II. fælge, v. [ˈfæl(ɋ)ə] (ogs. skrevet fælde (se ndf.), fælle (EPont.Atlas.V.659. FBagger.Bye-Lov.(1773).6. Junge.377); sideform: falge (Feilb.I.263), ogs. skrevet falle (Gram. Nucleus.1569)). -ede. vbs. -(n)ing (s. d.). (ænyd. felde, felle (Kalk.I.499.V.231.334 (fællige)); efter ty. felgen, falgen; til Falg, II. Fælg; maaske besl. m. I. Fælg; dial. ell. landbr.) ved pløjning, harvning olgn. tilberede jord til saaning; i forsk. spec. anv.: 1) pløje grønjord (græsmark) op til agerland. MøllH.II.297. Som nu hans Grønagre dernede . . det er fjorten Aar siden, de blev fælget sidst. Aakj.VB.70. Aarb Skive.1909.74. Thorsen.137. Feilb.I.264. 2) underkaste (agerjord) den første (overfladiske) pløjning ell. harvning om foraaret ell. efteraaret. EPont.Atlas.V. 659. Junge.377. MDL.141. MøllH.II.297. det var i (oktober), stubmarkerne skulde “fældes”. SvendbAmt.1920.36. Feilb.I.264. OrdbS.(sjæll.). 3) jævne en pløjet jord v. hj. af harve ell. agerslæber; nu især: udjævne vinterfuren. Naar jeg saaer Byg, maae Jorden i Forveyen paa sædvanlig Maade være rispet, pløyet og fældet, det jevneste skee kand. Adr.1761.166. Snart var Jorden tjenlig til Foraarssaaningen; Markerne blev fældede med Sletharve. FZytphen Adeler.Landvæsenseleven.(1907).95. LandbO. II.332. 4) grave et jordstykke i haven om efteraaret. Feilb. 5) fælge (noget) ned, pløje ell. harve noget ned i jorden. der (kan) i den bedste Jord ske Udvadskningstab af disse Stoffer, selv om Gødningen er ordentlig fældet ned. LandmB.I.492. D&H. (u. fælde). fælge til, dække den nysaaede sæd ved en overharvning. MDL.142.

I. Fælde, en. [ˈfælə] flt. -r. (glda. d. s. (bet. 3), oldn. fella; sideform til oht. falla (ty. falle); afl. af I. Fald) 1) redskab til fangst af vilde dyr, især rovdyr ell. pelsvildt, ofte af form som en kasse, et bur olgn. m. en falddør, som falder til, naar dyret v. hj. af lokkemad er lokket ind (i alm. spr. nu oftest om muse- ell. rottefælde); ogs. om andre slags selvvirkende fangstredskaber som snarer, rævesakse olgn. Holb.NF.I.159. (den) Kunst, at fange Geedder (dvs.: geder) levende med Fælder, Graver, eller Slynger. Robinson.I.224. han fandt kun en eneste Hermelin, som laae knuust under den flade Steen, der dannede Fældens Laag. Hauch.II.332. Sal.²IX.218. 2) billedl. ell. overf. anv. af bet. 1.    2.1) (l. br.) hvad der ved form ell. udseende minder om en fælde (1). Foroven dannede Sparreværkets Bjælker Masker i et stort Trænet, der fyldte Tagets mørke Fælde. Gjel.R.129.     2.2) overf., m. h. t. en ved list, især i fjendtlig, skadelig, bedragerisk ell. latterliggørende hensigt, tilvejebragt ufordelagtig stilling, hvori en person lokkes ell. bringes. (ofte i forb. lægge, stille, sætte en fælde for en, gaa, løbe i en fælde). *Synd! hvor er din Fælde? | Helvede din Vælde, | Død, hvor er din Braad? Brors.43. *Dit Folk er ikke det, som saadant (dvs.: forræderi) først er skeet | Og Fælle stillet for, naar Hielp dem blev beteet. Graah. PT.II.74. jeg ansaae det heele Forslag for en Fælde, der var sat mig. Rahb.Fort.II. 32. “pas nu paa, Karle! nu har vi dem i Fælden.” “Fly, fly! vi er forraadte!” Ing. KE.II.190. aldrig skal Nogen rose sig af at have faaet mig til at løbe i Fælden. Heib.Poet.III.408. Den bemeldte Redakteur gik virkelig i Fælden og optog Efterretningen i sit Blad. Hauch.MfU.20. “Du har det vist heller ikke godt her?” Pelle havde faaet Munden paa Gled, men nu frygtede han en Fælde og blev stum. AndNx.PE.I.170.   i sammenligninger m. dyrefangst. Garnet for ham ligger skjult paa Jorden, og Fælden for ham ved Stien. Job.18.10. Hostr.ML.226.  3) (nu næppe br. uden for ssg. Vindfælde; jf. ogs. Lynfælde) fældet ell. (især) af stormen væltet træ. Betrædis nogen i Skov med Heste og Vogn, og der haver taget Læs, enten af needblæste Greene, eller Fælder, som hannem ej ere udviste. DL.6–17–28. VSO. MO.2 billedl. ell. overf. 2.2 (jf. Ordfælde ). Dette sagde de for at stille en Fælde for (1907: friste) ham, saa de kunde faa noget at anklage ham for. Joh.8.6(1948).    2.3 hvad der virker som en fælde ved at fange (tilbageholde, fraskille) noget ell. ved at bringe personer i en farlig situation. Den tyske Bevægelighed vil blive lammet, og hver eneste Tysker vil føle, at Fælden er smækket i. Illeg.presse.446. i ssgr. (jf. bl.a. Bil- S, Brand- S, Bølge- S, Damp-, Døds- S, Færdselsfælde S ). Cyklistfælde her har Politiet fundet en herlig Cyklistfælde . B.T.11/10 1922.3.sp.1. Druknefælde Arbejdet paa at lukke “Druknefælderne ” rundt om i Byen (: ved Langelinie og Nyhavn) gaar sin Gang. NatTid.1/8 1939.3.sp.2.   

  II. fælde, v. [ˈfælə] -ede ell. (nu l. br. i rigsspr.) -te (Holb.GW.IV.11. Ew.(1914).I. 95. Oehl.NG.190. Grundtv.SS.I.479. Fabricius.D.II.6. Thorsen.103. Feilb.) ( perf. part. fk. (ved sammenblanding m. falde) falden: saa vel før som efter Dommen der blev falden. Holb.DH.III.74). vbs. -(n)ing (s. d.) ell. (sj., vel kun i bet. 6, jf. Domfældelse) -else. (æda. fællæ, oldn. fella, eng. fell, ty. fällen; besl. m. (kausativ til) II. falde) 1) (jf. II. falde 1) løsne en ting fra dens underlag, understøttelse, forbindelse m. noget andet osv., saa at den if. tyngdeloven falder ned (til jorden); lade falde.    1.1) m. h. t. løv   (sj.) om blæst, regn olgn.: faa til at falde. Blæsten fælder de sidste Blade. Stuck.FO.30. Blade, som Regnen havde fældet ned. PEBenzon.H.112.    (l. br.) om selve træet, planten: miste, afkaste løvet (især om det alm. løvfald om efteraaret). I skulle blive som en Terebinthe, der fælder sit Blad. Es.1.30. mange bedagede Mænd, der ligesom skyde Knoppe, naar Tiid er at fælde Blade. Holb.Ep.IV. 158. *de gyldne Drueklaser | Fra de angstfuldt-vredne Ranker | Fældes ned i Havens Græs. JPJac.I.340. *Fæld Bladet, fagre Blommer (dvs.: blomster), | Og falm kun, Løv og Straa. Recke.GND.145.   (sj.) abs. *Den Bøg, der fældte, Frosten kom, | Faaer Løv igien i Sommer.Reenb.II.27.    1.2) (især fagl.) om levende væsen (navnlig dyr): miste fjer, haar, hud olgn., især til bestemte tider ell. paa bestemte udviklingstrin, for at give plads til nyt, som er ved at vokse frem; skifte (fjer osv.). felde fêr. Moth.F110. Hiorten fælder sine Takker. VSO. Haarene (hos pattedyrene) fældes, idet de løsner sig fra Haarsækkene. BMøll.DyL.I.2. I den Tid, Fuglen fælder Fjerene . . kræver den stor . . Omhu. VortHj.III4.29. ogs. abs.: Dyrene fælde. VSO. *Fuglene alle hvert Aar maa fælde, | Ellers de fløj ej saa let. Grundtv. PS.VI.648. Baldur (dvs.: en hund) begyndte jo at fælde. Bøgh.II.11. den fældende Urkok. Bogan.I.2. Huden faldt af mig, jeg fældede og blev som ny. JVJens.IM.62. de gamle Hinder . . havde (ikke) fældet af: en Deel af den graa Vinterpels hang ved endnu. Bogan.II.150. refl. m. præd.: Unge Duer, af en smuk rød Farve, eller unge Duer med Aftegning i rød Farve har . . Tendens til at fælde sig hvide. C Gram.Husduen.(1910).22.   fælde tænder, (nu l. br. i rigsspr.) om børn: miste de først fremkomne tænder; skifte tænder. Moth. F46. VSO. (jeg var syv) Aar; jeg husker tydelig, at jeg fældte Tænder den Gang. StSprO.Nr.60.57. NordsjællF.I.161.    1.3) fælde taarer olgn., (især højtid.) udgyde taarer; græde. Naar jeg tænker paa de mange salte Taare du har fældet . . er mit Hierte ferdigt at briste. Holb.Pants.II. 6. *Skal ey min Hustru paa mit Ansigt Taarer felde. Falst.Ovid.56. Hauch.SK.80. Drachm.T.239. jf.: Lisa reiste sig hurtigt, og tørte sine Øine, hvori der endnu perlede klare, ikke fældede Taarer. VilhMøll. Overs. af Turgenjew. En adelig Rede.(1875). 344.   fælde graad, (sj.) d. s. Sir.38.15 (Chr.VI; 1871: Taarer). *Ak! som jeg har Ingen lidt! | Graad som min har Ingen fældet. Hrz.D.I.16.    1.4) (nu næppe br.) om frivillig bevægelse, i forb. fælde sit anker,  lade ankeret falde; kaste anker. (Kalk.I.499). VSO.     1.5) faa (noget) til at synke til bunds (i en vædske); bundfælde (1). VSO. nu især (kem.): udskille et stof af dets opløsning (saaledes at stoffet fremkommer som bundfald); bundfælde (1). Kobbervitriol, som kan udtrækkes ved Vand, og hvoraf Kobber fældes ved Jærn. Wagn.Tekn.8. (svovlammonium) fælder de fleste uopløselige Svovlmetaller af vedkommende Metalsalte. SMJørg.Chem.256. Fældet, fosforsur Kalk . . fremstilles . . af Raafosfater, som indeholde megen kulsur Kalk, ved Opløsning i Saltsyre og Tilsætning af Kalkmælk til Opløsningen. Landm B.I.522.   uegl. ell. billedl.: *Som Grus og Mudder | synke tilbunds | naar Bølgerne stilles, | saaledes mærked jeg | jordiske Følelser, | timelig Vilje | synke og fælde sig. Gjel.Br.186. den kolde, klamme Sumptaage, der fældede Gravrust selv i blanke Sind. AndNx.(Pol.²/₁₀1909.5). langsomt begyndte en fin Dug at fælde sig. ORung.Y.25.     †  rense (korn olgn.) for urenhed olgn. v. hj. af et sold, en sigte olgn.; sigte; drifte. Gryn driftes og fældes rene.Høysg.S.47. At fælde Støv og Skarn fra Korn. smst.90. 2) (jf. II. falde 2) styrte, vælte noget opretstaaende.     2.1) (jf. II. falde 2.1) m. h. t. ting. Maximinus . . betienede sig af de nedbrudte Materialier, for . . at fælde en Deel af Muren, hvorigiennem Kriigs-Hæren kunde trænge sig.Holb.Herod.381. *Saa hvæsser jeg min blanke Lee, | Det rige Græs at fælde (alm.: slaa). CFrim.AS.123. nu navnlig m. h. t. træ(stamme): *Ret ligesom en Eeg mod Øxen den vil fælde | Staaer som i Tviilsmaal til hvad Side den vil hælde.Holb.Mel.II.6. Man fældede Træerne ved at brænde dem af ved Roden. Kraft.VF.154. PalM.III.204. ForstO. jf. (spøg.): Haaret (der skulde klippes) var blevet fældet paa den ene Side af Hovedet, da der lød et vildt Brøl. Aakj.PA.58. ogs. om stormen (sml. I. Fælde 3): vælte. *Storm fælder Klippens Eeg. Rahb.PoetF. II.58. *Ved har Stormen fældt i Fleng | For Fattigfolk i Skoven. Winth.IV.53. billedl.: *Tidens Storme fælde skal | Alt, hvad Hænder rejse! Blich.D.I.45. (sj.) i forb. m. om: *Træet ved hans Huus strax skulde fældes om. JFriis.37. jf.: *(træet) med sit Fald . . fælded Hyrden om. Holb. Metam.17.    2.2) (jf. II. falde 2.2)  m. h. t. levende væsen: dræbe   m. h. t. dyr: nedlægge. Gram.Nucleus.421. VSO. *han fælded den hurtige Hjort med sin Piil. Hauch. LDR.255. (en jæger) sagde om denne Fælden af indelukkede Dyr: Det er ikke kjønnere Arbejde end en Slagters. Schand.SB. 235.   m. h. t. person: gøre det af med; dræbe; dels (sj.) om drab i al alm.: han lod ham . . bortføre for at fäldes ved Rettens Svärd. Carst.(Edda.XIV.(1920).150). dels (især højtid.): dræbe i kamp. jeg vil fælde ham med Sværd i hans Land. 2Kg. 19.7. (han) geraadede . . i Tvistighed med en Fransk Herre, hvilken han fældede udi en Duel. Holb.DH.III.202. En rig Borger blev . . fældet af en Kugle. smst.329. *med min Slynge jeg (dvs.: David) fældte den Trold (dvs.: Goliath). Grundtv.SS.II.166. jf. (l. br.): du skal fælde kæmperne til jorden. Es.26.19(Chr.VI). ogs. i billedl. anv. (jf. bet. 2.3): *Et Ord ham (dvs.: Satan) nu kan fælde. SalmHj.263.3. *(gengældelsen) Hvis hellige Finger, | Idet den fælder sit Offer, | Over dets Grav | Henpeger mod Evigheden.Hauch.SD.I.107. *Jeg gik i Skole hos den stille Svale, | Men Ørnens Vingeslag med Skræk mig fælded. Winth.X.29. Gud, men ikke et Menneske, kan fælde ham (Chr.VI afvig.). Job.32.13. *der lever . . | en Lykke, som ingen kan fælde.Stuck. SD.14.     2.3) (jf. II. falde 2.3;  ell. jur.) overf. anv. af bet. 2.2: støde fra en (fordelagtig) stilling, berøve rettigheder, ære, fordele olgn.; besejre; tilføje et nederlag; bringe til fald; “styrte”; spec. (jur.): bevise ens skyldighed (i en forbrydelse; jf. domfælde; ofte mods. rejse). om (dommeren) ikke fældis paa sin Bestilling, have (han) dog forbrut . . 60 Lod Sølv. DL.1– 5–9. Lands Dommerne (skal) kiende paa alle Underretters Domme . . som for dennem . . indstævnes, og dennem . . rejse, eller fælde. smst.1–5–20. en Mands Sigelse kand ikke fælde os. Holb.Hex.IV.9. *hvad de meldte, | De Ældste Heltes Mod i Hæren fældte, | Kun Hærens unge Fører end blev kiæk. Bagges.NblD.28. Hans Avindsmand søgde ved listige Kunstgreb at fælde ham. VSO. Dette Vidne . . fældede ham. MO. den Anklagede . . fastholdt sin Nægtelse i Retten. Vidnernes . . Udsagn har dog været fældende for ham. BerlTid. ²¹/₂1923.M.9.sp.2. efter et aars avisfejde lykkedes det ham at fælde ministeren ┆ ogs.: (be)vise ens uduelighed, skam, vanære olgn. en Skribents Navn . . bør agtes høiere og være ham kiærere end tusinde Ære-Titeler, hvilke hos alle Skiønsome hverken kand reise eller fælde ham. Langebek.SA. 24. Din egen Mund fælder dig. Luc.19.22 (OGuldb.). allerede det, at jeg havde været min Moders Kjælebarn, var blevet nok til at fælde mig i hans (dvs.: min faders) Øine. Kofoed-Hansen.DL.99. Det lille Skrift blev angrebet . . og Angrebet gav . . Anledning til at skrive et i al sin Formfuldendthed fældende Svar. Brandes.III.700.   (l. br.) m. h. t. mening, udsagn olgn.: modbevise; omstøde; finde ugyldig. Vidner Barn, der under sine femten Aar er, da kand det Vidne hverken reisis (dvs.: kendes gyldigt), eller fældis. DL.1–13–18. slig et Svar tjente hverken til at rejse eller fælde min Meening.Høysg.1Pr.11. *Hvad her meldes, det ei fældes | af, hvad Palmedag er hændt. Recke.PD.7. jf.: *Jeg ved ej godt, jeg ved ej ondt, | eet Liv den hele Verden rundt, | et Liv, der dør som fældet Sag | – og staar med Solen op en Dag. Stuck.SD.10. 3) (jf. II. falde sp.664²³) bevæge (føre, bøje, bringe) en ting fra lodret til vandret stilling.    3.1) ⚔ sænke et stødvaaben (bajonet, lanse, spyd), saaledes at det nærmer sig ell. indtager vandret stilling, især: umiddelbart før kampen, rede til brug. *man fældte blanke Spyd. Oehl.NG.190. (ridderne) fore frem med fældede Landser mod deres Fjender.Ing.VS.III.17. Fremad, Karle! Fæld Bajonetten! Schack.88. fæld Gevær! Scheller.MarO. jf. (spøg.): Jørgen Røgter fældede sin Foldekniv og gik paa (dvs.: paa pølsemaden) med krum Hals. Aakj. VF.34. (l. br.) uegl. (m. h. t. andre ting end vaaben): med fældet Paraply maatte han presse sig frem mod regntung Blæst. Gjel. R.165. Et Hold Ladegaardslemmer kommer . . traskende med Kostene fældede. Jens Pedersen.Motivet ubekendt.(1905).97.   uden forestilling om krigerisk forholdsregel: bøje nedad (mod jorden); sænke (som hilsen, ærbødighedstegn olgn.). da træder Vagten ud, præsenterer Gevær . . og Officieren fælder sin Kaarde. SøkrigsA.(1752).§882. Pelle var Dagens Mand! Hans Bedrift omtaltes i alle Blade, selv Modstanderne fældede Lansen for ham. AndNx.PE.III.318. jf.: (gyder) med et Par foldeløse sorte Farverfaner fældede imod hinanden. Gjel. GD.8.   (jf. bryde staven u. III. bryde sp. 1244⁴²; sj.) Hvis nogen skal fælde Staven over Hall, saa er det sidst de Mænd, som kalder sig Frihedens Forkæmpere. Gyr Lemche.NB.296.    3.2) m. h. t. legemsdel: bøje ned i vandret stilling ell. ned mod jorden. *Rapt den Junker fælder | Knæ for Jomfrufod. Stuck.SD.49. næsten kun (gym.) m. h. t. overkroppen: bøje ned i vandret stilling. Kroppen fældes fremad og føres derpaa venstre (højre) om. Gymn.I. 149. smst.193. Kroppen har staaet et Par Sekunder i den fremadfældede Stilling. ArnMøll.Sundhedsl.140.  4) give en vis retning.    4.1) (jf. II. falde 4.1) † m. h. t. vand: aflede; lede bort. Mand maa ej nogen til Skade fælde Vand fra sit sædvanlige Løb. DL.5–11–6 (efter JyLov.1.58). smst.5–11–7.    4.2) (jf. II. falde 4.6; mat.) m. h. t. linie: drage; konstruere; kun i forb. som: fælde en Linie vinkelret ned paa en ret Linie. D&H. I en Trekant med Siderne a, b og c fældes Højden paa Siden a. OKragh.PlangeometriogTrigonometri.(1907).25.  5) (jf. II. falde sp.687⁶³; fagl.) indsætte noget i, sammenføje noget med noget andet, saa at det passer ind i det, slutter til, udfylder et hul, en indskæring olgn. i det (ofte i forb. m. i ell. sammen). Moth. F46. (dronningens) Skrædder . . har forsikkret mig, at han i den (kjole) og to andre havde tree Gange maattet fælde Stykker under Armene. Biehl.Int.13. fælde . . et Spunds i et Gulv. VSO. fælde Tømmer sammen.MO. (hun) fældede nye Knæer i et Par Arbejdsbukser. ZakNiels.Fort. 165. hun udklipper de sindrigeste geometriske Figurer af gamle Strømpeskafter og fælder dem i Hullerne. EmilRasm.FB.97. Feilb. fælde en rude ind i bly, (l. br.) give en rude en indfatning af bly (jf. blyfældt, -indfældt). *Nu dugges Ruden, fældet ind i Blyet. Drachm.BK.102.   (især dial.) intr., i forb. m. adv. ell. præp.-led: passe (til, ind i osv.). de fælder godt sammen (dvs.: om tilhøvlede brædder). Feilb. (billedl.:) Natur og Evner og Arbejde fælded i hinanden som Drev i Drev. JPJac.II.101.  6) (jf. II. falde 6.3; især jur.) afsige, en dom, kendelse olgn.; især i forb. fælde dom, om domstol ell. lign. myndighed: udtale en kendelse; dømme (jf. domfælde). saa er din Dom, du haver selv fældet den. 1Kg.20.40. jeg har hørt, at en Øvrighed altid maa høre begge Parterne, førend hand felder Dom. Holb.Kandst.V.3. tænker du, at den Stat vel kan bestaae . . hvori de fældte Domme intet gjælde. Horreb.II. 261. Da fældte Hertug Ulrik . . som begge de stridende Parter havde taget til Voldgiftsmand, den Dom, at Staden skulde overgives til Margrete. Fabricius.D.II.6.   billedl. ell. overf. (jf. I. Dom 2 og 3): En Læge, som fældte en overilet Dom. Tode.ST.II. 68. *Døds-Dom over Sandhed fældt. Grundtv. SS.I.479. *Dine gamle Volde med Møller og Træer | og Bastioner . . | skal nu jevnes plat med det flade Land | – deres Dom er fældet! Kaalund.321.    (nu sj.) m. et andet ord end Dom som obj. mange af Martyrerne have skærpet Straffen ved deres alt for store Iver i at fælde haarde Ord imod den Romerske Gudstieneste. Holb.Kh.152. de Critiqver, som jeg har fældet over de Touches Skuespill. sa.Ep. V.²20. Han trak Bukserne op for rigtig at lade Fætteren nyde Synet af dem og fælde Skøn over dem. JakSchmidt.SP.24.-ede ell. (mindre br. i 20.årh.) -te ( AOlr.DH.I.35.169).   1 lade falde. 1.1 m.h.t. løv. (jf. løvfældende ). fælde løvene ell. løvet, se IV. Løv 1og 2.   1.5 (især kem.). (jf. nedfælde 1 ). i forb. fælde ud, (jf. udfælde ) intr. og trans. uopløselige Jernforbindelser, som fælder ud, naar deres Mængde ikke er meget lille. VoreSygd.I.329. Nucleinsyren fældes ud. Videnskaben.(1944).168.    afsnittet udgår da Høysg. skriver sælde(s) (jf. II.sælde 1 ); formen fældes er en fejl i DGrammat.V.   2 styrte, vælte noget opretstående. 2.1 (jf. ned- 3, omfælde ). Felde af .. Er at hugge af. Moth.F46. Felde om .. (lat.:) dejicere. smst.   2.3 tilføje et nederlag. (jf. (ogs.) bøde-, lov-, sagfælde og ufældet 2 ). Er Dommen fældende, og er Tiltalte ikke til Stede ved Afsigelsen, bliver Udskrift af Dommen at forkynde for ham. LovNr.212 1/10 1936.§219. fælde et vidne, se I. Vidne 1.1.    3.3 bevæge (ved hjælp af et led ell. en anden anordning) til en anden stilling. Under Dykning fældes Understellet ned og benyttes som Luftbremse. Det moderne Luftvaaben.(1943).51. tværdelt klap (dobbeltklap), hvoraf den ene halvdel fældes op, den anden ned. Pol.21/10 1959.17.sp.3.   5 indsætte i, sammenføje med noget andet. (jf. ind-, sammenfælde ). rund Lap paasyet indvendig og fældet efter udvendig (: trævlekanten ombukket). PolitiE.31/7 1922.4. Arbejdere fælder Sten ind i Digerne, der overalt gaber med Huller. ThitJens.RA.I.119.   6 især i forb. fælde dom. Derfor lad os ikke mere fælde Dom over (1907: dømme) hverandre. Rom.14.13(1948).    der .. er fældet en vanærende Straf. Cit.1873.(Brandes.Br.I.293).   

III. fælde, v. se II. fælge.

Fælde-, i ssgr. til I. Fælde ell. II. fælde (jf. Fæld-).