bister, adj. [ˈbisdər] Høysg.Anh.18. (ænyd. d. s. i bet. “forvirret”, “vild(som)”; fra mnt. bister m. lign. bet.; jf. holl. bijster, ænht. beistern; maaske besl. m. III. bisse; sml. forbistret) 1) (nu især spøg. ell. iron.) m. h. t. sindsstemning ell. udtryk for en saadan; om personer: som føler ell. (ved miner, ord osv.) røber voldsom vrede; vred; opbragt; truende (af ansigtsudtryk olgn.); frygtindgydende; barsk. I skal icke giøre jer saa bister.Mol.G.(1724).122. *Da sank de begge for hans Manddomssværd. | Det falder haardt, især naar han er bister.Oehl.HJ. 129. nu var Kongen saa bister, at Ingen kunde faae et Ord indført hos ham.Grundtv. Snorre.I.139. Winth.IV.59. Han er vred og bister.Hrz.III.270. mine saarede Venners Skrig gjorde mig vild og bister.Bagger.I.184. *Saa bister som den vrede Bjørn | Soldaten gaaer mod Fjenders Flok.Hostr. S.1sc. (komp., sj.:) jo flere gode Ord jeg gav dem, jo bistrere bleve de.JJPaludan. Er.73. om dyr: *Løven brummed bister i sin Hule.Ing.RSE.VI.16. Havde vi dog blot haft en ordentlig bister Hund! den skulde nok have holdt Fyrene borte.Sv Grundtv.FÆ.I.222. *Smaafuglen sidder i Skygge, | Skjult for den bistre Høg.Recke. LD.106.    nu især om miner, ord olgn. Petronius med sin bistre Mine.Holb.Philos. III.1. *Med bistre Øine skottede | Til ham de andre Mænd.Winth.VI.56. *hans Stemme (blev) bister.PalM.V.94. *Hvis du var Bisp? . . | Tænk dig, med Stav og med et bistert Skjæg, | Som naaede dig til Bæltet.Recke.KL.57.   som adv. Bagger. I.48. (han stod) og saa bistert ud over Vandet.Wied.LO.62. jf. Feilb.I.78.IV.40.  2) (sj.) om vejrlig, livsvilkaar olgn.: haard (at døje); streng; barsk. det er et bîstert veir i dàg.Moth.B188. *Søemænd søge Lye mod bistre Vindes Hær.PHFrim.SK.11. *Men det bistre Liv skal leves.ThBarfod. SK.38. 1 om miner, ord olgn. Holb.-citat udgår, idet bistre er trykfejl for bittre, jf. HolbO.(bitter 2.3 ). *Vender jeg mig mod det høye | .. | Brænder hvert et himmel-øye, | Som det bister var og vred. Brors.SS.I.346. hans store, bistre øjne. Joyce.Ulysses.(overs.1949).254.   2 om vejrlig og livsvilkår. (sj., læs: især ældre spr.). (13. jan.:) en meget stærk bister knog. ChrAnd.Dagb1786-97.68.