frem-haste, v. [3] (poet.; nu sj.) ile, skynde sig fremad. *Gudinde, som hidtil saa sielden ledsaged' | Fremhastende Sanger, undviig ham ei nu! Pram.Stærk.297. *(haabet) fra hvert Nu fremhaster til det Nye.Staffeldt.190. Grundtv.Kvædl.190.   (sj.) trans.: fremskynde. *(han) trykker Piilen ind og kun sin Død fremhaster. NordBrun. Jon.133. smst.107.