Opraab Op-raab, et. vbs. til -raabe (ell. raabe op); især i flg. anv. (jf. Navneopraab): 1) offentlig (højtidelig) opfordring til at møde; indkaldelse, -stævning; tidligere især om opbud (2) af befolkningen, nu navnlig om opfordring til deltagelse i et foretagende; proklamation; ogs. om skrevet ell. trykt meddelelse. faa eller Ingen fulgte hans Opraab om at gribe til Vaaben. Molb.DH.II.114. det Opraab af 20de Januar 1523, det jydske Raad udsendte til Almuen. CPalM.O.451. Berl Tid.19/121906.Aft.1.sp.2. 2) (emb.) det at opraabe, udraabe varer ved auktion, leverancer ell. arbejder ved licitation (jf. Opbud 4.2). *De Asiatiske hiembragte Selskabs Vahre | Ved Opraab solgtes bort. Prahl.ST.II.75. Betalingen for forgjæves Opraab ved Licitationer over offentlige Tings Istandsættelse. Skr.27/11821. Pl.27/71824. jf.: Bud eller Udbud, der rettes til Lederen (af kursnoteringen) inden Opraabet, tages der ikke Hensyn til. Lærebog i Handels - Teknik. (1925).204. (skrevet -rop. se ndf.). 1 ældre o.a.: NSchow.Ordsaml.IV.79(år 1814 ). de (vedtog) at lade et Opraab udgaa (1871: de vilde lade udraabe) i hele Israel. 2Krøn.30.5(1931). (i formen Oprop, opr. stavefejl; nedsæt.) om offentlig proklamation på flyveblade som den tyske besættelsesmagt nedkastede over Danmark 9. april 1940. LyngbyJeps.SS.218. Tyskerne har jo i deres oprop bare slaaet sig fredeligt ned i et lille fredeligt land og opført sig næsten fredeligere, end opropets løfter lod formode. Ekstrabl.29/7 1949.7.sp.2. Fra Himlene nedfaldt et Oprop, som fremholdt hvor gode Chancer for Beskyttelse vi nu pludselig havde, hvis vi vel at mærke skikkede os. JacPaludan.(DaForfBesætt.(1966).35). i videre anv. (N.N.s) protest mod at få DDF's (: Den Danske Forenings) anonyme “oprop” i sin private brevkasse. BerlTid.23/4 1990.I.11.sp.1. Vis mere +
opraabe op-raabe, v. [-ˌrå?bə] vbs. (l. br.) -ning (Schand.SB.243. Legeb.I.c.27) ell. (nu næppe br.) -else (VSO.), jf. -raab. (ænyd. oprope, fremkalde (strid), yppe (PHelie. Skrifter.II.(1932).167.238.310); i alm. spr. raabe op) 1) (nu sj.) m. h. t. person. 1.1) [3.2, 10.2] kalde frem, opfordre til at træde frem ell. komme ved at raabe vedk.'s navn. Enhver maatte fremkomme og melde sig, ligesom han blev opraabt. VSO. MO. kalde sammen til kamp; opbyde (1.3). *ud paa Kampens aabne Mark. | En Skare Danske Mænd opraaber jeg. Søtoft.KH.74. 1.2) [5.2] kalde ell. raabe paa en i afstand, saa han kan høre det; prøve at standse ell. faa til at vende om ved tilraab. LTid.1741.478. Hæren . . var kommet saa langt foran, at den umuelig lod sig opraabe. Grundtv.Saxo.III. 277. VSO. 2) [6.2, 10.2] m. h. t. ting: nævne højt og tydeligt, især i en vis rækkefølge. VSO. rigtklædte Tjenere opraabte de Fremmedes Navne. HCAnd.XII.32. naar disse (numre) opraabes (i lotterispil), maa enhver passe nøje paa og dække sit Seddelnummer. Legeb.I.c.26. især (jf. opbyde 3.2; emb.) om auktionarius: nævne, udraabe de varer, der skal sælges. Auctionens Forvaltere (skal) lydeligen opraabe de indsatte Vare trende gange efter det høyeste Bud, og hvis i saa maader den Høystbydende vorder tilslaget, beholder hand u-paa-anket i alle maader. Forordn.(Kvartudg.)19/121693.§9. (bogen) blev lagt paa Bordet, og opraabt for to Mark. Gylb.XII.235. Angivelse af, hvorledes Ejendommen skal opraabes, samlet eller i Parceller. JurFormularbog.5252. 2 (stempel på brev med utilstrækkelig adressat:) Opråbt for brevbærerne. København S. Cit.1953.(OrdbS.). Vis mere +