II. Sprag, et. [sbra^?ɋ] († Spraag. spràag eller spròg. Høysg.AG.35). uden flt. (ænyd. spraag (Kalk.IV.78 u. Sprog (sprok)); maaske delvis sa. ord som I. Sprag (m. h. t. bet.-udviklingen jf. Knas 2, I-II. Kvas); sml. dog ogs. sv. † sprag, m., afskaaren gren, sv. dial. spragg(e), m., spragga, f., samt (m. lign. bet.) no. dial. spræk, sprek, oldn. sprek, oeng. spræc, oht. sprahhulla; jf. ogs. Spregne, II. Sprok; næsten kun dial.) hvad der er tørt og frembringer en knasende lyd, naar det sammentrykkes ell. brændes; især om smaapinde, kvas (ell. affald ved fremstilling af langhalm: AarbSorø.1940.107). “smâe pinde og dißlige, som duer ikke meget”. Moth.S681. “Grenebrænde.” Grønberg. Da.-ty.Haand-Ordbog.(1826). VSO. Sprag og Kvas knasede og knækkede. Rist.FT.11.

I. Sprag, et ell. en (i bet. 1: Moth.S681. i bet. 2: Aakj.VVF.61). [sbra^?ɋ] flt. d. s. (til sprage; jf. sv. dial. sprak, n., brag, støjende tale; vistnok besl. ell. identisk m. II. Sprag; næsten kun dial.) 1) spragende lyd. Moth.S 681.   især om ildens knitren. *kun Vindens Rusk i Dør og Tag, | i Stuen Baalets hede Sprag. AxJuel.GH.65. 2) (m. h. t. bet.-udviklingen jf. II. Knag (2), I. Knæk (3)) sprække, revne (spec.: i hærdet staal. Feilb.). *Huset viser en Ko paa Baasen, | et Sprag i Gavlen, et Knæk i Aasen. Aakj.(Foraarsbogen.(1917).7). kun ved en enkelt Lejlighed har vort Venskab truet med at slaa et Sprag. sa.EE.104. uden (en) sprag: *jeg vandt dig som Ven, | og dit Venskab blev uden en Sprag. sa.VVF.61. *Din Bavtasten . . skal staa uden Sprag og Mén. sa. HÆ.73.

sprage, v. [ˈsbra·ɋə] -ede. vbs. -ning (i bet. 1.1: vAph.Chym.III.398. Tychsen.A. II.60), jf. I. Sprag. (ænyd. d. s., jf. æda. (tilnavn) Sprageleg, Spracaleg (Saxo.Gesta Danorum.I.(1931).288), oldn. Sprakaleggr; sv., no. dial., oldn. spraka; besl. m. II. Sprok samt I. Sprog; egl. lydord, jf. II. spraa, II. sprade, spradle, III. spragle samt brage, knage osv.) vise sig, optræde, virke paa pludselig, voldsom, opsigtvækkende maade. 1) (nu l. br. i rigsspr.) m. særlig tanke paa lyden: give en række skarpe, smældende lyd. Moth.S681.    1.1) om ild (ell. om hvad der brændes, opvarmes): brænde med en knitrende lyd; ogs.: sprude gnister, eksplodere, sprænges af varme; ofte i forb. m. ord af lign. bet. som flunke (se u. III. flunke 2), knage (FrGrundtv.LK.127), knase (KGudmundsson.Den storeKamp.(overs. 1933).206), knistre (Phys Bibl.XII.221), knitre (MylErich.Den jydskeHede.(1903).330. Lunde.F.93), sprude (PhysBibl.XII.221. Jak Hans.Neropolis.(1899).238) ofl. Thi som Tjørne sprage (1931: som Tjørnekvistes Knitren) under Gryden, saa er Daarens Latter. Præd.7.6. spragende Gnister. JPJac. I.191. “Sprager” Ilden i Kakkelovnen, vil det snart give Blæst. JKamp.Da.Folkeminder.(1877).396. *Alle Kogelamper sprager, | Luften hænger tyk af Os. MylErich.Is.165. Ildens tørre Spragen. ErlKrist.BT.215. upers.: Det spragede opmuntrende i Ovnen et Par Gange. JacPaludan.EV.41.   spec. (kem., foræld.; jf. III. spragle) om (vandholdigt) stof (salt), der udsættes for stærk varme: sprænges i smaapartikler under stærk knitren; forknistre; dekrepitere. Salpeteret . . med hvilket man lader de metalliske Materier sprage.vAph.Nath.V.368. Tychsen.A. II.60. jf. (i sa. bet.): Afspragning. vAph. Chym.III.398.   (l. br.) i forb. m. retningsadv. ell. præp.-led. Udi en stærk . . Ild sprager (safiren) fra hinanden i mange smaa Stykker. Brünnich.M.31. *Hver en Gnist, der fra Jernet sprager. Gelsted.JomfruGloriant.(1923). 44. (krudt) skader værre dem, som bruge det, end Fjenden, det sprager bagud af Rørene. ThitJens.VA.II.82.   m. h. t. stærk solvarme. *Varmen sprager | i din Ager. Bergstedt.III.49. I Solvarmen sprager Buskene. AchtonFriis.DØ.III.18.    1.2) (jf. Spraais) om is, der brister under fødderne. det var morsomt, naar det rigtig vilde “knage” og “sprage” (naar man løb paa is). FrGrundtv. LK.200. den klingre, spragende Lyd af det tynde, bristende Glar (dvs.: is paa vandpytter). KnudPouls.BD.13.    1.3) (l. br.) om andre lydindtryk. den kloge Smed (krøb) gennem en stor Egekævle, (saa) det knagede og spragede i Klodsen. NordsjællF.III.185.   om boblende ell. brusende lyd. stranden sprager. Moth.S681. Mudderet paa Bunden sprager og sender Bobler tilvejrs. AchtonFriis.DØ.I.109. 2) (sj.) om synsindtryk (jf. II. spragle). Løvet . . spragede i alle Farver. Thuborg.Mig ogJohannes.(1937).70. 3) (jf. Sprager; dial.) om persons optræden, tale osv.: sprade (II.3). “tale store ôrd”. Moth.S681. MDL. (u. spraage). Feilb.