forhutle, v. [fωrˈhudlə] († forhudle. vAph.(1759). Thaar.ES.512). -ede. vbs. (sj.) -ing (MO. S&B.). (ænyd. (som adj.) forhudlet,-hutlet; efter ty. verhudeln; jf. hutle; nu (i rigsspr.) næsten kun (især dagl.) i bet. 2.3 i overf. anv.) 1) (“daglig Tale.” MO.) behandle noget paa en skødesløs ell. fuskeragtig maade, saa at det forringes ell. ødelægges derved; forfuske.    1.1) i egl. bet. Moth.H328. naar en Bonde først faar de Tanker, at det nytter ham intet at stræbe, forhutles Jorden, hvor intet avles. Cit.1735.(Aakj.HS.289). Skræderen har reent forhutlet denne Klædning. VSO. MO.     1.2) m. h. t. aandelig virksomhed: behandle (noget) uden (tilbørlig) kyndighed, dygtighed, forstaaelse olgn.; forjaske; forkludre; mishandle. uvidende Papiirhandleres samvittighedsløse Forhutlen af vore Classikere. Heib.Pros.X.553. vor civile Lovgivning forkvakledes og forhutledes i umyndige og upaalidelige Hænder. Hørup.III.199. Beethoven i sin Himmel vilde dog ikke vredes paa hende, fordi hun var saa fræk at forhutle hans Mesterværk. Gjel.TiKroner.(1893).34. (sj.) m. person-obj.: De forhutler jo rent det unge Menneske . . Lad ham følge sin gode Natur! Ing.LB.II.102.   † gøre (nogen ell. noget) til genstand for haanlig behandling; omtale (mundtlig ell. skriftlig) paa en haanlig maade; forhaane; sjofle; rakke ned. Sjellands Biskop (dvs.: Balle) var den Eneste, der tog til Gjenmæle (mod angrebene paa kristendommen) og lod sig ustraffet paa det Jammerligste forhutle. Balle. (KirkehistSaml. VII.877). *Med (kritikkens svøbe) nu kaade Drenge løbe, | Og hugge løs i Veir og Vind . . | Forhudle frek paa Prent Alt, hvad de læse. Thaar.ES.512. 2) part. forhutlet som adj.    2.1) (nu sj. uden for dial.) jf. bet. 1.1: forringet ved daarlig behandling; mishandlet; ødelagt. Moth. H328. Gaardens ringe Jorder og forhutlede Skove. Blich.II.303. Bygningens ret forhutlede Tilstand. Trap.⁴IV.335. Feilb.    2.2) jf. bet. 1.2: forjasket; forkludret. Grundtv.LSk.5. Texten, der . . maatte omarbejdes, blev derved . . forhutlet. NMPet. V2.459. Den, der i et uklart og forhutlet Sprog meddeler en Anden sine Tanker. RasmNiels.G.II.28. Rosendal.D.I.84.   m. overgang til bet. 2.3; m. h. t. en persons karakter olgn.: som har udviklet sig paa en uheldig maade; forkvaklet. Ing.EF.VIII. 18. (de) betragtede “Damerne” som forhutlede og forkvaklede Væsener, affaldne fra deres Kjøns Friskhed og Inderlighed, levende for Krinoliner, Silketøj. Goldschm. VI.14. Birkedal.O.I.164. jf.: mit Blik (er) hildet, min egen Opfattelse forhutlet. Kofoed-Hansen.KA.I.149.   (sj.) m. afbleget bet., om hvad der er genstand for ens foragt, ærgrelse, vrede olgn.: elendig (4.2); forbandet. *Dog hvad er Lykke, hvad er Glæde, | Paa denne reent forhutlede Planeet? TBruun. I.408.    2.3) som p. gr. af daarlige levevilkaar olgn. er sat i væksten, hemmet i udviklingen; daarligt udviklet; forkuet; vantreven. at ophielpe de forhutlede Skove udfordrer ufortrøden Flid. PNSkovgaard.B.39. forhutlede, i Væksten kuede Naaletræer. Drachm. UB.20. AndNx.M.7. jf.: *Betragt dine egne forhutlede Lemmer, | som Bukser og Vesten og Spidskjolen gemmer. Drachm.UD. 35.   især (jf. hutle (sig igennem) samt ty. verhudeln i bet. “gaa i hundene”) overf., om personer: forpint ell. fortrykt af fattigdom, usle levevilkaar olgn.; som er langt nede; reduceret; ogs.: elendig (2.1); sølle. sa. SS.7. Synet af (de) forhutlede Almuekvinder bød mig imod. Jeg kunde ikke lide . . disse grimme, altid frugtsommelige eller diegivende Væsner. AndNx.DB.117. En meget stor Del af Selvmorderne er drikfældige og forhutlede Eksistenser med et abnormt Forestillings- og Følelsesliv. K Pont.Retsmed.II.29. jf.: (de) var nu engang Paria, det galdt at faa Ram paa dem til Gengæld for deres Forhutlethed. And Nx.DM.III.33.   (sj.) om øjeblikkelig tilstand: plaget af sjælelig smerte (sorg, bedrøvelse); nedtrykt; elendig (3.2). de voksne Kvinder færdes saa stille omkring (uden for den dødssyges værelse), medens Smaapigerne trykker sig skræmte og forhutlede sammen. Bregend.DN.135.vbs. -ing ( Amberg.(1810)).   1.2 m.h.t. åndelig virksomhed. ældre: For ikke at forhutle dette smukke Stykke, ved en halv troe Oversættelse, indrykke vi Originalen selv. KbhAftenp.1777.454.