I. Bram, en. [brɐm'] uden best. f. og flt. (glda. d. s. (Rimkr.); se bramme) 1) praleri; dels om pralende udtryk: *Han har ingen Sejre vundet, | Som besynges kan med Bram. Grundtv.PS.V.327. *(kejseren lod) paa Muren en gylden Indskrift sætte . . | Som skulde berette med forfængelig Bram, | at Hæderen for Templet kun tilhørte ham.Kaalund.80. † m. præp. af (jf. bramme): en Presselov, som omsider retfærdiggiør den ugrundede Bram af den danske Pressefrihed.Rahb.E.V.197. dels (nu især; jf. bramme 3) om overmodig ell. pralende adfærd, der tilsigter at henlede opmærksomheden paa sig; pralende stillen til skue af noget (sj. i talespr., nu mest i forb. m. Brask (s. d.) ell. m. nægtelse: uden bram olgn.; jf. bramfri). *Aflægger Horerie og Skam, | Ja, Gjerrighed og Verdens Bram. Kingo.328. *Hid da du stolte Nar, med ald din Bram og Brasken.Helt.Poet.226. *Ikke for med Lærdoms Bram at prale, | Øste hun af Sandheds Kildevæld.Riber.I.147. Sandsen for . . den Selvbeherskelse, som med mindre Bram virker i det fredelige Samfund.Ørst.VII.49. (han lod) med stor Bram . . den stolte Hingst . . gjøre Krumspring.Ing.EM.III.127. *den, hvis Dag vi kom at feire, | Er uden Bram og ydre Pragt.Aarestr.62. han (indbød) en halv Snes Venner til en Tur ud i Skoven. Det skulde ske med al mulig Bram.Davids.KK.447. Faldt Talen paa . . “lærde Sager”, udfoldede han uden Bram en stor . . Viden.Schand.O.II.113. *Mens der virkes i det Stille, | uden Glam og uden Bram.Drachm.VS.199. *Filosofer, Rænkesmede, | vaase højt med Bram og Pral. Sødb.GD.50. (sj.) overf., om dyr ell. ting: (et land begavet med) afvexlende Naturscener, men alle uden Bram og store Ophævelser.Blich.IV.168. (vildænderne) kaster sig med Plask og Bram i en Vandpyt eller staar op med Rap og Skræp, idet . . Skuddet falder.Bogan.I.49. 2) (nu l. br.) udfoldelse af pragt; prunk; pomp. Jambri børn giorde et stort bryllup, og førde bruden fra Nadabath . . med stor bram (1871: et stort Følge).1Makk.9.37 (Chr.VI). Agrippa og Berenice kom med stor Bram (1907: Pragt) og gik ind paa Raadhuset.ApG.25.23. I Husene vare hverken Balsale, eller Assemblesale . . eller noget til Bram og til Overflod.Rahb.LB. I.519. derfor blev (festen) fejret med megen Bram og Glæde.Blich.I.414. 3)   hvad der tjener til pryd; pynt; stads. *I Trevler river hun sin sidste Bram (dvs.: et skærf).Oehl.Digtn.I.38.

II.  Bram, en. [brɐm'] (jf. ty. brame (ty. dial. ogs. bram); se Bræmme; paavirket af I. Bram (?)) bræmme. De hvide Blomster langs Balustraden lyste i den hældende Dag . . som en Bram af hvid Ild. Bang.SF.59.

Bram- [ˈbrɐm-] (fra holl. bram(-); maaske besl. m. I. Bram; se Bramsejl)   i ssgr., der betegner noget som hørende til bramsejlet ell. bramstangen; af disse ssgr. (se Sal.²III.820) medtages kun de vigtigste.

I. bramme, v. [ˈbrɐmə] -ede. vbs. jf. I. Bram. (ænyd. d. s., sv. og no. dial. brama; grundbet.: give stærk lyd, skrige, larme (besl. m. brumme, I. Bremse), jf. jy. bramme, blæse stærkt (op), samt sv. dial. og isl. bramla, larme; jf. braske)  1) (nu kun dial.) snakke (højt); bralre (op). MDL.49. GldgsSkæmt.VII og 38.39.   2) (nu kun dial., Esp.35) prale; gøre sig til (af noget); især m. præp. af. *Vil jeg af Daaben bramme | Og af min Jesu Død, | O, hvor maa jeg mig skamme. Kingo.289. Holb.Metam.48. FrHorn.PM. 145. endeel, som bramme af Fornuften (mods. religionen), og dog have aldeles ingen.Suhm.V.10. (han) gik og brammede af sin Helte-Gierning.Grundtv.Saxo.I.50. Helmer Blaa havde . . fulgt den brammende Rostokker og hans Skibsfolk til deres Herberg.Ing.KE.II.102.  3) (jf. u. I. Bram 1; især ) bramme med noget, fremtræde m. noget paa en iøjnefaldende ell. udfordrende maade; stille pralende til skue. Skulde du være Konge, fordi du brammer med Ceder?Jer.22.15. Du med din Ungdom veed at bramme og at braske.Helt.(MO.). *Pericles, Tullius med Tale-Konst maa bramme; | Men Skaden (dvs.: fuglen) giorde dem dog lettelig til Skamme.Holb.Metam.15. *Lad andre Nationer bramme | Med mere Glands og Pragt.Bagges.V.3. en Mand, der aldrig er traadt op for at bramme med sit Navn. Hostr.SpT.I.4. (m. overgang til bet. 4:) (bolersken) stræber at bramme med alle de Yndigheder, hun har.Rahb.Tilsk.1791. 203. *Jeg fangen er; men som en Gud | Kan jeg med gyldne Lænker bramme. Winth.D.93.    part. brammende brugt som adj. Grundtv.Udv.III.282. brammende hovmodigt Væsen.JJessen.A.35.   spec. (nu næppe br.): stille til skue paa en hyklerisk maade. de brammede med Gudsfrygt, og i Smug plyndrede Enker og Faderløse.SBHersl.L.208. du brammer med Dyd, og drives af Egenkiærlighed.Sander. NEbb.85.    (overf.) uden dadlende bet., m. tings-subj. (jf. bet. 4): have at fremvise (som noget udmærket). Denne Stad brammede med et Academie.Suhm.II.189. (den) udsøgte Bogsamling . . brammede med Naturvidenskabens og Oldgrandskningens allerkostbareste Værker.Rahb.LB. II.98. *Sneen ei kan | Bramme med større Hvidhed, end hendes Haand.Oehl.HK.31. *hiin Stad i Nord, | . . hvor stolte Værker bramme | Med et Navn, som kom fra Thor (dvs.: Thorvaldsen).Heib.Poet.X.212. m. overgang til bet. 4: *Med tusind Farver brammer Negliken.Rahb.PoetF.II.53.  4)  (abs.) bære pragt til skue; være af et udseende, der tildrager sig opmærksomheden; prange. (især om farvepragt). (dyden) bær krone, og brammer evindelig (1871: skrider . . frem med Seirskronen). Visd.4.2(ChrVI). Kingo.8. *De Blomster de bramme saa favre i Vaar.Rahb.PoetF. I.165. Iler mit Blik hen over Danmarks Sletter . . det møder der en Rad af skiønne Steder, som bramme.Dichm.(Rahb.LB.II. 116). Oehl.A.108. *Skiøndt ei hans Klæder bramme | Han stammer ned fra gammel Æt.sa.DM.53. hvor der før stod et lidet Skovhus, brammer nu en Herregaard. Blich.IV.411. *som Rosen hun brammer i rigeste Pragt.Hostr.ML.71.1 snakke (højt). (bonden) søger til Torvene, hvor han kan brame og handle frit. Argus.1771.Nr.45.2. Rask.FynskeBS.12.   2 prale. (1920: nu kun dial., senere ogs. dagl. rigsspr.).    bramme med (el. af) noget. Bl&T. (en) viden om, hvor meget mennesker gør for hinanden uden at bramme af det. Pol.16/7 1983.II.7.sp.7(jf. bet. 3 ).   3 bramme med noget . yngre: Ve os! var det dit Maal som Konge? .. Og det brammer du med i din yderste Time. KMunk.II.340. (en) Underklassedreng, der stræber efter Penge for at kunne bramme med self-made Velhavenhed. EFrederiksen.UL.179.   4 bære pragt til skue. *du har ogsaa tabt dig .. | Kun Maven brammer i sin gamle Vælde. KMunk.IV.259. Feilb.(om korn der gror godt ).