Hævning, en. (ogs. (nu kun i bet. 2.3) Hæving. i bet. 1: MR.1849.15). flt. -er. (vbs. til I. hæve; formen Hæving efter ty. hebung) 1) som vbs.; især ( ell. fagl.) i flg. anv.:     1.1) til I. hæve 1: Et Kast med Hovedet og en Hævning af Brynene, der betød Punktum Finale . . endte Talen.Schand. F.424. hævningen av ganesejlet. Jesp.M Fon.²50.    1.2) til I. hæve 3, især 3.2, m. h. t. jord(overflade) ell. dejg. GForchh.DG.24. Kontinentbevægelser ere langsomme Hævninger og Sænkninger af store Landstrækninger. Uss.AlmGeol.25. (dejgen) stilles til Hævning. FrkJ.Kogeb.270. Hun maatte skynde sig, for der var allerede Hævning i Dejgen, og Brødene skulde slaaes op. Rørd.Vi.67.    1.3) til I. hæve 4: Naar Pensionen for en Enke er bestemt (maa) hun ved enhver Hæving med Attest . . godtgjøre, at hun er i Live. MR.1849.15. Rentebeløbet, som Hr. L. hvert Kvartal efter Hævningen indsatte paa Bankfolio. ORung. StjaalneMasker.(1923).14. 2) konkr.    2.1) (jf. I. hæve 3.2)  forhøjning (i terræn). Ørst. AN.I.12. Lyset laa blændende over den vidtstrakte Mark, hvor ingen Træer, ingen Hævninger eller Sænkninger i Terrænet dæmpede eller fordelte det. Schand.TF.I. 94. Han kom over en lille Hævning i Jordsmonnet. JakKnu.LU.253.    2.2) (til I. hæve 3.5; efter ty. hebung, som gengivelse af gr. ársis; metr., sj.) den stærkere (i de gl. sprog: lange, i germanske sprog: accentuerede) del af en versfod; (prosodisk) trykstavelse. ved Oldtidens Slutning bleve Ordene Arsis og Thesis, Hævning og Sænkning, ikke forstaaede om Foden og Haanden, men om Stemmen. JL Uss. Græsk og romersk Metrik. (1893).61. De engelske Visers Strofer er . . toliniede med fire Hævninger i hver Linie. Johs Steenstr. (Hist Tidsskr.9R.I.370).    2.3) (jf. I. hæve 4) oppebaaret beløb; især om rentenydelse, pension fra et frøkenkloster(olgn. stiftelse). *i to Terminer | Man Hævning faaer (dvs.: fra Vallø). Heib.Poet.VIII.256. Tops.I.242. Klosteret er bestemt for 1 Priorisse og 5 Frøkener, som faar frit Ophold og Hævning. Trap.⁴II.354. Min Moder havde en nydelig lille Lejlighed paa anden Sal i Klosteret, og med den Hæving, hun fik, lagt til Pensionen, kunde hun leve sorgfrit. Schand.O.I.171. Johs Steenstr.KH.I.64. Jur Formularbog.⁵145. 1.1 (jf. Hælhævning; gymn.). Hævning .. en Bevægelse opad af hele Legemet, saa dets Tyngdepunkt kommer til at ligge højere, end det gjorde i Forvejen. Sportsleks.I.559.