Besan, en. se Mesan.

Mesan, en. [meˈsa^?n] († Mejsan. Slange. ChrIV.1238. † Besan. vAph.(1759).38. VSO. I.320. MO.I.158). flt. -er. (ænyd. mejsan, missan, musan; fra ty. besan († meysan) ell. holl. bezaan († mezane), af sp. mesana, ital. mezzana (jf. fr. misaine, fok, eng. mizzen, mesan); til grund lat. mediana, den midterste (jf. mid-), idet mesanmasten opr. var den mellemste) 1) bomsejl, der føres paa mesanmasten; ogs. om bomsejl paa den agterste mast i fuldskibe. JJuel.39. SøLex. (1808). Hrz.D.II.124. hale Mesanen ind (ud). Scheller.MarO. KuskJens.Søm.112ff. paa en (bornh.) ege: Esp.402. Hilsen tilMKZahrtmann.(1931).107f.   paa større skib (krigsskib olgn.) om et sejl, anvendt sammen med bommesanen, paa bagbord side af denne; stormmesan. Harboe.MarO.398. Funch.MarO.I.99.   (sport.) om lille sejl agter paa (sejl)kano og andre sejlbaade. IdrætsB.I.296.370. 2) (l. br.) mesanmast. Slange.ChrIV.1238. *Man kapped Stormast, saa Mesanen. Drachm.DJ.I. 121. sa.VT.361.

Mesan-, i ssgr. (ogs. Mesans-. SøLex.(1808). Harboe.MarO. Funch. MarO.II.95. Scheller.MarO. † Besans-. vAph. (1759).38. Robinson.I.89. VSO.I.320. † Besan-. MO.I.158).  i ssgr., der betegner forsk. til mesanen ell. mesanmasten hørende dele som Mesan-abe (d. s. s. Godtvejrsabe. Sal. I.72), -bom, -bras, -fald, -gaffel, -gitov, -gærde (en), -hals, -mast (den agterste mast i 3-, 4- og 5-mastede barkskibe og 3-mastede skonnerter; ogs. om den agterste mast i sejlskibe med to master, hvis den er mindre end den forreste; jf. Mesan 2 samt Krydsmast. Mesan-: Moth.M127. Reiser.IV.456. Sal.²XVI. 980. Mesans-: SøkrigsA.(1752).§307. Opf B.¹II.478), -mærs, -raa (TeknMarO. Besans-: Robinson.I.89), -ru(e) (en slags raa, der hang i skraa stilling paa mesanmasten og bar mesanen (nu erstattet af gaffelen). Mesans-: SøLex.(1808). VSO. Harboe. MarO.284), -rejsning, -rigning, -røst, -sejl (l. br.: d. s. s. Mesan 1. Mesan-: Moth. M105. OeconJourn.1757.904. VSO.), -skøde, -stag, -stagsejl (stormabe. Mesans-: Funch. MarO.II.95. Scheller.MarO.), -vant, -æselhoved ofl.