Gøvn Gøvn ell. Gævn, en ell. (sj.) et (vAph.(1759)). (af de talrige sideformer kan nævnes: Gøve. vAph.(1759). MDL. Gæve. Biehl.DQ.IV.208. Kaper. jf. Rietz.229 (skaansk). Gøb(b)en, Gøbind, Gøven, Gøvind. Moth.G167. VSO. MDL. Feilb.I.453. Gøb(n)ing, Gøv(n)ing. Cit.1705.(Thott4°1524. 557). MDL. Feilb.I.453. AarbFrborg.1920. 89. Gæbing, Gæv(n)ing. MDL. Feilb.I.453. jf.Rietz.229(skaansk). Gæbne. Reenb.II.390. Gøvle. Bagges.Danf.I.132. Gævl. Kværnd.). flt. -er. (ænyd. glda. giøben, giøven, giøbbind, sv. göpen, no. oldn. gaupn, no. gauping, gaupa, sv. dial. gäpn, oht. goufana; maaske besl. m. II. gabe; nu kun dial.) 1) den krummede, hule haand (ell. to sammenholdte hule hænder). vAph.(1759). MDL.186. *Med Guld i Gæving lokked han | Sin Banemand. Grundtv.Saxo.I.119. især i talem. gribe (øse. Christensen Schmidt.Overs.afHeliodoros: Pigen fraÆthiopien.(1893).69) guld med gøv(e)n (gævner. VSO. Mau.I.371. gæver. Biehl.DQ.IV. 208.299. gævninger. Rahb.Tilsk.1805.669. gæving. Grundtv.Snorre.II.259. gæbne. Reenb.II.390), paa en let maade vinde stor rigdom; faa alt, hvad man ønsker. Moth.G 25. man griber ikke alle Tiider Guld med Giæver der hvor man venter det. Biehl. DQ.IV.208. alle de Nordmænd der vilde tage Tjeneste i Maglegaard kunde gribe Guld med Gæving. Grundtv.Snorre.III.190. Han tænkte at gribe Guld med Gjævner; men saa greb han Fanden i Ars (dvs.: fik intet, noget værdiløst, ubehageligt olgn.). Mau. I.371. PalM.IL.I.281. jf. Feilb.I.453 samt: gribe Viisdommens Guld med Giævninger. Rahb.E.II.276. 2) saa meget som man kan rumme i to krumt sammenholdte hænder. 2.1) i forb. en gøvn (osv.) fuld, ogs. som ssg.: en gøvnfuld (osv.). En gæven fûld. Moth.G167. Graverne til kirkerne skulle . . have hos sig forraad af u-læsket kalk, og naar nogen ved denne farlige tiid (dvs.: pestens tid) vil have (et lig) nedsat i kirkerne . . da skulde dem leveres til et lidet liig at bestrøe en god giøben fuld, til et maadelig liig to giøben fuld og til et stort og fyldig liig tre giøben fuld. Cit.1711.(KbhDipl.VIII.171). Keyseren satte den gamle Rigdom overstyr, ligesom han havde faaet Gøvner fulde. JBaden.Tacit.II.315. *han . . som bare Gadedreng, | Af næste Molbæk tar en Giøvle fuld. Bagges.Danf.I.132. MO. en god Gjevelfuld. Kværnd. Gjøvingfuld . . (Korn f. Eks.). AarbFrborg.1920.89. MDL. 186. Esp.431. Feilb. 2.2) uden tilføjet adj. Moth.G167. et Gøve Havre. vAph.(1759). Giv Hestene een Gievn Hø og to Gievner Havre. VSO. AarbSorø.1915.133. Jeg gav Hønsene et Par Gjevler (dvs.: korn). Kværnd. MDL. Esp.431. Feilb. billedl.: “Guderne har udsent mig med en heel poße fuld ynsker som ieg skal Splitte udj Bryllupet”. – “Kiere Gif mig en bitte giøbing, Jeg kand og kaste ud.” Cit.1705. (Thott4°1524.557). (ogs. Gævn). 2 så meget som man kan rumme i to sammenholdte hænder. 2.2 tag tre Gievner fint Hvede-Meel og bag Kager! Grundtv.Udv.VI.63. Kusken tar en Gjæv Hakkelse (: bismarcksklumper) sammen med Hestene (: drengene der leger hest) . KBecker.B.231. Vis mere +