Leve-dag, en. (jf. -tid) dag af ens liv; dag at leve i. *Selv den, hvis Liv er Fattigdom . . | Sig ønsker flere Levedage. Weyer.58. *Paa sin sidste Levedag | Giorde hun et prægtigt Gilde. Oehl.KG.284. Babettes stille Levedage hos sin Fader. HCAnd. VII.252. BoisensViser.327.   især (i flt., tidligere ogs. ent.) om (alle) de dage, hvoraf ens liv bestaar; livstid; levetid (1.1). Dine korte Levedage . . begrændses af Fødsel og Død. Bagges.DV.X.175. *min Gang er svag, | Mod Natten helder min Levedag. Meisling.(Molb.Athene.II.369). *Eet Jammers Skrig er Slavens Leve-Dage. HCAnd. X.27. Nyd Livet med en Hustru, som du elsker, alle dine Forfængeligheds Levedage (Chr.VI: livs-dage). Præd.9.9. i talespr. især forstærkende i udtr. aldrig i mine levedage (jf. aldrig sp. 432³⁵). Det skal min Levedag aldrig ske. vAph. (1764). Jeg har aldrig i mine Levedage hørt sligt. MO. nej, nu har jeg aldrig i mine levedage hørt (ell. kendt) mage ┆  Feilb.