forbistre, v. -ede. vbs. -else (s. d.). (ænyd. d. s. i bet.: forvirre, skræmme, gøre vred, rasende; fra mnt. vorbisteren; m. h. t. rodordet se bister; “Bruges sielden.” VSO.; nu kun dial., se Esp.81; jf. forbistret) gøre bister; ophidse. Dette forbistrede ham saaledes, at &c. VSO. (ældre spr.) forvirre; skræmme. (hestene) blive forbistrede, oc løbe indtil de af høje Klipper nedfalder. Pflug.DP.43.