Stramaj, et (l. br. m. efterhængt art.: EErichs.N.58). [sdrɐˈmai'] (nu sj. (m. ty. form) Stramin. Wilkens.Runkelroer.Nr.1. (1836).99. Manufact.(1872).344. jf. S&B.). (jf. sv. stramalj; fra nt. stramei, svarende til holl. stramijn (hvorfra nht. stramin), af ældre holl. stamijn, der stammer fra oldfr. estamine (fr. étamine, jf. eng. stamin), af lat. stamineus, fuld af traade, afl. af stamen, rendegarn, jf. Stom; især fagl.) aabent (groft) stof, især af bomuld (jf. dog Silkestramaj), der er vævet med regelmæssige firkantede huller og navnlig anvendes som grund for broderi; kannevas; spec. om saadant stof, i hvilket traadene følges parvis ad (jf. Sterm.Textil.(1937).131); ogs. om broderiarbejde paa dette stof. Meyer.³105. (i) Bibelbogen . . laa et Bogmærke af Stramaj. JakKnu.In.202. VareL.⁴810. ofte i forb. brodere, sy paa stramaj: (jeg) syede paa Stramaj med Uldgarn Mønstre, som jeg selv fandt paa. ORung.VS.87. en Sofapude broderet paa Stramaj. Buchh.EG.125.     hertil bl. a. Stramaj-arbejde, -broderi (Pont.Sk. 194), -garn (Chievitz.FG.102), -naal (dvs.: temmelig kort synaal med stort øje, der anvendes ved stramajbroderi. Manufakt.(1942).108), -papir (d. s. s. Papir-stramaj, -kannevas. S&B. PapirL.383), -stof (BerlKonv.XX. 317). (spøg. Strapudemaj. s.d. S; jf. Stramajpude ndf.).    i ssgr. Stramaj-naal (temmelig kort synål med stort øje og uden spids),    -pude (Stramajpude med gammeldags Mønster. Hjemmet.1/11 1932.32.sp.3).