Flatteri, et. [fladəˈri^?] (fra fr. flatterie, vbs. til flatter, se flattere; nu næppe br.) smiger; hykleri. siig mig ret, Madame! uden Flatterie, hvad synes hende om mine Lineamenter? Holb.Forv.5sc. FrHorn.PM. 38. *Jeg glædes tit ved eders Trøst; | Men – frydes uden Flatteri! | Thi jeg har og Chrambambuli. Stub.85. Schousbølle.Saxo. 370. Leth.(1800). Meyer. ell. en (se ndf. ) .    flt. -er (se ndf.).    ældre: flatterie (d.v.s.) hyckleri. SMatthisen.Arith.3 (1697).341.    smigrende ord ell. udtryk. en Flaterie. JBaden.Horatius.I.226. jeg havde været saa naragtig at troe en Persons Flatterier, hvis Stand var over min. KbhAftenp.1775.217.