Bygd, en. [byɋ'd, bygd] († Bygde. Moth.B483. – ogs. (m. no. form, især i bet. 2.1): Bøj(g)d [bωi'd] Suhm.I.213. Hauch. V.47. † Bøj(g)de: Moth.B483. Oehl.Lf. 136). (æda. d. s., oldn. bygð, afl. af II. bygge; i nyda. ved no. paavirkning ell. genopt. fra æda. ell. glda.)  1) (især foræld.) d. s. s. Bebyggelse (1 og 2). (nybyggerne) begyndte at “bryde Bygd” i Urskovene. Wors.DanmarksKulturiVikingetiden.(1873). 6. Fast og sammenhængende Bygd har i Stenalderen ikke strakt sig længer mod Nord end til de store svenske Søer.Rosenb.I.7. jf.: Gentofte Kommune er . . en mægtig Villabygd.Nystrøm.Gentofte. (1916).7. 2) bebygget omraade; beboet egn.    2.1) (efter no.) mindre bebyggelse uden landsbymæssigt præg; ofte mods.: ødemark. Pirups Hvarre er ikke blot et geografisk Mærke eller en geologisk Tradition, men ogsaa en Bygd.Goldschm.VIII.274. Danernes Hær var oppe at brænde Bygden.JOlr.SD.IV.43.   især om norske forhold: mindre, beboet distrikt ell. kommune. Bygder og Gaarde.Holb.Søhist.92. *Længe var | Han kiendt i Bygden.Zetlitz.NH.34. der var langt til alle Bygder. Hauch.II.316.     2.2) (genopt. fra glda. ell. laant fra no. i nyere tid; især brugt af sprogrensere) beboet egn; landdistrikt (især mods.: By). En Linie nordfor Flensborg vilde have overgivet disse Bygder til Tyskland.Hejmdal.⁵/₈1869.1.sp.1. Blikket faldt paa ham, naar der var Tillidsposter at besætte i Bygden.Thyreg.S.280. Efter 1870 . . er Avislæsning (i Japan) bleven en sand Lidenskab saavel i By som i Bygd. IBondesen.Jorden rundt.(1891).370.    2.3) (genopt. fra glda. æda. bygd; især foræld.) større landomraade, der (administrativt) udgør en helhed for sig; del af et landskab (ofte d. s. s. Syssel; jf. VDahlerup.JyskeLov.(1919).89). Finved, Værend o. fl. Bygder, som med Tiden fik Fællesnavnet “de smaa Lande.”Ottosen.VH.I.46. JohsSteenstr.DS.54. (Nordsjællands) bygd er begrænset af Sælands Nordstrand, Roskildefjord og Øresundskoven. HVClaus. (Aarb.1916.12). Dansk Bygd.Gravl.(bogtitel. 1917). jf.: *Kong Harald hilsed venlig, | og spurgte Bygd og Navn. | Sig nævnede han Audun og Øfjord sin Stavn.Ploug.I.342. samt: Brügge . . der i det fjortende Aarhundrede var de frie flamske Bygders Hovedstad.Brandes.XI.208.    2.4) (poet., l. br.) landsby (sml.Moth.B483). *Selv vandred hun dog flittigt | I Bygderne om.Winth. HF.41. (jf. 2.1). (jf. bl.a. Hjem-, Land-, Ny-, Skov-, Ud-, Vester-, Østerbygd ).   1 (hør) auvles baade paa Bøygden (udg.note: det bebyggede og dyrkede land, i modsætning til byerne, købstæderne) saa og i Kiøbstæds-Vangene. Urne.Ager-DyrknBornh.4. en Mand .. driver sit Kvæg til en Bygd eller til en anden. DGL.Overs.II.63.   2.2 N.P. Nielsen. Bygden omkring Køge Aa. Blade af Hedeboernes og Skovboernes Historie. bogtitel.1938.   

Bygde-, i ssgr. [ˈbygdə-, ˈbyɋdə-] (kun i skriftspr. (især hos sprogrensere) ell. brugt om ældre tiders ell. norske forhold) af Bygd, især af Bygd 2.1 og 2; hertil kan dannes en stor mængde ssgr. m. bet.: landskabs-, landkommune- (mods. By-); kun de vigtigste er medtaget ndf., som eks. anføres i øvrigt: Bygde-Patriotismen er Hjemmefødning (i Bajern). FrNiels.R.II.353. (den) nordgermaniske Folkeæt med samme Tungemaal . . Sæder og Skikke, selvfølgelig med Bygdeforskelligheder.CVNyholm. Danmarks Statsforfatning.(1891).1. (de russiske frisindede) attraar og haaber Selvstyre under Bygdevælde.Brandes.X.577. Bygde- og Stammehøvdinger siger Lov og stiller Trætte (hos germanerne).Ottosen. VH.I.21.

  II. bygge, v. [ˈbygə, l. br.ˈbøgə]Høysg.AG. 108. præt. -ede ell. (nu kun dial.) -de (Ruth.4. 11(Chr.VI). Thorsen.109. Kort.102) ell.(poet.) -te (SalmHj.433.1. Ew.(1914).I.179.); part. -et ell. (nu kun poet. ell. dial.) -t (DL.3–13– 35. Ew.(1914).I.64. Hostr.G.192. Feilb. Thorsen.109). vbs. (næsten kun i ssgr.) -else (RMøller.Livius.I.432. AOlr.(Dania.I.260)) ell. -ning (s. d.), jf. I. Bygge, Byggeri. (æda. byggiæ, oldn. byggja, byggva, bo paa et sted, bebygge, befolke; egl. afl. af V. bo) 1) (især poet. og højtid.)   have sin bolig, bo paa et sted (jf. Indbygger).    1.1) i egl. bet., om levende væsener. *Landet fyldes (dvs.: gid landet maa fyldes) op med Fromme, | Som bygge under Christian.Ew.(1914). I.108. *Guds Fred! hvor I bygge, | Paa Mark og paa Fjæld.Grundtv.PS.V.162. *Min Borg den staaer forladt, | Der Uglen rolig bygger | Ved Dag og ved Nat.Winth. HF.148. *i den store Stad, bag trygge | skjærmende Volde, er godt at bygge.Kaalund.84. Schand.SD.18. *Skoven, | hvor Vilddyret bygger.Drachm.RR.22. *(folkets) bedste Mænd er borte, men fra Gravene, hvor de bygger, | kommer de til os.Rørd. GK.¹II.104. Om Dværgfolkene end ikke bo i Huler, bygge de dog i lave Hytter. JohsSteenstr.Etnografien.(1902).7.   især i forb. m. bo. alle og een hver . . som bygge og boe udj vort Rige Danmark.DL.Fort. *Under dine Vingers Skygge, | Herre, lad mig bo og bygge.SalmHj.618.1. Grundtv. SS.I.70. paa den lille Gaard byggede og boede Herman og Elisabeth.HCAnd.IV. 325.    1.2) (overf.) om andre ting end levende væsener: være til stede; have sin plads; forefindes. *Lad Kraft og Held i Landet bygge.SalmHus.481.5. *i denne Lund, hvor Skiønhed bygger.Bagges.V.178. *Hvor Livet boer idag, | Imorgen Døden bygger. Ing.RSE.VII.132. 2) egl.: bringe i beboelig stand.    2.1) (nu kun bibl.) forsyne med bygning(er); bebygge. Alle Mænd skulle gierde for deris Tofte, der bygte ere.DL.3–13–35. (de) byggede sig de Steder, som nu ere øde. Job.3.14.     2.2) (foræld.) bosætte sig i ell. paa; befolke; opdyrke. Helgeland . . maa antages at være blevet bygget søndenfra. Rosenb.I.25. Mange af dem drog op over Fjeldene . . og byggede Norge.JVJens.Br. 281. jf.: (man har) i de historiske undersøgelser af folkeminderne arbejdet sig frem i hidtil ubetrådte egne, og . . lagt god grund til deres fremtidige byggelse. AOlr.(Dania.I.260).    2.3) † i udtr. bygge søen (efter ty. die see bauen) færdes paa havet; holde søen. vores Fahrtøys Uskikkelighed til at holde eller bygge Søen i haardt Veir.Æreboe.192.    2.4) (efter ty. ein bergwerk bauen) m. h. t. bjergværk ell. grube: drive; udnytte (jf. bygværdig, Bjergbygning 2). VSO.     2.5) bringe orden i (styrelsen af et land); indrette (samfundsmæssigt). *Landet han mon bygge hver Dag med Lov og Ret.Oehl.HK.97. sa.VM. 21. *(hun) Som Heder rydded, og som Landet bygged.Grundtv.PS.II.127. nu kun i ordspr.: med lov skal man land bygge (efter begyndelsesordene af JyLov.; se VDahlerup.JyskeLov.(1919).42f.). Mau.5561. Arlaud.259. 3) opføre fra grunden af.     3.1) opføre (huse, mure osv.) af mur- ell. tømmerværk olgn. da byggede Abraham der et Alter. 1Mos.22.9. de gode Mennesker, som bygge Villa ved Havet.HCAnd.Breve.II.617. *I Stæderne hersker den travle Kløgt, | dér blive de store Fabrikker bygt.Kaalund.110. den første (hængebro) byggedes i 1796 i Nordamerika.OpfB.¹II.97. bygge luftkasteller ell. kasteller i luften, se (Luft)-kastel.   m. h. t. byer: grunde; anlægge. han byggede en Stad.1Mos.4.17. førend Hamborg blev bygt.Holb.Kandst.V.2. det 302 Aar efter Roms Byggelse.RMøller.Livius.I.432. nu næsten kun i ordspr.: Rom blev ikke bygget paa een dag (dvs.: der skal tid til velgjort arbejde). Mau.1105. Oehl. XVI.57. PalM.IL.II.517. jf.: Rom blev ikke bygt paa en Time.Holb.LSk.IV.2.   (bibl.) d. s. s. bygge op (igen), jf. u. bet. 6.1. (staden) skal være en Dynge evindelig, den skal ikke bygges ydermere. 5Mos.13.16. Neh.2.5(Chr.VI; se u. bet. 6.1).    (nu l. br.) m. h. t. arbejder, der udføres af jord ell. i jorden. Da byggede Salomo en Høi.1Kg.11.7. de bygde (1871: opførte) sig ogsaa høye, og støtter og lunde.smst. 14.23(Chr.VI). (han) byggede Volde og Forskandsninger.Mynst.Kronb.12. jf. Bygningsingeniør, Vej-, Vandbygning.    3.2) om dyrs forfærdigelse af boliger. *(træet) Hvorunder ingen Fugl sin trygge Rede bygger!Ew.(1914).I.151. *Er det kun Drift hos Bæveren, at bygge | Sig Hytte, Bien Celle, Fuglen Rede?Oehl.XII.23. *Lærken blandt Gravene bygger sin Rede.Blich.D. I.126. Himmelens Fugle byggede (1819: giorde) Rede i (træets) Grene.Luc.13.19 (1907). (bierne) begynder straks med at bygge Celler fra oven af i Kuben ned efter.Brehm.DL.III.348. Biavl.92.    3.3) uden obj.: bygge hus ell. bolig. *Lidt det kun baader, at Mesteren Huset opbygger, | Bygger ej Herren med ham og dets Grundvold betrygger.SalmHj.44.1. *En bygger for at rive ned.Holb.Stu.III.5. *(fuglene) kappes daglig, to og to, | At bygge, hvor de best kan boe.Stub.68. *Hvor Sangersken bygger, | Og qvidrende røber sin Rede.Ew.II.53. *“Det er et fagert Slot.” | “Ja,” svared en Dannerkæmpe, “Kong Volmer bygger godt.”Hauch.SD.II. 218. han tænker paa at bygge (dvs.: lade opføre et hus) ┆   bygge paa, være i færd m. at bygge. Salomo byggede paa sit eget Huus tretten Aar.1Kg.7.1. *I Lunden, hvor din Ven paa Palmehytten bygger.Ew.III. 10. talem.: bygge paa helvede, se Helvede.     3.4) i forb. m. paa: opføre et bygningsværk paa et vist grundlag; oprejse (noget) paa (noget). en forstandig Mand, som byggede sit Huus paa en Klippe.Matth.7. 24. Stampe.I.133. bygge (sit hus) paa sand, se Sand.    (overf.) støtte ell. grunde noget paa noget andet. de tilforladelige Memoires, han har bygget sin Historie paa. Holb.DH.III.a1^v. Jeg veed ikke, paa hvad Grund de bygge denne Sætning, som ikke kan bevises af Forordningen.Stampe.II. 343. min uafhængige Overbevisning, bygget paa de Grunde, som jeg paa vedkommende Steder har fremsat.Engelst.Phil.VIII. Kierk.V.21. netop derpaa bygger jeg det bedste Haab om at faa Dem paa ret Køl igen.SvLa.FruG.53.   uden obj.; dels: have til forudsætning; gaa ud fra. Den etiske Dom om min Handling bygger paa, at Handlingen virkeligt er min Handling. Høffd.E.94. dels: stole paa; regne med. *Ingen paa sin Styrke bygge, | Mens han gode Dage har.SalmHj.201.1. ellers er intet mindre at bygge paa end Vind og Vejrligt.Holb.Vgs.(1731).I.6. Mandfolck er icke at bygge paa.sa.Tyb.IV.10. Stub.45. *Saa skal jeg aldrig skue | Det Haab opfyldt, hvorpaa jeg byggede saa tryg.Wess.3. Grundtv.SS.III.130. *Paa ham Du bygge kan med sikker Tillid.Hauch.DV.I.193. Hvem kan bygge paa, hvad hun siger i den Tilstand hun er.Hrz.VI.129.    3.5) (l. br.) overf.: indrette; foranstalte (jf. ndf. u. bet. 6.1: bygge op). Han giorde i sin Tid mange gode Anstalter, og man seer endnu alt det at staae ved Magt, som han byggede.VSO. hiin Tid . . var saa uerfaren og uhjælpsom, naar noget Nyt skulde bygges og ordnes.Allen.I.8.   (bibl.) m. h. t. personer: give trivsel og lykke. dersom de lære mit Folks Veie . . da skulle de bygges midt iblandt mit Folk.Jer.12.16. Endnu vil jeg opbygge dig, og du skal bygges, du Israels Jomfru! smst.31.4. jf.: Thi barmhiertighed imod en fader skal ikke glemmes, og det skal bygges dig igien (1871: skal blive dig en Opreisning) imod dine synder (dvs.: i st. f. synden skal du faa lykke).Sir.3.13(Chr.VI). samt: *En værdig Hyrde (dvs.: om en præst)! – Gud hans Hytte bygger! – | Hans Hiord! – hans Chloris! – hans Lyksalighed! Ew. (1914).I.135. 4) forfærdige ell. tildanne noget (ved sammenføjning af enkelte dele).     4.1) (især fagl.) i egl. bet. i Noahs Dage, der Arken byggedes (Chr. VI: bereddes).1Pet.3.20. *Hvo bygger det Skib, der fra Verdens Ø | Kan seile til Himmerigs Porte?Hauch.SD. I.54. Baaden, hvorpaa der byggedes, og hvorunder man havde sat Stivere.Hauch. VI.260. *I skulde | Bygt denne Sarkophag af rød Porphyr.Recke.BB.56. Flere meget bekjendte Orgeler bleve byggede i denne Periode.OpfB.¹III.534. gode Violiner, han selv byggede og ombyggede.BiogrLex. XVIII.374. den mægtige Armstol, den gamle Straffedommer i sin Tid havde ladet bygge til sit vældige Korpus.ORung. SS.81. (han) har bygget Buster af J. B. og Etatsraadinde M.Pol.²⁰/₃1919.8.sp.4. det var en vanskelig Sag at bygge et godt og virksomt Mikroskop.GadsMag.1918/19.590. jf. (spøg.): hvilken skrædder har bygget det kjolesæt? ┆ hans tøj er altid elegant bygget ┆   bygget aksel, bygget krumtap, ⚙ aksel, krumtap, som er sammensat af flere stykker. Scheller.MarO.    4.2) (overf.) udtænke; konstruere; komponere. *hvor dristig, højt og stolt | End vi vore Planer bygge.SalmHj.458.2. Af alle Heibergs Vaudeviller er De Uadskillelige den bedst byggede.Brandes.I.470. et digterværk, der er bygget over middelalderens folkeviser ┆     4.3) skabe. (bibl.:) Gud Herren byggede af det Ribbeen, som han havde taget af Mennesket, en Mandinde.1Mos.2.22. *Fremdeeles siger (gud), min Stemme bygte Jorden.Ew.(1914).I.174.    nu kun i part. bygget brugt som adj., især i forb. som godt (daarligt osv.) bygget: som har en god (osv.) legemsbygning; som er godt (osv.) skabt. uagtet hun endnu seer ganske smuk ud, saa er hun dog i Grunden slet bygget. Hauch.IV.437. Han var . . slank og fiint bygget, meget mørkladen.Kierk.VI.25. Et superbt bygget Fruentimmer.Schand.TF. II.126. Drachm.DG.67. jf. (sj.): dette allerede byggede (dvs.: udviklede) Bryst (dvs.: paa et nyfødt barn).SMich.HB.13. (overf.) m. h. t. aandsbeskaffenhed: (han) var udentvivl selv af Naturen nærmest bygget som Kjøbmand. Barfod.(IllTid.¹⁵/₁₂1872.1.sp.3). Hun var . . bygget af det Stof, som man særlig finder der, hvor Livets Krav kæmper en daglig Kamp mod den haarde Natur.Drachm.SS.8. 5) opretholde; holde ved magt.    5.1) (nu kun bibl. og relig.) opretholde i samme tilstand; holde ved lige. at hand (gaarden) aarligen bygger og forbedrer.DL.2–12– 4–5. Jeg vil . . bygge (1871: har bygget) din (dvs.: Davids) throne fra slægt til slægt. Ps.89.5(Chr.VI). *Bygge Guds Kirke, oplyse hans Folk, | Det er din (dvs.: helligaandens) Gerning.SalmHj.408.1.     5.2) (bibl.) opretholde en slægt olgn.; formere; forplante (jf. u. bet. 6.1: bygge op). Sarai sagde til Abram . .: Kjære, gak til min Pige, maaskee jeg kunde bygges ved hende.1Mos. 16.2.  6) særlige forb. m. adv.       6.1) bygge op. 1. opføre (en bygning olgn.). Kong Frid. IV. bygde mange nye Landsbyskoler op.VSO. (jf. bet. 4.1:) Skal man bygge en Motor op, maa man have Jern, Staal.GadsMag. 1918-19.171. nu især (mest i forb. m. igen) om genopførelse af ødelagte bygværker: da sende du mig . . til mine Fædres Begravelsers Stad, at jeg maa bygge den op (Chr.VI: bygge den).Neh.2.5. Kristiansborg slot er nu endelig bygget op igen ┆  2. (overf.) bringe i stand; stille paa benene. Jeg tager til Afrika og prøver at bygge en Forretning op igen.Hjemmet.1913.467. sp.1. hans eftermand ødelagde alt, hvad han i mange aar havde bygget op (dvs.: frugterne af hans arbejde) ┆ 3. (bibl.) give trivsel og fremgang (jf. u. bet. 3.5). de agte ikke paa Herrens Værk . . han skal nedbryde dem og ikke bygge dem op (Chr. VI: bygge dem).Ps.28.5. 4. (bibl.) forplante; give afkom (jf. bet. 5.2). gak ind til hende, at hun maa føde over mine Knæ, at ogsaa jeg maa bygges op ved (Chr.VI: opbygges af) hende.1Mos.30.3.    6.2) bygge til. 1. bygge (noget) som tilbygning til noget andet. Moth.B487. denne fløj er først senere bygget til ┆ 2. (uden obj.) udvide et hus ved tilbygning. (naar) en Mand bygger en Fløi til sit Huus, saa siger man ikke, han opbygger en Fløj, men han bygger til. Kierk.IX.202. (som gengivelse af udtale m. ø: jeg har sæl' bøgget det. Soya.HF.8).   167,25 præt. -te ( i den følgende tid bygtes Danevirke. AOlr.DH.II.73. *Her bygtes mit bo, | her nyder jeg ro. Salm.(1953).675.1(Aastrup.1946)).   167,28 vbs. -else ( ænyd. d.s. (Kalk.V.156). AarbPræstø.1922.24(i konkr. bet.: bebyggelse )).   2.2 befolke; opdyrke. ældre: (kongen) gik sine undersaatter for med at byge og plante mangfoldige Agre Viingaard. PJuel.GB.a7r . HolbO.(bygge 2 ).   2.5 bringe orden i (styrelsen af et land). ældre: retfærdighed og sandhed .. ere toe egenskaber af Gud, som bygger et Land at det Florerer aandelig og lægomlig. Agerbech.Præd.(1746).107.   3 opføre fra grunden af. 3.1 en Kommissions Udnævnelse i Anledning af et byggende (: som skal bygges) Raadhus, et vigtigt Stof for Kjøbenhavnernes Nysgjærrighed, hvor dette Raadhus vil komme til at staae. Politivennen.1799/1800.1407.    bygge veje, se Vej 1.4.   3.4 i forb. m. på. bygge på en klippe, se (ogs.) I. Klippe 2.1. bygge på en vulkan, se Vulkan 2.2.    overf. *Vel den, som bygger fast paa Gud. Brors.SS.I.355.   4 forfærdige ell. tildanne noget. 4.1 refl., m.h.t. plante: udvikle sig. en .. smuk Busk, der synes at bygge sig smukkest som lille Krontræ. Havebr.3 (se u. Krontræ ).   4.3 (barmen er) saa beqvemt bygget, at de kunde kaste deres Bryste op over deres Skuldre. Hallager.(se u. Dame 2 ). en tyveaars Karl, kraftig bygget. MartinJens.V.6. tæt bygget, se tæt 9.   5 opretholde. 5.2 (bibl.) opretholde en slægt olgn. 1Mos.16.2( 1931 afvig. ).   6 særlige forb. m. adv., (jf. an-, fore-, i-, ind-, mellem-, ned-, om-, op-, over-, paa-, sammen-, til-, ud-, underbygge ).   6.1 bygge op. 1. talem. det er lettere at rive ned end at bygge op. VSO.V.R143. Pol.28/9 1940.2.sp.6. OrdsprDanm.196.   2. overf. glæden ved at bygge et angreb op (i en fodboldkamp). KLundberg.LG.21.    5. (jf. eng. build up, ty. sich aufbauen, udvikle, styrke) m.h.t. legemlig ell. åndelig tilstand; opbygge (3); styrke. her er .. et udmærket Landskab at dovne og bygge sig op i. AndNx.Br.II.173(år 1924 ). (han var) en spinkel sygelig Yngling, men han byggede sig selv op, drak en Masse Olivenolie .. og dyrkede Brydning og anden udviklende Idræt. Pol.23/9 1938.10.sp.1. Jeg gjorde altså samme erfaring som forfatter, som jeg havde gjort som menneske: jeg skulle bygge mig selv op og ikke regne med andre. HSKarlsen.Med ansigtet mod muren.(1952).207.