prr prr, interj. som regel frembragt ved vibrering af læberne og stemmebaandssvingninger, undertiden i forb. m. snurren af tungespids ell. drøbel, og eventuelt m. forudgaaende udtale af [p] ell. [t] jf. Jesp.Fon.183. (ofte skrevet pru. – ogs. prorr. ZakNiels.Fort.103. Aakj.VB.130. ptrr. Ew.(1914).IV.382. ptro. Larsen. ptru. Kalk.V.826(sjæll.). pturr. D&H. II.148. jf. Feilb.II.890. OrdbS.(Fyn). purr. Kaalund.225. trr. S&B.II.502. NSvends.H. 130. turr. Feilb.II.896. turru. JBaden.Gram. 161). (ænyd. (skrevet) tirr, tprue (DGrammat.I.74), tvru, som standsningsraab til heste, ogs. som gengivelse af lyden af en fjært (jf. Prut), et smæk med læberne (smst.II. 262), jf. glda. ptroo, som udtr. for foragt, sv. ptro, eng. (dial.) proo, eng. † tprw ofl., nt. pr(u), hty. prr, pur(r), fr. brr; jf. brr; sml. Ideforss. De primära interjektionerna. I. (1928).353ff.) 1) tilraab til heste for at faa dem til at standse ell. blive staaende. paa Søen sagde vi ikke Prr! og holdt ikke stille for at spørge Spadserefolk om Nyt. Goldschm.VII.423. Aakj.VB.130. Aarb Frborg.1918.127. “Pruhh!” sagde Manden, der førte (hesten), og vi standsede. Pol.14/7 1935.Sønd.21.sp.3. hertil verbaldannelser som: Kuskene raaber og prrrher paa Dyrene. Bregend.Den blinde Rytter.(1927).103. turre. Feilb.II.890.III.896. overf., som opfordring til at holde inde, standse med noget, tie stille olgn.; holdt; stop. (Harlekin afbryder Orchestret med en Gebærd . .) Prr! Heib. Poet.I.324. Rappee.1858.283.sp.1. “Ja, det er altsaa mine stakkels skønne Idealer: det gode, skønne, stolte, ædle –” – “Prr! Men hvorfor da stakkels?” BerlTid.28/71921.Aft.4. sp.3. 2) (barnespr.) som gengivelse af en hests prusten, snøften. *“Prr”, siger den gamle Hest, | “jeg maa trække, som jeg kan bedst. | Gid jeg stod i min lune Stald.” Cit. 1865.(JTSadolin.SlægtenSadolin.(1924).125). som subst.: en pru, en pruhest. 3) (l. br.) gengivelse af den prustende lyd, der kan høres som udtr. for ubehag, utilpashed, kuldegysen olgn. LLarsen.Halvmennesker.(1903).66. Vis mere +