I. Længde, en. [ˈlæɳ'də] (nu kun dial. Længe. Pflug.DP.769. Feilb.). flt. -r. (ænyd. længde (og længe), glda. længth (HellKv. 15. jf. dat. flt. lengdom. Mand.62; ogs. længe), oldn. lengð, mnt. leng(e)de (og lenge, hty. länge), eng. length; jf. got. laggei, lat. longitia; afl. af lang; jf. Langhed; der foreligger til dels sammenblanding af forsk. afledninger, jf. I. Længe, VI. længe) 1) (jf. lang 1) om rumforhold.    1.1) udstrækning efter den længste (vandrette) dimension; ogs. om den hertil svarende retning ell. led. (især i forb. m. gen. ell. i best. f. styret af præp., navnlig i). Forgaardens Længde skal være hundrede Alen og Breden halvtredsindstyve Alen allevegne. 2Mos.27.18. han maalte Huset hundrede Alen i Længden. Ez.41.13. (kæden) havde mist den halve Deel af sin Lengde. Holb.Jep.II.3. Kaalund.323(se u. Bredde 2.1). (hun) fór gennem hele Staldens Længde til den næste Dør. Drachm.UB.263. En Staalorm kan blive indtil 16 Tommer lang, men Halen indtager noget over Halvdelen af denne Længde. Frem.DN.561. jf. bet. 1.2: *et Blik, der ei seer godt i Længden. PalM.V.160.   om en betydelig, (lidt) for stor udstrækning. Formedelst Veiens Længde vil han ikke komme saa snart. VSO. Kjolens Længde generede hende. D&H.   (sport.) om bolds bevægelseslinie. at give Bolden en god Længde. Gymn.II.120.   (jf. lang 1.4; især dagl.) om persons højde. et Afguds Billede i Storhed af meere end en Mands Længde. Holb.DH.I.233. Han voxer hver Dag i Længden. VSO. jeg blev uagtet min Længde aldeles betragtet som Barn. HC And.XI.52. rette sig i sin fulde Længde. D&H.   i maals-udtr. som (et reb osv.) af en vis længde, have en længde af (fem alen) olgn. Holb.HAmb.II.4. Friedrichstrasse, der i Længde (alm.: i en længde) af næsten en halv dansk Mil trak sine Buelampers snorlige Rader hen over Færdslens Virvar. PDrachm.K.88.   dele, kløve efter (sj. paa) længden, (l. br.) paa langs. Høysg.S.115. *Brat paa Længden blev han kløvet. Oehl.L.I.121. D&H.     1.2) (jf. Arms-, Baads-, Bølgelængde olgn.) som udtr. for en vis afstand fra et nævnt ell. underforstaaet punkt.   i ell. paa en vis længde, (nu næppe br.) i ell. paa en vis afstand (fra noget). een Lantze, hvormed de kunde paa en temmelig Længde ramme vist.Robinson.I.46. alle disse Fixstierner . . maae være Sole . . thi ellers kunde de i saadan Længde ikke sees af os. Suhm.II. 96.   (sport.) d. s. s. Hestelængde. At Vinderen (dvs.: i hestevæddeløb) sejrede med 1 Længde vil . . sige, at dens Halespids var umiddelbart foran Nr. 2.s Næsespids. Vædløb.40. “Klar” eller “aaben” Længde . . er det samme som en rigelig, en god Hestelængde. smst.   (geografisk) længde, (efter lat. longitudo; jf. Bredde 4; geogr., astr., ) et steds afstand fra en vis vedtagen meridian (nu alm. Greenwich; se Sal.²XVI.227), maalt i grader paa ækvator. SøLex.(1808). (vi blev) anmodede af et portugisisk Barkskib . . om at meddele ham vor Længde. StBille.Gal.I.105. Bagger.II.399(se II. Bredde 4). tage en Længde (Observation). Scheller.MarO. om (nedskreven) angivelse af (resultat af) maaling: hans Længder og Breder . . fattes Rigtighed, eller . . de ere ei lagte i Afridsningen med behørig Agtsomhed. Reiser.II.490. sejle paa længden, sejle med ret nordlig ell. sydlig kurs. Scheller.MarO. affarende, forandret, gisset, paakommende længde olgn., se affarende, forandre (1.3), gisse (I.2) osv.    d. s. s. Længdeeksamen. Drachm.PV.127 (se II. Bredde 5). D&H.   (astr.) en stjernes afstand fra foraarspunktet, maalt (mod øst) i grader paa ekliptika. VSO. Sal.²XVI.227.    1.3) (næsten kun fagl.) konkr., om (del af) lang(agtig) genstand (efter udstrækningen i længden); længdestykke; (langt) stykke. (alterets) Længde og dets Vægge vare af Træ. Ez.41.22.   (jf. II. Bredde 2.2) om (afskaaret) stykke stof af en vis efter anvendelsen bestemt længde. Lerreder . . hvide, blaa eller stribede, og mange Slags Længder og Breder. Reiser. IV.436. et Flags Længde. Scheller.MarO. Gardinerne kan . . farves, og kan De blot faa samme Stof igen, kan det farves med de andre Længder. TidensKvinder.⁴/₂1930. 30. du maa have to længder til den nederdel ell. kjole ┆ hvor mange længder skal jeg have til gulvtæppet? ┆   om del af genstand, der bestaar af ell. kan sammensættes af flere, i forlængelse af hinanden siddende (ensartede) dele. ved et Overdrevs Deling (kan) en vis . . Længde af Gierde (tilfalde) en heel Bye.Stampe.VI.128. Jernpumpe, med 3-4 Længder Sugerør. Politi E.Kosterbl.⁹/₁₁1925.3.sp.2. især  om kabel-, kædelængde: OpfB.¹II.508. Bardenfl.Søm. II.142. jf. Bæltslængde. 2) (jf. lang 2) om (lang) udstrækning i tid; (lang)varighed; (langt) spand af tid (dage, aar osv.).    2.1) ( ell. fagl.) i al alm. Hos de Graahærdede er Viisdom, og Dagenes Længde (dvs.: en høj alder) giver Forstand. Job.12.12. Tidens Længde og Philosophien have meget formindsket hos Protestanterne den Iver og Hidsighed, som fandtes hos de første. Suhm.V.9. Han er utilfreds med . . længden for inspektoratets valg. FBrandt.SK.183.   (fon., metr.) m. h. t. lyd: kvantitet, især: lang kvantitet. En stávelses Qvantitêt eller Længde i Vèrs er enten láng eller kòrt. Høysg.AG.9. Jesp.Fon.506. For Konsonanternes Vedkommende betegnes Længde temmelig regelmæssigt ved Dobbeltskrivning. Brøndum-Nielsen.GG.I.59.    2.2) i særlige præp.-forb. som udtr. for langt tidsforløb. igiennem en Længde af Tider . . Tider, der endnu ikke ere udregnede, uden af Gud. Lodde.NT.332.   med (Holb.Pern. II.4. Penia.1812.271), ved (OeconT.III. 69. Biehl.DQ.IV.29) ell. (især) i tidens længde, (nu ikke i alm. rigsspr.) efter en vis (lang, passende) tids forløb; i tidens løb; efterhaanden. Med denne Dyrkelse gik i Tiidens Længde saa til, at den passerede fra Barnet til Moderen. Holb.Kh.949. *Man bygger Skibe nu i Frankerig i Mængde: | Saa Rigets Flode vist blir sterk i Tidens Længde. Prahl.ST.I.175. Grundtv.BrS.29. Jeg bad ham . . betænke, om han i Tidens Længde troede at kunne bære et Familie-Samliv. FruHeib.EtLiv.I.217. DF.1928.37. OrdbS.(sjæll.).   paa (Kierk.IX.294. XIII. 545. jf. Feilb.) ell. (i rigsspr. nu vist kun) i længden, (glda. i længdene. Sjælens Trøst.(Fot. paa Kgl.Bibl.)65; jf. mnt. in de gelenge, up de lengde, hty. auf die dauer) fortsat længe; naar længere tid er forløbet (under de givne forhold); i det lange løb. i lengden vil det vise sig. Moth.L47. LTid. 1731.581. der var for megen Lidenskab, det holder ikke ud i Længden. Kierk.VI. 143. det duer ikke i Længden at stikke Hovedet i Busken og ikke ville se Guds store Gerninger. MPont.A13.V.1.2 409,14 (sport.) jf. I (vil) være mange længder foran ham. Sønderby.SD.28.   

II. Længde, en. se I. Længe.

III. Længde, en. se II. Længe.

I. Længe, en. [ˈlæɳə] (ogs. (ved sammenblanding m. I. Længde 1.3; nu sj.) Længde. Borrebye.TF.670. Seidelin.44. SSterm.FrederiksborgAmt.(1831).43. Goldschm.VIII.276. Hylling.HJ.160. JakKnu.Jy.I.289). flt. -r. (ænyd. d. s., sv. länga, jf. no. dial. lang, sidebygning, svalegang olgn., got. laggei, længde, ty. länge; af lang; jf. I. Længde og VI. længe) (længere) bygning ell. især del af (flerfløjet) bygning (gaard, slot olgn.; nu især bondegaard), der ligger i en ret linie (vinkelret paa en anden ell. andre); fløj; ogs. spec. (jf. Ko-, Lade-, Stald-, Udlænge olgn.) som modsætn. til hovedbygningen (stuelængen) om en (bonde)gaards udbygninger (sidefløje). (Kronborg) bestaaer af fire Længder, sammenbygte i en ordentlig Qvadrat. EPont.Atlas.II.271. Han (dvs.: Svend Dyring) burde ikke lade Jer (dvs.: datteren) sove i denne øde Længe af den gamle Gaard. Hrz.VI.55. Gaarden er bygget i Firkant, med Vaaningshuset af gule Mursten lidt skilt fra de røde Længer. Goldschm.VII.6. en smuk . . Gaard, der kneisede paa Brinken med fire grundmurede Længer. Thyreg.BB.I.280. I den ene Længe af Hotellet er der Bazar ved Bazar. HRasmussen.MellemSinghalesere. (1895).30.   (nu næppe br.) m. Hus som tilføjet bestemmelse. JacBircherod.R.36. Rectoren forsynede en 40 (disciple) med Logis og Kost . . udi en stor Længde Huus, som hand dertil hafde ladet bygge. Seidelin.34.   (nu næppe br.) sammenhængende husrække (i lige linie). Oluf Bager skal . . have bygget hele Længden fra dette Huus af og indtil . . Korsgaden og ifølge Sagnet have brugt alle disse Vaaninger til Stalde. VedelSim. Odense Byes Historie.III1. (1844).31. i ældre kbh. gadenavne: Sr. West paa Skolemester-Længden ved Sølvgaden. LTid.1744.354. Brygger-, Hiorte-, Stokhuuslængden (ofl.). Kbh.'sVejviser.1770.78ff. Hoppens(-)længe (efter 1869: Hindegade). VSO. MO. Krak.1930.I.135. jf.: I nord og syd strakte sig en gadelænge fra Nørreport . . til Ladbro.ADJørg.IV.243.

II. Længe, en. [ˈlæɳə] († Længde. Mil TeknO.65. jf. u. Fadelænge). flt. -r. (ænyd. d. s., sv. länga; rimeligvis fra mnt. lenge (holl. leng); jf. dog oldn. lengja, rem, strimmel; snarest af lang (sml. I. Længe); jf. V. længe)  en løkke ell. strop (af et tov, en sejsing, en kæde; jf. Kædelænge), der dannes ved, at en bugt føres igennem en anden, og de derved fremkomne løkker lægges om en ting, der skal hejses op (ved en talje, hvis hage griber i den ene bugt). SøLex.(1808). vi lagde nu en Længe om Tønden, rullede den over Lugkarmen og firede den ned. WCRussell.Min danske Brud. (overs.1892).494. KuskJens.Søm.20. jf. Anker-, Fade-, Kanonlænge (Funch.MarO. I.9) ofl.

Længde-, i ssgr. til I. Længde, især i bet. 1.1, ofte (mods. ssgr. m. Tvær-) som udtr. for retning efter længden ell. udstrækning i længden (paa langs), saaledes (foruden de ndf. anførte) bl. a. Længde-akse, -fold, -fure, -retning, -ridse, -skillevæg, -skod, -spant, -stribe ofl.   (astr., geogr., ) til I. Længde 1.2, fx. Længde-beregning, -bestemmelse, -observation ofl.