Pram, en. [pr̥ɐm'] († Pramme. vAph. (1759)). flt. -me ell. (nu næppe br.) -mer (Holb.DH.III.320. Schytte.IR.II.381). (glda. d. s. (GDLove.V.148), sen. oldn. prámr; fra mnt. pram (hty. prahm(e)), laant fra tjekkisk pram (oldslavisk pramu), besl. m. oht. farm, baad, oldn. farmr, hvad der transporteres, til II. fare; jf. II. pramme; sml. Kaag 1, Lorje) 1) fladbundet (egl. aabent, nu ogs. undertiden overbygget) lastfartøj, der bugseres, stages, ros ell. trækkes frem (af personer ell. dyr, der gaar paa land); tidligere ogs. (jf. Stykpram) om større sværtbygget fartøj af denne art, der var armeret med svært skyts (Holb.DH.II.858. Slange.ChrIV. 216). Pramme, eller Baade, som lejis til at føre Godset i Land. DL.4–3–20. Ved Køge gaaer Køge-Aae (som krævede) flade Fartøye eller Pramme, til sine Varers Udskibning. EPont.Atlas.II.356. Funch.MarO. II.105. 2) (lille) fladbundet baad (jf. Skydepram); spec. : lille baad (af norsk type) med flad ell. halvrund bund, brugt som hækfartøj i smaaskibe; ogs. (dial.) om en af fiskere brugt sejlbaad af norsk bygning med rund bund og sænkekøl (Feilb.). Harboe. MarO. smaa fladbundede Pramme, som (drengene) selv havde tømret sammen og kalfatret med oppillet Tovværk. And Nx.PE.I.150. Sal.²XIX.511. norsk pram, se III. norsk 2. 3) (nu næppe br.) bevægeligt underlag for arbejdsstykket paa en værktøjsmaskine. MilTeknO.34.  4) (jf. Mudderpram slutn.; dagl.) spøg. ell. nedsæt. betegnelse for (klodset ell. tungt) fodtøj. jf.: Hvorfor har du ikke Prammene (dvs.: nogle gamle skøjter) med? CFMortens.EF.135. 4 virkelig små og nette fødder (som han altså ikke hade smag nok at fremhæve med små sko, men druknede plebejisk i disse store pramme). Herdal.BL.105.   

Pram-, i ssgr. [ˈpr̥ɐm-] især (fagl.) af Pram 1, fx. (foruden de ndf. medtagne) Pram-drager, -ladning, -leje, -transport, -trækker.

II. pramme, v. [ˈpr̥ɐmə] -ede. vbs. -ning (HandelsTekn.329). (ænyd. d. s. i ssg. indpramme, ty. prahmen; afl. af Pram) 1) (især ) føre, transportere i pramme; oftest i forb. m. adv. (jf. ind-, op-, udpramme). Moth.P142. Skibene maae blive liggende længere uden for . . og lade deres Vahre pramme ind. Thaar.KS. 172. hendes Fader . . ernærede sig ved at pramme Brænde fra Skoven ned til Silkeborg Aaleværk. HCAnd.VI.235. i den vaade Høst 1585, da den Smule Korn, der kunde bjærges, maatte prammes i Hus. RMejborg.Nord.Bøndergaarde.I.(1892). 47. 2) (sj.) i forb. pramme om, omlade fra en pram til en anden. HCAnd.VI.237. 3) (l. br.) sejle i ell. med en pram. Ib havde . . aldrig prammet gjennem Søerne ad Gudenaa.HCAnd.VI.236. jf. Leth.(1800).