I. Lom, en. [lωm'] (jf. “udtales = tom, Dom.” Levin.; sml. ogs. skrivemaaden Lomm. OFMüll.ZoolPr.19; tidligere ogs. m. lang vokal, jf. skrivemaaden Loom. vAph.Nath.V. 123. VSO.). († Lomme. EPont.Atlas.I.621. † Lome. Moth.L194. jf. VSO. † Lumme. jf. VSO.). flt. lommer ell. (nu næppe br.) lomme (Levin.) ell. † lome(r) (vAph.Nath.V. 124. VSO.). (ænyd. lom (flt. lomer), sv. no. d. s., oldn. lómr; jf. eng. loon samt (laant fra nord.) eng. loom, ty. luhme, lumme; oprindelse uvis)  højnordisk svømmefugl af slægten Colymbus; ogs. (zool.; især i flt.) d. s. s. Lomfugl (Kjærbøll.715). Moth. L194. *du bredføddede høitopped' sorte Lom. CFrim.Poet.5. Kjærbøll.724. Femseks Lom'er svømmer dernede. Achton Friis.DØ.III.423.   m. nærmere bestemmelse af arten (jf. Halsbaand(s)-, Is-, Kridtlom). nordisk (Kjærbøll.729. BøvP.I.197) ell. (alm.) rødstrubet lom, havgasse (1), C. septentrionalis. Frem.DN.434. Spärck. ND.519. sortstrubet lom, polarlom, C. arcticus. Frem.DN.435. Spärck.ND.518.

II. Lom [lωm'] (Saaby.⁴(1904). D&H. Sal.²XV.1005) ell. Lomme, en. [ˈlωmə] (VSO. HFisker.Da.-Fr.Sø-Ordbog.(1839). Wolfh. MarO. 362. Scheller. MarO. jf. Feilb.); mest i best. f. lommen [ˈlωm'(ə)n ell. (alm.) ˈlωm(ə)n] flt. lommer. (sv. lomme, no. lom (dial. lumm), oldn. hlum(m)r; jf. eng. loom, bom, aarelomme; oprindelse usikker, jf. Sal.²I.44; , især i marinen, sml. dog Feilb.) den tykkeste del af en aares skaft, der gaar fra læderet (der hviler i gaflen) til haandgrebet (Funch.MarO.II.5); nu: den, som regel afrundede, del af en aares skaft, hvorom der fattes under roning; en aares haandtag. Harboe.MarO.5. Ved at trykke nedefter paa Lommen og samtidig løfte Aaren lidt fri af Rælingen, svinges Aarerne paa en Gang med et rask Sæt vifteformigt omtrent vandret tværs ud. Bardenfl.Søm.I. 134. det øverste Stykke (af aaren) benævnes Lommen. Denne Benævnelse stammer fra gammel Tid, hvor man anvendte meget svære Aarer, som foroven havde en Udhuling, “Lommen”, i hvilken der var istøbt Bly for at modbalancere Vægten af Aarebladet. Sal.²I.44.

I. Lomme, en. [ˈlωmə] (nu ikke i rigsspr. Lumme. Hørn.Moral.I.100. Holb.Samt.5. jf. Feilb. Kort.46). flt. -r. (ænyd. lomme (DGrammat.II.127), lumme, lille pose, lomme, dial. lømme (DGrammat.III.92. jf. Kort.46), sv. dial. lomma, lumma, no. lomme (dial. lumma); oprindelse uvis) 1) (lille) pose af tøj (læder, skind olgn.), der fastsys (hæftes) til klædningen ell. (især i ældre tid) bindes til kroppen (jf. Hængelomme samt TroelsL.³IV.70), og som tjener til opbevaring af mindre genstande som pung, nøgler, tørklæde m. m. (sml. Fikke). hand târ 5 Breve op af sin Lomme. Holb. 11J.V.11. Fordum bandt enhver Huusmoder Lommen med Nøglerne ved sin Side. VSO. *Af Lommen op et Klæde | Og en Daase han drog. Winth.X.192. Jakkesæt . . 3 udv. og 1 indv. Lomme, skraa Lommer uden Klap . . i Vesten . . 4 udv. og 1 indv. Lomme, Benklæderne med . . 2 alm. Lommer og en Baglomme. PolitiE.Kosterbl.²⁰/₁₀1923.1.sp.1.   blind, forloren lomme, se blind 10.2, forloren 3. løs lomme, lille pose, der bindes om livet, hænges om halsen osv. Levin. Folkedragter. 15.95.   i forb. m. fuld (især i udtr., der hører til bet. 2.2). (drengen) stal sin Lomme fuld af Æbler. Holb.Bars.II.12. PalM.I.38 (se sp. 1169⁴⁶). have Lommen fuld af noget. MO. Feilb. jf. (spøg.): Hand har alle sine Lommer og Lædikker fulde af Philosophie. Holb.Vgs.(1731).I.7.   fumle i lommerne, grave i lommen, se fumle, grave 3.2.   putte, stikke i lommen olgn. (jf. u. bet. 2.1 og 2.5). *da han Haanden stak i Lommen, | Han savnede sin Pung. Holb.Paars. 26. Greven . . putter et Brev i Lommen. Skuesp.III1.54. (han ser) en Keglekugle liggende paa Jorden, den tager han op, putter i Kjoleskjødets Lomme. Kierk.VII. 162. S&B. i en gaade: bonden kaster paa vejen, hvad adelsmanden putter i lommen (dvs.: bønder synder næsen i fingrene). jf. Hedebo.32.   vende sine lommer olgn. (for at tømme dem helt, fx. ved visitation; jf. u. bet. 3). Ing.EM.II.48. Folk vende deres Lommer og vise, at der hos dem intet er at søge. PMøll.II.406. De stod og skuttede sig og vendte Lommerne for en Femøre. AndNx.PE.III.246. billedl.: udkramme al sin lærdom. de, som tiltror sig Modenhed nok til at tale med om Livet i Almindelighed, udtaler sig paa en udtømmende Maade, saa at sige “vender deres Lommer”. VilhAnd.AD.6. D&H. (jf. bet. 2.2; dial.:) vende sin lomme (dvs.: faa store bekostninger). Levin.(G.).   i sammenligninger (jf. Bukselomme). Hamburg kjendte jeg som mine egne Lommer. CBernh.XII. 121. 2) bet. 1 i forsk. talem.    2.1) i talem., der betegner, at man tilegner sig noget, især: paa uretmæssig vis. lokke en noget (ud) af lommen, lokke noget af lommen paa en, se IV. lokke 2.4. gaa i andre folks lommer olgn. *Ret som en hver Soldat ey gaar i Folckes Lommer | Suspect de alle dog paa agtes hvor de kommer. Cit.1725. (GkS.799.28). e. br. jf. hilse paa folks lomme u. hilse 3.2.   putte, stikke i sin egen lomme olgn. (jf. u. bet. 1 og 2.5). han haver puttet i sin egen Lomme saavel de Omkostninger, ham ere godtgiorte til Rydningen, som de Medailler, han haver faaet at uddeele blant Almuen. Stampe.IV.78. (de to bedragere) stak Alt i deres egne Lommer, paa Væven kom ikke en Trevl. HCAnd.V.114. Løjtnant: “De (maa) vist af Vanvare have stukket det (dvs.: tørklædet) i Lommen.” – Madsen: “Nej, jeg bruger inte at stikke i Lommen; det er inte min Handtering.” Hostr.G.103. Gadeordb.²     2.2) i talem., der sigter til, at lommerne bruges som opbevaringssted for penge.   have penge i sin lomme olgn. ell. (nu især) paa lommen. jeg eyede ikke en eneste Skilling i min Lomme. Ew.(1914).IV.248. *Alle march, alle bom! | Saa længe vi haver en Skilling i vor Lomm' | saa længe vil vi drikke Kong Frederiks Skaal. Folkets SangB.550. *Du seer, jeg har Penge paa Lommen.Drachm.DM.49. Maaske han ikke burde have taget fat paa bar Bund her uden en Øre paa Lommen. Skjoldb.SM.19.   have lommen fuld olgn., se bet. 1. have tilknappede Lommer, (l. br.) være paaholden, gerrig. D&H. have tomme lommer olgn., mangle penge. Hans Lomme er aldrig tom eller ledig for Penge. Høysg.S. 159. *En fik sit Hoved fuldt, men tomme Lommer. | En Lommen fuld, men Ho'det huult som Trommer. PalM.I.38. D&H.   have en lomme paa sig olgn., (jf. sp. 1168^{20, 35}; nu næppe br.) have penge paa sig. Jeg har ingen Lomme paa mig. VSO. Har du en lomme ved dig? Krist.Ordspr.586. jf.: laan mig en Marks Penge til siden, jeg har glemt at tage min rette Lomme med. Holb.Bars.IV.4.   (nu næppe br.:) spille paa Lommen dvs.: paa Credit, naar man ei har flere Penge. VSO.   i udtr., der betegner bekostninger, udgifter. bruge, sætte til, betale olgn. af sin egen lomme. (han) setter til af sin egen Lomme. Argus. 1770.Nr.4.2. han gav af sin egen Lomme 1000 Kroner til de trængende. AndNx.PE. II.226. jf.: leve paa en andens Lomme (dvs.: bekostning). D&H. det svier til min lomme (dvs.: det kommer jeg til at betale). *Det kostede mig ingen ringe Sum, | Det kan I troe. Det svier til min Lomme. Oehl.S.144. “Det er rigtignok et Frokostbord, der kan lade sig see.” – “Det svier til min Lomme.” Hrz.XVI.186.   Et Kys af sin Piges røde Mund . . er den rette Elsker kiærere, end alt det Guld der er i Banken . . men her paa Landet bærer de fleeste Hiertet i Lommen. Tode.S.¹ 39. greb i lommen, se II. Greb 1.1. gribe i (til) lommen, se gribe 1.2. vende sin lomme olgn., se u. bet. 1.   i udtr., der betegner glæde over en fordel, fortjeneste. det lo min lomme af (dvs.: det havde jeg fordel af). Moth.L194. især (kbh. (gldgs.) ell. dial.) i videre anv., om uventet glæde ell. morskab: nu maa min lomme le, nu har jeg aldrig hørt noget saa latterligt. Schandrup.O4^r. CWHansen.Philanders Skiæbne.(1774).23. naar (tyskerne) giør alle disse Sagn . . til en Tydsk Stam-Mythe, da maa vor Lomme lee. Grundtv.(Brage og Idun.IV.(1841).499). Krist.Ordspr.193.584. BerlTid.⁸/₉1923.Aft.7.sp.3. m. tilknytning til bet. 3, i forb. le sin lomme itu ell. i stykker, (jf. itu 2.2 slutn.) le, saa man er “ved at revne”; le overstadigt. Jeg har snàrt lêet min lomme i tu. Moth.L194. *En hver af oß saa næsten loe | I Støcher sine lommer. Cit.1711.(Thott4°1524.97). VSO. Krist. Ordspr.185.    2.3) i udtr. for ugidelighed, dagdriveri: sidde, staa med hænderne i lommen. Mau.5310. Moth.H52. *Er det ret at staa med Haand i Lommen? Holb.Paars. 55. Tilbøjelighed til at putte Hænderne i Lommen og se til. Drachm.VT.47.    2.4) i udtr., der betegner, at man har noget ved haanden ell. har magt over noget (nogen).   have noget (nogen) i lommen olgn. *Tyrkerne, der Himmerig | Selv have udi Lomme; | Paa Qvindfolck sætte ingen Priis. Holb. Skiemt.F2^r. Nogen Tiid derefter . . ankom ogsaa Graf Kurtz, om hvilke de fleeste bildte sig ind, at hand hafde allerede Freden i sin Lomme. Slange.ChrIV.880. (han) har Bønderne i sin Lomme, saa at hvad han siger, er som en sat Ret. Grundtv. Snorre.II.94. Jeg spørger ikke som den, der mener at have Svaret i Lommen. JLange. (Brandes.XIV.465). C. vilde . . have de skiftende Ministre i Lommen eller rettere sagt Mappen. PLevin.LN.12. (nu næppe br.) m. h. t. stilling, titel olgn.: have (faa) sikkert løfte om, men ikke være officielt udnævnt. *Man siger, Hr. Parrow alt har (hærførerstaven) i Lommen. Ing. DM.58. han gik med Stor-Admiralen i Lommen, thi Kongen havde lovet ham, at han skulde blive Stor-Admiral. CBernh. XI.329. jf.: naar en Mand f. Ex. skulde være R. af D., fik han ikke dermed strax Tilladelse til at bære Ordenen, han fik sit hvide Baand, som man kaldte det, paa Lommen. EHolm.DH.1720-1814.V.224. have lykken i lommen, (nu næppe br.) have lykken med sig. I indbilder Jer, at I har alleene Lykken i Lummen, og at det er Jer alleene given at skyde Papegoyen af.Holb.Samt.5. Grundtv.Snorre.I.7.   ligge, sidde, være i ens lomme olgn., være ganske afhængig af. Han var . . ganske i sin Kones Lomme, havde ingen anden Mening end hendes. PalM.IL.III.506. jf.: den lille Mand var saa elskværdig og godhjærtet, at han kom i Lommen paa alle Mennesker. DJacobson. Jeg husker –. (1923).193. din vilje sidder i min lomme olgn., især som paamindelse til børn om lydighed. min Villie er i Deres Lomme. Jacobi.(Skuesp.VII.419). (der) raadede (kun) een Vilje der i Huset, og . . denne sad i Præstens Lomme. Pont.LP. VIII.93. især i forb.: Din vilje sidder i din moders lomme. Krist.Ordspr.384. Olga Ott.UngeØjne.(1921).7. sml.: hand har sin Søns Villie i sin Lomme. KomGrønneg.II. 188. jf. bet. 2.5: Damerne veed det godt . . hvad det er for utaalelige Personer at snakke med, hvis Mund ligger i en Andens Lomme. Grundtv.BrS.105.    2.5) i udtr., der betegner, at man ikke følger noget med opmærksomhed, (tilsyneladende) stiller sig ligegyldig over for noget ell. (især) undlader at paatale, give sin mening til kende m. h. t. et ell. andet forhold.   bære, have sine øjne i lommen olgn. (jf. ty. die augen nicht in die tasche stecken; nu næppe br.) ikke se sig for. Moth.Ø6. Dersom Deres Velbyrdighed ikke har Øinene i Lommen, saa kan De dog vel see, hvem der kommer saa skinnende som Middagssolen. Biehl.DQ.III.81. Atisle maa jo rigtig nok have gaaet med sine Øine i Lommen, siden han var saa blind, og lod sig binde den Snak paa Ærmet. Grundtv.Saxo.I.98. jf. Mau.12079.   putte munden i lommen olgn. (jf. ty. das maul in der tasche haben; sml. u. bet. 2.4 slutn.; dial.) undlade at sige sin mening. JOlsen.FraSydsjælland. (1913).63. jf.: *Nu har hand sat sin mund paa skaft, | Som før var giemt i lommer. Cit.ca.1680.(Thott4°1528A.Nr.39). snakke i sin lomme olgn., (l. br. i alm. spr.) tale sagte; mumle ved sig selv; undlade at sige sin mening højt. “For Satan!” sagde Rasmus i sin Lomme, “hun styrer som en Gaas.” Men der var uheldigvis Hul paa Lommen; baade Præsten og Fruen, som var nærmest ved ham, hørte det. Rasm Hansen.NielsArnam.(1897).162. De snakker ikke i deres lommer, disse brave slidere, som har samme brede humør som vore madammer ved Gammelstrand. NAJensen. Ventetider.(1926).31. han rejste sig og sagde: “Lad mig komme ud! Jeg vil ud!” – Han talte ikke i Lommen. Nogle lo, andre tyssede paa ham. ACWestergaard. EtSkumpelskud.(1926).8.   om afmægtig modstand, skjult trods, virkningsløs modsigelse olgn.; i forb. som slaa knep, knips i lommen, kneppe, knipse i lommen, knytte næven i lommen, se I. Knep 3.2, I. Knips 2, III. kneppe 3.3, knipse 2.2, III. knytte 4.1.   putte, stikke i lommen (jf. u. bet. 1, 2.1). *Nu puttede i Lommen | Han sine store Ord! Grundtv.Bjow.91. især m. h. t. fornærmelse, overlast olgn.: finde sig i uden at svare ell. gøre gengæld. Han (dvs.: den, der er blevet svend) icke nødig har for nogen sig at krumme, | En Kindhest taale og den sticke i sin Lomme. Holb.Paars.116. sa.Vgs.(1731).II.15. løber een bort med vor Kone, der skal ties stille med. Jeg veed mangen een Mand, der smuckt maae putte sine Horn i Lommen. JRPaulli.N.31. Dannemark selv maatte til en Tid putte (Lybæks) Puf i Lommen. Bagges.L.I.96. *Jeg blev kaldt Hans Pandekage! | Hvilken ærerørig Snak! | Aldrig jeg i mine Dage | Saadant i min Lomme stak. PMøll. I.114. kalder hun mig en daarlig Skrædder, saa maa jeg ta' og stikke den i Lommen. SvLa.SD.35. 3) i enkelte udtr. som spøg. betegnelse for maven.   vende sin lomme ell. (nu alm.) lommen ell. (l. br.) lomme (VSO. VIII.227), (dagl., især ) kaste op (p. gr. af søsyge). Veiret var ubehageligt og temmelig bøst, saa at i (Køgebugt) vendte nok samtlige Passagerer deres Lomme, undtagen jeg. Grundtv.E.73. Min Tilstand var ynkelig. Jeg skulde idelig, som Sømanden siger, vende Lommen; men Lommen var tom. PMøll.II.38. D&H.   (jf. slaa maven paa læst u. Læst; nu næppe br.:) *Jo mere de (dvs.: gæsterne) tæred, jo meere de fik . . mangen en Giæst, | Han slog ey for Tiden sin Lomme paa Læst (NkS4°88b.40: Som slog ey for tiden sin Mave paa lest) (dvs.: han kunde ikke faa sin mave stor nok til at rumme maden); | Jeg selv var i Klemme, til sidst blev jeg frie, | Da Lommen stod Munden i Rætterne bie (dvs.: jeg kastede op). Stub.120.   le sin lomme itu osv., se bet. 2.2 slutn. 4) overf., om hvad der minder om (har lignende anv. som) en lomme (1).    4.1) lommelignende gemme-, opbevaringssted i kuffert, taske olgn. I . . den store Karosse var der fuldt op af Mad og Drikke i dens Masser af Lommer og Magasiner. Schand.IF.248. jf.: (ringbøgerne faas) udstyrede med stærke Læderlommer. PapirL.358.    4.2) om (lommelignende) hulheder, hulrum olgn. i et stof, et legeme (jf. ogs. u. II. Lom slutn.); fx. i dej: Dejgen bearbejdes nu, til den er ganske blank og sejg og en sammenhængende Masse uden tørre melede “Lommer”. TidensKvinder.²⁶/₃1925.34.   Morgagnis (ell. de morgagniske) lommer, (anat.) to hulheder mellem de falske og de ægte stemmebaand. Jesp.MFon.²57.    4.3) om indbugtning olgn.   ⚙ bule paa et kedelrør ell. i en ildkanal. Scheller.MarO.   ⚔ (vist dannet u. verdenskrigen:) strækning, hvor en forsvarslinie er trykket (noget) tilbage, saaledes at den danner en indbugtning. Sal.²XXIV.804.827f.2.2 penge olgn. ud af lommen, penge givet ud, mistet. Anders tænker paa to gode Ugelønne ud af Lommen. KBecker.M.107.   

II. Lomme, en. se I. Lom.

III. Lomme, en. se II. Lom.

Lomme-, i ssgr. til I. Lomme 1(-2); af de mange ssgr. kan (foruden de ndf. paa alfabetisk plads medtagne) nævnes forsk. betegnelser paa genstande af et saadant format, at de kan bæres i lommen, fx.: Lommealmanak, -bibel, -fyrtøj, -kalender, -kam, -kikkert, -kompas, -kronometer, -ordbog, -saks, -sekstant, -vaterpas.