Dame, en. [ˈda·mə] flt. -r. (ænyd. dam(e); som sv. dam, eng. ty. dame laant (ca. 1650) fra fr. dame, af lat. dom(i)na, herskerinde; sa. ord er egl. II. Dam, Donna, Duenna; jf. Demoiselle, Madamme) 1) kvinde, som tilhører de højere samfundslag, eller som udmærker sig ved fornemhed i optræden, væsen, tankesæt osv. (ordet brugtes opr. kun om kvinder af fornem (især fyrstelig) byrd (jf. bet. 5.2 og 5.3), fortrinsvis om gifte (jf. u. bet. 1.1 og 1.3), og betegner især kvinden som medlem af det civiliserede samfund fra middelalderen til vore dage).     1.1) i al alm. (dronning Anna) fortiener at have Sted blandt de navnkundigste Damer udi Historien.Holb. Ep.IV.353. (retslig afgørelse) er noget, som vi ikke kand nægte den ringeste Borger, end sige saadan Dame (dvs.: gudinden Penia).sa.PlutIV.2. *Mausolei Damer (dvs.: de i Roskilde domkirke bisatte fyrstelige kvinder).Wadsk.22. Dame; ethvert Fruentimmer der i Køkkenet er saa stor en Gaas, at hun ikke med Vished véd, om Gaasesteg er Kjød af en stegt Gaas. PAHeib.US.554. Ære (er hos) Damer . . en saadan Følelse, der tillader dem at tage deres Kuske i Sengen, men forbyder dem at tage deres Kammerpige til Bordet.smst. 570. ikke et almindeligt Fruentimmer, men en Dame af første Rang.Bagges.NK. 19. det var ingen Dame, det var en Grisette.Gylb.XII.170. den lille, fine Dame (dvs.: en danserinde), som blev ved at staae paa eet Been, uden at komme ud af Balancen.HCAnd.V.161. virkelige Damer, de, man kalder gode Kvinder, have en Magt, der betvinger Dæmoner.Goldschm.III.233. En Tjenestepige skal ikke see ud som en Dame.Kierk.I.380. (herremandens datter) var paa Alder med Drengen, hun var kuns femten Aar; men hun var jo allerede en meget fin Dame.SvGrundtv.FÆ.II.106. hun tænkte som en Mand, optraadte som en Dame, følte som en Kvinde.Brandes. XV.190. en ung Kvinde, som var Dame i Ordets gamle Betydning.KLars.MH.80. hun (havde) altid været Damen i sin Spøg. JakKnu.A.191. *en Boardinghouseværtinde, | der tror hun er en Dame, men kun er en simpel Kvinde.Rode.D.19. om den voksne kvinde i modsætn. til den unge pige: Hun var ligesom bleven mere voksen, mere Dame.Pont.LP.VII.72. (jf. dameagtig, damet)   † (spec.) om den gifte (fornemme) kvinde (jf. u. bet. 1.3). og haaber jeg, at ingen Dame eller Jomfrue forarger sig over denne min Betænkning. Holb.Ep.III.70.    (især butiks-spr.; ofte m. overgang. til bet. 2) i tiltale. Talte Damen til mig?Buchh.KK.149. hvad ønsker damen (damerne)? ┆ bliver den dame ekspederet? ┆ uden best. art. ell. demonstr. pron. kun vulg. ell. spøg.: Værsenartig Dame! Ja – det (dvs.: at købe et neg til fuglene) er en god Gerning.Tandr.HS. 14.     1.2) i flt. om den kvindelige del af et (højere) samfundslag, et selskab, en forening, en forretning osv. Cit.1707. (NkS4°820.135). dette er en af Damernes Yndlingssange.Ørst.Br.I.85. vore Damer (dvs.: bourgeoisiets kvinder) ere med Hensyn paa deres Pynt ligesom Gourmands med Hensyn paa Spise og Drikke.Heib. Pros.VIII.484. *Herrer og Damer med Fjeder i Hatten | Ruller ind i Byen og seer sig omkring.Hrz.D.I.184. *Som Maanen lyste Lampen, | Hvor vi fortroligt sade, | Og Natvioler dufted | I Damernes Pomade.Aarestr.119. Damerne, som saae mig, | gik og gloede paa mig, | ret som om jeg var en svensk Student.Host.SpT. II.2. deres Damer (dvs.: kvindelige paarørende i hjemmet) bragte dem Efterretninger fra . . Malernes Atelierer og . . Poeternes Arbejdsværelser.Schand.AE.15. (m. overgang til bet. 1.3:) herrerne var i kjole og hvidt, damerne bar pragtfulde toiletter ┆ maa jeg bede herrerne om at tage damer (for at føre dem til bords)! ┆ hvem skal tale for damerne? ┆     1.3) (som regel m. foranstillet gen. ell. ejendoms-pron.) om en kvinde i forhold til hendes mandlige ledsager, kavaler osv. 1. † frue; gemalinde. Hr. Landraad von Ahlefelt, forstlig Deputeret i Landgerichtet, . . med sin Dame.Klevenf. RJ.13. 2. (egl. om en adelskvinde, som en ridder ydede sin opvartning, hvis farver han bar osv.) kvinde, som man er indtaget i ell. elsker. Ew.VIII.105. især (foræld. ell. spøg.) udvidet: ens hjertes dame. *Jeg sværger eder ved mit Hiertes Dame, | Marie Marguerite de la Brodouse, | At jeg skal hevne eder som en Ridder.Oehl. VI.53. 3. (undertiden m. overgang til bet. 2) kvinde som man danser med, fører til bords, ledsager olgn. (jf. Borddame). (fordanseren) seer til Orkestret – bukker for sin Dame – klapper.Blich.II.205. han underholdt sin dame meget livligt ┆ adgangskort for hr. N. N. med dame ┆ jf.: Nu gaar man paa Gaden og damper Damen (dvs.: den unge pige ell. frue man spadserer med) sin Cigar op i Ansigtet.Goldschm.IV.99.  2) (især iron. ell. spøg.) kvinde i alm. (uden for de under bet. 1 nævnte begrænsninger; jf. Fruentimmer, Kvinde). skjøndt Homer ikke er af de galante Digtere, spille dog Damerne en stor Rolle i hans Digt.Horreb.II.199. De hottentottiske Damers Barm (er) saa beqvemt bygget, at de kunde kaste deres Bryste op over deres Skuldre.Hallager.25. FrPoulsen.Græskromersk Kunsthistorie.(1918).12. jf.: “Min Kone meddelte mig, at der var en af de tilstedeværende Damer, som havde set . . at hans Øjne var brustne. Hvem var det?” “Ja, A er nu ingen Dame, . . men det var mig . .”JakKnu.GP.113. samt: (vi) endte med at drikke Kaffe i Fiskerhytterne i Selskab med de morgentidige Fiskerdamer. Tilsk.1920.II.204.    3) (< MO.; jarg.) letlevende kvinde; offentligt fruentimmer. Esm.II.185. De Betjente, der gaar og dvasker her paa Vesterbro, de er de værste til at gaa til Damer.Leop.B.68. en af Gadens Damer nærmer sig og skotter til (restaurantens) oplyste Vinduer.PLevin.SG.10. og saa fjærner Direktøren én, fordi der er en Dame af Slagsen, der klager over én og si'r, at man er grov.Leop.B.48. har De noget Begreb, hvordan de uartige Damer (dvs.: skøger) i den ældre Jødedom indrettede deres Boudoirer?SvLa.SD.85.  4)  (billedl., især spøg.) om hvad der tænkes personificeret som en (fornem, skøn ell. mægtig) kvinde. Nu er Naturen en Dame, der byder som den strængeste Despot.PAHeib.E.389. SophClauss.L.207. 5) overf.     5.1) (fagl.) hunhund; tæve. En rød Gravhund (Dame) er bortkommen.Nat Tid.¹⁵/₁1913.M.Till.1.sp.2. OrdbS.    5.2) ♠ dronningen i kortspil. Spillebog.(1786).25. Lieb. DQ.II.417. Værsaaartig . . Damen paa! . . Stukket med Kongen.Nans.LL.188. (billedkortene) ere Kongen, Damen og Knægten. VortHj.IV1.44. Feilb.    5.3) dronningen i skakspil (jf. II. Dam 1). at trække sin Dames Bonde.Skak.(1773).53. Legeb.I.c.19. (ældre spr. ell. dial. Damme. Moth.Conv.D9. HolbO. KbhAftenp.1779.699. ded er nu saadan in reitig pæn Damme. [PNJørg.]EnBondesHændelser.(1839).3. Esp. ØMO.). flt. -r,    i ældre spr. ogs. -s (HolbO. BerlTid.29/9 1749.7).   1 fornem kvinde. 1.1 grønt Pudder alene .. bør aldrig for Alvor bruges af nogen virkelig Dame. Skønhedspleje.[1920].43. så en dag .. kom en ung og født dame ind i forretningen. Linnemann.BA.83. ung dame, se ung 1.3.    i tiltale. Farvel de Damer! HHLund.GF.44. I Forretningssprog anvendes ofte Tiltalen den Dame, saafremt det ikke kan skelnes, om Vedkommende er Frue eller Frøken. BerlKonv.VI.36.   1.2 damerne først, se II. først 1.1. mine damer og herrer! se I. Herre 4.1. tage damer, se (ogs.) II. tage 10.2.   1.3 463,30 3. Kun Medlemmer med Damer have Adgang. KalundborgAvis.25/3 1891.3.sp.3. i forb. (med) dame på, (jf. II. paa sp.273,1). Stakkels Thorgrim; han er ikke rigtig sikker paa Bagbenene. – Jeg veed, hvad det vil sige, naar man er med Damer paa. Chievitz&amp;ARecke.EnFortid.(1853).107. De kan ikke tillade Dem at sidde og spille kong Gulerod med denne dame på. IHCavling.Familiens sorte får.(1960).25. billedl. han faar “Dame paa” – hvilket vil sige: under Ledsagelse af en Betjent sendes han til Fattighuset i sin Forsørgelseskommune. BerlTid.2/11 1927.Aft.7.sp.2.   2 kvinde i alm. Det har tit forundret mig, at da man i Paris prøvede at vende op og ned paa alt .. man dog aldrig gav Damerne ordentlig Borgerret. Grundtv.MM.582. For Damer! (paa Jernbaner). S&amp;B.(1883). Til Flokførere (: spejderførere for de mindste drenge) anvendes ofte Damer. Sal.2 XXI.1081. det (er) blevet vedtaget at ændre betegnelserne (på statsbanernes toiletter) “Kvinder”, “Mænd” til “Damer”, “Herrer”. Vingehjulet.25/7 1955.238.sp.2. damen uden underkrop, se Underkrop.    (jf. Damehold S; sport.). (i holdkapsvømningen havde) de to første af vore Damer et Forspring. BerlTid.12/3 1932.9.sp.3. Frk. Grith Corneliussen fik ikke Starttilladelse (til travløbet) , idet .. Damer .. kun kan faa Speciallicens til Dameløb! Pol.8/5 1941.8.sp.1.    ofte i talesprogets betegnelse for (især underordnede) stillinger, især i ssgr., se fx. Forretnings-, Kontor-, Serverings-, Skrivemaskine-, Sy-, Trykke-, Ærmedame. Centralbetjening uden Damer (: telefondamer, -personale). 1922.(se u. Centralbetjening S ).   3 letlevende kvinde. (jf. sv. dam; ænyd. d.s.).   4 om hvad der tænkes personificeret som en kvinde. den gamle dame i Threadneedle Street – Nationalbanken, Bank of England. HelgeKnudsen.Det nye England.(1950).49(jf. eng. The Old Lady ). kapsejladsbåd fra 1899 .. hårdt vejr. Den gamle dame sprang læk. Pol.15/12 1990.IV.8.sp.3.   5.1 læs: om dyr af hunkøn. Kronborg.Hestehandlerhistorier.(1897).41(om en hoppe ). OBock.ForhenværendeMennesker.[1910].16(spøg. om køer ). Smaafiskene er efterhaanden alle væk, og “Damerne” (alle Gedder over 10 Pund er Damegedder) har det ikke alt for let med at finde Føden. DagNyh.14/11 1954.Aft.8.sp.6. Herrerne (hos gedder) .. kommer ikke over de 10 pund, medens damerne ikke har nogen vægtgrænse. smst.10/2 1957.8.sp.5.   

Dame-, i ssgr. især til Dame 1; af de overordentlig talrige ssgr., som betegner sidste led som tilhørende, stammende fra, benyttet af ell. bestemt for en ell. flere damer, forbigaas bl. a. Dame-billet, -cigar, -dragt, -fod, -fodtøj, -frisør, -haandskrift, -handske, -hat, -kabinet, -kafé, -latter, -sko, -taske, -tøj.