u-behersket, part. adj. især til beherske 1.2, dels om lidenskab, følelse, livsytring: som ikke holdes i tømme, styres; som man giver frit løb, spillerum (spec. saaledes at det støder an mod takt og tone, vækker opsigt olgn.); dels om person: som ikke har herredømme over sig selv; som er helt ude af sig selv (og lader sin oprevne sindsstemning gaa ud over andre). Der var i denne ungdommelige Leg . . en stor, ganske ubehersket Lystighed. Hostr. Er.98. han (for) ganske ubehersket op og sagde, at han – Svigerfaderen – savnede al Berettigelse til at forekaste andre deres Madstræv. Pont.LP.VIII.234. *det gi'r et ubehersket Kip i Søren, | da Kirsten træder ind med raske Skridt. Aakj.RS.132. Den gamle Hestesporvogn . . vakte ubehersket Munterhed. Pol.²/₈1936.3.sp.1.   hertil: en Pirrelighed . . der i sin Ubeherskethed gør et vist Indtryk af Svaghed og Sygnen. Brandes.VI.416. Onkelen, der . . med sædvanlig Ubeherskethed (havde) givet sin Forbitrelse Luft. Pont.LP.III.55.