Omme,1 I. Omme, en. (Aame. MDL. jf. Løvaame. vAph.Nath.V.148. VSO.III.L188. Ame. se ndf.). flt. -r. (ænyd. d. s., sv. dial. åm(m)a, amma, no. dial. åmma, jf. isl. ámumaðkur, regnorm (anv. som lægemiddel mod áma, rosen; jf. II. Omme), nt. amel, emel, larve, bladlus, oeng. emel, ymel; se MM. 1923.86ff.; nu kun dial.) en stor larve (bl. a. ligustersværmeren, Sphinx ligustri, ell. pilelarven, Cossus ligniperda), tidligere anset for at være et farligt dyr (sml. II. Eve), der spyede gift, voldte sygdomme olgn. (den, der ramtes af giften, blev ommeblæst. Feilb. Rietz.840(skaansk). sml. II. elleblæst). Amer eller Aamer. LHBing.Lesøe.(1802).142. han (spejder) forud for hvert Skridt af Frygt for at træde paa Hugorme eller onde Ommer, der blæse Forgift fra sig. JensLesberg. (1862).55. MDL.3. Feilb. Vis mere +