Op-march, en. [3.3] (især ⚔) vbs. til -marchere (ell. marchere op); navnlig: udvikling (under fægtning) af en troppeafdeling (taktisk opmarch) ell. troppers sammendragning efter mobilisering og fremrykning inden krigsoperationerne (strategisk opmarch). VSO. MilTeknO. det Regiment, Johannes hørte til, blev standset i sin Opmarsch. Hrz.JJ. III.58. den tunge, dumpe Tone af Hærmasser i Fodslag, Opmarschen mod Grænserne. JVJens.A.II.220. jf.: Opmarch . . med Skibe. Scheller.MarO.   billedl.; især i forb. som være i opmarch, være i anmarch; navnlig: tage sin begyndelse; være ved at indtræde. “hvordan fik De at vide, at Politiet kom?” “Jo, jeg skal sige Dem . . naar Privatvægteren ser, det er i Opmarch, saa giver han de tre Slag paa Ruden.” CMøll.PF.240. Fagforeningsbevægelsen og Arbejderstandens vældige Opmarsj. Pont. LP.VIII.117. der skulde tages Stilling til den Strike, som er under Opmarsch.HomoS. VD.14. der er en Forlovelse i Opmarch. Borregaard.VL.III.133. 1 (jf. -marchere slutn.). Buffet med Opmarch af Nikkelkander og Visitkortskaal. AaseHans.HS.53.   

Opmarch-, i ssgr.
spec. vedrørende (opstilling i) kø af ventende biler (ved vejkryds, færgelejer olgn.). Opmarch-baas (Bek.nr.225 1/7 1955.§40. NyeOrd1955-98.(1999)), -bane (Bl&T.Suppl.), -plads (opmarchplads for biler til færgen. Statstidende.6/11 1959.1.sp.5).