med ét Spring har vi snappet Geværerne af Pyramiderne, traadt an. Bønnelycke.Sp.168. jf.: Landserne (maa) ikke lægges ned paa Jorden, men stilles sammen i Pyramide-Hobe. MR. 1828.216.   (landbr.) stillads bestaaende af tre i toppen samlede stænger, hvorpaa hø olgn. vejres og tørres. LandbO.II.750.   (billard.) form for billardspil, i hvilket (21) baller lægges i en trekant; pyramidespil. JBaden.FrO. Billard.(1933).52.   leg bestaaende i, at deltagerne triller en lille kugle mod en af fire kugler rejst pyramide. Krist. BRL.563.    3.5) om (del af) møbel (hylde, opsats olgn.), der tilspidses opefter; spec. (især dial.): væghylde, der har form af en trekant (saaledes at de enkelte hylders bredde aftager opefter); amagerhylde. Cit.1756.(Aarb LollF.1927.Hjemst.41). PMøll.(1855).II.208. Pyramiden (Tabletten) (dvs.: i en hedebostue) til Opstilling af Nips. BOls.DFM.7. Feilb. II.833. Dania.IX.28. Esp.462. CReimer.NB. 34. jf.: Oppe i Pyramidehylden over Bordenden stod Salmebogen. JVJens.HF. 98.   (foræld.) om pyramideformet bordopsats. Sex Borde med Glas og Pyramider have de revet overende. Luxd.FS.82.   (foræld.) trekantet indretning med lys til illumination af vinduer. S&B. CarlCChristensen &AHenriques.Strøget.(1931).311.   navn paa en foræld. type af opretstaaende hammerklaverer (hvis øverste del har form af en pyramidestub). Musikkat.103.    3.6) (fagl.) krystalform bestaaende af to mod hinanden vendte pyramider med fælles grundflade. Sal.²XIV.796. jf. Qvartspyramide. VSO.    3.7) (anat.) om forsk. fremspring olgn.   d. s. s. Nyrepyramide. Anat.(1840).II.448. HKrabbe.HestensAnatomi.(1885).247.   (jf. Fjæld-ben, -del) del af tindingebenet, der har form som en liggende tresidet pyramide. Panum.595. Sal.²XI.787.   (jf. Pyramidelegeme) betegnelse for to kileformede fremspring paa den forlængede marv, Corpora pyramidalia; ogs. (nu næppe br.) om del af de strengformede legemer (Anat.(1840). II.32). smst.30. Panum.289. jf. HKrabbe. HestensAnatomi.(1885).140.    3.8) † om (konkylier med stærkt opsvulmet nederste vinding af) forsk. forgællesnegle af slægterne Meloe, Dolium ofl.; ogs. om keglesnegl (Conus). vAph. Nath.VI.405.  3.9 billedl., om samfundsforhold olgn. Kongerne, eller .. Statspyramidernes Toppunkter. CPalM.OBr.I.18(år 1841 ). De gamle rige handelsætter bukker under. Samfundets pyramide skrider sammen. MartinAHans.OT.114. NyeOrd1955-98.(1999)(som produktivt 2.led i ssgr. ).   

Pyramin, Pyramis, en. se Pyramide.