I. Fylke, et. [ˈfylgə] († Følke. VSO. Baden.JurO.I.185). flt. -r. (ænyd. d. s. (i bet. 2), oldn. fylki; besl. m. Folk) 1) (genopt. fra oldn. i beg. af 19. aarh.; foræld.) større afdeling, skare af krigere (jf. Fylking 1). Meget stor er (hunnernes) Mængde, der ere tre og tredive Fylker, i hvert Fylke ere fem Tusinde. CCRafn.Nord.FortidsSagaer.I.(1829).460. (tyskerne kom) i store Fylker . . af Kolding. HFEw.Niels Ebbesøn. (1886).244. *Der stander ad Havet ud en Knar; | Fylker den inden Borde har. Recke.SpoletosBlomst.(1913).57. billedl.: *naar Sorger kommer, kommer de i Fylker, | ej een og een som Blænkere. VØsterberg. Shak.II.98.   (l. br.) overf., om kreds af personer m. fælles anskuelser. Ingen Sinde mærkede jeg hos (Schandorph) mindste Tegn paa det snobbede akademiske Hovmod . . som misklædte adskillige af hans Fæller i det ny Fylke. ZakNiels.Minder.II. 100. 2) (hist.; ordet er i Norge ved Lov¹⁴/₈ 1918 genopt. som inddelingsnavn i st. f. Amt) større distrikt i Norge, der i oldtiden udgjorde en administrativ (og opr. politisk) enhed. Moth.F419. udi Norge (stod) hvert fylke eller lehn . . for (et) langt skib (dvs.: langskib). Holb.DNB.635. Kong Olav vilde . . skiænket ham et heelt Fylke i Riget. Grundtv.Snorre.III.141. (dampskibsselskabet) knytter Nordland, Troms og det fjerne Finmarkens Fylker til det øvrige Rige. DagNyh.¹¹/₈1922.7.sp.2.   (sj.) om tilsvarende oldtidsbebyggelse andre steder. her var tæt beboet, mange Fylker, de rige Dale viste paa Afstand huggede Lysninger i Skoven. JVJens.CT.10.

II.  fylke, v. [ˈfylgə] -ede. vbs. -(n)ing (s. d.). (genopt. (især siden beg. af 19. aarh.) fra oldn. fylkja; afl. af Folk ell. I. Fylke) 1) (foræld. ell. poet.; især om oldn. forhold) opstille en krigshær i slagorden. Moth.F280. Holb.DNB.636. Begge Høvdinger fylkede . . i en Hast. Grundtv.Snorre.III.115. *han fylker Hære | som Tavl-Brædt han spiller. Drachm.HV. 75. (Epaminondas) fylkede . . den venstre Fløj af sin Hær som en Kile. Cantú.I.356.   ogs. i videre anv.: stille en hær paa benene; samle; rejse; opbyde. *om Fanen har Magt til at fylke en Hær, | det skal kendes paa ham, Invaliden. Drachm.PHK. 41. Imidlertid havde Kristjern fylket sine Frænder og Venner i Hær. JOlr.SD.III. 142.   refl. ell. dep.: slutte sig sammen ell. samles til kamp. *derfor fylker sig det danske Folk, | . . og svinger Sværdet. Bødt. (Dagbl.²⁶/₁₁1863.1.sp.1). på den modsatte side fylkede hedningerne . . sig tæt sammen i en kile. PKierkegaard. VitalsKirkehist.II.(1893).342.  (m. subj.-skifte) fyldes (m. fylkede krigere). Sletten fylkes med kæmpende Mænd paa begge Sider af en vaabenhvirvlende Elv. VilhAnd.Litt.III. 168. 2) billedl. ell. overf. anv. af bet. 1.    2.1) samle meningsfæller olgn. til kamp for en idé. Lokes kløgt . . var i færd med at fylke tidens Jættemagter til kamp mod Gud og menneskeånden. Jungersen.Da.Protestantisme.(1873).95. (hedningemissionen) er en Sag, som . . har fylket de største og rigest begavede Aander om sit Banner. Dagbl.¹¹/₉1879.3.sp.2.   refl. ell. dep. *tæt vi fylkes, trofast vi bane | Vej for kommende Slægters Gang! Lemb.D.130. Kjøbenhavn fylker sig til Kamp for vor Grundlov. Stuck.I.133. de tysktalende Kredse, der fylkedes om A. P. Bernstorff. Bobé.FrederikkeBrun.(1910).35.    2.2) (refl. ell. dep.) optræde i mængde (uden forestilling om kamp).   (l. br.) om personer: samle sig planløst i flok; stimle sammen. de Tilstedeværende . . havde fylket sig stærkt ved Stormagde, saa at Sporvognskjørselen hæmmedes derved. Dagbl.¹/₃1885.2.sp.2. bag (flagene) fylkedes efterhaanden stedse større Menneskemasser. smst.⁷/₆1887.1.sp.1.   (især poet.) om dyr ell. ting: forekomme i samlet ell. talrig mængde. *det gule korn | fylkes som tilforn. NMøll.R.93. langs Aaer og Moser fylkes Kvægrækkerne. Fleuron.HG.84. jf.: *Før Mennesker kom, stod vi (dvs.: træerne) fylkede her | et Folk af taalmodige, stolte Træer. SophClauss.F. 9.    2.3) (l. br.) opstille tanker, forestillinger ell. ord i en vis orden. sine Ord fylker (Ploug) i Verset som i en Phalanx, bygget af symmetriske Colonner. Recke.(Ploug. II.XLV). hvor han har sit arbejde, hvor han fylker sine tanker . . dér er han herre og konge. ADJørg.ER.188.

Fylke-, i ssgr. (l. br. Fylkes-). (oldn. fylkis-; især foræld. ell. hist.) til I. Fylke 2.