I. Dolk, en. [dωl'g] flt. -e. (ænyd. d. s., jf. nt. holl. dolk, ty. dolch; oprindelse usikker)  1) kort (som oftest tveægget) stødvaaben (ofte brugt som sidevaaben af officerer olgn.). I Betientere ere ligesom Abner, der kom og hilsede Roland sigende: Hil være dig min Broder, og med det samme sticker ham Dolken i Hiertet.Holb.Jep.III.1. hun (stak) sig selv ihiel med en Dolck.sa. Vgs.(1731).II.5. *Ha, var det Dolk og Gift, som jeg tilbød ham.Ew.V.216. *Han vilde overtale mig | At støde denne Daggert i dit Bryst . . | Jeg Dolken fik, forsynet vel med Gift; | Jeg skulde støde den i Trygvesøn.Oehl.HJ.87. Wolfh.MarO.514. jf.: Hjørnetænderne (hos rovdyrene) ere blevne stærke Kroge eller Dolke.Frem.DN. 462.     ofte i billedl. udtr. og sammenligninger. Ha, hvert Ord en Dolk!Ew.III.196. Det var som der foer en Dolk igjennem ham hvergang Navnet Spontani nævnedes.Ing. LB.II.125. *mens jeg tog mig en lille Luur, | havde min Skjæbne Dolken hvæsset.Hostr.G.57.  2) (nu kun bornh.) lille haarpisk. mit Haar, som jeg var meget for lidt nævenem til at frisere paa en Tid, da man skulde have Hesteskotopper, Bukler ved Ørene, og Dolk . . eller Pung i Nakken.Rahb.E.I.154. Esp.48.1 (jf. Flintdolk S ). Dolke og Pilespidser af Flint. Glob.(Aarb.1944.11).    billedl. (jf. Dolkestød S ). en Dolk i Ryggen. JernbaneT.1/5 1938.2.sp.2. ondskabsfuldhed – dolken i ærmet – var hans natur ganske fremmed. ZeliaNAndrup.OttoAndrup.(1970).13. se ogs. Ærme sp.1367,6ff.    om penis (jf. I. Kniv 4 ). jeg (tager) mit legemes dolk frem fra dens gemmested. JørgenNash.G.20.   2 lille hårpisk. 844,66 Hesteskotopper, læs: Hesteskotoppee (jf. Hesteskotoupet).   

  II. Dolk, en. [dωl'g] flt. -e. (no. dolk, klump, klodset, doven person, jf. no. dolg, bornh., sv. dial. dalk, nt. dalk, dejagtig melspise, ty. dalk, talk, klodrian; til bornh., no. dial. dalka, dingle, besl. m. dalre; sml. Ædedolk; mest dial.) klodset ell. ubehøvlet person; dumrian; klodrian. Bredahl.I.131. *Sønnen var en lang og kluntet Dolk | med Dinglekrop og store løse Lemmer.Schand. UD.4. “Du har da vel assureret, Ole?” “Ja jeg havde rigtignok tænkt paa det; men saa blev det da ikke til Noget.” “Saa er Du dog ogsaa en rigtig Dolk, Ole!”AntNiels.FL.II. 84. Nu har jeg aldrig set saa galt i mine Dage – Hans Bøje! . . Goddag, din gamle Dolk! Og velkommen, velkommen!Zak Niels.Maagen.23. sml. Esp.46. jf.: *en gemytlig Dolk (dvs.: fyr). RSchmidt.FV.34.(no. dolg, dolk, klump, knude m.m. (se NorskO. ); jf. Pattedolk ) som nedsæt. personbetegnelse.    *Trommeslag og Klap og Raaben! | Ak, som Ammen for sin Dolk | For sin vrantne Dreng med Ranglen | Leger du for voxne Folk. Aarestr.SS.II.67.   

  III. † Dolk ell. Dolke, en. (af uvis oprindelse)  strandhjejle, Tringa squatarola. VSO.strandhjejle. (jf. III. Tolk ). EPont.Atlas.I.624. Tringa Squatarola! Danis Dolcken, Fløyte Tyten! (jf. Fløjtetyt). Cit.1780.(GkS.737.II.2°).   

I. Dolke, en. se III. Dolk.

  II. dolke, v. [ˈdωlgə] -ede. (af I. Dolk; jf. ty. dolchen; dagl., især spøg.) dræbe v. hj. af en dolk. de Karle . . dolker En for et godt Ord.Rahb.Tilsk.1803.484. han vilde dolke Sundby ihjel.Ing.LB.III.139. (hun) havde stor Lyst til at dolke (orig. 235: myrde) mig med en Brødkniv.Bergs.PP.⁹227. SvLa. HjG.203. Jeg har længe tænkt paa, at hun skulde dolkes . . Kniven har jeg købt igaar til det samme.Pol.⁶/₁₀1907.4. vbs. -ning (Retskr.(1955)).    billedl. ell. overf. (ministeren) har ikke alene intet gjort for at gennemføre Socialiseringen, men ligefrem dolket alle Muligheder for dens Gennemførelse. BerlTid.14/10 1920.1.sp.4. Hendes Øyne .. dolkede den lille arbejdsivrige Frue i Ryggen. ErlKrist.(Socialdem.26/11 1939.Sønd.4.sp.2). refl. *Isplanter dolker sig frem i en smertefræk Bue. TomKrist.F.67.   

Dolke-, i ssgr. [ˈdωlgə-] af I. Dolk 1, jf. Dolk-.