I. † Dynneke ell. Dønnike, et. (ænyd. d. s.; jf. II. dynneke) kalkpuds. (loftet) jefnis, kliines og siden kalckis, paa det at Dønnicket skal være dis lættere.JJuel.16.

II. dynneke ell. dønnike, v. -ede. (ænyd. d. s.; fra nt. donneken, denneken, jf. hty. tünchen; vist af lat. tunicare, beklæde, af tunica, kappe) 1) (foræld.) bestryge (en flade) med kalk ell. gips. I den samme time gik fingre frem, som af et menniskes haand, og skreve . . paa det dynnekede (1871: paa Kalken) paa væggen i det kongelige pallads.Dan.5.5(Chr.VI). Man begyndte . . at smykke (loftet) paa egen Haand . . Man kunde . . skjule Bjælkelaget ved Hjælp af Gibs – “dønnike” det, som det kaldtes – og derpaa ved Stukkatur-Arbejde søge at bringe Liv i denne store, hvide Flade.TroelsL.II.165.   † i udvidet anv. Førend der støbes (i forme til kar), blive de bestrøgne med . . Formesand og Vand . . Er Formen af Steen, saa skeer Dynkningen med Bolus og Vand . . Alle Dynkninger maae igjen blive tørre, førend de bruges, efterdi det flydende Tin ikke taaler noget vaadt.Hallager.271. 2) (foræld.) udføre stukkaturarbejde; dekorere med stuk. Dynneke . . Er at gøre figurer under loft og pâ vegge, med gyps.Moth.D193. Riddersalen med det kunstfærdig dønnikede Loft.Baud. KK.36. Fladen over Listerne var dekoreret med Vægmaleri eller dønneket . . med Gibsrelief (Stukkatur).VortHj.IV2.14. 3) † mure til; reparere murværk. Anden Dagen lagde (Alexander) Flaaden for Muren (dvs.: omkring Tyrus) og . . med bucker stødte an paa dennem: men de Tyrier dønickede i en hast Murene igien, huor de finge Skade.Wing.Curt.309. 4) (jy.) glatte en klinet væg ved med en kalkbørste at overstryge den med en tynd leropløsning. Feilb.I.223(u. dynke).

Dynneke-, i ssgr. (ogs. Dønnike-). (ænyd. d.s.).

I. Dønnike, et. se I. Dynneke.

II. dønnike, v. se II. dynneke.