flattere, v. [flaˈte^?rə] -ede ell. (nu sj.) -te (Graah.PT.I.115. Hrz.D.III.193). vbs. -ing, jf. Flatteri. (fra fr. flatter, egl.: klappe, kærtegne) 1) † paavirke behageligt; kildre; pirre. Alt hvad som ikke flatterer en Stads Forfængelighed, kaldes Avind og Knurvorenhed. Holb.Plut.I.7. der var stor Honneur derved, at det ikke kunde andet end flattere min Ambition. Overs.afHolbLevned.61. Alle de fornøyelige Tidender Die har Flatteret mig med Heele Sommeren ere alle blevne til Vand. Cit. 1760.(JySaml.4R.III.95).    refl.: føle glæde ell. tilfredshed (ved noget); smigre sig (med noget). Jeg flatterer mig med den Forhaabning, at (han) ingen Skade lider derved Holb.Intr.I.Fort.4^v. dog kand (jeg) flatere mig, at vel ingen Fremmede for den Priis har bedre Leylighed. Klevenf.RJ.105. 2) (nu næppe br.) sige til en, hvad han gerne vil høre; tale efter munden; smigre. Vil hun være flatteret, Madame, saa maa hun lade sig see i Hænderne af andre, end mig. Holb.Bars.III.5. (jeg) finder mig af (brevets) behagelige Indhold i mange henseender flatteret. Langebek.Breve.271. CBernh.IX.51 (se u. familiær 2).    uden obj.: Holb.Paars.211. Bonifacius 3. . . flatterede saa længe for ham, at Phocas udi det Aar 606 declarerede ham Hoved for alle andre Biscoper. sa.Intr.I.179.   3) m. tings-subj.: stille i gunstig, fordelagtig belysning; faa til at tage sig ud. En brillant oplyst Balsal kan vel være en flatterende Omgivelse for en balklædt ung Pige. Kierk.I.302. Drachm.F.I.304. Gjel. GD.187. Den Baggrund er yderst flatterende. SvLa.FruG.47.   især m. h. t. portræt: forskønne. *et Portrait, som Darre exprimerer | Med rette Farver og aldeeles ey flatterer. Wadsk.5. *Hendes Træk | Var' ei flatteerte. Hrz.D.III.193. jeg kan ikke lide de flatterede Profilbilleder. Gjel.R.78. (ænyd. d.s. i bet. 2 (Cit.1669.(MarGrubbe.57)).   1 refl.: føle glæde ell. tilfredshed (ved noget). Mand flatterede sig .. af de smaae Fordeele mand hafde haft, og dømde ringe om sin Fiendes Kræfter. Slange.ChrIV.1266.   2 smigre. uden obj. *De Danske pleyer ey at hykle og flattere, | Hvad Hiertet meener, de skal sige og ey meere. Anti-Spectator.154. alting var saa prydet, at sligt (uden at flattere) var aldrig seet i Naschow (: Nakskov) tilforn. BerlTid. 7/3 1749.10.   3 få til at tage sig smukt ud. Haarpudder .. finder .. undertiden Anvendelse for at give Haaret en flatterende lys Farve. Sal.2 X.611. (jakken) har .. fortil skråtstillede lommer, der flatterer brystlinien. Alt for damerne.16/9 1952.13.sp.2. Blandt 10 skønne puddernuancer kan De vælge den, der flatterer mest. smst.16/9 1952.27.sp.2. jf.: Vintersolen skinnede .. paa Gerds grønne Bluse, der laa en fin, grøn Skygge paa hendes lyse Kind .. (han så på) den unge, runde Kind med Rødmen og den søgrønne Flattering. ThitJens.G.85.    (sj.) m. personsubj. hendes (: Sophie Oehlenschlägers) Ydre var usædvanligt. “Hun flatterer langtfra (: hun tager sig (også) smukt ud på lang afstand (muligvis m. ordspil på langtfra m. nægtende bet., se lang 6)) ,” sagde hendes Fader. Folk vendte sig paa Gaden efter den smukke Fru Ørsted. VilhAnd.AO.I.88.   

Flatterer, en. (ældre spr.) d.s.s. Flattør S. Moth.Conv.F 73. vAph.(1759).