Fremkast, et. (ænyd. d.s.; jf. fremkaste S).1) det at kaste noget foran sig ell. i retningen fremad. fremkast .. Er det nâr noget kastes frem ad. Moth.K68. MO.1(1833). (sædemandens korn) skal flyve ud i Fremkastet. 1944.(se u. Bagkast 3 S).2) (ældre spr.) første kast; ogs. forspil, indledning. jeg har fremkastet. Moth.K68. proludo, bereder sig til, giør fortrav eller fremkast. Gram.Nucleus.801. Vis mere +
fremkaste, v. vbs. -ning, jf. -kast S. (ænyd. d.s.). Moth.1F554. Stød med Fremkastning af Geværet. MR.1832.271. (no. d.s., sv. framkasta; sj. i 20.årh.) m.h.t. tanke, plan olgn.: fremsætte (5.1); udkaste (5). (han) fremkastede .. nogle Slutninger om, at den finske Student maatte have været usædvanlig uvidende. Bøgh.UF.161. han fremkastede en Bemærkning om disse “Tidens nedbrydende Tendenser”. Pont.FL.88. Vis mere +