Maddike, en. [ˈmað'igə; sj. ˈmaðigə] (ogs. skrevet Madike; nu sjældnere i rigsspr. Mad(d)ik. Holb.Paars.315. OFMüll.ZoolPr. 215. MO. – nu kun dial. Mark. Lincke. BilligSvar.(1745).b^r. Esp.215). flt. maddiker. (glda. madk, madek (Suso.159), madickæ (Mariagerleg.397), sv. dial., no. mark, makk, oldn. maðkr, mnt. maddik, jf. sv. mask samt ty. made, got. maþa (jf. II. Made); muligvis besl. m. oldn. motti, møl; jf. Mading 3; i dansk foreligger til dels paavirkning fra mnt.) 1) lemmeløst, ormelignende dyr, spec. (zool.) om lemmeløs insektlarve med hvidlig opsvulmet krop og (i alm.) uden skarpt afsat hoved. levende Orme og Madiker fulde ned af Luften. Holb.Berg.85. de Marcker som findes i gammel Ost. Lincke.BilligSvar.(1745).b^r. Lumbricus terrestris . . Regn-Orm, Maddik. OFMüll.Zool Pr.215. han satte Maddiken paa Krogen. Suhm.(SkVid.XI.131). Man maa være Maddike, før man kan blive en ordentlig Bi. CEw.Æ.I².24. BMøll.DyL.III.274. Boas. Zool.⁴339.   (jf. Kødmaddike) om larver, der lever i og af kød, aadsler olgn. Orme bredes under dig, og Maddiker bedække dig. Es.14.11. *Kun fule Maddiker dit dovne Fedt | Skal æde. Grundtv.PS.II.91. det Mylr af Maddiker, der kan vælte frem af et henraadnende Aadsel. Frem.DN.574.   (jf. bet. 2) i sammenligninger. Holb.Paars. 315. (en rangsyg) paatager sig Tieners Skikkelse, kryber som en Madik paa Jorden. sa.MTkr.313. 2) (jf. II. Kryb 2) overf., om person, der i en vis henseende ligner ell. kan sammenlignes med en maddike (1). Maddikerne, som opstaar paa de nationale Samfunds raadne Rødder, Storstædernes Ormekryb. Pol.¹⁸/₃1920.11.sp.4.   om en ringe, ussel, foragtelig person. Mennesket, den Orm, og Menneskets Barn, den Maddike (Chr. VI: madike). Job.25.6. Wess.52. nu har hun vraget mig, den navnkundige Kunstner, for den navnløse Maddike, Zappalos er hans Navn. FrPoulsen.HH.290. om den talende selv, som udtr. for stor ydmyghed: jeg er en fattig Bonde, en Træl, en Slyngel, en Hanrej, en sulten Luus, en Madike, en Carnalie. Holb.Jep.II.1. Clitau.IR. 27. jeg er en Maddike imod ham i Klogskab. PAHeib.Sk.I.36.

I. March, en. [mɐr̥ʃ] (nu kun dial. Mars. Moth.M80. Stub.103. JBaden.Horatius.I.466. VSO. Feilb.II.561. Esp.453. – † Marsk. LTid.1725.565.1727.149. vAph. (1759)). flt. -er. (ænyd. mars, marsck; fra fr. marche, til marcher, se marchere; jf. II. march)  1) om gang, vandring; dels i al alm. (i rigsspr. især som billedl., spøg. brug af flg. anv.); dels: det at marchere (2); spec. ⚔ om soldats ell. troppeafdelings tilbagelæggelse af en strækning til fods ell. (i videre anv.) til hest ell. paa køretøjer; ogs. om den strækning, vejlængde, der tilbagelægges paa en dag (dagsmarch) ell. mellem to hvil, raster. Hand tôg sin marß derhen. Moth.M80. *Fogden . . strax Befalning gav hans broget Hest at sale, | At lafve sig til March. Holb.Paars. 94. han (gjorde) langsomme og korte Marcher, for at beskatte Landet og forsiune sig med visse Fornødenheder. Slange. ChrIV.1025. Enhver gemeen Soldat . . bar paa sin Ryg paa Marsen . . tolv Palisader. JBaden.Horatius.I.466. Ved en Marche forstaas Taktgang i samlet Trop. Skridtlængden er 80 cm. Marchetakten er 115 Skridt i Minuttet. Gymn.I.98. Til Sygeværelserne stod Dørene aabne allevegne, men hvad kunde jeg naa at se i min hovedkuls March ned ad Linoleumskorridoren. Buchh.UH.36. Den umiddelbare Beskyttelse af hvilende eller marcherende Tropper danner Fodfolket, under større Forhold og da navnlig under Marcher tillige Artilleriet. Sal.XV.1084.    sætte sig i march, (nu l. br.) begynde at vandre, marchere; sætte sig i bevægelse. Denne Person, som var en General af Caracteer, satte sig alt saa i Marche, at opsøge Henry. LTid.1732.781. Leth.(1800). D&H. vinde fjenden en march af (Skuesp.VII.228) ell. fravinde fjenden en march, ⚔  (nu l. br.) naa et vist punkt en dag før fjenden. MilTeknO.177. blæse, slaa march, (nu næppe br.; jf. bet. 4 samt Generalmarch) ved trompetblæsning, trommeslag olgn. give tegn til opbrud og afmarch. Moth.M80. Leth.(1800). MilTeknO.177. march paa stedet, det at lade benene bevæge sig, som naar man marcherer, men uden at flytte dem fremad; ofte billedl. Pendulets ensformige Marsch paa Stedet. Nathans.S.152. † anden march, d. s. s. Andenmarch. Blich. (1920).XII.184. (en student) lærte mig Latin og Fransk . . og under hans Patrocinium nærmede jeg mig Parnassus i anden Marsch. smst.VIII.118. 2) † om vandrende, marcherende samling personer; især: optog; procession. Druiderne som bare Brød og Viin, komme sidst, og Marsken blev sluttet ved deres ypperste Hoved, som havde sin Præstelige Dragt af fin Lærret. LTid.1726.362. 3) (jf. marchere 3) overf., om tings bevægelse; sml. sp. 977⁵⁸ samt Kontramarch 4   spec. (nu næppe br.) m. h. t. forsk. brætspil; dels om figurernes, brikkernes, bevægelser paa brættet (frem- og tilbagerykken) i spil som skak, tric-trac: Kongens Marsch (i skak) er fra Tavl til Tavl i lige Linie og paa tvers. Spillebog.(1786).189. smst.209. dels (ved omtydning af det foræld. spilleudtr. Matsch, matsch, spil, der tabes ell. vindes, det at tabe ell. vinde helt og holdent (hvorom se Spillebog.(1786).169f. Meyer.); jf. eng. march, storeslem (i skærvindsel), ty. mat(s)ch, marsch, vundet spil, tout; fra ital. marcio, tabt spil) om den sidste del af toccategli, hvor man efter at have passeret felterne fører, spiller sine brikker ud af brættet (den, der først opnaar dette, har vundet). Blich.(1920). XIX.47. jf. HBrix.B.95. 4) det musikstykke, der spilles (tidligere ogs. de trommehvirvler olgn., der udføres) under en march (1) for at stimulere og regulere personernes gang; ogs. om musikstykke, der uden at have et saadant praktisk formaal har samme karakter (samme takt, samme kraftige fremhævelse af rytmen olgn.); ogs. (især dial.) om gldgs. danse (Feilb.; jf. Kontramarch 3). *Saa blev den Pilegrim beordret til at vandre; | En Mars blev spillet smukt af Falster og de andre. Stub.103. MusikL.(1801).155. Vagtparaden (spillede) en af de gamle, troskyldige Marscher. PLevin.HL.332.   blæse (S&B.) ell. slaa en march, ⚔ paa blæseinstrument ell. tromme udføre en melodi at marchere efter. Gevær præsenteres, og (der) slaaes en kort Marche. SøkrigsA.(1752).§834. vAph. (1759). jf. u. General-, Honnørmarch. blæse (sj. spille. Grundtv.PS.IV.193) en en march (VVed.M.6) ell. (især) blæse en en lang march, (dagl.) blæse en et (langt) stykke (se blæse 2.5). jeg blæser ogsaa baade Vedtægt, Kleresi, Øvrighed og hele Kommersen en lang Marsch. JakKnu.LF. 90. Vind og Vejr blæste de en lang Marche. Rørd.P.34.1 overf. Tidens .. March imod almindelig Lighed. JVJens.(Pol.6/10 1936.15.sp.2).    march på stedet, ofte billedl. Fredskonferencen er en March paa Stedet. Socialdem.5/8 1946.1.sp.2. March paa Stedet i Moskva. Information.14/3 1947.1.sp.1.   

  II. march, interj. [mɐr̥ʃ] (fra fr. marche, imp. af marcher, se marchere   nu ofte opfattet som identisk med I. March) egl. (⚔ ell. gym.): kommandoord, der bruges, naar en march (1) skal paabegyndes; ogs. (talespr.) brugt i al alm. som befaling til en om at gaa (bort); (dial.) brugt i videre anv. som adv. m. bet.: bort(e), væk, fløjten (Esp.453). Holb.Tyb.III.5. jeg (dvs.: hververen) . . maae (enten) have Penge, eller ogsaa (maa) Mikel følge med . . 30 Daler paa Bordet, eller marsch. Skuesp.II5.28. *Fremad Marsch! omkring! gaae hjem! | Er ikkun et Øjebliks Affære. Blich.(1920).IV.208. Derpaa begyndes med den egenlige Marschering. Paa Commandoordet: Marsch! bringes den venstre Fod raskt lige frem. Gymn.(1828). 69. Deling – marche! Gymn.I.99.   marchmarch, som ordre til ilmarch. Larsen. nu som kommando til en rytteriafdeling om at lade hestene løbe saa hurtigt som muligt (over en strækning af højst 100 m.). ExercRytt. 139. Frøken Faubel hvæste: Du kan forberede dine Forældre paa, at jeg en af Dagene aflægger dem et Besøg! Afsted med dig, March! KMich.PG.134. *Det Fad, tænker Drengen, | var mindst til en Maasfuld | og Marsj op i Sengen! Bergstedt.Børnesange.(1932).46.   

March-, i ssgr. (især ⚔) af I. March 1, fx. (foruden de ndf. medtagne): March-anvisning, -bestemmelse, -dag, -disciplin, -formation, -hastighed, -kadence (se u. Kadence 2.2), -kolonne, -lejr, -melodi, -plan, -takt, -tempo, -tid.

marche, v. [ˈmɐr̥ʃə] -ede. (afl af. I. March; især dial.) d. s. s. marchere. *Dér marscher Skyttelauget hjem | ad Vejen ind til Staden. Bartrums.JV.48. Feilb. Esp. 453.

I. Mark, en. [mɐr̥g] Høysg.AG.31. flt. -er ell. (nu kun dial.) -e (Holb.Hh.I.248. Stampe.II.102. Raff.(1784).400. Meisling. Overs.afÆneiden.I.(1824).5. jf. Feilb.).   (arkais., sj.) gl. bøjningsform (egl. dat. ent.) marke. *deres Skjolde dreve langt i Marke. DFU.nr.4.27. det lødt vidt over Marke. PMøll.I.151. (æda. d. s., oldn. mǫrk (gen. markar), ty. mark, oeng. mearc, got. marka, jf. (laant fra germ.) ital. marca, fr. marche, grænse; besl. m. lat. margo (se Margen); vist opr. m. bet. “grænse” (jf. u. I. Grænse), dernæst “grænseskov, grænseland, skov” osv.; jf. Markis) 1) (hist.; jf. propr. som Steiermark, Mark Brandenburg) grænseomraade; grænseland; især om de landomraader ved det frankiske riges grænser (ofte bestaaende af nyerobret land), der af hensyn til rigets forsvar var organiseret paa en særlig maade under en med vidtstrakt myndighed udstyret embedsmand, markgreve (jf. Markgrevskab). Moth.M72. *Hvo gav dig Skaanes Marker at bestyre? Oehl.IV.11. JohsSteenstr.(Univ Progr.1900.I.9). det romersk-tyske Kejserriges Marker. D&H. Fortællingen om, at først Knud den Store 1026 skal have erhvervet den slesvigske Mark, beror paa en Misforstaaelse. Sal.²XXII.1028. 2) om landstrækning, der ligger hen i naturtilstand, er ubebygget (tyndt befolket), ell. (ofte vanskeligt at skelne fra bet. 4) om landomraader, der ligger uden for byerne og af disses beboere regnes for fri natur (“landet”); især om terræn af forholdsvis jævn, slettelignende karakter, som egner sig til dyrkning og ikke er skovklædt (om forb. til marks se u. bet. 4.2).    2.1) (i rigsspr. især højtid.) i al alm., især i best. f. Hvor noget Market uden for Byen paa Marken holdis. DL.3–9–3. der var Hyrder i den samme Egn, som laae ude paa Marken, og holdt Nattevagt over deres Hjord. Luc. 2.8. *Fra qvalmfulde Mure | Til Marken saa huld! Oehl.I.14. *Han (dvs.: gud) føder Fugl og Markens Lilie klæder. Ing.RSE. VII.240. i Danmark ophørte jo Skikken at rejse Runestene paa Marken langt tidligere end i Sverige. Rosenb.I.138. (l. br.) i flt.: de Taler, (Berg) holdt omkring 1870 ude paa Markerne. EHenrichs.CB.82.   i forb. m. (i modsætn. til) andre betegnelser for naturforhold. *Nu hviler Mark og Enge | Nu alle gaa til Senge, | Nu slumrer By og Land. SalmHj.67.1. Bierge og Marke. LTid.1727.92. *Kongen jager | End ved Nat paa Sjællands Ø | Over Skov og Mark og Ager. Hauch.SD.II.305. *Du, som har Sorg i Sinde, | Gak ud i Mark og Lund. Winth.HF.210. (hun) gik hele Dagen over Mark og Mose ind i den store Skov. HCAnd.V.169. *(lærken) sang om grønne Mark, om brune Hede. VEsm.FD. *om Vaaren hver Fugl | over Mark, under Strand | lader Stemmen til hilsende Triller sig bøje. Drachm.DVE.147.   (poet.) om (og ved tilknytning til sidste led af) Danmark: *Guds Fred! hvor I bygge, | Paa Mark og paa Fjeld. Grundtv.Udv.IV.249 (jf. VilhAnd.N.46). *dejligst vi finde, ved Vugge og Grav, | Den blommede Mark i det bølgende Hav. sa.PS.V.64.    m. attrib. bestemmelse, der angiver, til hvem ell. hvorunder en saadan strækning hører. *hvi kunde jeg ei paa de troiske Marke | Finde en hæderlig Død? Meisling.Overs.afÆneiden. I.(1824).5. *Det mylrer paa Sletten ved Seinestaden, | Paa Satorys Marker Trommerne røres. Drachm.D.47. de(n) elysiske mark(er), se u. elysisk 1.   ordspr. skoven har øren, og marken har øjne, man skal være meget forsigtig med, hvad man siger og gør, selv hvor man tror sig helt alene. Mau.12119. VSO.    2.2)  uegl. ell. overf. *hans Blik og hans Tanke kun fremad | Stræber, i Stjernernes Mark, Himlens ugrændsede Dyb. Heib.Poet.VIII.380. *Ud over Havets Mark, den øde, | Svæver en Fugl i vildsom Flugt. Winth.III.21. en Fjord, der er delvis dækket med sammenfrosne Marker af gammel Polaris. Knud Rasm.GS.I.36. jf. ssgr. som Fjæld-, Is-, Lava-, Snemark.   (maaske delvis til bet. 4.2; jf. ogs. bet. 3.4) om omraade for en virksomhed, omraade, hvor noget frit kan udfolde sig olgn. (jf. Arbejdsmark). Den tredje Mark for Veltalenheden havde . . Domstolene været. CHRafn.Den lat.Litteraturs Hist.(1890).61. Korporligt havde (Hall) alle Betingelser for at gøre sig gældende paa den politiske Mark. EHenrichs.Mændene fra 48.(1911).54. ofte i forb. som der er en mark aaben for, (jf. u. bet. 2.3) der er et virkefelt for, ell. der er raaderum, spillerum for noget. der blev en Mark aaben for Formodninger. Mynst.BlS.III. 196. Vort Theater . . har en stor, og vistnok den bedste Mark i Kunstens Rige aaben for sig. Heib.Pros.VII.39.    2.3) (undertiden m. overgang til bet. 3 og 4) i faste forb. m. attrib. adj. aaben mark. 1. i egl. bet.; se aaben 3.1-2. 2. (jf. bet. 2.2 slutn.)  overf.: virkefelt, frit spillerum olgn. nu, da Krigen var udbrudt, var der aaben Mark for alle Kombinationer. AFriis. Danmark ved Krigsudbrudet1870.(1923).68. fri mark, se I. fri 7.2. slet, vild, øde mark, se slet, vild, øde. vid mark. VSO. Hos.4.16(Chr.VI afvig.). nu kun () billedl., om stort omraade, virkefelt ell. spillerum. dette stykke af Natur-Videnskaben aabner en viid Mark for en og hver som vil det ret betragte. LTid.1740.269. en vid Mark af Bestemmelser. PMøll.II.172. Endnu er der langt frem, en vid Mark for Undersøgelse. HKiær.VO.6. 3) spec. anv. af bet. 2, om (aaben) landstrækning, der er omraade for militære ell. andre (lign.) operationer (jf. Jagt-, Slagmark) ell. er kampplads, undersøgelsesomraade olgn.    3.1) om landstrækninger, omraader, hvor militære operationer frit kan udvikle sig (mods. fæstning olgn.); de landstrækninger, hvori krigen føres; i videre anv.: det at være i krig under saadanne forhold, det at være i felten.   holde marken, (nu næppe br.) være paa felttog; være i felten. Hand holt marken den hele sommer. Moth.M73. som Soldaterne ikke længere kunde holde Marken, begav han sig udi Vinter-Qvarteer. Holb.JH.II.90. VSO.   styret af præp. i: i felten. møde sin fiende i marken. Moth.M73. Udi ovenmælte Spanske Successions-Krig havde de til sidst 129000 Mænd i Marken. LTid.1745.469. De kunne stille 20,000 Mand i Marken. Blich. (1920).XIII.6. Daniel Rantzau (havde) tjent under Kejseren . . ved Hoffet og i Marken. Rørd.HS.45. uegl. ell. overf.: (Sibbern) traadte bestemt i Marken mod Hegel. Høffd.MA.I.84. Hele Politikorpset er tidlig i Morges dirigeret i Marken under Ledelse af Kriminalassistenterne L. . . og A. Ekstrabl.²³/₉1929.1.sp.5. drage ell. (nu næppe br.) gaa (Moth.M73. Grundtv.KrG.76) i marken, drage ud i krig; drage, rykke i felten; nu oftest billedl. Med en samlet Krigsmagt . . drog Keiseren i Marken mod en Vasal, der længe havde trodset ham. Molb.DH.II.370. *Jeg Ryttere saae før i Marken drage, | Opstille sig til Slag og Angreb prøve. CKMolb.Dante.I.133. S&B. rykke i marken, d. s. Leth.(1800). Om Foraaret rykkede Hæren atter i Marken. VSO. billedl.: Grundtv.KrG.35. En hel lille Hær af Digtere rykkede i Marken mod den nye Tid. Munch.G.52. føre i marken, føre (en hær) i krig, i felten; billedl.: gøre brug af noget, anføre noget i en diskussion olgn. (som støtte for sine meninger olgn.). pludselig gav han sig til at tale som den, der fører Tal i Marken, Sum ved Sum, og Kolonne efter Kolonne. Bang.Mi.226. det er altid Kritias's politiske Forsyndelser der . . føres i Marken, ikke Irreligiøsitet.ABDrachm.AH.36. ligge i marken, (nu sj.) om hær: have slaaet sig ned, taget stilling et sted; ogs.: være i felten; ligge til felt(s). ligge imôd sîn fiende i marken. Moth.L105. VSO. Soldaterne ligge i . . Marken. D&H.I.587.    3.2)  den (aabne) strækning, plads, hvorpaa en kamp finder sted; kampplads; valplads; ofte billedl. (om udtr. som sejrens, ærens mark se Sejr, Ære). Rytteriet blev adspredt paa Marken. 1Makk.10.83. *(jeg) kan taale | At see en Mand paa Kampens Marker bløde. Blich.(1920).VI.280(jf. Kampmark). (HFJEstrup) var den Første paa Marken i Kampen for Slesvig og vedblev trolig at tale den danske Sag. JohsSteenstr.HD.296.   i mer ell. mindre faste forb. Imidlertiid skulde vores Sag icke gaa saa Galt, om vi først kunde faa giort Leander afspænstig, saa havde vi Marcken alleene. KomGrønneg.I.286. Grundtvig og hans Venner vinder Marken i Kamp med de Højkirkelige under Martensens Førerskab. HBegtr.DF.I.13. beholde ell. (nu næppe br.) erholde (Holb. Hh.I.517) ell. (sj.) holde (Recke.SB.69) marken, (nu l. br.) vinde sejr; beholde valpladsen. *Det er den Herre Krist, | Og Sejer faar han vist . . | Han Marken skal beholde. SalmHj.263.2. Hvert Concilium kunde da ansees som et Feltslag, hvorudi det Parti, som havde bevæbnede Folk paa sin Side, beholdt Marken. Holb.Kh.I. 238. *Sejre maa den danske Sag, | Marken vi beholde. Grundtv.PS.VII.93. lade en marken, (nu næppe br.) flygte; give tabt; overlade en valpladsen. Leth.(1800). billedl.: KomGrønneg.I.321. rømme marken, (nu l. br.) flygte, trække sig tilbage fra kamppladsen; rømme valpladsen. et Slag imellem de Savoyer og de Franske, hvilke sidste maatte rømme Marken. Pflug.DP. 137. Holb.Hh.II.405. S&B. billedl.: *For dit Suk med Taare-Strømme | Snart maa han (dvs.: satan) da Marken rømme. Grundtv.SS. I.495. slaa (nu l. br. jage. Leth.(1800). Grundtv.Udv.X.79) en af marken, drive paa flugt; tvinge til at rømme valpladsen; tilføje et nederlag; nu næsten kun billedl.: gøre det af med (i en diskussion, konkurrence), sætte til vægs. slâe fienden af marken. Moth. M73. *naar Elskov har vor Hierte ret indtagen, | Da er Erkiendtlighed saa snart af Marken slagen. KomGrønneg.III.301. Hauch.VII.6. Herre Gud, Valdemar, hvorfor vil Du saa let lade Dig slaa af Marken? Er Du ogsaa vis paa, at Greven mener det alvorligt? Esm.II.181.    3.3) (sport.) det omraade af spillepladsen i kricket, fodbold olgn., der ligger uden for maalene, maalfelterne. Under Kampen (i kricket) er det ene Parti i Marken med alle sine Spillere, medens af det andet Parti, der er inde (dvs.: ved gærdet), kun 2 ad Gangen tage Del i Spillet. Gymn.II.45. de behersker . . Spillet ude i Marken (dvs.: i fodbold). Pol.²⁸/₉1931.6.sp.4.     3.4) omraade under aaben himmel, i den fri natur, betragtet som plads for en øvelse, undersøgelse olgn.; kun efter præp. i i udtr. for, at noget foregaar under aaben himmel ell. i den fri natur, ell. i udtr. for, at noget undersøges i naturen ell. (i videre anv.) i det praktiske liv, paa første haand olgn. Ni Maaneder om Aaret tilbringes med Underviisning . . i Stuen; i de øvrige 3 Maaneder . . foretages de practiske Øvelser udenfor og i Marken. MR.1804.549. Udgivter, som hidrøre . . fra Opmaalingerne i Marken. smst.1856.397. JLange.III. 160. Hans Kilder har i allerførste Række været egne Iagttagelser langs Hærvejen, aarelange Studier i Marken. HistTidsskr. 10R.I.354. Udendørs Personale betegner hos Forsikringsselskaberne hele Akkvisitions- og Incassopersonalet i Modsætning til Kontorpersonalet (det indendørs). Man taler ogsaa om Arbejde i “Marken”.EMackeprang.Forsikrings-Leksikon.(1922).142. 4) om et en person ell. en kreds af personer tilhørende areal, jordstykke, der anvendes til græsning ell. (især) dyrkning.    4.1) (nu især foræld. ell. dial. samt i stednavne) al den jord (især: agerjord), der hører til en (lands)by, ell. om hvert af de arealer, hvori denne jord p. gr. af de lokale forhold falder (jf. Bymark). Er Torp giort ude paa Marken, og baade Ager og Eng er skift. DL. 5–10–54. Qvæget drives fra Marken ind til Byen for at malkes. VSO. Denne Byes Marker ligge meget adspredte. smst. I hver enkelt By bestod et Fællesskab i Raadigheden over Jorden. Hver Gaard var der tillagt en bestemt Husplads og Tofte, en Lod i Marken . . og endelig en Brugsret over Fælleden. JohsSteenstr.ValdemarsJordebog.(1874).48. Gravl.AB.74. Tarm By . . havde sin Mark for sig selv uden Fællesskab med Tarm Bispegaard eller Tarm Vandmølle. AarbHards.XV.93. i (forb. m.) stednavne: Harrested-Mark, Fienneslev Mark. VSO. Fastrup Mark. Trap.⁴VII.283. jf. Stedn.II.XIV.    4.2) dels (i best. f.) om al den agerjord, der hører til en landbrugsvirksomhed (mods. hede-, skovarealer olgn. og i alm. ogs. engarealer; jf. dogJPPrahl.AC.11 og Engmark); dels om hvert af de stykker, hvori denne jord er inddelt (vang, marklod, -skifte olgn.; jf. Ager samt Levin.KS.88); ogs. i al alm. om et større stykke jord, der er bevokset med græs, ell. hvorpaa der dyrkes et ell. andet. hvem der har høye Marker som vi, den har ikke faaet meget i Aar. Holb.Stu.I.6 (jf. Højmark). Tilfreds med Livet, nære min Fælled mig, og min lille Mark. Birch.II.135. *Hvor Marken bølged nys som Guld | Med Aks og Vipper bolde, | Der ser man nu kun sorten Muld | Og Stubbene de golde. Grundtv.SS.III.446. gaa ud i Marken. VSO. *Aaret begynder med Januar; | Dagen er kort, og Marken er bar.[KHWith]. Børnebog.(1865).97. *Marken er mejet og Tofterne tomme, | og nu er vi hjemfærdig med det sidste Læs. MHans.(SangB.43). Klokkergaardens Jord var delt i ni “Marker”. FrGrundtv.LK.234. Marken (dvs.: med tebuske) strakte sig over et meget stort Areal, Busk ved Busk i det uendelige. JVJens.Intr.118. Mener I snart Jorden er tjenlig at Folk kan komme i Marken? Gravl.E.61. 5, 6, 7 ell. 8 mark(er)s drift, se Drift sp. 948³⁰. markens frugt, se u. Frugt 1.    (delvis til bet. 2; nu kun dial.) i forb. til marks, ud(e) paa markerne ell. uden for byerne, ud(e) i den fri natur. det er ont veir til marks. Moth. M73. Jeg havde nær søgt til Marks ved dette Forslag, saa meget frygtede jeg en Tete-a-Tete. CBernh.XII.134. den Vej, som han hver Dag fulgte til Marks med Køerne. JakKnu.Jy.II.139. Feilb.    billedl. De skjønne Videnskaber bleve den Mark, som han besluttede at pløje. PAHeib.US.93. vore hjemlige Bogsamlere dyrke i Reglen alle den samme Mark, nemlig den ældre danske Literatur. Aarbog f. Bogvenner.1917. 12. pløje den blaa mark, (nu næppe br.) sejle paa havet; pløje bølgerne. jeg (skulde) oven i Kiøbet pløie den blaa Mark (dvs.: ro paa galejerne) i tre Aar. Biehl.DQ.II.7. dødens mark (poet., sj.; jf. Dødsmark). Udødelighedens Fest begyndte paa Dødens Marker, begyndte ved en Grav. Mynst.Betr.II.348. 5) (nu vist kun m. tilknytning til bet. 4) om jordoverfladens faste del som bærende grundlag, grænse for en faldbevægelse olgn.; jord (2.3). Jeg lagde mig lidt paa Marcken, og med bittre Taare begrædede vore Folckes Ulycke. Holb.Ul. IV.5. *Velskabte Skovens Søn (dvs.: hjorten)! Hvor lette dine Trin! | Du rørte Marken ei. CFrim.(Rahb.LB.I.180). *Den Ridder Værgen trækker, | Til Marken Kjempen strækker. PAHeib.Sk.I.358. Selv de gamle Skanser er ved at smuldre, og Regn og Frost jævner dem mere og mere med Marken. AchtonFriis.DØ.II.120. Saa dingler den (dvs.: en kalv) – flytter mekanisk Stylterne for at holde Balancen – og gaar saa i Marken med et Bums! Fleuron.KO.16.3.4 Salg ude i marken ved repræsentanter er for det meste engrossalg, det vil sige handel mellem fagfolk. Hage.7 I.452.   4.2 i forb. til marks. Raavildtet var allerede til Marks sammen med Harerne. Fleuron.HFR.12. Rødkammede Hønseflokke lyser .. langt til Marks (: set ude fra vejen) . ErlKrist.(Pol.25/11 1945.11.sp.5).   

II. Mark, en. [mɐr̥g] Høysg.AG.46. flt. d. s. ell. -er (i bet. 1.2; undertiden i bet. 2 om de enkelte mønter). gen. -s ell. (nu dial.) -es (vist kun i forb. som en markes penge. Oehl.Digte.(1803).238. Feilb.). (æda. mark, oldn. mǫrk, mnt., nht. mark; besl. m. III. Mark og Mærke og grundbet. enten “mærke, streg paa en vægt” ell. “en af myndighederne mærket, stemplet metalbarre” olgn.; m. h. t. bet.-udviklingen ml. bet. 1-2 sml. fx. III. Lire) 1) betegnelse for vægtenhed.    1.1) egl. om vægtenhed for mønt og ædle metaller (¹/₂ kølnsk pund), der for guld deltes i 24 karat à 12 gren, for sølv i 16 lod à 18 gren; kølnsk mark (se kølnsk 1); nu: guld- og sølvvægtenhed, der er = 233, 2941 g. En mark guld . . sølf. Moth.M73. HandelsO.(1807).98. H. skulde have 1500 Mark Sølv. Grundtv. Saxo.III.169. 34 Mark Guld- og Sølvvægt sættes lige med 16 Pund Handelsvægt. VSO. Wagn.Tekn.16. 1 Mark “14 lødigt” Sølv indeholder 14 Lod fint Sølv og 2 Lod Iblanding (Finhed 875). Hage.⁴619. smst. 1027. en fin mark ell. en mark fin, se II. fin 1.1.   en mark gulds, sølvs jord, (foræld.) stykke jord, der if. middelalderlig jordvurdering var værd en mark i guld, sølv. DL.1–18–1. Holb.DH.I.374. jf. HistTidsskr.8R.V.310ff.    1.2) (nu kun dial.) en (1861 officielt afskaffet) handelsvægt = ¹/₂ pund (250 g); nu især brugt som vægt for uld, garn, smør. Forordn.¹⁸/₆1784. en Snes Æg aa en fi (dvs.: fire) Marker Smør. Blich.EBindstouw.(1842).36. to eller tre Mark Uld. RasmHans.M.II.41. Naar der vejedes Uld, hed det ikke Pund, men Mark, en Mark var ¹/₂ Pd, og saaledes 32 Marker til et Lispund. AarbVends.1929.191. Feilb. OrdbS. (Fyn). 2) betegnelse for mønt(enhed) (egl. den mængde sølvpenge, der prægedes af en mark (1.1)). (ofte forkortet Mk. () ell. (især i bet. 2.2) M; jf. Selmar.²76 samt u. M 3).    2.1) om møntenhed, der brugtes i Danmark fra middelalderen indtil 1875; uden for hist. spr. nu kun (dial. ell. spøg.) om den fra 1814-75 gældende mønt, der deltes i 16 skilling (og var = 33¹/₃ øre). Landsgieldspenge skal opbæres i Rix Skillinger, Marker og Daler, Daleren regnet til to Lod Sølv, og Marken til et halft. DL.2– 22–15. Udi Dronning Margaretæ tid . . giordes forskiæl mellem lødige mark og lødige mark penninge, saasom de første vare af puurt smelted sølv, de andre udi ringere sølv og penge vægt. Holb.DNB. 600. een Rixdaler holder sex Marker. Slange.ChrIV.390. Luxd.(KSelskSkr.IX. 624). Rigsdaler, Marker og Skillinger. Tullin.II.90. *Dyrenes Konge – den stolte Monark, | i en ussel Bod at sé for en Mark! Kaalund.257. *Der gik to, der gik tre, | Ja alle Markerne (dvs.: pengene). PFaber. VV.77.   en marks penge, se Penge. en mark dansk(e), se III. dansk 2. en gammel mark, om de før 1814 gældende penge; undertiden regnet for 1,07 kr. (Feilb.); om værdiløs mønt: jeg skylder Jer ikke Noget, ikke en gammel Mark. Schand.BS. 182.   en Medlidenhed, som blev tilmaalt ham (dvs.: en syg, der mod betaling er anbragt i pleje) efter Mark og Skilling. CBernh. IX.273. “Hør, hvis du skal tage ind paa et Hotel, saa kan du ligesaa godt kjøre hjem med mig . .” – “Tak skal du have! Saa sparer jeg den Mark.” Hostr.SpT. IV.7. bedre er held end hundrede mark, se Held 3. – (nu gldgs. ell. dial.) især i forb. m. nægtelse, i afvisende svar olgn., der udtrykker, at man ikke ell. meget nødigt vil gøre noget. jeg vilde icke være Barsel-Kone, om mand gav mig 2 Marck. Holb.Bars.IV.1. ikke for 2 mark og 4 skilling! ┆ Det vilde jeg ikke have haft for en hel Mark. OrdbS.(Fyn). jf. Feilb.   tre mark, spec. (nu næppe br.) i udtr. for at idømmes en bøde paa tre mark og erklæres æreløs (mindremand). DL.6–21–2. Jeg skal tale ham til pâ sine tre mark. Moth. M73. I skal blive dømt paa jeres tre Mark, paa jeres Haand, Ære og Boes-Lod. Skuesp.V.204. Bagges.V.86. Ere de mundtlige Beskyldninger, som paatales, af den Natur, at Klageren anseer sig beføiet til at nedlægge Paastand om tre Marks Bøder. Pl.²⁰/₁₀1819. jf. Tremarksmand: Jeg for min Part vil heller være een 3 Marks Mand, end at Folk skal sige mig paa, at jeg aldrig har været forliebt. Holb.Didr.I.5.    2.2) navn paa forsk. fremmede mønt(enhed)er; (foræld.) om forsk. nordtyske mønter (der ogsaa brugtes i Danmark); i nutiden navn paa en møntenhed i Tyskland og i Finland (jf. Finmark). En mark Bræmisk: dvs.: to rînske gylden. Moth.M73. (Hansestæderne) sige een Mand at være riig paa 1000 Marker, og ikke paa Daler. Slange.ChrIV.120. Hage.⁴643. 647. en (tysk) 100 Mark-Seddel. Pol.⁹/₁₀ 1931.15.sp.6. mark banko, se Banko 2. en mark lybsk, se I. lybsk.

III. † Mark, en. flt. -er. (ligesom sv. mark fra fr. marque, der igen stammer fra germ. og egl. er sa. ord som glda., æda. mark, n., mærke, oldn. mark (jf. Markesten); besl. m. II. Mark, Mærke; jf. Marke- 2, markere, Markør) mærke; tegn; spec. om de noterede (markerede) points i forsk. spil. Den Dievels Huk jeg tog, den kostede mig paa et Kast tolv Marquer i en Trek (i toccategli). KomGrønneg.III.13. Vi vil ikke spille høit (dvs.: i l'hombre), en halv Ducat Marquen. Skuesp.VI.44.

IV. Mark, en. se Maddike.

Mark-, i ssgr. (jf. Marke-). 1) til I. Mark (2 og) 4 (hvor intet andet angives ndf., foreligger denne anv.)   Mark- indgaar (til dels som gengivelse af lat. arvensis ell. campestris) i mange plantenavne, især som betegnelse for, at vedk. arter fortrinsvis findes paa det aabne land og er forsk. fra andre i skov, mose, paa fjæld, ved strand osv. levende arter; som eksempler kan nævnes (idet der om 2. led som regel henvises til vedk. ord): Mark-ahorn, -bynke, -dodder, -entian, -fnokurt, -forglemmigej, -frytle, -karse, -krageklo, -løn, -rødtop, -tidsel, -viol, -ære(n)pris. 2) til II. Mark (2); se Markstykke 2; endvidere kan nævnes: Mark-kurs, -notering. 3) af ty. markt (se Marked) i ssgr. som Mark-skib, -skrig, -skriger osv.