I. Gynge, en. [ˈgøɳə] flt. -r. (glda. gunge (se u. I. Gunge); til II. gynge) 1) (nu kun dial.) d. s. s. I. Gunge 1. Moth.G218. Mosen er ikke tro, for Gynger er der, og bundløst under neden. Grundtv.PS.IV.580. Rustningen maatte han kaste, før Gyngerne vilde nogenlunde bære. sa.Saxo.III. 196.   billedl. (jf. u. bet. 3). Paa Gynger og Dynd bygger Mennesket saa ofte store Bygninger.[NDRiegels].Julemærker.(1790). 50. *Falsk er Is og Skum paa Vandet, | Falsk er Gynge, Vejr og Vind. Grundtv. PS.VI.248.  2) indretning til at gynge i, i sin simpleste form bestaaende af et bræt (til at sidde paa), der er ophængt i to tove (jf. Ballon-, Luftgynge og I. Gunge 2). Moth. G218. Wess.35 (se sp. 413¹⁸). *Vi har en Gynge | Hængt mellem Eeg og Bøg, | Den kan os slynge | Høit under Leeg og Spøg. Winth.Lyr.167. Stuck.S.11. om lign. indretning i et fuglebur: VortHj.III4.27. uegl.: *Kornet leger Tit og Skjul, | gynger sig i Vover, | vifter om den lille Fugl, | som i Gyngen sover. Gerson.(Sang B.63). russisk gynge, (nu næppe br.) om en slags ballongynge (jf. Gimpemølle) ell. karrusel. MO.    3) (egl. vistnok til bet. 1 (jf. ogs. u. I. Gunge 1), nu opfattet som hørende til bet. 2; jf. komme op at gynge u. II. gynge 2; dagl.) i udtr. for noget voveligt, noget, hvorved man kommer i knibe (“paa glatis”), bliver narret, taget ved næsen olgn.; i forb. som være, komme, (især:) gaa ell. faa (en) i gyngen. jo, luur os, vi gaae ikke saa let i Gyngen. CBernh.XII.66. *hvert Land (er) nu kommet godt i Gynge | Ved Politik. FolketsNisse.⁵/₄1862.10. Gadeordb.^1-2. jeg troede jo, jeg havde faaet dem i Gyngen – men det blev mig selv, der købte ved Lys (dvs.: blev narret). Esm.III.254. Rørd.JH. II.335. 2 (jf. bl.a. Kaste-, Luft-, Sving-, Vippegynge ). i sammenligninger ell. billedl. Livet er jo som en russisk Gynge (jf. sp.412,25) : snart er Menneskene og Tingene oppe, snart nede. WSchorn. Da Voldene stod.(1905).227. Valuta-Gyngen – I Gaar steg Dollars og Guld-Valuta faldt. Pol.22/9 1933.15.sp.6.    talem. man må tjene ind på gyngerne hvad man har sat til på karrusellerne olgn. (efter eng. to gain on the swings and lose on the roundabouts olgn., brugt i refræn 1912, i dansk i revyvise o.1960 af Ulrich Ravnbøl, jf. Pol.27/4 1971.14.sp.4), man må kompensere for et tab på et felt ved en gevinst på et andet. det man tjener på gyngerne, sætter man til på karrusellerne. Pol.13/7 1966.13.sp.6(om dansk udenrigshandel ).   3 være, komme, gå ell. få (en ) i gyngen. (jf. u. II. Vippe 2 ).    2. gå i gyngen (med en ) olgn., om giftermål ell. erotisk forbindelse. Om Rudolf (: en forlovet ung mand) .. vil gå i gyngen til Maj? Verner.Breve 1872-82.(udg.1981).163. *Med en Letmatros paa Bakken var hun lidt i Gyngen – | Heller ikke uden Resultat. Blækspr.1911.40. lad os nu først se, om han ikke gaar i gyngen med frøken Clausen. Branner.FR.36(år 1933).    4 (slang) om bil ell. andet køretøj. Bom.S.II.32. PolSlangordb.(1982).   

II. gynge, v. [ˈgøɳə] (nu dial. gynke. JacBircherod.R.31. Feilb.IV.194. OrdbS. (sjæll.)). -ede. vbs. (l. br.) -ning (TroelsL.II. 32). (ænyd. gunge (se II. gunge), gynke; vist egl. lydsymbolsk; sml. gyng gang, sv. gung gung, interj. (der anvendes ved gyngning); jf. I. Gynge) bevæge ell. bevæge sig op og ned ell. frem og tilbage paa en rytmisk, forholdsvis langsom maade, i større ell. mindre buer ell. svingninger (ofte saaledes at bevægelsen foregaar omkring et bestemt fast punkt, en bestemt akse); ogs. (fx. om havflade ell. jordoverflade): sætte ell. være i en bølgende ell. vuggende bevægelse. 1) trans.: bevæge en (noget) paa den angivne maade. jeg gynges paa et Element (dvs.: søen), hvor Bunden er saa langt borte. FrSneed.I.420. *Blomsterblade, | Som Vindene gynge. Oehl.L.I.23. *Gynger Baaden, Bølger smaa! Ing.D.II.104. *Søen vugged mod Breddens Muld, | vugged saa varsomt en vissen Kvist, | gynged den ind og flytted den ud. Stuck.S.18. gynge et Barn paa Armene. D&H. billedl.: *gynges op og ned, som Bølgen ei vort Sind? MCBruun.PF.I.166. *Tvivl og Frygt | Mit Hjerte gynge som paa høie Bølger. PalM. TreD.202. *Det (dvs.: det danske sprog) hvisker over Vuggen med Barnets lille Navn | og gynger Folkets Fortid og dets Fremtid i sin Favn. Rørd.GK.218.   spec. om bevægelse i en gynge (2). Han gyngede hende saalænge, indtil hun blev svingel i Hovedet. VSO. Heib.Poet.VI.467.   (nu l. br.) refl.: d. s. s. bet. 2. *da nu Tonerne jublende slynged sig . . | Blev jeg urolig, paa Stolen jeg gynged mig. Heib.Poet.VII.363. m. h. t. bevægelse mod et maal: *den ranke Mastegran, | som snart skulde gynge sig til fremmede Strand. Rich.I.202. jf.: *Jeg ned i Haven gik . . | I Gyngen satte mig, min Sorrig op og ned | Sig gyngede med mig. Wess.35.  2) intr.: bevæge sig (blive bevæget) paa den angivne maade. den bestandig Gyngen i den vippende Sluppe. Bagges. L.I.26. *hvergang jeg (dvs.: Holger Danske) hørte Skjoldets Klang – | Jeg hørte min Vugge gynge. Ing.RSE.VI.182. *Vetteman paa stærke Hest | I store Sadel gynger. sa.VSt.283. Engen gyngede under os. MO. *Ja, Børn, tilsidst saa gik det galt! | Ei hører Hans hvad der blev talt; | Men vipper, gynger (dvs.: paa stolen) – Au! hvad skeer? Bastian.Nr.9.2. (de) tidligt udsprungne Roser . . gyngede overmodige paa deres Stilke. Høm.S.136. jf. Gyngestol: *Man gynger den hele udslagne Dag | I deilige Vuggestole. Winth.IV.44. billedl.: *I det (dvs.: modersmaalet) lever kun Fædres Aand, | Og deri kun Hjertet gynger. Grundtv.PS.VI.187. *som i Drømme hører jeg hun taler, | der gynger Sol i hendes gyldne Haar. AMatthison-Hansen.Stjærnerne.(1896).21.    spec. om bevægelse i en gynge (2). da hun havde gynget, vilde hun til Tak kysse mig. Sibb.I.28. Hr. Pastor! holder De meget af at gynge. Heib.Poet.VI. 467. komme op at gynge, (nu l. br.) overf.: komme i gyngen (3); komme godt op at køre. Levin.   i forb. m. præp. med: d. s. s. bet. 1. (de sang) med, mens de gyngede med Kroppen. Bang.Udv.265. du maa ikke gynge med stolen ┆   part. gyngende brugt som adj. *Vi reed over Land til Dorstad-Havn, | Der sadled vi gyngende Heste (dvs.: skibene). Grundtv.Udv.V.9. *O Vidunder-Tro! | Du slaar over Dybet din gyngende Bro. sa.SS.IV.322. Hrz.D.I. 181. *Grændse, som skiller ej! | Gyngende Landevej (dvs.: Øresund)! Ploug.I.16. gyngende grund (jf. Gyngegrund samt Grund sp.148²⁵): Bygge fast Bro over gyngende Grund (dvs.: en mose). Gravl.Voksebro.(1923). 25. især billedl., i udtr. for forhold, hvor man ikke føler sig sikker (ikke har fast grund under fødderne), som man ikke rigtig magter olgn. Du vil hurtigt erfare, hvor let alt staar for Fald, hvordan man bestandig træder paa gyngende Grund, ja paa Hængedynd, uden at vide det. EBrand.GG.138. jeg var ude paa gyngende Grund og havde sagt langt mere, end jeg nøgternt turde forsvare. Tilsk.1918. I.539.2 komme ud ell. være ude at gynge, (jf. komme op at gynge sp.413,46,gyngende grund sp.413,58) komme ell. være i vanskeligheder, i knibe. Jeg er heller ikke glad. Vi er kommet ud at gynge, tror jeg. JacPaludan.F.131. (de to backs) var saa usikre og saadan ude at gynge mod de danske driblinger .. at (osv.). Pol.27/10 1958.1.sp.2.    om bevægelse i en gynge. *Gyng gang! Gyngen gaar | i de grønne Skove. Bergstedt.Børnesange.(1932).17.   

Gynge-, i ssgr.; hvor intet andet ndf. angives, til II. gynge 2.