Mesan, en. [meˈsa^?n] († Mejsan. Slange. ChrIV.1238. † Besan. vAph.(1759).38. VSO. I.320. MO.I.158). flt. -er. (ænyd. mejsan, missan, musan; fra ty. besan († meysan) ell. holl. bezaan († mezane), af sp. mesana, ital. mezzana (jf. fr. misaine, fok, eng. mizzen, mesan); til grund lat. mediana, den midterste (jf. mid-), idet mesanmasten opr. var den mellemste) 1) bomsejl, der føres paa mesanmasten; ogs. om bomsejl paa den agterste mast i fuldskibe. JJuel.39. SøLex. (1808). Hrz.D.II.124. hale Mesanen ind (ud). Scheller.MarO. KuskJens.Søm.112ff. paa en (bornh.) ege: Esp.402. Hilsen tilMKZahrtmann.(1931).107f.   paa større skib (krigsskib olgn.) om et sejl, anvendt sammen med bommesanen, paa bagbord side af denne; stormmesan. Harboe.MarO.398. Funch.MarO.I.99.   (sport.) om lille sejl agter paa (sejl)kano og andre sejlbaade. IdrætsB.I.296.370. 2) (l. br.) mesanmast. Slange.ChrIV.1238. *Man kapped Stormast, saa Mesanen. Drachm.DJ.I. 121. sa.VT.361.