II. hie, v. “et Tostavelsesord”. VSO. (ogs. skrevet hige. Moth.H181). -ede. (ænyd. hi(j)e i bet. 1; sv. dial. hia (Rietz.254), sen. fsv. hiiga, narre; fra mnt. hi(g)en, heigen, have til bedste, haane, glholl. hien, jf. ty. geheien; i bet. 2 vist sat i forb. m. II. hi; jf. ogs. huje) 1) (dial.) narre; bedrage. EHHagerup.35. 2) (jf.: “Bruges mest til Skibs.” VSO.) † gøre nar af; haane, spotte (ved tilraab). Moth.H181. Da han gik fra Borde, hiede . . alle Matroserne efter ham. VSO. Lad os hie ham ud. smst. jf. II. hi 1: Hi ham! hi ham! VSO.narre; håne. (jf. hye ).