II. Leje, en. (Lej. FBagger. Bye-Lov. (1773).12. Giersing.Landoeconomie.I.(1825). 440. MDL.319. Kværnd. Læ(j). LarsClausen.Digte.(1898).25. Brenderup.§42. – sj. Led(e). MDL.317. Anker Lars.VS.471. jf. leede-agrene. OeconJourn.1757.756. – nu næppe br. Lejd(e). Moth.L110. Cit.1772. (Aarb Kult.1893.175). – sdjy. † Legede. MDL. 317). flt. -r. (ænyd. ley, leyd(e), leye, glda. leid, sv. dial. läjd, lägd, lavtliggende eng ved foden af en bakke, ell. ager, der ligger hen som græsmark; vist fra nt. laide, leide, mnt. le(ge)de, lavning, holl. leegte, laagte, nht. (laant fra nt.) lehde; til nt. läg, lav (se læg); dial.) græsmark; grønjord; især: jord, som tidligere har været dyrket, men nu ligger hen til græsning. FBagger.Bye-Lov.(1773).11. Den egentlige Havrejord fik . . ingen Gødning. Man saaede blot Havre deri Aar efter Aar, saa længe der vilde gro noget; og den laa derefter nogle Aar som Leje, idet der voksede, hvad der vilde. Bornh.Samlinger.XI.(1917). 157. MDL.317.319. Esp.204. Kværnd. OrdbS. (Fyn, Langeland). gammel, ung lej(e), om jord, der har ligget hen som grønjord i 2, 3 ell. flere aar, henholdsvis i eet aar. JPPrahl.AC.47. de gamle lede, som vi siger, De ved, græsset fra ifjor. AnkerLars.VS.471. MDL.319. Kværnd. lægge en mark i lej(e), ud til lej(e), lade en mark ligge upløjet hen. MDL.319. ligge ud til leje, ligge upløjet hen. OrdbS. (Fyn). bryde (Giersing.Landoeconomie.I. (1825).440) ell. pløje (OrdbS.(Fyn)) lej(e), oppløje gammel græsjord.   (m. overgang til adj.) i stilling som præd. (m. h. t. udviklingen sml. II. Brak og IV. brak), i forb. ligge lej, om mark: ligge hen som grønjord. Moth. L110. Iris.1800.II.180. MDL.319. Kværnd.

  II. Legende, et ell. en (Moth.L85. Høegh.AJ.237. Aakj.VF.49. Bregend.BU. 121. FortNut.VII.226. Feilb.). (Legen(d). Feilb.II.494. Wolfh.MarO.488. SvendbAmt. 1920.40. Lægen(d), Lægind. MDL.343. Feilb. II.494. Bregend.BU.121. Lejen. Stibolt.SF. 37. OrdbS.(sjæll.). Lægne. Landhuushold.V. 237. VSO. MO. MøllH.IV.233. Feilb.II. 494. Lejne. MDL.320. DSt.1911.107. OrdbS. (Sjæll., Fyn). Ledne. LandmB.III.363. Lægn. MDL.343. Feilb. Læn. FortNut.VII.226. Leg, Lej, Læg. Moth.L85 (Lêg, eller lei, en). Handels-ogIndustrie-Tid.1803.360 (et Leeg). VSO.III.L19. Leding. MDL.317. MøllH.IV. 233. Thorsen.156. AarbLollF.1925.65. Læ(ge)l (en). OrdbS.(Lolland). jf. Feilb.II.494). flt. -r. (sv. dial. lekan(d)e, lekan (n.), no. dial. leikinde, leikand (n.), oldn. leikandi, trisse (bevægelig skive) til hejsetov, isl. leikandi (m.), øverste halshvirvel, færøsk leikindi (n. flt.), træhængsel paa dør; substantiveret præs. part. af III. lege (4) (jf. Bærende af bære); altsaa egl.: noget, som drejer sig rundt; jf. I. Leger 2; til dels omdannet ved tilknytning til II. Led (3.2); landbr., , fisk., dial.) et i et tøjr, bindsel (I.1.2) olgn. indsat drejeligt led (af træ, ben ell. horn ell. (nu alm.) bestaaende af to ved en bolt ell. nagle forbundne metalbøjler ell. -ringe), som skal hindre, at tøjret osv. snos. Tvende (faar) kobles sammen ved en Stang med Lægne midt paa, hvortil Tøiret hæftes. Begtr.Sjæll. II.428. MDL.317.320.343. et tøjret Faar klingede med Legendet i sit Tøjr nede paa Marken. JVJens.M.III.99. Feilb.II.494. jf.: en Stump Træ med to Huller tjente i Stedet for det nu brugelige Jærnlægn med to eller tre Lægnsøm. Feilb.BL.130.   (, fisk.) om lign. indretning paa en line, en fiskesnøre (jf. Hvirvel 3.3, I. Leger 2). Handels- og Industrie-Tid.1803.360. Stibolt. SF.11.37. Wolfh.MarO.488.drejeligt led i tøjr o.a. (Legne. Isenkram.(1951).231).   

Lejle, en ell. (sjældnere) et (Feilb.). [ˈlailə] (Legle. LTid.1728.622. Lej(e)l. Moth. L114. VSO.III.L19. AndNx.TPP.51. Esp. 204.404. Kværnd. OrdbS.(sjæll.). jf. Feilb. Legel, Lægel. LThura.Poet.232. Høysg.AG. 142 (lægel). Bagges.Danf.I.482. VSO.III. L19. MDL.319. MO.I.1473. MøllH.IV.227. Legem, et. Feilb.II.393. Lejen, et. Halleby. 220). flt. -r. (æda. læghæl (Harp.Kr.195), sv. lägel, no. dial. legel, oldn. legill; fra mnt. legel, legen (hty. lägel), oht. lagilla, af lat. lag(o)ena, flaske, gr. lágȳnos, lágēnos; dial.) trædunk, af form som en tromme ell. ost, til opbevaring af drikke (især: brugt til at føre øl olgn. med sig i under arbejde i marken); bimpel (1). gâe med leilen pâ ryggen. Moth.L114. *hun (gød) Miød i en Dunk, og i Legelen got Øl. Bagges.Danf.I.482. *Piger med Rive og Lejle | Vandrede hjem fra de mejede Vange. Grundtv.PS. III.131. *Hyrden ligger paa Engen blød; | Han har nu spiist sit Aftenbrød | Og drukket af Leglen. Winth.II.151. en hel Lejl Brændevin var der. AndNx.PE.I.228. KnudPouls.BD.167. AarbFrborg.1918.120. Feilb. Brenderup.§42. Om endskiønt i Rom ere mange skiønne springende Vande, bruger de dog det Vand af Tybern, til at drikke og kaage udi, som i Træ-Leyler bliver solt. Pflug.DP.198. Øllejle: MøllH. IV.227. JakKnu.LS.14.   talem. han er ikke sikker med lejlen (dvs.: er drikfældig). HjælpeO. (nu næppe br.:) Han brumler som en Hummel i en Lægel. VSO.

I. Leje, en. [ˈlaiə] flt. (i bet. 3) -r (D&H.). (æda. leghæ, læghæ (Brøndum-Nielsen.GG. I.293), sv. lega, no. leie, oldn. leiga; til V. leje; sml. II. Hyre) 1) (jf. V. leje 1-2) om (rets) forhold mellem to personer, der giver den ene ret for en vis tid og mod en vis betaling til at bruge en den anden tilhørende ting, der efter lejemaalets ophør tilbageleveres denne, ell. til at benytte en den anden tilhørende rettighed, nyde godt af en persons arbejde olgn. (jf. ssgr. som Arbejds-, Foder-, Klappe-, Værksleje); dels om saadant forhold betragtet fra ejerens standpunkt: det at udleje ell. have udlejet noget; dels (og især) om forholdet betragtet fra lejerens standpunkt: det at have lejet (V. 2) noget af en anden.    1.1) (uden for ssgr. og (foræld.) faste forb. nu især jur.) i al alm.: lejemaal. Spørges naar Titius foreenes med en Guldsmed om at giøre ham nogle Guld - Ringe af hans nemlig Guldsmedens eget Guld, om saadan Contract kand kaldes Leye eller Kiøb.Holb.NF. (1728).I.224. Schytte.IR.V.234. LandbO. III.381. m. overgang til bet. 3: disse otte Rigsdaler . . som jeg har at betale for en Maaneds Leie. Heib.Poet.VII.252. Ved denne Leie taber Eieren. MO.   i faste forb. m. andet subst. eje gaar for leje olgn., se Eje sp. 229^29ff. tyve aars leje er evig eje olgn. Krist.Ordspr.nr.4916. D&H. køb gaar for leje, se Køb sp. 1184⁵⁷. (især relig.) i fast forb. m. Laan: *Timeligt er kun et Laan eller Leye, | Og slippes maa. Brors.290. (bønderne) viste ham rundt paa deres Ejendomme . . som om de ikke selv tænkte paa, at den hele Herlighed kun var Laan og Leje. Pont. LP.VII.67.    1.2) styret af præp.   styret af præp. paa. 1. (nu næppe br.) i forb. som sætte noget ud paa leje, leje noget ud. (de) satte deres Børn ud paa Leye hos de andre Staadere at Tigge med. Phønixb. FM.1726.Nr.2.2. 2. (sj.) i forb. som være paa leje, have lejet bolig; bo til leje. (billedl.:) At De (dvs.: en jøde) med Deres Folks Ældste blev vist ud på Vejene og fik Fodspidsen bestandig vendt mod nye Horisonter og fik den “midlertidige” Følelse af at være på Leje og på Frist, det indser jeg let. Kidde.(Pol.¹⁴/₈1928.11.sp.3).   styret af præp. til; kun i mer ell. mindre faste forb. og hyppigst om lejemaal ang. hus, lokale, beboelses-rum, -lejlighed olgn. fâe til leie. Moth.L113. Butikslokale (kan) erholdes tilleje. BerlTid.²¹/₁₂1929.M.23.sp.3. Vaskerilokaler ønskes til Leje. smst.sp.4. have noget til leje. 1. være lejer af, have lejet noget. enten han haver det (dvs.: hus ell. gaard) til Leje, eller Eje. DL.6–9–1. have Jord til Leie. VSO. MO. Feilb. ordspr.: Bedre er at eje, end at have til Leje. Mau.1644. 2. have noget at leje ud; have noget (ledigt) til udlejning. nu har pensionatsværtinden igen et par værelser til leje ┆ være til leje, være ledigt for en evt. lejer. Huset, Kielderen er til Leie. MO. Alle Skiltene i Vinduerne med: “Et Værelse til Leje,” gloede imbecilt på ham. TomKrist.LA.170. jf.: en Række af Kaner . . holde til Leie. HCAnd.III.157. bo ell. sidde (BerlTid.¹⁰/₅1920.Aft.2.sp.5. Feilb.) ell. (nu næppe br.) ligge (Æreboe. 46) til leje, bo i lejet værelse ell. lejlighed. bôe til leie hoß en. Moth.L113. Skuesp.III1. 20. D&H. billedl.: *Gud dig gav de mange Pund | Til laans men ey til Eye. | Byg eget Huus paa Odels Grund, | Saa boer du dog til Leye! Nord Brun.ES.75. de iblandt os . . der bare bor til Leje i Nutiden. VilhAnd.FM.89. 2) (jf. V. leje 3; dial.) om det forhold, at en person har taget en anden i sin tjeneste, har antaget ham til at udføre et arbejde mod en vis betaling (løn). han var blevet for gammel i Lejen (i rigsspr.: i tjenesten). OrdbS.(Fyn). 3) den betaling, som lejeren yder ejeren for brugen af noget; hyppigst om husleje. 2Mos.22.15. give en stôr, ringe leie. Moth.L113. jeg (skal) betale dend halve Leye. Holb.11J.II.5. skriftlig Leie-Contract, hvorudi skal fastsættes: hvad Leie, der skal svares. Stampe.I.315. det er Tid at faa sin Leje. Grundtv.PS.IV.581. Studentergaarden . . er (nu) indviet til Bolig for Studenter i København, ikke som Fribolig, men til en . . rimelig Leje. NatTid.¹⁶/₁₀1923.Aft.1.sp.1.   i særlige forb. betale (Heib. Poet.VII.252. S&B.) ell. give (jf. i sp. 32³¹) i leje, betale som lejeafgift. gaa i leje, (nu l. br.) indkomme (til ejeren) som lejeindtægt; betales i leje. Hvor meget gaaer i Leie af disse Værelser? Heib.Poet.I.334. MO. S&B. lægge paa lejen, se lægge.

I. Lejen, en, et. se II. Legende.

II. Lejen, et. se Lejle.