beherske, v. [beˈhɐ̤r̥sgə] -ede. vbs. -else (s. d.), (sj.) -ning (vAph.(1759). VSO. MO.). (ænyd. d. s.; efter ty. beherrschen) 1) herske over.    1.1) om fyrster: være hersker over; regere ell. befale over; styre. Moth. H173. *han er stor blant Konger, han behersker | De Danske. Ew.V.73. *Norges Bønder (har) fundet | Det usselt at beherskes af en Jarl. Oehl.HJ.39. *jeg behersker Nordens stolte Lande, | Ustraffet Ingen tør mit Bud modstande. sa.L.I.125. CKMolb.Dante.II.141. Hun lignede en ung Dronning . . i sin Optræden, der tydeligt bar Vidne om, at hun var vant til at befale og beherske. Pont.GA.16.     1.2) have magt over; raade over; lede. *Jeg vil vinde, | Og ei beherske Hjerterne. PalM. III.4. han overveiede Faren og Midlerne til at beherske den. Etlar.GH.II.223. Madam Hansen stod lang og høj . . beherskende (“som herre over”) Situationen. Schand.SB.216. Menneskene kan kun beherskes rigtig ved Frygt og Beundring. Rode.Dg.167. AKohl.MP.II.245. ⚚ beherske markedet, være den bestemmende m. h. t. handelen med visse varer. Ludv.   om sindsbevægelser olgn. Søtoft.Panth.250. det er en from Pligt at beherske sin Vrede. Hrz. XVIII.156. Schand.BS.444. De kan ikke beherske Deres Stemme, Fru Signe! Stuck. III.87.    være fuldstændig hjemme i, kyndig i (en kunst, færdighed, et sprog olgn.). han behersker fransk og tysk til fuldkommenhed ┆ forfatteren af afhandlingen behersker fuldstændig stoffet ┆    beherske sig, lægge baand paa sig; ikke give efter (for vrede, lidenskaber, smerter osv.); styre sig. Goldschm.V.309. Kierk. VIII.311. (han) gør en Bevægelse, som om han vilde springe ned, men behersker sig. Drachm.BK.120. Han gør et Tilløb (til vrede) og behersker straks sig selv. Brandes.III.565. Bang.SF.90.    part. behersket brugt som adj.: som har herredømme over sig selv; rolig; tilbageholdende. *alt som Yngling ejed han en Mands | beherskede og altid sikre Holdning. Schand.SD.II. (den) beherskede . . Tænker . . antyder det Uværdige i at lade Vrede henrive Sindet. Brandes.II.199. Bille (har) talt uskrømtede, men beherskede (dvs.: lidt kølige) Lovord over Andræ og Krieger. Hørup.III.66. Grovest i Omtalen (af selskabstonen) ere Hollænderne . . En Englænder er en Kende mere behersket i sine Udtryk. TroelsL.XI.128. Hun er en . . yndig ung Pige, blot hun var lidt roligere og mere behersket. Nans. FR.63. jf.: (det lille dyrs) Ynde og forbausende Beherskethed i Bevægelserne. Frem.DN.596.     1.3) m. tings-subj.: have magten over; være fremherskende i; have (taget) overhaand hos. Høysg.S.7. Tro og Poesi (maa) beherske Videnskaben. Ørst.IX.63. (de) syntes beherskede af (Ing. KE.I.53: beskæftigede med) en Forestilling, som de ikke kunde løsrive sig fra. Ing.KE.(1858).I.53. *den Attraa, | Som behersker nu dit Sind. CKMolb.SD.110. De som give sig hen til Synden, og lade sig beherske af den, kaldes Ugudelige. Katek. §50. (stilheden blev) pludseligt afbrudt ved et Pistolskud . . Endnu medens Forvirringen beherskede Alle, faldt nok et Skud. Etlar.DV.145. jf.: Dronningens Skikkelse behersker Digtets Udgang. Brandes.XV.51.  2) være i en saadan stilling ell. (om sted) have en saadan beliggenhed, at man derfra kan overse ell. (⚔) med virkning beskyde et vist omraade; dominere. (skansen) der beherskede Veien, og hvorfra Ditmarskerne . . begyndte en levende Ild. Molb.(Rahb. LB.I.100). jeg valgte . . et Sted . . hvorfra jeg i 200 Alens Afstand kunde beherske Broen. Goldschm.VI.256. naar jeg sad midt inde i Værelset, kunde mit Øie beherske Gaden. Kierk.VI.193. det store Vindue (i Louvre), som behersker et langt Stykke af Seinen. Schand.IF.151. Bille.Italien.II.19. fra Toppen af Bjærget (var han) naaet op til at beherske Udsigten til endnu højere Bjærge længere borte. JVJens.Br.39. Fortet behersker Løbet. Scheller.MarO. Sal.II.774.1.2 have magt over. lidt over 50 pct. af aktiekapitalen .. er tilstrækkelig til at beherske et foretagende. Hage.7 II.409.    være fuldstændig kyndig i (noget). 90 % .. af Eleverne bør forstaa et Udtryk, for at man skal kunne sige, at Klassen behersker det. Sal.T.1945-46.84.    beherske sig. Da kunde Josef ikke længer beherske sig over for (1871: holde sig for) alle dem, der stod hos ham, og han raabte: “Lad alle gaa ud!” .. Saa brast han i lydelig Graad. 1Mos.45.1(1931).    part. behersket brugt som adj. 2. om ting ell. forhold: af mindre omfang ell. styrke; begrænset. Det er ikke altid lige morsomt og være selverhvervende Kvinde. Gagen er jo som Regel behersket. Soya.AaH.109.   1.3 beherske billedet, se Billede 1.3 S.   2 dominere. (ældre spr.) part. beherskende i forb. m. over. Hjertebjerg er og et beherskende Punkt, men hvorover? Sand og Vand. Blich.(udg.1920).XXIII.147. I Afstand sees Børglum Kloster paa den høie .. Banke at ligge beherskende over Egnen vidt og bredt. Goldschm.VT.153.   

 Behersker, en. til beherske 1.1: Moth.H173. Surtur . . Beherskeren af den gloende og brændende Verden. Ew.V.284. Skiold var en frie Behersker over de danske Øer. Wand.Mindesm.I.37. Hrz.IX.343. Khalif! de Troendes Behersker. Drachm.1001N.26. (jf. Ew.VI.46).   til beherske 1.2: *Han var til Dødens Stund sin Aands, sin Pens | Behersker. Hrz.D.III.116. *helt Pengemand og Købmand, | en ægte Dollarstærsker, | men Pengenes Behersker og ikke deres Træl. Rørd.GD.202.